Paris – vous êtes incroyable

paris-januar2017

Jeg har kun været i Paris en gang tidligere – nemlig april 2015. Og byen gjorde et godt indtryk på mig – ingen arrogante franskmænd, som jeg ellers var blevet advaret imod. Så da min veninde spurgte, om jeg ville med til Paris, så var jeg hurtig til at sige JA. Jeg tror aldrig, at jeg vil sige nej til at rejse – but you never know.

Nu var det jo januar, så vi var lidt nervøse for, hvordan vejret ville arte sig. Der kunne jo snildt have ligget 10 cm. sne eller det kunne have regnet. Men man må sige, at vi var exceptionelle heldige. Fra vi kom, til vi rejste, var vejret med os. Tørt og sol samt blå himmel om dagen. Selvfølgelig var det koldt, men det betød bare flere pitstop i form af noget at drikke, spise eller lidt mere shopping. Win-win 😉

Follow my blog with Bloglovin

Da min veninde havde været i Paris mange gange, og der ikke rigtigt var noget, jeg skulle se, da jeg allerede havde set Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame, Sacré-Cœur m.m. – gik vi blot rundt og nød Paris. Det er jo en fantastisk by på mange måder – og i strålende solskin bliver alt bare lidt flottere. Vi fik gået langs Seinen, mens solen var på vej ned bag Eiffeltårnet. Gik gennem Jardin des Tuileries og Le Jardin du Luxembourg og jeg fik set Louvre – dog kun udefra. Men selvom det var udefra, så var det stadig et overvældende syn – et fantastisk byggeri. Og med vintersolen på vej ned, kunne det næsten ikke være et flottere lys at se Louvre i. Måske jeg skal jeg inden for en dag, men denne gang var det mere end nok at se det udefra fra forskellige vinkler. Flot med flot på.

Vi fik (selvfølgelig) spist så mange croissants som muligt – de smager bare bedre i Paris. Den bedste fik vi på den hyggelige café Le Petit Poucet, som for mig bare var indbegrebet af en fransk fortovscafé. Og på en hyggelig ølbar tæt på vores hotel i Montmartre-kvarteret fik jeg sidste aften Moule Frites – when in France, right? Min frisørveninde havde anbefalet Colette, en super cool & trendy butik med tøj, sko og accessories/gadgets, som jeg også selv havde fundet frem til, da jeg søgte på sneakershops i Paris. Vi var ikke de eneste, som havde hørt om Colette – for der var pakket i butikken. Der var også nogle cool ting, men jeg gik alligevel tomhændet derfra. Dog var der en ret cool sort/hvid fotografi udstilling på butikkens vægge taget af Mark Romanek af bl.a. Robin Williams. Nej, det var ikke der, jeg købte mine nye sneaks. Det var i Citadium – en 3-etagers bygning med gadgets, tøj og sko som var meget mere min stil. Så mange fede ting. Hele den øverste etage var kun sneakers – I was in sneakersheaven. Og heldigvis bar min veninde over med mig, mens jeg søgte efter et par nye sneaks – faktisk fandt hun også et par. Jeg må være en god indflydelse – nogle vil mene en dårlig 😉

Nedenfor er nogle steder, som vi også besøgte – og som jeg vil skrive lidt mere om. For jeg vil helt sikkert anbefale dig at tage et smut forbi dem, næste gang du er i Paris.

Galeries Lafayette
lafayette
En af mine kollegaer havde anbefalet mig, at vi skulle finde shoppingcentret Galeries Lafayette og gå op på deres tagterrasse – La Terrasse, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over Paris. Fantastisk var ikke ordet – den var fan-fucking-tastisk. Pardon my French. Hold nu op. Hvis du er i Paris, så skal du gøre dig selv den tjeneste at finde Galeries Lafayette og tjekke udsigten fra deres tagterrasse. Du vil ikke fortryde det. Og når du alligevel er deroppe så snup en cocktail i den super cool Ice Cube Bar med bl.a. udsigt til Eiffeltårnet. Det gjorde vi både torsdag og fredag – aldrig har en Dark’N’Stormy været bedre, end når man drikker den, mens man sidder og kigger på Eiffeltårnet. Om fredagen så vi solnedgangen fra La Terrasse, som var endnu et flot syn. Og bagefter kunne vi nyde Paris by night. Ice Cube Bar er to store, gennemsigtige igloformet telte, og samtidig er der flere borde udenfor. Det var lidt koldt at sidde ved dem, hvis man ikke lige sad ved en af varmelamperne. Men jeg kan lige forestille mig stemningen på toppen af Paris en varm sommeraften. Det vil jeg opleve en dag.
Galeries Lafayette

Tip: Find toilettet med udsigt til Sacré-Cœur – ikke en dårlig udsigt at have mens man vasker hænder. Og tjek den utrolige flotte glaskuppel i Galeries Lafayettes tag – WAUW.

Pletzer
pletzer
Om fredagen gik vi rundt i Le Marais-kvarteret omkring frokosttid og stødte på det lille burgersted – Pletzer. Og da vi begge godt kunne spise en burger, så gik vi derind. Godt valg. Meget lille sted og der blev hurtigt fyldt op ved højbordene forrest i lokalet samt ved de små borde i baglokalet, mens vi ventede på vores burgere. Gourmet burgersteder er et hit over hele verden – så selvfølgelig også i Paris. Og Pletzer gør det godt – rigtig godt. Ikke for store burgere/boller, lækkert kød og gode fries med deres egne lækre sauce/dip. Og så serveres alle deres burgere og fries på et lille firkantet fad/lav bradepande med brunt bagepapir. Alle deres burgere lød lækre, men jeg valgte husets burger. Det gør jeg ofte, første gang jeg prøver et burgersted. For hvis deres mest almindelige burger er god, så er det en god indikation for resten af menuen. Kommer jeg forbi Pletzer igen, så skal jeg helt sikkert prøve deres chicken nuggets – de så virkelige gode ud. Det eneste minus hos Pletzer var ikke maden, men kulden – der var rigtig koldt i det lille lokale. Måske deres varme/aircondition var gået i stykker, for koldt det var det. Ommer.

Sneakersnstuff
sneakersnstuff
Jeg har i tidligere blogindlæg nævnt, at Sneakersnstuff er en af mine favorit sneakershops – og jeg har været i deres store butik i Stockholm samt i deres lille, bitte i Malmö. Så da jeg hørte, at de også havde åbnet en butik i Paris, så måtte jeg da forbi. Og jeg blev ikke skuffet. Endnu en fed butik med masser af fede sneakers og cool tøj. Det første man ser, når man kommer ind i butikken er en mixerpult – très sympa. Ingen DJ bag den denne dag, men musikken pumpede alligevel ud af højtalerne. Selvfølgelig var der mest til mænd – som der altid er – men der var også nogle cool ting til kvinder. Desværre blev det ikke til sneakers fra sneakersnstuff i denne omgang. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal forbi næste gang, jeg er i Paris. For det skal jeg helt sikkert.
Sneakersnstuff

Paris var (endnu en gang) fantastisk, og jeg skal helt sikkert tilbage igen – der er stadig så meget at se. Og selvfølgelig mange flere croissanter at spise 😉

En lille sidenote – caféer/restauranter i Paris har stort set alle varmelamper udenfor, så man kan sidde udenfor hele dagen, selvom det er koldt. Og folk bruger det. Det er så fedt, og jeg håber at København snart kommer efter med det.

Med mig i Paris’ gader – og ofte også med mig i Københavns gader – var mine hvide Puma Basket Classic. De er bare for fede, og samtidig er de gode at gå langt i. Og langt gik vi – ca. 20 km. hver dag. Så man må sige, at mine Puma’er har sat sine aftryk på Paris. Jeg fik jo også købt et par nye sneakers – nogle super fede Nike Internationalist som du sikkert snart får at se på bloggen. Så indtil næste gang – au revoir.
Puma

Mallorca gracias – du var lige, hvad jeg havde brug for

Mallorca Palmanova

Netop hjemvendt fra familieferie på Mallorca nærmere bestemt Hotel Ponent Mar i Palmanova, så kan jeg med sikkerhed sige – te quiero, Mallorca.

For nogle år tilbage var jeg en uge i Alcudia, og der var skønt – men Palmanova (IKKE Magaluf som ligger klods op af Palmanova) var bare det skønnere og mere mig. Vi boede på et super skønt 4 stjernet hotel Ponent Mar med en fantastisk udsigt, da hotellet ligger lige ud til vandet på toppen af en bakke/klippe som er med til at give en fantastisk udsigt over bugten. Personalet og servicen var helt i top. Vi boede i nogle af de lidt ældre værelser, som var lidt slidte – men der manglede intet. Og når jeg/vi alligevel brugte det meste af tiden udenfor i de 30+ grader, så var værelserne helt fine til vores behov.

Follow my blog with Bloglovin

Ponent Mar
ponent-mar

Ponent Mar har et fint poolområde, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt udover havet og bugten. Og skulle du have lyst til stranden istedet, så ligger den 5 minutter væk – du skal blot gå ned af en bakke og så ligger der en fin lille strand, hvor du kan nyde det smukke blå hav.
Ponent Mar

Det som bl.a. er fedt ved at bo i Palmanova er, at det ligger så tæt på Palma – der er ca. 15 km derind. Og du kan tage bussen – når den kører/kommer – for 3,15 euro. Og gider du ikke vente på bussen så koster en taxatur kun ca. 20 euro. Palma er helt sikkert et besøg værd. Der er masser at se, gode shoppingmuligheder – og har du bare lyst til at nyde en cafe con leche eller en cervezas, så er der masser af steder, hvor du kan gøre det. Der er noget Barcelona-agtigt over Palma – måske er det derfor jeg nyder at være i Palma. For jeg ELSKER jo Barcelona.

My Tapas
I Palmanova er der mad for alle, hvad end du er til – der blev taget lækre pizzaer og skøn sushi med hjem til værelserne et par aftener. Og jeg fik noget af det bedste mexicanske mad, jeg længe har fået samt en perfekt stegt bøf. Og på min brors fødselsdag fik vi lækker thai mad. Men jeg kan ikke være i Spanien uden at skulle have tapas – jeg ELSKER tapas, og vi fandt en lille restaurant My Tapas nede ved strandpromenaden. Restauranten ser ikke ud af meget, men maden var fuldstændig fantastisk – og billig. Og vores tjener – en tysker som ejer stedet og kun arbejder der i sommerperioden – var super sjov og cool og gjorde oplevelsen det bedre.
My Tapas

Nu kan jeg jo ikke rejse uden mine sneakers, så jeg havde taget mine University Red Nike Jordan Eclipse med et snært af sort – men der blev dog ikke gået meget i dem. I 30+ grader så står den altså på klip-klappere det meste af tiden. Men med det skulle de.
Nike