Madrid, eras hermosa

madrid

Hvis du har fulgt lidt med i mine rejser, så ved du, at jeg elsker Barcelona – og jeg er der mindst en gang om året. Igennem længere tid har jeg ønsket at besøge Madrid, især fordi andre har fortalt mig, at jeg skulle tage dertil. 2019 blev året, hvor jeg endelig kom afsted. Og jeg kan ligeså godt sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg er i den spanske hovedstad.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom sent lørdag eftermiddag, så det var begrænset, hvad jeg kunne nå at se den dag. Men jeg nåede da forbi den hyggelige Plaza de Santa Ana samt den offentlige plads Puerta del Sol, der et af de mest kendte og travleste steder i byen. På Mercado de San Miguel, som minder om Torvehallerne, snuppede jeg lidt mad. Og det var ikke sidste gang, jeg var der. Derefter prøvede jeg at danne mig et overblik over mit hotels – Only YOU Hotel Atocha – nærliggende kvarterer på denne meget varme sommeraften. Jeg havde sgu ikke lige regnet med, at det ville være så varmt i slut august – 31 grader og meget trykkende kl. 20.00.

only you hotel

Noget af det, som jeg med det samme kunne fornemme, var, at jeg var kommet på det helt rigtige hotel. Super fed stil/indretning med lidt New York’er vibe over det med 2 restauranter – Restaurant Trotamundos i stuen samt Sép7ima på tagterrassen på 7. etage. Derudover lå der i stuen en Barbershop samt The Bakery by Mama Framboise, som bød på en masse lækkerier og god kaffe. Man kunne bl.a. få nogle lækre croissant rolls, hvor jeg selvfølgelig måtte prøve en med hindbær. På 7. etage sammen med Restaurant Sép7ima lå også Angelita Madrid Skybar, som serverer nogle af Madrids bedste cocktails og har en fantastisk udsigt. Det kan du se læse om og se mere til længere nede i indlægget.

Palacio Real

Søndagen startede – som alle de andre dage – i The Bakery by Mama Framboise, inden jeg gik mod el Rastro; det mest populære open air loppemarked i Madrid. Mange mennesker på en meget varm dag. Så jeg gik hurtigt videre mod Palacio Real de Madrid, og på vejen kom jeg forbi den smukke Puerta de Toledo. Nu er jeg normalt ikke den, som går ind i alle kirker jeg kommer forbi. Men da Catedral de la Almudena lå lige ved siden af Palacio Real, og det var super varmt, valgte jeg at gå ind i den. Det fortrød jeg på ingen måde. Muligvis den smukkeste katedral jeg har været i – wauw. Hvis du nogensinde er i Madrid, så skal du opleve denne katedral – virkelig fantastisk. Mod Palacio Real var det derefter, men desværre var jeg ikke den eneste, som havde fået den samme idé. Køen for at komme ind på slottet var ret lang, og solen bagte fra en skyfri himmel – så jeg valgte blot at nyde det imponerende slot udefra. Næste gang jeg er i Madrid, må jeg indenfor – det skulle være ret fantastisk.

Mercado de San Miguel

Da det var tid til lidt frokost, smuttede jeg igen forbi Mercado de San Miguel og testede lidt mere af maden i de forskellige stande og prøvede en jordbær øl. Så var dagens frugt ligesom også klaret 😉 Madmarkedet er velbesøgt, og der er lidt for enhver smag. En af grundene til, at markedet har en hel del besøgende – udover maden – er nok, at Plaza Mayor ligger lige ved siden af. Plaza Mayor var engang centrum af Gamle Madrid, og pladsen har været scenen for mangfoldige begivenheder: markeder (julemarked), tyrefægtning, fodboldspil, offentlige henrettelser osv.

oficina 42

På vej tilbage til mit hotel gik jeg forbi en lille hyggelig bar – oficina 42 all day bar – og snuppede en kold Estrella og lidt oliven. Væske er jo vigtigt i varmen 😉 Baren, som jeg gik forbi mange gange på min tur i Madrid, da den lå på en af de større gader mod mit hotel, havde altid en enkel eller flere omkring den lille bar i midten af det lille lokale. Og jeg kunne sagtens se mig selv have dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Madrid.

la dolores

Efter at have været tilbage på hotellet og skifte og derefter finde en sportsbar, hvor jeg kunne se 2. halvleg af Atletico Madrid – Eibar, så var det tid til noget mad. Jeg havde læst lidt om La Dolores eller Taberna La Dolores og gået forbi stedet, og jeg vidste, jeg skulle prøve stedet. Denne typiske Madrid-taverne fra 1908 er meget velkendt i byen for kvaliteten af ​​dens øl og let genkendelig på grund af sin smukke flisebelagte facade, den traditionelle udsmykning fra perioden. La Dolores er lige min stil – ikke for fancy, bare klassisk tapas, god stemning og kolde øl. Indretningen var noget speciel med gamle ølflasker og ølkrus på hylder bag baren, og bartendere i samme “uniform” – laksefarvet skjorter og brune forklæder. Super hyggeligt sted som jeg helt sikkert skal tilbage til.

madrid rio

Mandagen stod i parkernes tegn, hvor jeg startede dagen med at gå mod Madrid Río Park, som ligger ved flodbredden langs Manzanares-floden. Madrid Río-området strækker sig fra den smukke barokke Toledo-bro (Puente de Toledo) forbi den flotte Arganzuela-gangbro til tvillingebroerne (Invemadero og Matadero) med de smukke mosaikfresker. Madrid Río er en skøn grøn oase midt i Madrid med masser af muligheder for a day off. Efter at have vandret igennem parken gik jeg mod Lavapiés-kvarteret – det gamle jødiske kvarter – hvor jeg fik lidt mad på en lille lokal bar. Derefter gik jeg mod Parque de El Retiro, som udover at have nogle smukke indgange har en sø, hvor gæster kan leje en sejlbåd og ro rundt, mens de nyder det smukke syn af El Monumento a Alfonso XII. Endnu en skøn oase i Madrid, som mange indbyggere og turister nyder at besøge, når de skal have en pause fra det travle byliv i Madrid. Jeg nød den også. Efter lidt tid i parken tog jeg tilbage til hotellet og nød en øl i baren i stuen, hvor jeg især var tosset med de røde fløjls barstole. Derefter klædte jeg om og gik ud i byen og shoppede lidt på endnu en varm septemberaften, og aftensmaden blev igen nydt hos Mercado de San Miguel.

toma cafe

Tirsdagens byvandring startede på Madrids største banegård – Estación de Atocha – som lå lige ved siden mit hotel. Den nye del af banegården er kendt for den tropiske have, som virkeligt er noget af et syn. Bagefter gik jeg mod Chueca- og Malasaña-kvarteret, da jeg ville prøve Toma Café. Jeg havde læst, at Toma skulle være kaffebaren, som alle baristaer tog hen på, når de havde fri – så jeg måtte selvfølgelig prøve stedet. Super cool kaffebar som serverede en virkelig god kop kaffe – jeg forstår godt, hvorfor baristaerne tager derhen. Det ville helt sikkert være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Madrid.

Mercado de San Antón

Inden jeg snuppede kaffe på Toma Café, havde jeg været forbi Mercado de San Antón for at få lidt mad og teste endnu et af de mange madmarkeder, Madrid kan byde på. Dette var ikke lige så hyggeligt som Mercado de San Miguel, men jeg fik mine elskede pimientos de padron. Efter at have vandret lidt rundt i Chueca-kvarteret, som skulle være lidt af en oplevelse om aftenen (next time), gik jeg tilbage mod hotellet.

Angelita

Som jeg nævnte tidligere, havde mit hotel en prisbelønnet cocktailbar. Så jeg klædte om og gik op til 7. etage og Angelita Madrid Skybar en lille times tid inden solnedgang. Heldigt for mig var der et ledigt bord ved deres “plantevæg” ud mod Madrid. Tagterrassen er aflang, hvor noget af den også anvendes af Restaurant Sép7ima, som jeg må prøve næste gang. Istedet var jeg vidne til den mest fantastiske solnedgang over Madrid, mens jeg nød et par af deres virkelige lækre cocktails. Og med 11-12 EUR for en cocktail er det jo det rene røverkøb, når man sammenligner med priserne i København.

rosa negra

Da det jo var tirsdag, og jeg i starten af min tur havde gået forbi en mexicansk restaurant, så blev aftensmaden nydt hos Rosa Negra. Taco Tuesday 🙂 Ikke de bedste tacos jeg har fået, men indretningen var farverig og sjov og servicen venlig. Dagen efter var det tilbage til DK og køligere vejr i vente, så jeg brugte de sidste timer i det skønne vejr i Parque de El Retiro.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af Madrid andet end, at folk havde sagt til mig, at det var en fantastisk by. Ingen tvivl om at det er en fantastisk by, og jeg skal helt sikkert tilbage. Især deres mange torve, som summer af liv, er jeg tosset med. Siden jeg er kommet hjem, har folk spurgt mig, om Madrid kan måle sig med Barcelona. Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to byer – de er forskellige. Og de er unikke og fantastiske på hver deres måde. Jeg vil altid elske Barcelona af den simple grund, at jeg drages mod havet. Så det ser ud til, at jeg fremover må til at dele min kærlighed til tapas og sol op i to ture – Barcelona og Madrid. Så skal jeg bare finde ud af, hvilken by jeg skal til om foråret, og hvilken by jeg skal til om efteråret 🙂

Med mig Madrid var mine fede adidas Nite Jogger – cloud white / clear mint / icey pink, som jeg købte i New York. Jeg elsker disse sneakers og farvekombinationen – bare ærgerligt jeg ikke kan gå med dem hele året.
Adidas

Berlin – ich liebe dich immer noch

berlin-april-2019

Som du måske har lagt mærke til på min IG, så har jeg for nyligt været i Berlin. Igen, igen. Det er bare en by, jeg aldrig bliver træt af. Og hvor jeg altid tænker, at jeg skulle have prøvet at bo i den i mine 20’ere. Men det er vel aldrig for sent 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Jeg var i Berlin med to veninder – Hanna og Michella – og vi var på jagt efter god kaffe. Noget som Berlin har masser af. Hanna ejer Godthåb & Kaffe, så for hende er der er masser af inspiration at hente i denne skønne by. Nu ejer jeg ikke en kaffebar, men jeg drikker meget kaffe – og noget af den bedste kaffe, jeg har fået, har været i Berlin. Og Berlin inspirerer mig altid.

prince-berlin.jpg

Udover at være på jagt efter kaffe så var vi også dernede for at spotte Michellas veninder Kristine og Lis, som skulle deltage i halvmarathon om søndagen. Utroligt nok spottede vi Kristine hele 2 gange i mængden af de farverige løbere, men Lis var bare ikke til at spotte (#hvorerlis). De gennemførte begge, og vi fejrede det med dem dagen efter, hvor vi spiste lækkert asiatisk mad på Prince tæt på Alte Schönhauser Str./Neue Schönhauser Str. Udover lækker mad så havde de også nogle virkelig gode cocktails, så jeg fik smagt et par stykker. Cool indretning (vi sad i cozy sofaer) med fed 90’er R&B musik i baggrunden – man skulle tro, de vidste vi kom 🙂

fathers-berlin.jpg

Området/vejene omkring Alte Schönhauser Str./Neue Schönhauser Str. er fuld af fede butikker og gode restauranter, og jeg plejer altid at svinge forbi, når jeg er i Berlin. Udover adidas Originals Flagship Store, New Balance Store og VANS Store Berlin, hvor jeg købte nogle super fede sneakers, så ligger den cool Father Carpenter kaffebar også i dette kvarter – gemt væk i en hyggelig gård. Der var vi (selvfølgelig) forbi, og jeg fik det lækreste stykke banana bread med hjemmelavet peanutbutter og syltetøj. Kaffen var god – som altid.

silo-berlin.jpg

Den eneste kaffebar, vi vidste, vi ville forbi, var Silo Coffee. Dette sted er super populært – og med god grund. Deres kaffe er virkelig god, og deres mad er super lækker. Man kan ikke reservere bord. Så man møder op og venter på sin tur. Heldigvis kom vi ikke til at vente særlig længe, da vi kiggede forbi om mandagen til sen morgenmad. Nu har jeg været der et par gange, og jeg prøver at bestille noget nyt hver gang. Denne gang faldt valget på deres pandekage bagt i ovn med mascarpone og bærkompot. Silo ligger i Friedrichshain kvarteret, hvor der er masser af gode butikker, kaffebarer og restauranter samt flere gode second hand butikker. Sidstenævnte er noget, som Berlin er kendt for. Så hvis du er til second hand, så må du forbi Berlin.

coffee-berlin.jpg

Vi var også forbi Impala Coffee i Schöneberg og F5 Coffee – to meget forskellige kaffebarer; men cool på hver sin måde. Den ene med en lidt rodet indretning, men hyggelig – og den anden med en stilet og enkel indretning, men super cool. Vi snakkede også om kaffebaren No Fire No Glory, vi nåede dog ikke forbi den. Der er simpelthen for mange gode kaffebarer i Berlin til at kunne nå forbi dem alle. Men jeg kan varmt anbefale den samt THE BARN og Röststätte. Der skal jeg forbi næste ganng, som forhåbentlig bliver allerede i løbet af sensommeren.

Berlin er for mig en super inspirerende, og jeg har en følelse af, at jeg ville passe meget godt ind i den pulserende by. Turen denne gang blev ekstra hyggelig pga. det gode selskab. Hanna, Michella og jeg sang os igennem Berlin – et enkelt ord kunne sætte os alle tre igang med en sang. We like to sing. And dance. And laugh. And drink a lot of coffee. And we did all of those things in Berlin. Bis zum nächsten mal, Berlin 🙂

Med mig i solrige Berlin var mine nye Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Super fed model og cool farvekombination.
Adidas

Obrigado Lisboa – du var sgu skøn

lissabon-2019

I mange år er jeg blevet anbefalet at tage til Lissabon, men jeg har altid fundet på noget andet. Nu blev det endelig tid til at tage afsted, og jeg kan sige med det samme – det ikke er sidste gang, jeg besøger Lissabon. Skøn by. Lidt slidt nogle steder – som så mange storbyer – men på den charmerende måde. Og så forelskede jeg mig fuldstændig i deres huse med deres flotte og farverige azulejos kakler/klinker samt deres gamle sporvogne. For ikke at snakke om de mange flotte udsigtspunkter (miradouros) og den friske havduft.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom fredag formiddag til det lille guesthouse Hall Chiado, hvor jeg boede lige ud til den smalle, stejle gade Rua do Alecrim i det hyggelige Chiado kvarter og med udsigt til Atlanterhavet. Med en forlænget weekend i Lissabon, så handlede det om at få oplevet så meget som muligt. Og med perfekt vejr – sol, blå himmel og 20 grader – så gik jeg afsted til fods, så snart jeg var kommet på plads på mit værelse.

lissabon-2019_1

Nu vil jeg helst gå rundt og opleve en by, for man oplever bare mere til fods – man skal ikke være dårligt gående i Lissabon, for hold da op hvor er der mange stejle bakker/gader og mange trapper. Men hvis du bliver træt i benene, så kan du hoppe på en af de mange små sporvogne. Fredag blev dagen hvor jeg holdte mig tæt på havet og fik set en masse historiske steder. Jeg fandt ud af, at Golden Gate Bridges’ lillebror ligger i Europa og hedder Ponte 25 de Abril – så den måtte jeg tæt. På modsatte side af broen i Almada ser man the Sanctuary of Christ the King statuen, som står med ansigtet/kroppen mod Lissabon. Statuen minder utroligt meget om Cristo Redentor statuen i Rio de Janeiro – endnu en by jeg gerne vil opleve. Et virkelig flot syn med broen og statuen i baggrunden.

lissabon-2019_2

Da jeg havde beundret broen – og drømt mig lidt tilbage til San Francisco – så gik jeg videre langs kysten til først Padrão dos Descobrimentos (Opdagernes monument) og derefter til Torre de Belém (Belémtårnet). Jeg forstå godt, hvorfor dette tårn fra middelalderen er med på UNESCOs Verdensarvsliste – wauw, fantastisk syn. Da jeg boede så tæt på havet, så måtte jeg selvfølgelig nyde solnedgangen der. At se solen gå ned bag Lissabons bakkede kvarterer og med udsigt til Ponte 25 de Abril og the Sanctuary of Christ the King statuen er et syn, jeg under alle. Breathtaking.

lissabon-2019_3

Både frokost og middag blev nydt på Time Out Market (også kemdt som Mercado da Ribeira), som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotelværelse. Dette marked minder lidt om Torvehallerne bare meget større og bedre udvalg. Og så bliver det lidt af en fest om aftenen, hvor DJ’en skruer op for musikken, og folk hygger/drikker/spiser ved lange borde. Fredag fik jeg til frokost en lækker risotto negro with scallops and seaweed hos Chef Alexandre Silva, og om aftenen valgte jeg samme sted pimentos padron og pork croquetes. Tidligere havde jeg testet den populærer pastéis de nata (en portugisisk æggetærte-wienerbrød), som Manteigaria (også placeret i Time Out) gør som nogle af de bedste i Lissabon. Med lidt kanal og flormelis på toppen og en espresso, så kan jeg klart anbefale, du tester denne lille tærte, hvis du har en sød tand. Og hvem har ikke det 🙂

lissabon-2019_4

Lørdagen startede med en sen morgenmad hos Copenhagen Coffee Lab, hvor jeg med det samme følte, at jeg var tilbage i København. Den danske kaffebar har 4 kaffebarer i Lissabon, og jeg besøgte den på Rua Nova da Piedade tæt på det hyggelige lille torv Praça das Flores. Det var ret sjovt at træde ind og som det første se bogen “Den Lille Havfrue” af H.C. Andersen. Og derefter se en lille tavle, hvorpå der stod “Øko æg med rugbrød” – og på det lille menukort kunne man også se koldskål og flødebolle. Kaffebaren var indbydende med deres lyse indretning med hvide møbler, gulv og loft. Og deres kaffe var god – rigtig god. Så god at jeg vendte tilbage dagen efter og tog en to-go cappuccino med over på det lille torv og nød på en bænk i solen.

lissabon-2019_5

Da jeg havde hygget færdigt på Copenhagen Coffee Lab, gik jeg videre ud i Lissabon små bakkede gader, og jeg var bl.a. forbi udsigtspunktet – Miradouro de São Pedro de Alcântara. En virkelig smuk udsigt der desværre blev lidt hæmmet af et opsat hegn – jeg tænker, der var noget renovering i gang. Til frokost gik jeg mod Loja das Conservas, som er en skøn lille butik med massevis af farverige dåser med sardiner, tun, makrel, torsk, blæksprutter m.m. Jeg elsker butikker som denne, og jeg gik derfra med bl.a. en makrel paté, spicy tun og sardiner i teriyaki sauce. Ved siden af denne delikatessebutik lå en lille restaurant – Loja das Conservas Petiscos, som anvender delikatesserne i dåserne til at lave lækre portugisiske retter. Den ene tjener virkede en smule presset, da der blev fyldt op i restauranten – og han var alene på posten. Men da jeg efter mange ture til Barcelona er vant til, at det nogle gange tager lidt tid – så nød jeg bare min special øl. Jeg valgte Sardinhas em tempura (sardiner i tempura), Pataniscas da bacalhau (torskekroketter) og Folhado de atum com citrinos (tunruller med citron). Sardinerne var lige en anelse større end jeg havde regnet med og smagte lidt for meget af fisk, men jeg smagte dem – og resten var lækkert.

lissabon-2019_6

Efter frokost gik jeg mod Lissabons historiske handelsplads, Praça do Comércio, der i 1980’erne blev brugt til parkeringsplads. I dag er den igen en smuk plads, og dens beliggenhed giver et flot udsyn til den anden side af Tejo-floden. Ved pladsen ligger også den flotte Arco da Rua Augusta – a symbol of the Portuguese capital’s recovery from the destruction of the 1755 earthquake. Fra Praça do Comércio pladsen gik jeg videre mod den smukke Sé Catedral de Lisboa (Katedralen i Lissabon). Derfra gik jeg videre afsted mod et af de flotteste udsigtspunkter i byen – Miradouro de Santa Luzia, hvor man fra en lille have kan se ud over bydelen Alfama. Går man et stykke længere op ad den snoede, stejle vej ligger endnu et flot udsigtspunkt – Miradouro das Portas do Sol. Lissabon vrimler med smukke udsigtspunkter og skønne små torve, som bare venter på at blive fundet.

lissabon-2019_7

Jeg havde læst om en rooftop bar, som hed PARK – og med solen stille og rolig på vej ned gik jeg mod den i håb om at kunne få en drink med en flot udsigt til solnedgangen. Desværre var jeg ikke den eneste, der havde fået den idé, og tagterrassen var ikke den største. Så det må jeg have til gode til næste gang. Aftensmaden blev igen nydt i Time Out, hvor jeg testede to tartar-retter hos Tartar-ia – salmon tartar og beef tartar. Begge retter var super lækre, og det samme var det glas rosé, jeg fik til.

lissabon-2019_8

Søndagen startede på Fábrica Coffee Roasters, som er nævnt på flere lister over bedste kaffebarer i Europa. Det kunne man også fornemme på de mange lokale, turister og hipster på stedet. Kaffen var okay, men jeg var personligt mere til kaffen hos Copenhagen Coffee Lab. Efter jeg havde fået min kaffe, så gik turen videre ud i smukke Lissabon, hvor jeg vendte tilbage til Miradouro de São Pedro de Alcântara og nød en kold øl samt udsigten.

lissabon-2019_9

Frokosten snuppede jeg på the mill – en populær australsk/portugisisk café med blogger venlig mad. Jeg valgte (selvfølgelig) smashed avocado on sourdough with piri piri, lime juice and coriander /with a side of roasted cherry tomatoes and poached egg. Så kan man snakke om flot mad, og så smagte det sgu også godt. Servicen var super på det lille sted, hvor der var masser af medarbejdere – og så kører de charmerende sporvogne lige ude for døren. Super hyggeligt. Cool indretning i lyse farver med en fed sort/hvid mønstret marmordisk og den klassiske kagemontre i glas. Der ville jeg gerne tilbage. Resten af søndagen var afslappet, og inden jeg hentede en pizza med hjem til hotelværelset, så nød jeg lige endnu en fantastisk solnedgang.

lissabon-2019_0

Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at jeg skal tilbage til Lissabon – jeg burde have været der meget tidligere. Nu ved jeg, hvorfor folk har anbefalet denne skønne og smukke by – og jeg vil give anbefalingen videre. Tag afsted til Lissabon – jo før, jo bedre.

Med mig i Lissabon var mine splinternye Adidas Originals EQT Support 91/18 – Core Black / Clear Granite / Sub Green. Super fed model med en cool farvekombination som var perfekt til de stejle gader.
Adidas

L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike

Mallorca – mi hermosa isla

blog-hero-template

Jeg ved, det er et stykke tid siden, at der har været en indlæg – der har været brug for at trække stikket lidt. Samtidig skal der spares lidt op, for jeg har nemlig fået godkendt lidt orlov – mit voksenorlov, som jeg kalder det. Nu fylder jeg jo 40 i oktober, så lidt voksen er jeg vel ved at være 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Med et orlov lige rundt om hjørnet så er der ikke blevet rejst så meget eller holdt sommerferie, men jeg var dog for nyligt på Mallorca med familien – vi tog tilbage til Palma Nova og hotel Ponent Mar. Og det var ligeså skønt som for 3 år siden. Ponent Mar ligger lige ud til Middelhavet med den mest fantastiske udsigt – både om dagen og om aftenen – og det er et hotel, jeg kan se mig selv vende tilbage til hver 3. år. Siden sidst har de fået to ekstra etager samt en fuldstændig fantastisk tagterrasse med en lille pool. Behøver jeg sige, at udsigten er exceptionel på toppen af Ponent Mar? I think not.

Palma Nova er ikke en stor by, men der er det, vi har brug for – en lille strand 5 min. fra hotellet, en masse forskellige restauranter bl.a. vores favorit My Tapas og så kan man tage bussen ind til Palma. Skulle du have lyst til at gå i byen, så ligger Magaluf ikke langt fra Palma Nova. Det lod vi dog de unge om – jeg er sgu blevet for gammel til den slags gå i byen. Been there, done that.

Udover min dejlige familie så havde jeg også selskab af mine 3 nye flamingoer – Kelly, Brandon og Kelly. Min søde kollega Janni syntes, at det var på tide, at jeg fjernede semi foran blogger på min IG profil – så hun købte mig disse 3 små venner. For man kan jo åbenbart ikke være en rigtig blogger uden at blive fotograferet med en flamingo 😉 Som du kan se nedenfor, så hyggede Beverly Hills 90210 trekanten sig ligseå meget som mig i poolen på tagterrassen. At min kollega valgte at købe 3 små flamingoer, som han holde en dåseøl/fadøl viser bare, hvor godt hun kender mig 🙂

 
Ponent Mar er et virkeligt skønt hotel med et serviceminded personale, som altid er klar med et smil og en sjov kommentar – det sidste oftes fra vores bartender, som vi husker for 3 år siden. En uge føltes ikke helt nok på kanten af Middelhavet, men der blev slappet af – og det var hele pointen. Vi nåede også at være en smule kulturelle og så Hamsgrotterne, som var et fantastisk flot syn. Palma Nova og Ponent Mar har ikke set det sidste til mig.
Ponent Mar

Nu var en lukket sko ikke ligefrem det, som man havde mest lyst til på Mallorca i 30+ grader – men om aftenen fik jeg vist mine Reebok Classic Leather – white/gum lidt frem. En klassiker og en favorit.
Reebok

Stockholm – du underbare

stockholm

Nu har jeg været i Stockholm et par gange, og den er ikke blevet mindre skøn – tværtimod. Masser af god kaffe, lækker mad, cool sneakers – og så kan man gå rundt til det meste. Right up my alley 🙂

Follow my blog with Bloglovin

I og med at jeg har været i vidunderlige Stockholm før, så har jeg allerede besøgt/testet en del steder såsom Sneakersnstuff (den fedeste sneakershop), Six Feet Down (endnu en cool sneakershop), Fotografiska (…en av världens största samlingsplatser för fotografi och en av Sveriges mest populära turistmål), Urban Deli (restaurant, madbutik og Food Hall – all in one; super fedt sted), Grandpa (cool Scandinavian Life Store) og il caffé (kaffebar). Alle de steder var jeg forbi igen.

hobo-stockholm

Af de nye steder, jeg testede denne gang, vil jeg først fortælle om Hobo, som var hotellet jeg boede på. Når jeg rejser, prøver jeg at bo på forskellige hoteller – Hobo ville jeg helt sikkert bo på igen.

Hobo is our idea of community. A place where we live, work, create, learn and have fun together. 201 hotel rooms, plus two floors of bar and restaurant, a café, a stage and SPACEby, our pop-up area for collaborations between local creators, us and our guests.

Super cool hotel med en fed indretning og mange sjove detaljer såsom den Urban Farming urtehave, de har i deres lobby eller den grønne vandpistol som ligger og venter på en under vasken på toilettet. Jeg elsker sådan noget. Værelserne på Hobo er virkelig godt indrettet, og de har alle en væg, hvor der hænger nogle handy gadgets, som man kan låne, mens man bor på Hobo f.eks. en paraply eller et Stockholm kort. Jeg testede deres restaurant den første aften, og det var virkelig lækker mad. Jeg snuppede 2 af deres små retter, og så fik man noget lækkert hjemmebagt brød med hjemmelavet smør til. Mums. Lidt små portioner i forhold til prisen – men heldigvis var den svenske krone lav. Næste gang skal jeg prøve Restaurant TAK, som Hobo deler med deres søster hotel At Six. Den ligger på øverste etage, skulle have en fed tagterrasse og har en Nordic-Japanese menu. What’s not to like.

johan-stockholm

Et andet nyt sted, som jeg prøvede, var JOHAN & NYSTRÖM – en cool kaffebar med virkelig lækker kaffe. Stedet havde bare en speciel stemning, og gæsterne var i alle aldre. Første gang, jeg var forbi deres kaffebar i hjärtat av södra Stockholm, sad der en ældre herre i mørkeblåt jakkesæt med butterfly, en hat ved hans side, sjove/mønstret sokker og pæne sorte sko med guldpletter og nød hans kaffe. Han var helt sikkert en stamkunde, for folkene bag baren kendte ham – og en dreng fra lokalområdet hilste på et tidspunkt på ham, og de havde en kort samtale. Jeg elsker sådanne personligheder. Og jeg kom til at elske JOHAN & NYSTRÖM. Udover at de serverer en virkelig god cappuccino, så havde de en fed indretning – både i kaffebaren på Swedenborgatan, men også i kaffebaren i Odengatan. Dette ville være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Stockholm.

Jeg prøvede også Drop Coffee, som jeg havde læst var et must at prøve – I wasn’t that impressed. Hverken over kaffen eller servicen. Så der vender jeg nok ikke tilbage til.

snickarbacken-stockholm

Det sidste nye sted, jeg lige vil nævne, er Snickarbacken 7. I hjertet af Stockholm, i en bygning fra slutningen af ​​1800’erne, der engang var stalde, ligger Snickarbacken 7 – en café, udstillingsplads og en konceptbutik. Alt sammen i et og samme sted. Butikken tilbyder et omhyggeligt og personligt udvalg af homeware, smykker, papirvarer, kaffeartikler og meget mere. Caféen er integreret med udstillingsområdet og serverer både morgenmad og frokost. Jeg nød en let frokost, rabarberdrik og to-go kaffe, og jeg smutter gerne forbi næste gang, jeg er i Stockholm – for deres menu lød indbydende. Og kaffen var god. Win-win.

Stockholm var et dejligt break fra hverdagens rumlen, og jeg vil råde alle til at besøge denne skønne by. Tag toget derop – det er en smuk tur. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Stockholm – der er stadig masser, som skal prøves.

Med mig i Stockholm var mine über cool Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg købte på min seneste tur til Barcelona. Jeg er bare blevet så glad for de sneakers, og jeg elsker farven på dem.
Adidas

Barcelona – mi amor

barcelona

Hvis du kender mig, så ved du, hvordan jeg har det med Barcelona. Så det er kun passende, at blogindlæg nr. 100 er om Barcelona. Man skulle tro, at jeg ville blive træt af byen på et tidspunkt – men nej, Barcelona forbliver fantastisk i mine øjne. Og jeg vil fortsætte min tradition med at tage derned mindst en gang om året.

Follow my blog with Bloglovin

Med så mange gange, som jeg har været i Barcelona, så prøver jeg at teste nye steder hver gang. Og de sidste par gange har jeg boet på forskellige hoteller, for at jeg på den måde prøver nye områder. Jeg har stadig mine favoritsteder, som jeg altid vender tilbage til – men jeg klemmer altid nogle nye steder ind. Barcelona er en kæmpestor by, som bliver ekstra tydelig, når man flyver ind, og det er klart vejr. Det var det, da jeg jeg landede lørdag den 31. marts – og det var et fantastisk syn. Pludselig kunne man se linjerne = gaderne, som går ned gennem byens mange højhuse. Virkelig fedt syn.

barcelona-favorites-2018.jpg

Nogle af favoritterne, som jeg var forbi, var El Xampanyet (min absolute favorit tapasbar), Flax & Kale (delicious flexitarian healthy food), fedral café i det gotiske kvarter (lækker morgenmad), og Satan’s Coffee ved Hotel Casa Bonay (elsker alt ved denne kaffebar). Denne gang fik jeg også besøgt Satan’s Coffee Corner i det gotiske kvarter, der er ligeså cool indrettet, som deres kaffebar ved Hotel Casa Bonay. Jeg fik nok den bedste croissant, jeg har fået i rigtig lang tid hos Satan’s – men næste gang skal jeg prøve deres Japanese breakfast. Og så laver de selvfølgelig bare en virkelig god kop kaffe.

barcelona-tapasbars-2018.jpg

Et nyt tapassted, som jeg fik testet, var Cu-Cut Taverna Gastronomica – skråt over for mit hotel Granados 83. Første aften i Barcelona og jeg havde bare lyst til noget simpelt mad, så jeg valgte nogle blandede oliven, brød med tomat og olie, lækker spansk ost og selvfølgelig noget fantastisk – og altid lækkert – Jamón ibérico. Den spanske sortfodsskinke er bare slik – mums. Hyggeligt sted med en bar med en masse glashylder hængende over baren, der var fyldt med sprutflasker – fed detalje. Der var godt gang i tjenerne, som sang med til Spotify playlisten – R’n’B 2000’s hele aftenen. Ret sjovt. Et andet nyt sted, jeg fik testet, var Cerveceria Catalana – en super populær tapas restaurant i Barcelona. Total pakket mere eller mindre hele tiden. Men når man kun kommer en person, så plejer man at kunne klemme sig ind de fleste steder – jeg fik en plads i en af de to barer med rig udsigt til en masse herligheder. Jeg fik nogle lækre chicken croquettes, de altid fantastiske Pimientos de Padron, nogle gode Patatas Bravas med aioli og spicy sauce – og så fik jeg endelig prøvet Russian Salad. Og jo, jo – den er god nok; Russian Salad er en tapasret, som bl.a. består af mayonnaise, kartofler, ærter, gulerødder og tun. Maden var god, og clara’en var kold – men man kan få den samme slags tapas mange andre steder. Så jeg prøver noget andet næste gang.

barcelona-culture-2018

Jeg var super heldig med vejret i Barcelona – 16-18 grader med sol og blå himmel – så jeg nåede også at være lidt kulturel. Noget jeg normalt ikke dyrker så meget, men jeg nåede bl.a. forbi Park Güell, La Sagrada Familia, Font Màgica, Arc de Triomf, Parc de la Ciutadella og Montjuïc-bjerget, hvor jeg var forbi det olympiske stadion samt den olympiske park og Castell de Montjuïc. Det er muligt, at jeg spiser og drikker en hel del, når jeg er ude og rejse – men jeg går også virkelig meget. Jeg gik i gennemsnit 19 km. hver dag. Så man kan godt gå rundt i Barcelona på trods af, at det er en stor by – jeg vil faktisk anbefale, at du går så meget som muligt. For du oplever bare en by på en anden måde ved at gå rundt istedet for at tage en metro eller bus. Barcelona var igen, igen fantastisk, og jeg glæder mig allerede til næste tur.

Med mig i Barcelona var mine splinternye Nike Air Max 270, som jeg havde købt hos SNEAKERKIDS. Det er en super fed model, og jeg elsker farvekombinationen. Nu ledte jeg for en gangs skyld ikke efter sneakers i Barcelona. Men når man ikke leder, så er det selvfølgelig der, at et par sneakers sniger sig ind på en. I hate, when that happens. Så mon ikke du snart ser mine nye Adidas her på bloggen 🙂
Nike