New York – Ace Hotel & Midtown Manhattan

new york midtown manhattan

Efter nogle skønne dage i Bowery kvarteret så var det tid til at tage en Uber til Midtown og Ace Hotel New York. Jeg har tidligere boet på Ace Hotel i Portland, og jeg elskede stilen og stemningen på hotellet. Hvad jeg også elskede i Portland var, at der i hotellet var en restaurant samt kaffebar i form af Clyde Common og Stumptown Coffee Roasters. På Ace Hotel New York havde de The Breslin og Stumptown Coffee Roasters samt en stor og velbesøgt The Lobby Bar.

ace hotel new york

Ace Hotel New York lives in a historic, turn-of-the-century building in Midtown Manhattan, invested with the spirit of its surroundings, the culture of the city and the ancient bones of the building. Ace New York has become a central hub for New Yorkers and international travelers alike, and a hotbed of startups, freelancers and people who just want to kick it. However bustling the lobby gets, the hotel is a respite from New York’s mayhem — full of local art, thoughtful details and the best beds in the universe.

Ace Hotel New York havde en meget anderledes og mørkere stil end citizenM, som for mig var mere en New York’er stil. Jeg var også kommet højere op på Manhattan med højhuse, gule taxier og masser af larm omkring mig, som for mange er det billede, de har af New York. Når jeg trådte ud af hotellet og gik 50 meter ned af gaden, så kunne jeg kigge op på Empire State Building – kan det blive meget mere New York? Det eneste, der manglede, var en rooftop, som citizenM havde – men man kan ikke få det hele 🙂

stumptown coffee roasters

Som sagt lå Stumptown Coffee Roasters også i New York, og jeg havde glædet mig til deres kaffe, som jeg drak meget af i Portland. Det gjorde jeg også i New York, men jeg tror faktisk, jeg var mere til Gimme! Coffee i Bowery kvarteret – deres bønner var jeg bare lidt mere til. Der blev dog stadig drukket en masse kaffe hos Stumptown. Og jeg kan klart anbefale, at du smutter forbi, hvis du er i New York.

the lobby bar

The Lobby Bar var lige min stil med masser af siddepladser i midten af den store lobby i form af sofaer, lænestole og langborde samt ved de to barer. Der var folk i lobbyen hele dagen, hvor mange sad og arbejdede – men folk også bare kom for at nyde en kop Stumptown kaffe. Jeg startede alle mine morgener i lobbyen, hvor jeg nød det lækre mad, som The Breslin serverede. Og jeg nåede også at smage lidt af deres cocktails om aftenen, hvor mange kom forbi og nød en drinks eller øl. Super fed stemning.

flatiron building grand central empire state

Med mit ophold på Ace Hotel i Midtown fik jeg mulighed for at gense en del steder, som jeg havde set i 1999. Grand Central Terminal var et af de steder. Denne ikoniske jernbanestation er bare et fantastisk syn – især indenfor. Som du måske kan gætte, så var der rigtig mange, der ligesom mig også ville have det perfekte billede. Et andet gensyn var Empire State Building – dog på afstand – som jeg var oppe i toppen af i 1999. Denne bygning er meget New York for mig. Jeg nåede også forbi New York Public Library – dog kun udenfor – og så snuppede jeg frokost i Bryant Park på andendagen. Desværre måtte græsset ikke betrædes, men det er stadig et specielt sted at holde en pause midt i den altid travle by. Jeg boede super tæt på den meget specielle Flatiron Building, som jeg også kan huske gjorde indtryk, da jeg så den i ’99. Very cool. Der gik jeg næsten dagligt forbi – bare for synet.

boqueria

Nu lå Ace Hotel jo i et noget anderledes kvarter end Bowery, så man skulle nogle gå lidt længere for at finde de fede steder. Et af de fede steder – jeg fandt et par gader fra mig – var Boqueria. Jeg elsker jo tapas, så det var det perfekte fund for mig – det mindede mig super meget om Barcelona, da der blev snakket meget spansk blandt personalet (et godt tegn), og maden var meget af det samme, som jeg kan få i Barcelona. Så jeg fandt mit elskede Barcelona i New York. Virkelig god stemning – og et sted jeg sagtens kunne se mig selv komme ugentlig, hvis jeg boede i New York (wishful thinking).

gotham coffee

Min sidste fulde dag i New York startede på Gotham Coffee Roasters – i samme gade som Boqueria. Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe, og den lille kaffebar var et dejligt fund. God kaffe og venlig betjening. Og så var det lidt sjovt, at man kunne sidde og drikke kaffe og spise croissant, og tværs over gaden lå et fitness center med dertilhørende juicebar. Jeg foretrækker kaffen og croissanten til hver en tid 🙂

central park

Efter min kaffe og croissant gik jeg mod Central Park, som jeg gerne vil gense. Jeg gik bl.a. forbi Times Square på vejen, og der var jeg hurtigt videre – fuck, for et gedemarked. Jeg havde en idé om, at jeg ville leje en cykel, da jeg nåede parken, så jeg kunne komme hele vejen op. Men da jeg så, hvor mange andre der havde fået samme idé – og ikke alle var lige vant til at cykle – så droppede jeg den tanke og gik istedet rundt. Jeg nåede stadig 2/3 igennem den kæmpe store park, som er en virkelig skøn, grøn oase imellem højhuse og larm. Parken bød på søer, cricket, picnics, baseballbane masser af livemusik m.m. Hvis jeg boede i Midttown, så ville jeg klart søge parkerne. Men ærligt talt ville jeg nok bo i Bowery kvarteret. Det var bare mere mig.

mexicue

Nu er jeg jo en sucker for mexicansk mad, så den sidste aften blev det aftensmad på Mexicue, som lå super tæt på Ace Hotel. Jeg var klart mere til maden og indretningen på Tacombi (tjek det forrige indlæg), men det var stadig mexicansk – og det var stadig godt. Jeg fandt en plads i baren og nød nogle lækre tacos og en altid god Modelo fadøl – mecicanske øl er sgu lige mig. Efter aftensmad og et par virkelige gode cocktails i The Lobby Bar på Ace, så endte jeg min sidste aften i New York med et karbad. Jeg er virkelig bare en sucker for et karbad.

Mit tur til New York var virkelig et glædeligt gensyn, og der går helt sikkert ikke 20 år, før jeg vender tilbage. Vejret var med mig, hotellerne var med mig – og så var der bare så meget lækker mad og kaffe. Og så var det kun en brøkdel af New York, jeg så. Næste gang skal jeg helt sikkert udforske Brooklyn og Williamsburg, og så vil jeg også gerne se Harlem. Så hvis du skal til New York og mangler en rejse buddy, så er jeg klar 🙂

Med mig i New York – udover mine Adidas Originals Yung-1 – var mine ADIDAS ORIGINALS FLASHBACK – White/Black/White. Fede sneakers som dog er ved at være ret slidte, og jeg var tæt på at lade dem blive i New York – men de kom med hjem. Og efter en tur i vaskemaskinen er de fine hvide igen.
Adidas

New York – citizenM & Bowery

new york bowery

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været i New York for nyligt. Tilbage efter 20 år – sidst jeg var der var i ’99, hvor jeg backpackede i USA med min veninde og navnesøster Louise. Den gang kunne jeg/vi ikke drikke, da vi var henholdsvis 19 og 20 – denne gang var der ingen problemer med at snuppe en cocktail eller øl. Og der skulle ikke vises ID 😉

citizenm bowery

Da jeg havde 9 dage i New York, så havde jeg valgt at dele opholdet op på 2 hoteller – det første hotel var citizenM i Bowery kvarteret. Tak for anbefalingen, Mia – et super cool hotel med den fedeste tagterrasse og i et virkeligt fedt kvarter. At menneskerne på hotellet samtidig var super søde og hjælpsomme var et ekstra plus.

This downtown NYC hotel breathes contemporary style and affordable luxury like no other downtown New York City hotel.

citizenM New York Bowery is 20-stories high… we added one more just to build a rooftop bar. Now you’ll see New York like we do: from the clouds.

Udsigten fra toppen af deres tagterrasse var virkelig fantastisk – både om dagen og endnu mere om aftenen hvor Manhattan lyser op. Det gør bare et eller andet ved en, når man sidder på 20. etage og nyder en nightcap med udsigt til de mange lys.

buthers daughter

Jeg boede tæt på bl.a. Spring St., Prince St., Mott St. og Lafayette St., som vrimler med hyggelige caféer, restauranter og små butikker samt lækker kaffe. Område minder mig om Vesterbro, og der er en virkelig fed vibe. En af de hyggelige caféer i dette område var The Butcher’s Daughter, som jeg startede min første dag på. Og som jeg vendte tilbage til flere gange for at prøve mere af deres lækre mad og forbavsende gode kaffe.

The Butcher’s Daughter is a plant-based restaurant, cafe, juice bar and “vegetable slaughterhouse”.

Virkelig indbydende lokale med lyse farver og masser af grønne planter, hvor man også kunne sidde udenfor i solen. Det ville de fleste selvfølgelig, men jeg tog gerne en vinduesplads, hvor jeg kunne sidde og kigge folk.

brooklyn bridge

Efter at jeg havde fået lagt en god bund og havde gået en tur igennem de nærliggende gader, så gik jeg mod Brooklyn Bridge. Første gang, jeg var i New York, fik jeg set mange af de turistting, som man skal se – men vi fik aldrig gået på Brooklyn Bridge. Så det var en af de to ting, som jeg vidste, jeg skulle se. Og det skuffede ikke. Et fantastisk syn – det er en virkelig smuk bro; tæt på og langt fra. Jeg brugte lidt tid i Dumbo kvarteret og nød udsigten af Brooklyn Bridge fra Pebble Beach.

gimme coffee

Dag 2 startede på Gimme! Coffee – tak for tippet Stine – den lille, cool kaffebar i Mott St., som jeg vendte tilbage til mange gange. Venlig og smilende service og lækker kaffe, og så kunne man sætte sig på en rød bænk i solen lige udenfor. Efter cappuccino og en apricot danish gik jeg rundt i de hyggelige gader omkring Spring St. og Prince St. Det overraskede mig, hvor mange hunde jeg så (I get that) samt hvor mange (især kvinder) der gik rundt i fitness tights (I don’t get that) – især fordi de ikke lignede nogen, som lige var på vej fra/til fitness.

kith

Nu er jeg jo altid på jagt efter et par nye sneakers, og jeg var blevet anbefalet Kith – tak Marlene 🙂 En über cool sneakershop med de nyeste sneakers – et sandt sneaker paradise. Butikken har 3 etager, hvor du finder sneakers på 2. etage samt en Treats bar, herretøj i stuen og dametøj på 3. etage. Lige når man træder ind i butikken, så er der i gulvet en rund glasplade, og går man tættere på, så er der mange meter ned en glascylinder med kridhvide sneakers langs glasset. Et kæmpe rør med sneakers. Den samme cool detalje går igen på 2. etage, hvor det er det første du ser, når du træder ud af elevatoren – og her kan du rundt om glascylinderen med de kridhvide sneakers. Det hvide går igen i indretning med hvide gulve og vægge, og glashylde på glashylde med alverdens lækre sneakers. Jeg behøver vidst ikke fortælle dig, at jeg var forbi denne skønne butik mange gange – dog uden at finde den helt rigtige sneaker.

tacombi

Inden frokosten, som blev mexicansk på Tacombi i Bleecker St., var jeg forbi Washington Square Park med den ikoniske Washington Square Arch. På denne fantastiske smukke solskinsdag var parken selvfølgelig med lokale samt turister, som slængede sig på græsset i solen/skyggen eller ved det store springvand, hvor flere børn pjaskede rundt, og folk sad omkring det på bænke. Parken er et åndehul, hvor du kan slappe af i travle New York og nyde lidt livemusik eller teste dine skakkundskaber mod en lokal. For lige kort at vende tilbage til Tacombi, så skal du forbi en af deres lokationer, hvis du er i New York – og hvis du er til mexicansk. Men hvem er ikke det? 😉 Indbydende og farverig indretning, hvor du bliver mødt med et smil og får serveret lækker mad. Prøv deres corn esquites (Sweet corn sliced from the cob with cotija cheese, smoky homemade morita mayo & spicy chili pequin) – mums.

the high line

Efter frokosten gik jeg mod The High Line – en lang og smal park bygget på en nedlagt højbane. Fantastisk koncept. Der var selvfølgelig mange mennesker, for vejret var fantastisk – og der er mange steder, hvor du kan sidde og nyde lidt mad, en kop kaffe eller bare det gode vejr. Der var kunst flere steder langs højbanen og flere fantastiske udsigtspunkter. Man kan også gå ind forbi The Vessel ved Yard House; med den bikube-agtige form og bronzefarve samt 2500 skridt er det noget af et syn, som møder en. Der var simpelthen for mange mennesker til, at jeg gad gå de 16 etager op og nyde udsigten – måske næste gang.

jack's wife freda

Tredje dag i New York startede på det super populære sted Jack’s Wife Freda, som har restauranter i byen. Jeg besøgte Soho restauranten, hvor jeg prøvede deres Mediterranean Breakfast (2 eggs any style, chopped salad, labne, avocado and pita bread) – yummy – sammen med en virkelig god cappuccino og den bedste Mint Lemonade, jeg nogensinde har fået. En lille restaurant med kæmpe stor personlighed, som skyldes personalet – især dem bag baren, hvor jeg sad. De sang og dansede og havde en fest mandag formiddag – super stemning, super sted.

world trade center

Efter den sene morgenmad gik jeg mod 9/11 Memorial med blandede følelser. Da jeg var i New York i ’99, var vi ikke oppe i nogle af tårnene – men vi kunne se over på dem fra toppen af Empire State Building. Så er stå og kigge på de to to 4.000 kvadratmeter store vandbassiner – placeret nøjagtig hvor World Trade Center-tårnene stod – var sgu mærkeligt. De største menneskeskabte vandfald i USA løber ned ad bassinernes sider. På bassinkanterne er indgraveret 2.982 navne på ikke alene dem, som omkom i World Trade Center, men også på ofrene fra Pentagon, Pennsylvania og det første terrorangreb på World Trade Center i 1993. At stå et sted, hvor man ved, så mange mennesker har mistet livet på den frygteligste måde, og tusindevis familier for evigt blev forandret, var overvældende. Og tårerene pressede sig flere gange på. 18 år senere føles det stadigt uvirkeligt. Flere steder var der sat hvide roser i navne, som indikerede personens fødselsdag. Og ved at af navnene stod der “… and unborn child” – så synker man lige en ekstra gang.

Café Habana

Det blev til en sen frokost på Café Habana tæt på mit hotel, som jeg havde gået forbi flere gange og kigget ind igennem de åbne vinduer.

Habana is a story about love. Love for bringing people together. Love for feeding people authentic latin food. Love for our community, art and the environment. Love for having fun doing what we do! It’s all part of the Habana story.

Jeg snuppede en plads i baren, hvor jeg kunne følge med i samtalerne ved baren – men ikke kunne forstå meget af det spanske. Sammen med en kold Modelo nød jeg en Sincronizada – a black bean and a lemon cilantro flour tortilla with mozzarella cheese, avocado, crema and salsa verde. Stedet havde en latin feeling, som jeg virkelig godt kunne li’ – her ville jeg hænge ud en hel del, hvis jeg boede i Bowery.

julia michaels

Mandag aften havde jeg fået en billet til Julia Michaels’ koncert i The Bowery Ballroom, som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotel. Hun har skrevet sange til Selena Gomez, Demi Lovato, Fifth Harmony, Shawn Mendes, Britney Spears, Justin Bieber, Hailee Steinfeld og Gwen Stefani. Men du vil nok kende hende for hendes sang “Issues”. Koncerten var en del af hendes Inner Monologue Tour, og hendes show passede perfekt til det lille, intime koncertsted. Super fed stemning blandt publikum, som sang og dansede med, mens Julia leverede et meget ærligt show. Hun kan fandme skrive sange samt synge dem, så de rammer en lige i hjertet. Og så er hun kun 25 år. Jeg sluttede aftenen af på citizen M’s fede tagterrasse, hvor jeg nød en nightcap med den mest utrolige udsigt.

Om tirsdagen havde jeg fået billetter til The Late Show with Stephen Colbert i – noget jeg var meget glad for. Jeg synes, han er super dygtigt til hans job, og så håbede jeg selvfølgelig på en cool gæst. Så efter jeg igen havde snuppet morgenmad/frokost på The Butcher’s Daughter og nydt en Gimme! Coffee, så gik jeg mod The Ed Sullivan Show. Der stod jeg i kø (indenfor og udenfor) i længere tid, før vi kom ind i de bløde, mørkerøde fløjlssæder. Der sad jeg i nedre del, midt for på 8. række med super udsyn til band og bordet, hvor Stephen interviewer sine gæster. Inden showet gik i gang kom en komiker ind og varmede publikum op. Derefter kom Stephen selv ind og havde en kort Q&A, hvor publikum kunne stille spørgsmål – ret cool. Så begyndte optagelsen af selve showet, hvor dagens gæst var Howard Stern. Hvis du ikke ved, hvem han er – så google ham. Han var en rigtig god gæst – så god og snaksalig at musikindslaget blev droppet. Desværre. Men det var en virkelig fed oplevelse.

tacombi

Efter showet var jeg meget sulten, og det var tirsdag – så selvfølgelig skulle jeg have tacos. Taco Tuesday, baby 🙂 Tæt på mit hotel i Elizabeth St. lå endnu en af de fede Tacombi restauranter – Fonda Nolita. Tak for tippet, Mia. Super fedt sted med en super fed stemning hvor jeg blev placeret bagerst i restauranten med udsigt til himlen, da der var et font loftvindue. Samtidig havde jeg udsigt til den fede, gamle folkevognsrugbrød, der var lavet om til et lille køkken. Lækre tacos og venlig service og et sted, jeg ville have som stamsted, hvis jeg boede i New York. Nu er jeg normalt ikke til tequila, medmindre jeg er alt for fuld og pludselig synes, det er en god idé 😉 Men når man nu er på en mexicansk restaurant, så er det fleste drinks med enten tequila eller mezcal. Så efter 3 lækre tacos og guacamole con totopos blev det til en forbavsende frisk og velsmagende drink med tequila, melon og vandmelon.

cafe gitane

Sidste fulde dag i Bowery startede igen-igen på The Butcher’s Daughter, hvorefter jeg tullede lidt rundt i det hyggelige kvarter og nød det gode vejr. Frokosten snuppede jeg på den lille Café Gitane, som du ikke kan undgå at spotte pga. de orange parasoller udenfor. Jeg havde håbet på at kunne snuppe en plads udenfor under en af parasollerne, men der var andre end mig, som havde samme idé. Så jeg snuppede en plads indenfor, hvor aircon was on. Valget faldt på salmon tartare and creme fraiche on seven grain toast with basil, cherry tomatoes and lemon zest, som jeg nød sammen med en ginger-ale – og så var det ud i varmen igen.

little cupcake bakeshop

Nu er jeg en sucker for en virkelig god cupcake, og jeg havde overhørt to gutter snakke om Little Cupcake Bakeshop i Prince St. Så da det blev tid til kaffe, så måtte jeg jo finde noget til kaffen – og det blev en vanvittig god muffin fra det super hyggelige cupcake sted. Jeg havde håbet på, at jeg kunne nyde min kaffe og cupcake på citizenM’s tagterrasse – men der var studenterfest, så den var lukket. De satans studenter 😉

Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg prøvede den virkelig hypet Prince Street Pizza. Hver gang jeg gik forbi deres lille take-away sted, var der altid kø – så jeg blev nødt til at prøve deres pizza. Jeg valgte deres Spicy Spring version (Fra diavolo sauce, spicy pepperoni and fresh mozzarella), og den var god – men der var meget dej, og den var meget fedtet. Men det skal en rigtig New York pizza vel være. Mit ophold var ved at være slut på citizenM – dagen efter skulle jeg videre til Ace Hotel. Bowery kvarteret var en skøn oplevelse, og jeg vil tilbage til de hyggelige gader, den lækre mad samt den gode kaffe. Og det kan kun gå for langsomt 😉

Det er så her, at dette meeeeget lange indlæg slutter. Mit Ace ophold hører du om i næste indlæg. Thanks for hanging in there – jeg lover det næste indlæg ikke bliver lige så langt 🙂

Med mig i New York var mine Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Jeg elsker denne model, og farvekombinationen er spot on. Det bliver ikke den sidste Yung-1 model, jeg køber.
Adidas

L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok