Madrid, eras hermosa

madrid

Hvis du har fulgt lidt med i mine rejser, så ved du, at jeg elsker Barcelona – og jeg er der mindst en gang om året. Igennem længere tid har jeg ønsket at besøge Madrid, især fordi andre har fortalt mig, at jeg skulle tage dertil. 2019 blev året, hvor jeg endelig kom afsted. Og jeg kan ligeså godt sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg er i den spanske hovedstad.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom sent lørdag eftermiddag, så det var begrænset, hvad jeg kunne nå at se den dag. Men jeg nåede da forbi den hyggelige Plaza de Santa Ana samt den offentlige plads Puerta del Sol, der et af de mest kendte og travleste steder i byen. På Mercado de San Miguel, som minder om Torvehallerne, snuppede jeg lidt mad. Og det var ikke sidste gang, jeg var der. Derefter prøvede jeg at danne mig et overblik over mit hotels – Only YOU Hotel Atocha – nærliggende kvarterer på denne meget varme sommeraften. Jeg havde sgu ikke lige regnet med, at det ville være så varmt i slut august – 31 grader og meget trykkende kl. 20.00.

only you hotel

Noget af det, som jeg med det samme kunne fornemme, var, at jeg var kommet på det helt rigtige hotel. Super fed stil/indretning med lidt New York’er vibe over det med 2 restauranter – Restaurant Trotamundos i stuen samt Sép7ima på tagterrassen på 7. etage. Derudover lå der i stuen en Barbershop samt The Bakery by Mama Framboise, som bød på en masse lækkerier og god kaffe. Man kunne bl.a. få nogle lækre croissant rolls, hvor jeg selvfølgelig måtte prøve en med hindbær. På 7. etage sammen med Restaurant Sép7ima lå også Angelita Madrid Skybar, som serverer nogle af Madrids bedste cocktails og har en fantastisk udsigt. Det kan du se læse om og se mere til længere nede i indlægget.

Palacio Real

Søndagen startede – som alle de andre dage – i The Bakery by Mama Framboise, inden jeg gik mod el Rastro; det mest populære open air loppemarked i Madrid. Mange mennesker på en meget varm dag. Så jeg gik hurtigt videre mod Palacio Real de Madrid, og på vejen kom jeg forbi den smukke Puerta de Toledo. Nu er jeg normalt ikke den, som går ind i alle kirker jeg kommer forbi. Men da Catedral de la Almudena lå lige ved siden af Palacio Real, og det var super varmt, valgte jeg at gå ind i den. Det fortrød jeg på ingen måde. Muligvis den smukkeste katedral jeg har været i – wauw. Hvis du nogensinde er i Madrid, så skal du opleve denne katedral – virkelig fantastisk. Mod Palacio Real var det derefter, men desværre var jeg ikke den eneste, som havde fået den samme idé. Køen for at komme ind på slottet var ret lang, og solen bagte fra en skyfri himmel – så jeg valgte blot at nyde det imponerende slot udefra. Næste gang jeg er i Madrid, må jeg indenfor – det skulle være ret fantastisk.

Mercado de San Miguel

Da det var tid til lidt frokost, smuttede jeg igen forbi Mercado de San Miguel og testede lidt mere af maden i de forskellige stande og prøvede en jordbær øl. Så var dagens frugt ligesom også klaret 😉 Madmarkedet er velbesøgt, og der er lidt for enhver smag. En af grundene til, at markedet har en hel del besøgende – udover maden – er nok, at Plaza Mayor ligger lige ved siden af. Plaza Mayor var engang centrum af Gamle Madrid, og pladsen har været scenen for mangfoldige begivenheder: markeder (julemarked), tyrefægtning, fodboldspil, offentlige henrettelser osv.

oficina 42

På vej tilbage til mit hotel gik jeg forbi en lille hyggelig bar – oficina 42 all day bar – og snuppede en kold Estrella og lidt oliven. Væske er jo vigtigt i varmen 😉 Baren, som jeg gik forbi mange gange på min tur i Madrid, da den lå på en af de større gader mod mit hotel, havde altid en enkel eller flere omkring den lille bar i midten af det lille lokale. Og jeg kunne sagtens se mig selv have dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Madrid.

la dolores

Efter at have været tilbage på hotellet og skifte og derefter finde en sportsbar, hvor jeg kunne se 2. halvleg af Atletico Madrid – Eibar, så var det tid til noget mad. Jeg havde læst lidt om La Dolores eller Taberna La Dolores og gået forbi stedet, og jeg vidste, jeg skulle prøve stedet. Denne typiske Madrid-taverne fra 1908 er meget velkendt i byen for kvaliteten af ​​dens øl og let genkendelig på grund af sin smukke flisebelagte facade, den traditionelle udsmykning fra perioden. La Dolores er lige min stil – ikke for fancy, bare klassisk tapas, god stemning og kolde øl. Indretningen var noget speciel med gamle ølflasker og ølkrus på hylder bag baren, og bartendere i samme “uniform” – laksefarvet skjorter og brune forklæder. Super hyggeligt sted som jeg helt sikkert skal tilbage til.

madrid rio

Mandagen stod i parkernes tegn, hvor jeg startede dagen med at gå mod Madrid Río Park, som ligger ved flodbredden langs Manzanares-floden. Madrid Río-området strækker sig fra den smukke barokke Toledo-bro (Puente de Toledo) forbi den flotte Arganzuela-gangbro til tvillingebroerne (Invemadero og Matadero) med de smukke mosaikfresker. Madrid Río er en skøn grøn oase midt i Madrid med masser af muligheder for a day off. Efter at have vandret igennem parken gik jeg mod Lavapiés-kvarteret – det gamle jødiske kvarter – hvor jeg fik lidt mad på en lille lokal bar. Derefter gik jeg mod Parque de El Retiro, som udover at have nogle smukke indgange har en sø, hvor gæster kan leje en sejlbåd og ro rundt, mens de nyder det smukke syn af El Monumento a Alfonso XII. Endnu en skøn oase i Madrid, som mange indbyggere og turister nyder at besøge, når de skal have en pause fra det travle byliv i Madrid. Jeg nød den også. Efter lidt tid i parken tog jeg tilbage til hotellet og nød en øl i baren i stuen, hvor jeg især var tosset med de røde fløjls barstole. Derefter klædte jeg om og gik ud i byen og shoppede lidt på endnu en varm septemberaften, og aftensmaden blev igen nydt hos Mercado de San Miguel.

toma cafe

Tirsdagens byvandring startede på Madrids største banegård – Estación de Atocha – som lå lige ved siden mit hotel. Den nye del af banegården er kendt for den tropiske have, som virkeligt er noget af et syn. Bagefter gik jeg mod Chueca- og Malasaña-kvarteret, da jeg ville prøve Toma Café. Jeg havde læst, at Toma skulle være kaffebaren, som alle baristaer tog hen på, når de havde fri – så jeg måtte selvfølgelig prøve stedet. Super cool kaffebar som serverede en virkelig god kop kaffe – jeg forstår godt, hvorfor baristaerne tager derhen. Det ville helt sikkert være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Madrid.

Mercado de San Antón

Inden jeg snuppede kaffe på Toma Café, havde jeg været forbi Mercado de San Antón for at få lidt mad og teste endnu et af de mange madmarkeder, Madrid kan byde på. Dette var ikke lige så hyggeligt som Mercado de San Miguel, men jeg fik mine elskede pimientos de padron. Efter at have vandret lidt rundt i Chueca-kvarteret, som skulle være lidt af en oplevelse om aftenen (next time), gik jeg tilbage mod hotellet.

Angelita

Som jeg nævnte tidligere, havde mit hotel en prisbelønnet cocktailbar. Så jeg klædte om og gik op til 7. etage og Angelita Madrid Skybar en lille times tid inden solnedgang. Heldigt for mig var der et ledigt bord ved deres “plantevæg” ud mod Madrid. Tagterrassen er aflang, hvor noget af den også anvendes af Restaurant Sép7ima, som jeg må prøve næste gang. Istedet var jeg vidne til den mest fantastiske solnedgang over Madrid, mens jeg nød et par af deres virkelige lækre cocktails. Og med 11-12 EUR for en cocktail er det jo det rene røverkøb, når man sammenligner med priserne i København.

rosa negra

Da det jo var tirsdag, og jeg i starten af min tur havde gået forbi en mexicansk restaurant, så blev aftensmaden nydt hos Rosa Negra. Taco Tuesday 🙂 Ikke de bedste tacos jeg har fået, men indretningen var farverig og sjov og servicen venlig. Dagen efter var det tilbage til DK og køligere vejr i vente, så jeg brugte de sidste timer i det skønne vejr i Parque de El Retiro.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af Madrid andet end, at folk havde sagt til mig, at det var en fantastisk by. Ingen tvivl om at det er en fantastisk by, og jeg skal helt sikkert tilbage. Især deres mange torve, som summer af liv, er jeg tosset med. Siden jeg er kommet hjem, har folk spurgt mig, om Madrid kan måle sig med Barcelona. Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to byer – de er forskellige. Og de er unikke og fantastiske på hver deres måde. Jeg vil altid elske Barcelona af den simple grund, at jeg drages mod havet. Så det ser ud til, at jeg fremover må til at dele min kærlighed til tapas og sol op i to ture – Barcelona og Madrid. Så skal jeg bare finde ud af, hvilken by jeg skal til om foråret, og hvilken by jeg skal til om efteråret 🙂

Med mig Madrid var mine fede adidas Nite Jogger – cloud white / clear mint / icey pink, som jeg købte i New York. Jeg elsker disse sneakers og farvekombinationen – bare ærgerligt jeg ikke kan gå med dem hele året.
Adidas

New York – Ace Hotel & Midtown Manhattan

new york midtown manhattan

Efter nogle skønne dage i Bowery kvarteret så var det tid til at tage en Uber til Midtown og Ace Hotel New York. Jeg har tidligere boet på Ace Hotel i Portland, og jeg elskede stilen og stemningen på hotellet. Hvad jeg også elskede i Portland var, at der i hotellet var en restaurant samt kaffebar i form af Clyde Common og Stumptown Coffee Roasters. På Ace Hotel New York havde de The Breslin og Stumptown Coffee Roasters samt en stor og velbesøgt The Lobby Bar.

ace hotel new york

Ace Hotel New York lives in a historic, turn-of-the-century building in Midtown Manhattan, invested with the spirit of its surroundings, the culture of the city and the ancient bones of the building. Ace New York has become a central hub for New Yorkers and international travelers alike, and a hotbed of startups, freelancers and people who just want to kick it. However bustling the lobby gets, the hotel is a respite from New York’s mayhem — full of local art, thoughtful details and the best beds in the universe.

Ace Hotel New York havde en meget anderledes og mørkere stil end citizenM, som for mig var mere en New York’er stil. Jeg var også kommet højere op på Manhattan med højhuse, gule taxier og masser af larm omkring mig, som for mange er det billede, de har af New York. Når jeg trådte ud af hotellet og gik 50 meter ned af gaden, så kunne jeg kigge op på Empire State Building – kan det blive meget mere New York? Det eneste, der manglede, var en rooftop, som citizenM havde – men man kan ikke få det hele 🙂

stumptown coffee roasters

Som sagt lå Stumptown Coffee Roasters også i New York, og jeg havde glædet mig til deres kaffe, som jeg drak meget af i Portland. Det gjorde jeg også i New York, men jeg tror faktisk, jeg var mere til Gimme! Coffee i Bowery kvarteret – deres bønner var jeg bare lidt mere til. Der blev dog stadig drukket en masse kaffe hos Stumptown. Og jeg kan klart anbefale, at du smutter forbi, hvis du er i New York.

the lobby bar

The Lobby Bar var lige min stil med masser af siddepladser i midten af den store lobby i form af sofaer, lænestole og langborde samt ved de to barer. Der var folk i lobbyen hele dagen, hvor mange sad og arbejdede – men folk også bare kom for at nyde en kop Stumptown kaffe. Jeg startede alle mine morgener i lobbyen, hvor jeg nød det lækre mad, som The Breslin serverede. Og jeg nåede også at smage lidt af deres cocktails om aftenen, hvor mange kom forbi og nød en drinks eller øl. Super fed stemning.

flatiron building grand central empire state

Med mit ophold på Ace Hotel i Midtown fik jeg mulighed for at gense en del steder, som jeg havde set i 1999. Grand Central Terminal var et af de steder. Denne ikoniske jernbanestation er bare et fantastisk syn – især indenfor. Som du måske kan gætte, så var der rigtig mange, der ligesom mig også ville have det perfekte billede. Et andet gensyn var Empire State Building – dog på afstand – som jeg var oppe i toppen af i 1999. Denne bygning er meget New York for mig. Jeg nåede også forbi New York Public Library – dog kun udenfor – og så snuppede jeg frokost i Bryant Park på andendagen. Desværre måtte græsset ikke betrædes, men det er stadig et specielt sted at holde en pause midt i den altid travle by. Jeg boede super tæt på den meget specielle Flatiron Building, som jeg også kan huske gjorde indtryk, da jeg så den i ’99. Very cool. Der gik jeg næsten dagligt forbi – bare for synet.

boqueria

Nu lå Ace Hotel jo i et noget anderledes kvarter end Bowery, så man skulle nogle gå lidt længere for at finde de fede steder. Et af de fede steder – jeg fandt et par gader fra mig – var Boqueria. Jeg elsker jo tapas, så det var det perfekte fund for mig – det mindede mig super meget om Barcelona, da der blev snakket meget spansk blandt personalet (et godt tegn), og maden var meget af det samme, som jeg kan få i Barcelona. Så jeg fandt mit elskede Barcelona i New York. Virkelig god stemning – og et sted jeg sagtens kunne se mig selv komme ugentlig, hvis jeg boede i New York (wishful thinking).

gotham coffee

Min sidste fulde dag i New York startede på Gotham Coffee Roasters – i samme gade som Boqueria. Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe, og den lille kaffebar var et dejligt fund. God kaffe og venlig betjening. Og så var det lidt sjovt, at man kunne sidde og drikke kaffe og spise croissant, og tværs over gaden lå et fitness center med dertilhørende juicebar. Jeg foretrækker kaffen og croissanten til hver en tid 🙂

central park

Efter min kaffe og croissant gik jeg mod Central Park, som jeg gerne vil gense. Jeg gik bl.a. forbi Times Square på vejen, og der var jeg hurtigt videre – fuck, for et gedemarked. Jeg havde en idé om, at jeg ville leje en cykel, da jeg nåede parken, så jeg kunne komme hele vejen op. Men da jeg så, hvor mange andre der havde fået samme idé – og ikke alle var lige vant til at cykle – så droppede jeg den tanke og gik istedet rundt. Jeg nåede stadig 2/3 igennem den kæmpe store park, som er en virkelig skøn, grøn oase imellem højhuse og larm. Parken bød på søer, cricket, picnics, baseballbane masser af livemusik m.m. Hvis jeg boede i Midttown, så ville jeg klart søge parkerne. Men ærligt talt ville jeg nok bo i Bowery kvarteret. Det var bare mere mig.

mexicue

Nu er jeg jo en sucker for mexicansk mad, så den sidste aften blev det aftensmad på Mexicue, som lå super tæt på Ace Hotel. Jeg var klart mere til maden og indretningen på Tacombi (tjek det forrige indlæg), men det var stadig mexicansk – og det var stadig godt. Jeg fandt en plads i baren og nød nogle lækre tacos og en altid god Modelo fadøl – mecicanske øl er sgu lige mig. Efter aftensmad og et par virkelige gode cocktails i The Lobby Bar på Ace, så endte jeg min sidste aften i New York med et karbad. Jeg er virkelig bare en sucker for et karbad.

Mit tur til New York var virkelig et glædeligt gensyn, og der går helt sikkert ikke 20 år, før jeg vender tilbage. Vejret var med mig, hotellerne var med mig – og så var der bare så meget lækker mad og kaffe. Og så var det kun en brøkdel af New York, jeg så. Næste gang skal jeg helt sikkert udforske Brooklyn og Williamsburg, og så vil jeg også gerne se Harlem. Så hvis du skal til New York og mangler en rejse buddy, så er jeg klar 🙂

Med mig i New York – udover mine Adidas Originals Yung-1 – var mine ADIDAS ORIGINALS FLASHBACK – White/Black/White. Fede sneakers som dog er ved at være ret slidte, og jeg var tæt på at lade dem blive i New York – men de kom med hjem. Og efter en tur i vaskemaskinen er de fine hvide igen.
Adidas

New York – citizenM & Bowery

new york bowery

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været i New York for nyligt. Tilbage efter 20 år – sidst jeg var der var i ’99, hvor jeg backpackede i USA med min veninde og navnesøster Louise. Den gang kunne jeg/vi ikke drikke, da vi var henholdsvis 19 og 20 – denne gang var der ingen problemer med at snuppe en cocktail eller øl. Og der skulle ikke vises ID 😉

citizenm bowery

Da jeg havde 9 dage i New York, så havde jeg valgt at dele opholdet op på 2 hoteller – det første hotel var citizenM i Bowery kvarteret. Tak for anbefalingen, Mia – et super cool hotel med den fedeste tagterrasse og i et virkeligt fedt kvarter. At menneskerne på hotellet samtidig var super søde og hjælpsomme var et ekstra plus.

This downtown NYC hotel breathes contemporary style and affordable luxury like no other downtown New York City hotel.

citizenM New York Bowery is 20-stories high… we added one more just to build a rooftop bar. Now you’ll see New York like we do: from the clouds.

Udsigten fra toppen af deres tagterrasse var virkelig fantastisk – både om dagen og endnu mere om aftenen hvor Manhattan lyser op. Det gør bare et eller andet ved en, når man sidder på 20. etage og nyder en nightcap med udsigt til de mange lys.

buthers daughter

Jeg boede tæt på bl.a. Spring St., Prince St., Mott St. og Lafayette St., som vrimler med hyggelige caféer, restauranter og små butikker samt lækker kaffe. Område minder mig om Vesterbro, og der er en virkelig fed vibe. En af de hyggelige caféer i dette område var The Butcher’s Daughter, som jeg startede min første dag på. Og som jeg vendte tilbage til flere gange for at prøve mere af deres lækre mad og forbavsende gode kaffe.

The Butcher’s Daughter is a plant-based restaurant, cafe, juice bar and “vegetable slaughterhouse”.

Virkelig indbydende lokale med lyse farver og masser af grønne planter, hvor man også kunne sidde udenfor i solen. Det ville de fleste selvfølgelig, men jeg tog gerne en vinduesplads, hvor jeg kunne sidde og kigge folk.

brooklyn bridge

Efter at jeg havde fået lagt en god bund og havde gået en tur igennem de nærliggende gader, så gik jeg mod Brooklyn Bridge. Første gang, jeg var i New York, fik jeg set mange af de turistting, som man skal se – men vi fik aldrig gået på Brooklyn Bridge. Så det var en af de to ting, som jeg vidste, jeg skulle se. Og det skuffede ikke. Et fantastisk syn – det er en virkelig smuk bro; tæt på og langt fra. Jeg brugte lidt tid i Dumbo kvarteret og nød udsigten af Brooklyn Bridge fra Pebble Beach.

gimme coffee

Dag 2 startede på Gimme! Coffee – tak for tippet Stine – den lille, cool kaffebar i Mott St., som jeg vendte tilbage til mange gange. Venlig og smilende service og lækker kaffe, og så kunne man sætte sig på en rød bænk i solen lige udenfor. Efter cappuccino og en apricot danish gik jeg rundt i de hyggelige gader omkring Spring St. og Prince St. Det overraskede mig, hvor mange hunde jeg så (I get that) samt hvor mange (især kvinder) der gik rundt i fitness tights (I don’t get that) – især fordi de ikke lignede nogen, som lige var på vej fra/til fitness.

kith

Nu er jeg jo altid på jagt efter et par nye sneakers, og jeg var blevet anbefalet Kith – tak Marlene 🙂 En über cool sneakershop med de nyeste sneakers – et sandt sneaker paradise. Butikken har 3 etager, hvor du finder sneakers på 2. etage samt en Treats bar, herretøj i stuen og dametøj på 3. etage. Lige når man træder ind i butikken, så er der i gulvet en rund glasplade, og går man tættere på, så er der mange meter ned en glascylinder med kridhvide sneakers langs glasset. Et kæmpe rør med sneakers. Den samme cool detalje går igen på 2. etage, hvor det er det første du ser, når du træder ud af elevatoren – og her kan du rundt om glascylinderen med de kridhvide sneakers. Det hvide går igen i indretning med hvide gulve og vægge, og glashylde på glashylde med alverdens lækre sneakers. Jeg behøver vidst ikke fortælle dig, at jeg var forbi denne skønne butik mange gange – dog uden at finde den helt rigtige sneaker.

tacombi

Inden frokosten, som blev mexicansk på Tacombi i Bleecker St., var jeg forbi Washington Square Park med den ikoniske Washington Square Arch. På denne fantastiske smukke solskinsdag var parken selvfølgelig med lokale samt turister, som slængede sig på græsset i solen/skyggen eller ved det store springvand, hvor flere børn pjaskede rundt, og folk sad omkring det på bænke. Parken er et åndehul, hvor du kan slappe af i travle New York og nyde lidt livemusik eller teste dine skakkundskaber mod en lokal. For lige kort at vende tilbage til Tacombi, så skal du forbi en af deres lokationer, hvis du er i New York – og hvis du er til mexicansk. Men hvem er ikke det? 😉 Indbydende og farverig indretning, hvor du bliver mødt med et smil og får serveret lækker mad. Prøv deres corn esquites (Sweet corn sliced from the cob with cotija cheese, smoky homemade morita mayo & spicy chili pequin) – mums.

the high line

Efter frokosten gik jeg mod The High Line – en lang og smal park bygget på en nedlagt højbane. Fantastisk koncept. Der var selvfølgelig mange mennesker, for vejret var fantastisk – og der er mange steder, hvor du kan sidde og nyde lidt mad, en kop kaffe eller bare det gode vejr. Der var kunst flere steder langs højbanen og flere fantastiske udsigtspunkter. Man kan også gå ind forbi The Vessel ved Yard House; med den bikube-agtige form og bronzefarve samt 2500 skridt er det noget af et syn, som møder en. Der var simpelthen for mange mennesker til, at jeg gad gå de 16 etager op og nyde udsigten – måske næste gang.

jack's wife freda

Tredje dag i New York startede på det super populære sted Jack’s Wife Freda, som har restauranter i byen. Jeg besøgte Soho restauranten, hvor jeg prøvede deres Mediterranean Breakfast (2 eggs any style, chopped salad, labne, avocado and pita bread) – yummy – sammen med en virkelig god cappuccino og den bedste Mint Lemonade, jeg nogensinde har fået. En lille restaurant med kæmpe stor personlighed, som skyldes personalet – især dem bag baren, hvor jeg sad. De sang og dansede og havde en fest mandag formiddag – super stemning, super sted.

world trade center

Efter den sene morgenmad gik jeg mod 9/11 Memorial med blandede følelser. Da jeg var i New York i ’99, var vi ikke oppe i nogle af tårnene – men vi kunne se over på dem fra toppen af Empire State Building. Så er stå og kigge på de to to 4.000 kvadratmeter store vandbassiner – placeret nøjagtig hvor World Trade Center-tårnene stod – var sgu mærkeligt. De største menneskeskabte vandfald i USA løber ned ad bassinernes sider. På bassinkanterne er indgraveret 2.982 navne på ikke alene dem, som omkom i World Trade Center, men også på ofrene fra Pentagon, Pennsylvania og det første terrorangreb på World Trade Center i 1993. At stå et sted, hvor man ved, så mange mennesker har mistet livet på den frygteligste måde, og tusindevis familier for evigt blev forandret, var overvældende. Og tårerene pressede sig flere gange på. 18 år senere føles det stadigt uvirkeligt. Flere steder var der sat hvide roser i navne, som indikerede personens fødselsdag. Og ved at af navnene stod der “… and unborn child” – så synker man lige en ekstra gang.

Café Habana

Det blev til en sen frokost på Café Habana tæt på mit hotel, som jeg havde gået forbi flere gange og kigget ind igennem de åbne vinduer.

Habana is a story about love. Love for bringing people together. Love for feeding people authentic latin food. Love for our community, art and the environment. Love for having fun doing what we do! It’s all part of the Habana story.

Jeg snuppede en plads i baren, hvor jeg kunne følge med i samtalerne ved baren – men ikke kunne forstå meget af det spanske. Sammen med en kold Modelo nød jeg en Sincronizada – a black bean and a lemon cilantro flour tortilla with mozzarella cheese, avocado, crema and salsa verde. Stedet havde en latin feeling, som jeg virkelig godt kunne li’ – her ville jeg hænge ud en hel del, hvis jeg boede i Bowery.

julia michaels

Mandag aften havde jeg fået en billet til Julia Michaels’ koncert i The Bowery Ballroom, som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotel. Hun har skrevet sange til Selena Gomez, Demi Lovato, Fifth Harmony, Shawn Mendes, Britney Spears, Justin Bieber, Hailee Steinfeld og Gwen Stefani. Men du vil nok kende hende for hendes sang “Issues”. Koncerten var en del af hendes Inner Monologue Tour, og hendes show passede perfekt til det lille, intime koncertsted. Super fed stemning blandt publikum, som sang og dansede med, mens Julia leverede et meget ærligt show. Hun kan fandme skrive sange samt synge dem, så de rammer en lige i hjertet. Og så er hun kun 25 år. Jeg sluttede aftenen af på citizen M’s fede tagterrasse, hvor jeg nød en nightcap med den mest utrolige udsigt.

Om tirsdagen havde jeg fået billetter til The Late Show with Stephen Colbert i – noget jeg var meget glad for. Jeg synes, han er super dygtigt til hans job, og så håbede jeg selvfølgelig på en cool gæst. Så efter jeg igen havde snuppet morgenmad/frokost på The Butcher’s Daughter og nydt en Gimme! Coffee, så gik jeg mod The Ed Sullivan Show. Der stod jeg i kø (indenfor og udenfor) i længere tid, før vi kom ind i de bløde, mørkerøde fløjlssæder. Der sad jeg i nedre del, midt for på 8. række med super udsyn til band og bordet, hvor Stephen interviewer sine gæster. Inden showet gik i gang kom en komiker ind og varmede publikum op. Derefter kom Stephen selv ind og havde en kort Q&A, hvor publikum kunne stille spørgsmål – ret cool. Så begyndte optagelsen af selve showet, hvor dagens gæst var Howard Stern. Hvis du ikke ved, hvem han er – så google ham. Han var en rigtig god gæst – så god og snaksalig at musikindslaget blev droppet. Desværre. Men det var en virkelig fed oplevelse.

tacombi

Efter showet var jeg meget sulten, og det var tirsdag – så selvfølgelig skulle jeg have tacos. Taco Tuesday, baby 🙂 Tæt på mit hotel i Elizabeth St. lå endnu en af de fede Tacombi restauranter – Fonda Nolita. Tak for tippet, Mia. Super fedt sted med en super fed stemning hvor jeg blev placeret bagerst i restauranten med udsigt til himlen, da der var et font loftvindue. Samtidig havde jeg udsigt til den fede, gamle folkevognsrugbrød, der var lavet om til et lille køkken. Lækre tacos og venlig service og et sted, jeg ville have som stamsted, hvis jeg boede i New York. Nu er jeg normalt ikke til tequila, medmindre jeg er alt for fuld og pludselig synes, det er en god idé 😉 Men når man nu er på en mexicansk restaurant, så er det fleste drinks med enten tequila eller mezcal. Så efter 3 lækre tacos og guacamole con totopos blev det til en forbavsende frisk og velsmagende drink med tequila, melon og vandmelon.

cafe gitane

Sidste fulde dag i Bowery startede igen-igen på The Butcher’s Daughter, hvorefter jeg tullede lidt rundt i det hyggelige kvarter og nød det gode vejr. Frokosten snuppede jeg på den lille Café Gitane, som du ikke kan undgå at spotte pga. de orange parasoller udenfor. Jeg havde håbet på at kunne snuppe en plads udenfor under en af parasollerne, men der var andre end mig, som havde samme idé. Så jeg snuppede en plads indenfor, hvor aircon was on. Valget faldt på salmon tartare and creme fraiche on seven grain toast with basil, cherry tomatoes and lemon zest, som jeg nød sammen med en ginger-ale – og så var det ud i varmen igen.

little cupcake bakeshop

Nu er jeg en sucker for en virkelig god cupcake, og jeg havde overhørt to gutter snakke om Little Cupcake Bakeshop i Prince St. Så da det blev tid til kaffe, så måtte jeg jo finde noget til kaffen – og det blev en vanvittig god muffin fra det super hyggelige cupcake sted. Jeg havde håbet på, at jeg kunne nyde min kaffe og cupcake på citizenM’s tagterrasse – men der var studenterfest, så den var lukket. De satans studenter 😉

Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg prøvede den virkelig hypet Prince Street Pizza. Hver gang jeg gik forbi deres lille take-away sted, var der altid kø – så jeg blev nødt til at prøve deres pizza. Jeg valgte deres Spicy Spring version (Fra diavolo sauce, spicy pepperoni and fresh mozzarella), og den var god – men der var meget dej, og den var meget fedtet. Men det skal en rigtig New York pizza vel være. Mit ophold var ved at være slut på citizenM – dagen efter skulle jeg videre til Ace Hotel. Bowery kvarteret var en skøn oplevelse, og jeg vil tilbage til de hyggelige gader, den lækre mad samt den gode kaffe. Og det kan kun gå for langsomt 😉

Det er så her, at dette meeeeget lange indlæg slutter. Mit Ace ophold hører du om i næste indlæg. Thanks for hanging in there – jeg lover det næste indlæg ikke bliver lige så langt 🙂

Med mig i New York var mine Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Jeg elsker denne model, og farvekombinationen er spot on. Det bliver ikke den sidste Yung-1 model, jeg køber.
Adidas

Obrigado Lisboa – du var sgu skøn

lissabon-2019

I mange år er jeg blevet anbefalet at tage til Lissabon, men jeg har altid fundet på noget andet. Nu blev det endelig tid til at tage afsted, og jeg kan sige med det samme – det ikke er sidste gang, jeg besøger Lissabon. Skøn by. Lidt slidt nogle steder – som så mange storbyer – men på den charmerende måde. Og så forelskede jeg mig fuldstændig i deres huse med deres flotte og farverige azulejos kakler/klinker samt deres gamle sporvogne. For ikke at snakke om de mange flotte udsigtspunkter (miradouros) og den friske havduft.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom fredag formiddag til det lille guesthouse Hall Chiado, hvor jeg boede lige ud til den smalle, stejle gade Rua do Alecrim i det hyggelige Chiado kvarter og med udsigt til Atlanterhavet. Med en forlænget weekend i Lissabon, så handlede det om at få oplevet så meget som muligt. Og med perfekt vejr – sol, blå himmel og 20 grader – så gik jeg afsted til fods, så snart jeg var kommet på plads på mit værelse.

lissabon-2019_1

Nu vil jeg helst gå rundt og opleve en by, for man oplever bare mere til fods – man skal ikke være dårligt gående i Lissabon, for hold da op hvor er der mange stejle bakker/gader og mange trapper. Men hvis du bliver træt i benene, så kan du hoppe på en af de mange små sporvogne. Fredag blev dagen hvor jeg holdte mig tæt på havet og fik set en masse historiske steder. Jeg fandt ud af, at Golden Gate Bridges’ lillebror ligger i Europa og hedder Ponte 25 de Abril – så den måtte jeg tæt. På modsatte side af broen i Almada ser man the Sanctuary of Christ the King statuen, som står med ansigtet/kroppen mod Lissabon. Statuen minder utroligt meget om Cristo Redentor statuen i Rio de Janeiro – endnu en by jeg gerne vil opleve. Et virkelig flot syn med broen og statuen i baggrunden.

lissabon-2019_2

Da jeg havde beundret broen – og drømt mig lidt tilbage til San Francisco – så gik jeg videre langs kysten til først Padrão dos Descobrimentos (Opdagernes monument) og derefter til Torre de Belém (Belémtårnet). Jeg forstå godt, hvorfor dette tårn fra middelalderen er med på UNESCOs Verdensarvsliste – wauw, fantastisk syn. Da jeg boede så tæt på havet, så måtte jeg selvfølgelig nyde solnedgangen der. At se solen gå ned bag Lissabons bakkede kvarterer og med udsigt til Ponte 25 de Abril og the Sanctuary of Christ the King statuen er et syn, jeg under alle. Breathtaking.

lissabon-2019_3

Både frokost og middag blev nydt på Time Out Market (også kemdt som Mercado da Ribeira), som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotelværelse. Dette marked minder lidt om Torvehallerne bare meget større og bedre udvalg. Og så bliver det lidt af en fest om aftenen, hvor DJ’en skruer op for musikken, og folk hygger/drikker/spiser ved lange borde. Fredag fik jeg til frokost en lækker risotto negro with scallops and seaweed hos Chef Alexandre Silva, og om aftenen valgte jeg samme sted pimentos padron og pork croquetes. Tidligere havde jeg testet den populærer pastéis de nata (en portugisisk æggetærte-wienerbrød), som Manteigaria (også placeret i Time Out) gør som nogle af de bedste i Lissabon. Med lidt kanal og flormelis på toppen og en espresso, så kan jeg klart anbefale, du tester denne lille tærte, hvis du har en sød tand. Og hvem har ikke det 🙂

lissabon-2019_4

Lørdagen startede med en sen morgenmad hos Copenhagen Coffee Lab, hvor jeg med det samme følte, at jeg var tilbage i København. Den danske kaffebar har 4 kaffebarer i Lissabon, og jeg besøgte den på Rua Nova da Piedade tæt på det hyggelige lille torv Praça das Flores. Det var ret sjovt at træde ind og som det første se bogen “Den Lille Havfrue” af H.C. Andersen. Og derefter se en lille tavle, hvorpå der stod “Øko æg med rugbrød” – og på det lille menukort kunne man også se koldskål og flødebolle. Kaffebaren var indbydende med deres lyse indretning med hvide møbler, gulv og loft. Og deres kaffe var god – rigtig god. Så god at jeg vendte tilbage dagen efter og tog en to-go cappuccino med over på det lille torv og nød på en bænk i solen.

lissabon-2019_5

Da jeg havde hygget færdigt på Copenhagen Coffee Lab, gik jeg videre ud i Lissabon små bakkede gader, og jeg var bl.a. forbi udsigtspunktet – Miradouro de São Pedro de Alcântara. En virkelig smuk udsigt der desværre blev lidt hæmmet af et opsat hegn – jeg tænker, der var noget renovering i gang. Til frokost gik jeg mod Loja das Conservas, som er en skøn lille butik med massevis af farverige dåser med sardiner, tun, makrel, torsk, blæksprutter m.m. Jeg elsker butikker som denne, og jeg gik derfra med bl.a. en makrel paté, spicy tun og sardiner i teriyaki sauce. Ved siden af denne delikatessebutik lå en lille restaurant – Loja das Conservas Petiscos, som anvender delikatesserne i dåserne til at lave lækre portugisiske retter. Den ene tjener virkede en smule presset, da der blev fyldt op i restauranten – og han var alene på posten. Men da jeg efter mange ture til Barcelona er vant til, at det nogle gange tager lidt tid – så nød jeg bare min special øl. Jeg valgte Sardinhas em tempura (sardiner i tempura), Pataniscas da bacalhau (torskekroketter) og Folhado de atum com citrinos (tunruller med citron). Sardinerne var lige en anelse større end jeg havde regnet med og smagte lidt for meget af fisk, men jeg smagte dem – og resten var lækkert.

lissabon-2019_6

Efter frokost gik jeg mod Lissabons historiske handelsplads, Praça do Comércio, der i 1980’erne blev brugt til parkeringsplads. I dag er den igen en smuk plads, og dens beliggenhed giver et flot udsyn til den anden side af Tejo-floden. Ved pladsen ligger også den flotte Arco da Rua Augusta – a symbol of the Portuguese capital’s recovery from the destruction of the 1755 earthquake. Fra Praça do Comércio pladsen gik jeg videre mod den smukke Sé Catedral de Lisboa (Katedralen i Lissabon). Derfra gik jeg videre afsted mod et af de flotteste udsigtspunkter i byen – Miradouro de Santa Luzia, hvor man fra en lille have kan se ud over bydelen Alfama. Går man et stykke længere op ad den snoede, stejle vej ligger endnu et flot udsigtspunkt – Miradouro das Portas do Sol. Lissabon vrimler med smukke udsigtspunkter og skønne små torve, som bare venter på at blive fundet.

lissabon-2019_7

Jeg havde læst om en rooftop bar, som hed PARK – og med solen stille og rolig på vej ned gik jeg mod den i håb om at kunne få en drink med en flot udsigt til solnedgangen. Desværre var jeg ikke den eneste, der havde fået den idé, og tagterrassen var ikke den største. Så det må jeg have til gode til næste gang. Aftensmaden blev igen nydt i Time Out, hvor jeg testede to tartar-retter hos Tartar-ia – salmon tartar og beef tartar. Begge retter var super lækre, og det samme var det glas rosé, jeg fik til.

lissabon-2019_8

Søndagen startede på Fábrica Coffee Roasters, som er nævnt på flere lister over bedste kaffebarer i Europa. Det kunne man også fornemme på de mange lokale, turister og hipster på stedet. Kaffen var okay, men jeg var personligt mere til kaffen hos Copenhagen Coffee Lab. Efter jeg havde fået min kaffe, så gik turen videre ud i smukke Lissabon, hvor jeg vendte tilbage til Miradouro de São Pedro de Alcântara og nød en kold øl samt udsigten.

lissabon-2019_9

Frokosten snuppede jeg på the mill – en populær australsk/portugisisk café med blogger venlig mad. Jeg valgte (selvfølgelig) smashed avocado on sourdough with piri piri, lime juice and coriander /with a side of roasted cherry tomatoes and poached egg. Så kan man snakke om flot mad, og så smagte det sgu også godt. Servicen var super på det lille sted, hvor der var masser af medarbejdere – og så kører de charmerende sporvogne lige ude for døren. Super hyggeligt. Cool indretning i lyse farver med en fed sort/hvid mønstret marmordisk og den klassiske kagemontre i glas. Der ville jeg gerne tilbage. Resten af søndagen var afslappet, og inden jeg hentede en pizza med hjem til hotelværelset, så nød jeg lige endnu en fantastisk solnedgang.

lissabon-2019_0

Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at jeg skal tilbage til Lissabon – jeg burde have været der meget tidligere. Nu ved jeg, hvorfor folk har anbefalet denne skønne og smukke by – og jeg vil give anbefalingen videre. Tag afsted til Lissabon – jo før, jo bedre.

Med mig i Lissabon var mine splinternye Adidas Originals EQT Support 91/18 – Core Black / Clear Granite / Sub Green. Super fed model med en cool farvekombination som var perfekt til de stejle gader.
Adidas

Behøver jeg næsten sige, hvor jeg har været igen?

barcelona-jan2019

Som du nok har bemærket, så startede jeg 2019 med en tur til Barcelona. Fordi jeg kan. Og fordi den by bare gør et eller andet ved mig. Ja, jeg elsker tapas, fodbold og sol, som Barcelona har masser af. Men det er ikke (kun) det. Jeg ligner på ingen måde resten af indbyggerne med mit lyse hår og hud samt blå øjne, men af en eller anden grund føler jeg mig bare hjemme. Byen har en stemning/energi, som bare passer til mig. Og så trækker det da ikke ned, at Barcelona vrimler med smukke mennesker 😉

Follow my blog with Bloglovin

Jeg kan snart ikke huske, hvor mange gange jeg har været i denne smukke by – men jeg har vidst rundet 10. Og selvom jeg har mine favoritter, som jeg altid lige skal forbi, så prøver jeg også at finde/teste nye steder. Barcelona er en virkelig stor by, så du kan altid finde noget nyt.

Lad mig starte med Casa Bonay – hotellet som er blevet et af mine favoritter. Jeg har skrevet lidt om dette skønne sted, første gang jeg boede her – men jeg gør det gerne igen. Der er mange hoteller i Barcelona, så det handler om at finde det hotel, som opfylder dine krav. Jeg kan godt li’, at et hotel har en fed stil/indretning samt god service. Og det har Casa Bonay masser af. Jeg elsker deres lounge/lobby Libertine, hvor man kan hænge ud og drikke en kop kaffe, drikke et glas vin, øl eller en af deres lækre cocktails, mens du måske nyder lidt af deres mad. Mange lokale kommer i løbet af dagen og sidder i deres hyggelige sofaarrangement eller ved et af deres to fede langborde, hvor der er indbygget opladere. At Casa Bonay så samtidig har Satan’s Coffeebar og restauranten King Kong Lady (“Bistropical” exotic kitchen), er jo bare fantastisk. Og så har jeg ikke fortalt dig, om deres hyggelige tagterrasse, hvor de har en urtehave og restauranten Chiringuito. Casa Bonay er et must, hvis du vil forkæle dig selv med lækker mad, god kaffe og et über cool hotel.

Et af de nye steder, som jeg var forbi denne gang, var Kælderkold – en lille, hyggelig ølbar. Jeg er en øl-kvinde, så jeg er altid på jagt efter en bar med gode øl – dem er der heldigvis masser af på Kælderkold. Og så kan man også snuppe lidt snacks til; jeg valgte lidt oliven. Kælderkold med de 15-20 ølhaner på den hvide klinkevæg bag den aflange bar minder om så mange andre ølbarer – men det er en god ting. Cool lille ølbar hvor man snupper en kold eller to, inden det er videre ud i Barcelonas smalle gader langs Ramblaen.

Vejret (10-12 grader, blå himmel og sol) var med mig denne gang på trods af, at det var midt januar. Så jeg fandt et ledigt bord udenfor på det lille sted Catalina Café/Bar, hvor jeg nød en kold fadøl samt lidt muslinger og lidt pan con tomate (brød med tomat og olivenolie). Det jeg bl.a. elsker ved Barcelona er de mange små barer, hvor man kan snuppe en kold øl og lidt mad. Hvad der også er masser af i Barcelona er steder, der serverer Pintxos – et lille stykke brød, hvorpå en ingrediens eller blanding af ingredienser er anbragt og fastgjort med en tandstik. Et af de steder er TXAPELA på Passeig de Gràcia – en af de større gader, hvor der er mange turister. Disse steder kan nogen gange være turistfælder, så da jeg satte mig derind, havde jeg ikke de største forventninger. Men deres Pintxos var faktisk helt okay, og de havde nogle ingredienser, som jeg ikke havde prøvet andre steder. Så et fint sted til en lille snack.

En af mine favorit restauranter i Barcelona er Flax & Kale – the first Healthy Flexitarian Restaurant in Barcelona, som serverer den lækreste mad. Jeg har været flere gange på Flax & Kale Tallers, men denne gang fik jeg besøgt en anden af deres steder – nemlig Flax & Kale Passage. Dette sted er ligeså cool indrettet som deres første restaurant. De har nogle af de samme ting på menuen, men har også fornyet sig med Gluten Free Healthy Pizzas, Healthy Asian Fusion Cuisine and Kombucha Lab. Jeg vil altid vende tilbage til Flax & Kale, for de gør det bare super godt. Du må prøve en af deres steder, hvis du er i Barcelona.

Når jeg rejser, så er jeg altid på jagt efter et nyt par sneakers – Barcelona er ikke en undtagelse. Der er et par gode sneakershops, som jeg altid lige skal forbi. En af dem er LimitEDitions WMNS-BORN, som kun handler limited editions sneakers i kvindestørrelser. Love it. Sædvanligvis kan man kun få de fede sneakers i herrestørrelser, så jeg elsker den shop. Og jeg fandt da også et par fede adidas Originals Zx 500 RM i sort, som du nok får at se på bloggen snart.

Med mig i dejlige Barcelona var mine nye Puma Cali – White/Black, som jeg er blevet super glad for. En virkelig fed model som jeg godt kunne finde på at købe i andre farvekombinationer, men lige nu er jeg bare tosset med den hvide version.
Puma

L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike