Sliders på Vesterbro

sliders

I sidste uge – efter en tur hos frisøren – smuttede jeg forbi Sliders, som nu også er at finde på Vesterbro. Der er meget længe siden, jeg har besøgt Sliders på Nørrebro – men jeg husker deres klaver, som man kan sidde og spise ved. Fedt touch. Så mine forventninger til indretningen på Vestebro var høje. Heldigvis blev de indfriet.

Follow my blog with Bloglovin

Super cool og stylet indretning – jeg er mega fan. Sliders ligger på et hjørnet af Istedgade og Flensborggade, og hele vejen rundt om hjørnet er der vinduer og siddepladser ved alle vinduerne på nogle fede designer barstole i mørkt træ og med sorte lædersæder. Nogle cool, cylinderformet loftlamper hænger ned over den sorte glas bordplade ved alle vinduespladser. Bagerst i lokalet er der en væg, som ligner den er beklædt med grønt græs, hvorpå der står Sliders i hvidt neonrør. Ved den grønne væg er der to højborde med dertilhørende barstole. I resten af lokalet er der 3 langborde med mørke glas bordplader og dertilhørende lange bænke med mørkegrønt læderbetræk. Det er korteste af de 3 borde står op ad en ret cool “plantevæg”, som er ved siden af baren. Denne “plantevæg” består af lyse brædder halvvejs op, og over brædderne er der så en hvid reol med en masse rum, hvor der står grønne planter hist og pist. En fed detalje som jeg er ret vild med. Det er efter min mening den mest stylet burgerrestaurant i København.

At der er tænkt på detaljerne, ser man også, når man får serveret sine sliders. Det er ikke bare en kedelig bakke, men en über cool bakke med høje kanter hvor der står Sliders på siden. Maden, de berygtede mini burgere også kaldet sliders, er god – rigtig god. Jeg valgte et meal deal med 3 sliders og en gang fries med mayo samt Sliders egen øl. Deres fries og mayo var spot on, og det samme var 2 ud af de 3 sliders. Jeg var ikke så tosset med månedens slider – Panko paneret mørksej, brændt hvidkål vendt med olivenolie og citron, frisk tomat, toppet med chiliremoulade. Den smagte for meget af fisk efter min smag. Men Decadent Dane (Flammegrillet bøf af hakket oksekød, smeltet vesterhavsost, karamelliserede løg og syltet æble) og Crispy Oriental Variety (Svin braiseret i kokosmælk, sesamolie, citrongræs og hvidløg, salat af mynte, frisk chili og koriander, toppet med knuste flæskesvær og gomamayonaise) var begge virkelige lækre.

Jeg vender helt sikkert tilbage til Sliders på Vesterbro en anden pga. maden men ligeså meget pga. den gode service. Betjeningen var imødekommende og venlig – noget som desværre ikke er en selvfølge i København. Men også der gør Sliders det godt. Hvis du ikke har prøvet Sliders endnu, så kan du godt se at komme afsted. Og tag gerne mig med.
Sliders

Dagens sneakers var mine Nike Internationalist – Binary Blue/Stadium Green-Oatmeal-Sail, som jeg købte i Paris sidste år. Desværre har jeg ikke fået gået så meget med dem i 2017, så det må jeg gøre noget ved i 2018.
Nike

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s