MJ’S – flamingos, cocktails & bathtub

MJ'S Malmö

Forrige weekend fejrede jeg mine ældste veninder – Louise og Kathrine – i Malmö sammen med to andre veninder – Tina og Stine, og vi overnattede på det über cool hotel MJ’s, hvor flamingoen går igen i indretningen. Dette hotel fandt jeg for et par år siden, og det har været en favorit siden. Så selvfølgelig skal du da også høre om det.

Follow my blog with Bloglovin

MJ's

Jeg har boet på mange hoteller, og dette er i min top 5. Med placering tæt på Lilla Torg og 5. minutters gang fra Centralstationen så er beliggenheden i top, og det er også et meget besøgt hotel. Hotellet er også populært blandt de lokale pga. deres cocktailbar, som er det første du ser, når du kommer ind i lobbyen. Med barstole i lys lilla velourstof med blomstermønstret ryglæn, barudstyr i guld og en sort mønstret marmordisk indbyder baren til masser af cocktails og hygge hele natten. I forlængelse af baren tjekker du ind hos det venlige personale, og du kan få lidt varme fra kaminen under trappen. Overfor den lille receptionsdisk er der et større sofa-/hyggeområde med store mørkegrønne samt dyremønstret sofaer og lænestole samt antikke lamper med blomstermønstret lampeskærme, hvor du også kan nyde en cocktail eller en kop kaffe. Totalt gennemført.

MJ's

Deres medium og large værelser er med sofa, lænestol og sofabord samt et ret stort toilet med karbad. Ved karbadet står der en støtte flamingo figur og holder øje med dig, når du boltrer dig i skummet. Som jeg selvfølgelig måtte nå, inden vi skulle hjem søndag. Jeg er en sucker for at karbad. Og boede jeg et sted, hvor der var plads til det, så kan du bande på, at jeg havde det. Men min regel, når jeg rejser, er, at hvis jeg bor på et hotel med karbad – så skal det testes 🙂 Man sover super godt i de store senge, og det bløde ensfarvet gulvtæppe giver lidt ekstra hygge til hele oplevelsen.

MJ's

I midten af hotellet er der en større, skøn gårdhave, der fungerer som deres restaurant, og som er overdækket med et glastag, der er pyntet med grønne planter. Vi spiste under himlen i deres restaurant lørdag aften, hvor vi testede deres 5. retters menu – omringet af planter og stearinlys. Så hyggeligt. Man sidder på havemøbler/træbænke med mønstret puder og hynder ved fine mosaikborde. Morgenmadsbuffeten, som byder på det meste (man kan bl.a. lave sine egne vafler) nød vi samme sted. Omkring gårdhaven ligger der nogle hyggelige lokaler, hvor som man kan booke til et privat arrangement. Længere inde – i det lokale de kalder Flower Garden – ligger der endnu en super cool cocktailbar med hvid mønstret marmorbordplade og et glasloft belagt med lyserøde roser. Man sidder i velourbelagte sofaer samt stole på et blomstermønstret gulvtæppe.

Hotellet er sindssygt gennemført – der er virkelig tænkt på hver lille detalje. Og det elsker jeg. Så jeg vil vende tilbage til MJ’S, så ofte jeg kan. Jeg er kæmpe fan. Og jeg kan varmt anbefale hotellet, hvis du mangler et sted at overnatte i Malmö.

Med mig i Malmö var mine splinternye New Balance X-RCH – Violet Fluorite with Flamingo, som jeg bare er super tosset med. Den lilla farve er lige mig. Jeg kom muligvis også til at købe et par nye Reebok sneakers i Malmö – oopsie 😉
New Balance

P.S. Hvis du er til vinterbadning, så kan jeg anbefale Ribersborgs kallbadhus, der ligger med udsigt til Øresundsbroen. Det var min første gang med det meget populære vinterbadning, men forhåbentlig er det ikke sidste gang. En forbavsende positiv oplevelse selvom det var pisse kold – man mærker, man er i live 🙂

Stockholm – du var precis vad jag behövde

stockholm

Forrige weekend var jeg så heldig at være et smut i Stockholm med min veninde Marlene, som er den eneste, jeg kender, som har flere sneakers, end jeg har. Faktisk mange flere. Tidligere har jeg taget toget til Stockholm, da det er en smuk tur op igennem Sverige. Men da vi kun havde fredag, lørdag og søndag og ville have så meget ud af turen som muligt, så tog vi flyet derop – og det er ikke sidste gang. Super hurtig tur og super nemt (og også hurtigt) at komme fra lufthavnen med Arlanda Express ind til centrum.

Follow my blog with Bloglovin

Hobo

Vi havde booket værelse på Hobo – et super cool hotel, som jeg har boet på en gang tidligere. Det fede ved Hobo – udover at det er tæt på Stockholms Centralstation og Arlanda Express stationen – er, at de har restaurant og bar samt 5EMMAN, som fredag og lørdag bliver “Stockholm’s best after work scene” med cool DJ’s og drinks. Maden er virkelig lækker, og det samme er deres cocktails. Og så er indretningen på hotellet – især i stuen hvor reception, restaurant og bar ligger – virkelig fed. Jeg er især vild med alle deres grønne planter, som hænger ned fra loftet.

Fredagen var vi super heldige med vejret, hvor det sol og blå himmel stort set hele dagen – og vi var derfor ude det meste af tiden. Vi startede i Gamla Stan og bevægede os imod Södermalm, hvor Sneakersnstuff ligger. De har en af de fedeste online sneakershops, og butikken i Stockholm er også virkelig fed – men desværre var deres udvalg af kvinde sneakers ikke noget at råbe hurra for. Så jeg gik derfra uden sneakers. Men det betød ikke, at jeg kom hjem fra Stockholm uden sneakers 🙂

Vi nåede forbi en af mine favoritter i Södermalm – il caffè – hvor de serverer en virkelig god kop kaffe. Ved siden af il caffè ligger en anden svensk favorit – Grandpa; a Scandinavian Life Store. Der måtte vi også lige forbi. Det sammme måtte vi med APLACE i Brunogallerian. Den svenske krone er virkelig god for os danskere i øjeblikket, så weekenden stod i shoppingens tegn.

boqueria

Mad – og drikke – skal der til, når man traver Stockholm rundt. Så på vej tilbage mod Norrmalm området, snuppede vi lige en øl i solen i Gamla Stan. Og lidt senere fandt vi en lille taco bar – Tacobar – som serverede nogle virkelig gode tacos. Da vi manglede lidt inspiration til aftensmaden, spurgte vi vores søde receptionist, hvad han ville anbefale i nærheden af hotellet. Efter (selvfølgelig) at have nævnt deres egen restaurant og nabo restauranterne, så nævnte han en af hans egne favoritter – Boqueria; tapas, pintxos och delikatesser från den spanska matkulturen. He had us at tapas 😉 Virkelig populært sted hvor stemningen var høj denne fredag aften, og der var fuldt hus. Vi fik dog ret hurtigt et par pladser i baren, så vi kunne holde øje med kokkene, og maden der fløj ud af køkkenet. Vores valg faldt bl.a. på mine evige favoritter pimentos de padron, og så fik vi den virkelig lækre ret – friteret gedeost, rødbede, hindbær honning.

Lørdagen bød på regn det meste af dagen, så der blev ikke gået ligeså meget. Vi nåede dog forbi Shoeline, hvor jeg fandt to par sneakers, jeg bare ikke kunne leve uden 🙂 Jeg har aldrig rigtigt lagt mærke til, hvor mange fede genbrugsbutikker der er i Stockholm – men det gjorde jeg denne weekend. Vi nåede forbi mange af dem, og bl.a. HUMANA Second Hand i Gamla Brogatan havde nogle virkelig fede ting. Er du til genbrugsbutikker, så skal du tage forbi Stockholm.

tures

Da regnen tog til, fandt vi i Sturegallerian restauranten/mødestedet Tures, som udover at servere nogle virkelig gode cocktails også havde måske den bedste rejesalat, jeg nogensinde har smagt på en Toast Skagen. Virkelig hyggeligt sted med en fed stemning og cool vibe. Hvis jeg boede i Stockholm, ville jeg bruge mange timer der. Aftensmaden snuppede vi i Hobo’s restaurant, som serverer noget lækkert mad og laver nogle virkelige gode cocktails. Inden vores to deleretter kom på bordet – smoked beetroots & plum (marcona almonds, cream cheese, basil) og pork ribs (fermented radish, cucumber, mangold, plum jûs) – fik vi serveret deres egen hjemmebagte brød og hjemmelavet smør. Det kunne have været vores måltid, for det smagte satme godt. Men jeg er også en sucker for lækkert brød og smør 🙂

Bastard Burgers

Søndagen bød på lidt skiftende vejr men heldigvis ingen regn, så vi kunne gå rundt og kigge butikker – og det gjorde vi. Igen, igen – og fandt lidt mere som skulle med hjem i håndbagagen. Frokosten blev på Bastard Burgers, som lavede nogle virkelig gode burgere og rillede bølgepomfritter. Man kan bare smage, når der er brugt noget ordentligt kød – og pomfritterne gjorde mig helt nostalgisk. Denne restaurantskæde måtte da meget gerne komme til København. Efter en god solid frokost og en kop kaffe på Hobo, så begav vi os mod Arlanda Expressen og København. Super hyggelig shoppingtur i Stockholm i det bedste selskab – Marlene, hvor skal vi hen næste gang? Barcelona? 😉

Med mig i Stockholm var mine nye Adidas A.R. TRAINER – shock pink/hi-res aqua/ice mint, som jeg købte i Madrid. Du kan ikke undgå at spotte disse sneakers, da den pink farve lyser langt væk. Men det elsker jeg ved dem, så jeg måtte eje dem.
Adidas

Stockholm – du underbare

stockholm

Nu har jeg været i Stockholm et par gange, og den er ikke blevet mindre skøn – tværtimod. Masser af god kaffe, lækker mad, cool sneakers – og så kan man gå rundt til det meste. Right up my alley 🙂

Follow my blog with Bloglovin

I og med at jeg har været i vidunderlige Stockholm før, så har jeg allerede besøgt/testet en del steder såsom Sneakersnstuff (den fedeste sneakershop), Six Feet Down (endnu en cool sneakershop), Fotografiska (…en av världens största samlingsplatser för fotografi och en av Sveriges mest populära turistmål), Urban Deli (restaurant, madbutik og Food Hall – all in one; super fedt sted), Grandpa (cool Scandinavian Life Store) og il caffé (kaffebar). Alle de steder var jeg forbi igen.

hobo-stockholm

Af de nye steder, jeg testede denne gang, vil jeg først fortælle om Hobo, som var hotellet jeg boede på. Når jeg rejser, prøver jeg at bo på forskellige hoteller – Hobo ville jeg helt sikkert bo på igen.

Hobo is our idea of community. A place where we live, work, create, learn and have fun together. 201 hotel rooms, plus two floors of bar and restaurant, a café, a stage and SPACEby, our pop-up area for collaborations between local creators, us and our guests.

Super cool hotel med en fed indretning og mange sjove detaljer såsom den Urban Farming urtehave, de har i deres lobby eller den grønne vandpistol som ligger og venter på en under vasken på toilettet. Jeg elsker sådan noget. Værelserne på Hobo er virkelig godt indrettet, og de har alle en væg, hvor der hænger nogle handy gadgets, som man kan låne, mens man bor på Hobo f.eks. en paraply eller et Stockholm kort. Jeg testede deres restaurant den første aften, og det var virkelig lækker mad. Jeg snuppede 2 af deres små retter, og så fik man noget lækkert hjemmebagt brød med hjemmelavet smør til. Mums. Lidt små portioner i forhold til prisen – men heldigvis var den svenske krone lav. Næste gang skal jeg prøve Restaurant TAK, som Hobo deler med deres søster hotel At Six. Den ligger på øverste etage, skulle have en fed tagterrasse og har en Nordic-Japanese menu. What’s not to like.

johan-stockholm

Et andet nyt sted, som jeg prøvede, var JOHAN & NYSTRÖM – en cool kaffebar med virkelig lækker kaffe. Stedet havde bare en speciel stemning, og gæsterne var i alle aldre. Første gang, jeg var forbi deres kaffebar i hjärtat av södra Stockholm, sad der en ældre herre i mørkeblåt jakkesæt med butterfly, en hat ved hans side, sjove/mønstret sokker og pæne sorte sko med guldpletter og nød hans kaffe. Han var helt sikkert en stamkunde, for folkene bag baren kendte ham – og en dreng fra lokalområdet hilste på et tidspunkt på ham, og de havde en kort samtale. Jeg elsker sådanne personligheder. Og jeg kom til at elske JOHAN & NYSTRÖM. Udover at de serverer en virkelig god cappuccino, så havde de en fed indretning – både i kaffebaren på Swedenborgatan, men også i kaffebaren i Odengatan. Dette ville være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Stockholm.

Jeg prøvede også Drop Coffee, som jeg havde læst var et must at prøve – I wasn’t that impressed. Hverken over kaffen eller servicen. Så der vender jeg nok ikke tilbage til.

snickarbacken-stockholm

Det sidste nye sted, jeg lige vil nævne, er Snickarbacken 7. I hjertet af Stockholm, i en bygning fra slutningen af ​​1800’erne, der engang var stalde, ligger Snickarbacken 7 – en café, udstillingsplads og en konceptbutik. Alt sammen i et og samme sted. Butikken tilbyder et omhyggeligt og personligt udvalg af homeware, smykker, papirvarer, kaffeartikler og meget mere. Caféen er integreret med udstillingsområdet og serverer både morgenmad og frokost. Jeg nød en let frokost, rabarberdrik og to-go kaffe, og jeg smutter gerne forbi næste gang, jeg er i Stockholm – for deres menu lød indbydende. Og kaffen var god. Win-win.

Stockholm var et dejligt break fra hverdagens rumlen, og jeg vil råde alle til at besøge denne skønne by. Tag toget derop – det er en smuk tur. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Stockholm – der er stadig masser, som skal prøves.

Med mig i Stockholm var mine über cool Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg købte på min seneste tur til Barcelona. Jeg er bare blevet så glad for de sneakers, og jeg elsker farven på dem.
Adidas

Göteborg – du vacker

Göteborg

Det var blevet tid til at besøge en ny by, og mit valg faldt på Göteborg. Og en ting er sikkert – det er ikke sidste gang, jeg er der. Jeg har været i Malmö og Stockholm flere gange, og det er to skønne og meget forskellige byer. Begge fantastiske med deres egen charme. Det samme kan siges om Göteborg – en skøn by med dens egen unikke personlighed.

Follow my blog with Bloglovin

Nu er vi jo på den tid af året, hvor vi løber ind i nogen længe ventet helligdage. Så jeg havde valgt Store Bededags weekenden til at tage et smut til Göteborg, hvor jeg rejste fredag morgen og vendte hjem søndag aften. Det gode ved at tage til Sverige på visse af vores helligdage er, at det ikke nødvendigvis er en helligdag i Sverige – som f.eks. Store Bededag. Hvilket betyder shopping – alt har åbent. And who doesn’t love a little shopping. Når jeg shopper, så har du måske gættet, at det først og fremmest betyder at gå på jagt efter sneakers. Det gjorde jeg bl.a. hos Shelta – en super fed sneakershop, hvor jeg dog ikke lige fandt noget. Den sidste dag, da jeg gik gennem Göteborgs hyggelige gader, stødte jeg tilfældigvis på Karltex.se – en lille cool sneakershop. Men igen gik jeg tomhændet derfra. Der er masser af gode shoppingmuligheder i Göteborg – en god grund til at vende tilbage. En anden grund er den utrolig smukke tur med toget op langs den svenske kyst. En tredje grund til at vende tilbage – udover de mange gode spisesteder og kaffebarer – er sporvognene. Hvorfor var det lige, at København droppede dem? #bigmistake

Sporvognene, de hyggelige kvarterer, gode kaffebarer og lækre spisesteder samt vandet tæt på – what’s not to like? Jeg skal helt sikkert tilbage til Göteborg. Her er nogle af stederne, jeg nåede at besøge – håber de kan inspirere dig.

Spisa Matbar
Spisa Matbar
Fredag aften, da jeg gik efter burgerstedet Burgersson, stødte jeg tilfældigvis på Spisa Matbar – det fortrød jeg på ingen måde. Super cool sted som serverer lækker mad med inspiration fra det franske, spanske og italienske landkøkken. Servicen var super venlig og betænksom lige fra starten, og jeg blev flere spurgt, om jeg manglede noget, og om alt var ok. God stil. Jeg valgte en plads i deres lange L-formet spisebar, hvor man kan se de 4 kokke i action – up close, very up close. Alt maden på menukortet lød lækkert, så jeg havde svært ved at beslutte mig – men valget endte på deres linguini med muslinger, tomatsovs, hvidløg og persille. I made the right choice – yummy. Indretningen på Spisa Matbar var præget af earth colours som grøn, brun, beige, og stedet oser af hygge. Der var masser af siddepladser – ved den lange L-formet bar, ved store mørke, runde træborde eller ved de firkantet borde langs væggen, hvorpå der er hylder med vinflasker, olivenolier m.m. Bagerst i lokalet er der op af nogle trappetrin endnu flere pladser – sådan lidt a la VIP/selskaber pladser. På bagvæggen er der citatet “My only regret in life is that I didn’t drink enough champagne” – jeg er ikke tosset med champagne, men jeg er tosset det citat. Spisa Matbar er helt klart et besøg værd.
Spisa Matbar

Gourmetkorv
Gourmetkorv
Ved Grönsaks Torget ligger denne lille biks, som serverer gourmet pølser – og hvem kan ikke li’ en god gourmet pølse? 😉 (insert joke here) Gourmetkorv ligger flere steder i Göteborg, og jeg var et smut forbi den mindste af butikkerne. Jeg valgte en sort peber og hvidløg pølse i brød med brown ale sennep, og den var perfekt. Svenskerne er tosset med mos til deres pølse, men den er jeg altså ikke helt hoppet med på – jeg foretrækker stadig brød. Hos Gourmetkorv kan du få lige den pølse, som passer til dig (insert joke here) – med mos eller brød til samt en masse forskellige sennepper. Worth a try.
Gourmetkorv

Grandpa
Grandpa
Super cool designer-/tøjbutik der ligger lige ved siden af kaffebaren da Matteo i Vallgatan. Fedt tøj til mænd og kvinder hænger ved siden af fede tasker og cool designerting til boligen. Jeg elsker sådanne butikker, og Grandpa mindede mig om Berlin, hvor der også er disse 2-i-1 butikker. Der manglede bare, at man kunne snuppe en kop kaffe i butikken – men det kan man hos naboen inde ved siden af. Masser af fede ting – men jeg gik tomhændet derfra. Denne gang.
Grandpa

da Matteo
de Mateo
Hos kaffebaren da Matteo fik jeg den bedste kop kaffe i Göteborg – den mindede mig om en cappuccino, jeg ville kunne få i Berlin. Noget de er gode til i Sverige på deres kaffebarer er at opsætte deres søde og salte lækkerier, så man får lyst til at smage det hele – det var de også gode til hos da Matteo. Jeg elsker kardemummabullar, så jeg snuppede da sådan en til min kaffe. da Matteo ligger i indergården af skæringspunktet Vallgatan/Magasinsgatan, hvor man også har indgangen til Grandpa. Denne indergård er en skøn oase i det travle byliv, og så snart solen titter frem, sidder folk udenfor på borde ved indgangen og bænke langs muren. Bag dørene på da Matteo finder et mødested på to niveauer – fuld af liv i eftermiddag og et dejlig roligt stedet om morgenen. Forskellige materialer mødes i indretningen – beton, træ, mursten samt rustfrit stål. Det store massive træbord indbyder til nye møder. da Matteo er en lokal favorit – og med god grund.
da Matteo

The BARN
The Barn
Från Amerika till Svea. The Barns historie strækker sig tilbage til 1934, da en gammel lade blev opført i Vara. Laden blev revet ned i 2013 og dukkede op i en ny forklædning i hjertet af Göteborg, da 4 venner havde fået en god idé. Resultatet blev The Barn – en restaurant, der serverer velsmagende amerikanske retter lavet af nøje udvalgte råvarer. Når man kigger rundt i restauranten finder man dele af den gamle stald. Taget er det samme, som engang beskyttede landmandens hø i at rådne, og de bjælker på vores vægge er de bjælker, der engang holdt ladens tag oppe. Jeg er tosset med den mørke, hyggelige stald-stemning, og jeg var ikke den eneste. Et utrolig populært sted hvor jeg vidst var heldig at få en plads ved frokosttid. Menuen, som er udformet som en gammel avis, var lige min stil, og jeg valgte (selvfølgelig) en hamburger – Kalven (Sivans herregårdsost lagret i 18 måneder, agurkesalat, rødløg, persille- og hvidløgsmayo). Dertil valgte jeg sweet potato fries, som var perfekt krydret. Burgeren var også god, men der var for meget kød til min smag. Servicen var venlig og hjælpsom, og jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage til The Barn igen.
The BARN

Bar Centro
Bar Centro
Søndagen, inden jeg skulle hjem, skulle jeg lige have fyldt kaffedepotet op, så jeg gik forbi den lille kaffebar Bar Centro i Kyrkogatan. “Coffee during the day, every day. Wine and food from 18.00 Wednesday-Saturday.” Dette er deres egen beskrivelse på deres Facebookside, og jeg vil rigtig gerne prøve deres mad næste gang, jeg er i Goteborg. Kaffen gør de godt, og det var tydeligt, at Bar Centro var en lokal favorit samt populær blandt turister. Som mig selv. Desværre viste det sig, at jeg ikke kunne betale med Visa – efter jeg havde bestilt, og kaffen var lavet. Men fyren bag baren var super cool, og sagde jeg bare skulle sætte mig ned og nyde min kaffe – og så kunne jeg hæve/hente kontanter i bankautomaten bagefter. God stil. Og god kaffe.
Bar Centro

Med mig i skønne Göteborg var mine hvide Puma COURT STAR – jeg er tosset med denne model. Så meget at dette er det andet par, som jeg er igang med. Og når disse er slidt op, så er der en god chance for, at jeg skal have dem igen.
Puma

En grå men skøn weekend i Malmö

Malmö

Jeg har altid været glad for Malmö. Og i og med at jeg bor i København, så har det altid været nemt at komme til Malmö – ca. 1/2 time med toget. Lige så nemt er det ikke at komme med toget i øjeblikket, men man føler da virkelig, at man er i udlandet, når man pludselig skal vise pas for at komme til Malmö.

To måneder inde i 2017 har jeg allerede været ude og rejse 2 gange – Paris & Manchester. Og nu også Malmö som altid er i baghovedet på mig, hvis jeg har lyst til en weekend getaway. Så Malmö blev det forrige weekend – fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, hvor jeg havde indlogeret mig på Elite Hotel Savoy. Hotellet ligger lige ved Malmö Centralstation, og jeg har gået forbi det stort set hver gang, jeg har været på besøg i Malmö. Et gammelt hotel i pæn stand med fine værelser og en helt okay morgenmad (frukost på svensk), som serveres i Savoy Grill’s cool lokale. Personalet var søde og hjælpsomme, og der var sen udtjekning om søndagen – kl. 18 – som var fedt. Hvis jeg skal sætte en finger på noget, er det, at der var lidt koldt på værelset – og der var ikke noget aircondition. Så jeg kan lige forestille mig, hvor ulideligt der kan være på en varm sommerdag. Men all in all et super hotel som jeg helt sikkert kunne finde på at bruge igen en anden gang.

Follow my blog with Bloglovin

Der var ikke lagt de vilde planer for mig weekend i Malmö udover bare at nyde byen – shoppe, spise og selvfølgelig drikke kaffe. Jeg var så heldig, at en af mine gamle svenske kolleger fra min Stepstone tid havde tid til at mødes til lidt mad og øl om fredagen. Så vi fik vendt verdenssituationen på Fagans Irish Pub – altid hyggeligt.

Nu har jeg jo været i Malmö en hel del gange, og jeg har nogle steder, som jeg altid skal forbi som f.eks. Lagerhaus. Men hver gang jeg er derovre, går jeg efter at prøve et nyt sted. Eller gerne flere steder. Og med lidt længere tid i Malmö denne gang fik jeg prøvet flere nye steder bl.a. Kaffebaren på Möllan ved Möllevångstorget. Jeg har haft øje på den lille kaffebar i mange år, men bare ikke lige fået prøvet det – det fik jeg så. Og heldigvis skuffede kaffen eller kanelbullen ikke. Så jeg vender helt sikkert tilbage på trods af, at de ikke har wifi. Flere af de nye steder, som jeg besøgte, kan du læse om nedenfor. Og så kan jeg kun sige – kom afsted til Malmö; det er en skøn by.

Lagerhaus
Lagerhaus
Lagerhaus er en butik, jeg altid er forbi, når jeg er i Malmö. Denne boligindretning kæde er lidt ligesom Ikea – bare bedre. I hvert fald i min verden. Jeg er altid på udsigt efter nye fine/sjove/anderledes ting til min lille lejlighed, og dem er der masser af i Lagerhaus. Så jeg måtte selvfølgelig forbi butikken i både Södergatan og Triangeln. Og ja – jeg fandt lidt ting til lejligheden. Det er lidt ligesom, når man er i Ikea – det kan godt være, at du ikke mangler noget, men du kommer altid hjem med noget alligevel. Så næste gang du er i Malmö så msut forbi Lagerhaus – I dare you not to buy something.
Lagerhaus

Solde Kaffebar
Solde Kaffebar
Denne kaffebar ved Rörsjökanalen har jeg haft et godt øje til i mange år, jeg har bare ikke lige fået besøgt den – det fik jeg endelig gjort. Og jeg blev ikke skuffet. En rigtig god kop cappuccino (dobbelt / 33 svenske kroner) brygget af et venligt personale klædt i mørke røde og mørke grønne kitler. Cool arbejdstøj. Hvis man ikke lige ved, hvad man skal kigge efter, kan man hurtig gå forbi kaffebaren. For der hænger kun et lille hvidt skilt ud fra vægge, og der står 2 små mørkegrønne skamler ved trappetrinene op til indgangen.

Men gør dig selv den tjeneste at find frem til Solde Kaffebar og snup en kop kaffe og måske en croissant i deres cool lokale. Det første, man ser, når man træder ind ad døren i det aflange lokale, er deres disk med en mørkerød træbelægning. Til venstre for døren er der et højbord samt et par hylder med deres kaffebønner og andre produkter, som du kan købe med hjem. Kaffebaren åbnede i 2006, og i 2010 åbnede deres kafferisteri, hvor de rister deres kaffe med navne som Bodils Kaffe, Brors Kaffe og Veras Kaffe. Til højre for indgangen og disken er der langs den hvide væg et højbord i form af en beton bordplade på et sort jernstel med dertilhørende roterende barstole med sorte lædersæder. Et cool detalje er den ene række af hvide klinker (20×20 cm) langs højbordet. Ned igennem det aflange lokale på den hvide væg hænger der flere mørkeblå skrivebordslamper ud fra væggen, som passer perfekt til de fotografier af isbjerge i hvide rammer, der også hænger på væggen. Cool sted, god kaffe og venligt personale – jeg kommer helt sikkert igen.
Solde Kaffebar

Causal
Casual Street Food
Inden jeg tog til Malmö havde jeg googlet mig frem til Casual – street food the right way. Som der står på deres hjemmeside “… vi startade Casual med ambitionen att laga Streetfood på det enda rätta sättet, med kärlek och passion”. Jeg vidste, at jeg bare måtte forbi en af dagene – and thank god I did. Lørdag aften var jeg heldig at få en plads i baren, for Casual er meget populær blandt de lokale. Der var konstant fyldt op i lokalet, og der var mange, som kom og hentede mad to-go. På trods af denne travlhed var der en hyggelig stemning i restauranten, og personalet var super søde og hjælpsomme.

Jeg har fået mange burgere i mit liv – mange gode, men også mange der var knap så gode. Indtil for nyligt ville jeg nok have sagt, at den bedste burger, jeg har fået, var på Jagger i Istedgade – men det er det ikke længere. Casuals cheeseburger 150 gram kött, cheddar, sötlok og chipotleketchup (90 svenske kroner) er til dato den bedste burgere jeg har fået. Den bløde bolle, det lækre kød og smagen af de søde løg og cheddar var intet mindre end fantastisk – so good. Deres hjemmelavet fries (20 svenske kroner) var jeg knap så tosset med, men nu er jeg også en sucker for sweet potato fries – og det havde de ikke. Deres lemon garlic dip (10 svenske kroner), jeg valgte til mine fries, skuffede mig – jeg troede den ville smage mere af hvidløg. Burger & fries serveres i røde plastik kurve, som har denne american diner stemning over sig. Denne diner stemning understreges med bordeaux farvet diner booths langs vinduespartierne samt good old rock & roll blæsende ud af højtalerne. På de lysegrå vægge hænger der en masse sort/hvid fotografier bl.a. af amerikanske skuespillere og sangere.

Jeg skal helt sikkert tilbage til Casual og smage nogle af deres andre burgere, deres fish n chip eller måske deres fish taco. En af deres milkshakes skal jeg med garanti også prøve – de så virkelig lækre ud. Og så kan man også få dem med sprut – what’s not to like.
Causal

AB Småland
AB Småland
AB Småland i Södra Förstadsgatan er en café, det er interiør, det er mode/fashion og det er planter samt en workshop – all in one place. Som de selv skriver på deres hjemmeside, AB Småland er “Ett livsstilskoncept där det oväntade möter det traditionella.”. Og det er et sjovt sted, som jeg siden de åbnede har været forbi, når jeg var i Malmö – bare lige for at se hvad de har.

I deres café bruger de så vidt muligt økologiske råvarer til at lave deres indbydende salater, tærter samt varme og kolde sandwich. Og du kan nyde det i et større område af butikken med forskellige borde og stole omringet af planter – meget hyggeligt. Der er også tænkt økologi og holdbarhed ind i tøjet, som sælges i butikken – og de havde bl.a. nogle cool t-shirts. Jeg er tosset med en fed t-shirt i lækkert materiale. Dog blev det ikke lige denne gang, jeg skulle have en med hjem – måske næste gang. En stor del af butikken er AB Smålands nydesignede interiør til hjemmet blandet med håndplukkede, re-designet, unikke møbler og inventar, der skiller sig ud. Gammelt og nyt med et Småland glimt i øjet. Der er en god chance for, at du finder en eller anden sjov ting hos AB Småland, som lige passer ind i dit hjem. Jeg har stadig min første ting til gode. I deres workshop på 1. sal er der bl.a. mulighed for at pifte nogle af de brugte møbler fra butikken op, stænkfarve tøj och trykke dit eget textilprodukt. Og nogle gange afholder gæsteartister workshops eller AB Småland afholder deres egen workshop. En finurlig men cool butik som er et besøg værd.
AB Småland

Med mig i Malmö denne grå weekend var meget passende mine nye lysegrå Kendrick Lamar x Reebok Club C 85 TG. Da jeg så dem, vidste jeg bare, at jeg måtte eje dem – de er så fede. Så jeg var forbi Hooha, som er en af mine favorit sneakershops i København – cool lille butik i Elmegade. Go check it out.
Reebok

Malmö – jag älskar dig fortfarande

Malmo

I weekenden vendte jeg tilbage til en af mine favorit byer – Malmö. Ikke bare en enkelt dag, som det så ofte har været, men en hel weekend. Og det var skønt. Malmö fik sidste år konkurrence fra Stockholm, som også er en fantastisk by – men de to byer kan egentlig ikke sammenlignes. De er skønne på hver deres måde, og jeg vil blive ved med at besøge dem begge – det er bare lidt nemmere at komme til Malmö.

Follow my blog with Bloglovin

Det jeg nyder ved Malmö er bl.a. de hyggelige torve såsom Lilla Torg, Davidshallstorg og Möllevångstorget samt områderne omkring disse torve. Denne gang besøgte jeg disse områder, men jeg var også et smut forbi en af deres skønne parker – Kungsparken – samt nede ved vandet og Västra Hamnen, hvor Turning Torso ligger. Vejret var med mig – især når man tænker på, at det var start oktober. Så jeg var så meget ude som muligt, men fik selvfølgelig også shoppet lidt. Jeg var bl.a. forbi SNS (#1 sneakershop), Granit (bolig & indretning) og Lagerhaus (bolig & indretning), hvor jeg utroligt nok ikke fandt noget. Der var også lige tid til at se en fodboldkamp fredag aften med en gammel kollega. De, som kender mig, ved, at jeg er tosset med fodbold. Så når nu FC Rosengård damerne spillede hjemme, så måtte vi da lige et smut forbi Malmö Idrottsplats. Og de skuffede ikke med en sejr på 5-1.

Malmö skuffede heller ikke – endnu en gang blev jeg bekræftet i, hvor hyggelig byen er, og hvorfor jeg vil blive ved med at vende tilbage. Det er jo bare en smuttur over sundet. Har du ikke været i Malmö, så gør dig selv den tjeneste at komme afsted. Jag lovar dig, du kommer inte ångra det.

Her er mine 5 tips til steder, som du skal besøge:

Lilla Kafferosteriet
Lilla Kafferosteri
Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe. Så da jeg for en del år siden stødte på Lilla Kafferosteri i Baltzarsgatan blev jeg meget glad – siden har jeg været forbi stort set hver gang, at jeg har været i Malmö. God kaffe og de skønneste kager – når man står og kigger på deres store kagemontre ved disken, er det altid svært at beslutte sig, for ALT ser lækkert ud. En rigtig hyggelig kaffebar med 1. sal og gårdhave, hvor møblerne er gamle og ikke to er ens. Det eneste minus er, at de ikke har wifi. Men som de selv skriver på et skilt – lige indenfor døren – sorry no wifi, just good coffee. Og det har de, og derfor vil jeg blive ved med at komme der. Og så ryger der da nok også en kanelbulla eller en chokladboll eller et stykke morotskaka – det er sgu så svært at beslutte sig.
Lilla Kafferosteriet

SNS – sneakersnstuff
Sneakersnstuff har længe været en favorit af mine – en SUPER sneakershop, som jeg tidligere har nævnt i mit indlæg om min Stockholm tur. I Malmö er butikken MEGET lille, og jeg mener MEGET lille – men til gengæld er der sneakers alle steder. På alle vægge samt i vinduet. Så hver gang jeg er i Malmö, så må jeg lige forbi SNS – for det kunne jo være, at der var et par sneaks, som jeg bare ikke kunne leve uden. Det var der ikke denne gang. Nu er der som sagt begrænset plads i butikken, men de har heldigvis en hjemmeside med MASSER af sneaks. Så der kan jeg få stillet min lyst, når jeg ikke lige har tid til et smut over sundet. Eller til Stockholm. Er du til sneaks, så tjek deres hjemmeside ud – I dare you not to buy something.
SNS – sneakersnstuff

Noir Kaffekultur
Jeg har ikke tidligere været forbi den lille kaffebar Noir tæt på Lilla Torg, dog har jeg gået forbi den mange gange. Så da jeg på en blog læste, at de skulle have Malmö’s bedste kaffe – så måtte jeg da forbi. Cappuccinoen var ok, men jeg synes nødvendigvis ikke, at den var bedre end den jeg fik på Lilla Kafferosteri. Men hvad der virkelig godt, var de kanelbulla, som jeg fik til min kaffe. Det er nok den bedste kanelbulla, jeg har fået i Malmö til dato – og tro mig, jeg har prøvesmagt en del. Noir er en meget lille kaffebar med 4 små borde og lidt vinduespladser ved et højbord. Om lørdagen var vejret fænomenalt, når man tænker på vi skrev den 1. oktober, så de mange borde de havde udenfor var optaget. Hyggelig lille kaffebar – men jeg vil ikke sige, at de har Malmö’s bedste kaffe. Men måske Malmö’s bedste kanelbulla.
Noir Kaffekultur

Vibliotek
Viblioteket
Vibliotek er en ny restauant, som serverer tapas – så jeg kunne da ikke lade være med at prøve stedet. Super hyggelig indretning hvor der bl.a. er en lang hvid væg med en masse hylder kun med spanske produkter såsom olier, vine, saucer m.m. – og et par enkelte siddepladser imellem hylderne på barstole ved højborde. De andre siddepladser består af en masse almindelige borde bagerst i restauranten, nogle højborde ud mod kanalen samt nogle siddepladser i baren – jeg fandt (selvfølgelig) en plads i baren. Jeg faldt hurtigt i snak med bartenderen, som i maj var flytte til Malmö fra Barcelona – og jeg fortalte hvor tosset jeg er med Barcelona. Han sørgede for, at jeg fik en clara (Estrella og sodavand) så tæt på originalversionen, jeg er vant til i Barcelona – og så var vi godt fra start. Jeg valgte nogle af mine favoritter fra Barcelona – pimientos de padrón, patatas bravas og croquetas med serranoskinke. Og selvom de ikke levede op til min Barcelona standard, så var det stadig rigtigt godt – og jeg vender helt sikkert tilbage.
Vibliotek

Holy Greens
Holy Greens
Holy Greens stødte jeg tilfældigvis på, da den ligger i samme gade som Lilla Kafferosteri. Dette forholdsvise nye sted serverer lækre øko-gourmet salater samt juicer (alt glutenfrit) i et cool og meget grønt (væg og planter) lokale. Man går ned for enden af deres lange disk, vælger den salat du ønsker, og så blander det søde personale salaten til dig med det samme – og du betaler for den. Hurtigt, nemt og lækkert. Jeg valgte en Heja Hummus, som bestod af svensk kyllingefilet, rød quinoa, rødbedehummus, broccoli, agurk, frisk svensk bladpersille og valnødder med en mango-dijon dressing. Meget lækker. Og jeg skal helt sikkert tilbage for at prøve nogle af deres andre lækre salater.
Holy Greens

Selvom jeg kun var i Malmö fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, så måtte jeg da have to par sneaks med – og det blev to af mine favoritter. Mine Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) samt mine Arkk Raven (Black/Nude Nubuck). Så længe vejret tillader det, så kan du bande på, at jeg skal gå i mine sneaks – for lige nu føles foråret og sommeren meget langt væk.
Nike
ARKK Copenhagen

Så har jeg været Malmö utro igen – med Stockholm… And I like it.

stockholm

Lige en advarsel – dette er et længere indlæg, jeg har en del at skulle have sagt om Stockholm.

Dette var min 2. tur til Stockholm på 2 år – det er simpelthen en fantastisk by, og i dag undrer det mig, hvorfor det tog mig så længe at besøge Sveriges hovedstad. Dens forskellige, hyggelige områder omringet af vand er bare lige mig.

Sidste år nåede jeg en hel del på de 5 dage, jeg havde i Stockholm bl.a. besøgt skønne Djurgården, set det utrolig flotte Vasamuseet samt en fantastisk udstilling på Fotografiska muséet, gået Gamla Stans smalle, brostensbelagte gader tyndt og brugte en hel del tid i det hipster Södermalm kvarter m.m. Så denne gang havde jeg ikke noget, jeg bare skulle se – det handlede mere om bare at gå rundt og nyde Stockholms kvartere og se hvad jeg stødte på. Så det gjorde jeg, og ja – jeg nød det. Hemskt mycket!

Follow my blog with Bloglovin

Faktisk fik jeg denne gang mulighed for at kombinere to ting, som jeg elsker – nemlig fodbold og rejse i en fodboldkamp. Og ikke bare hvilken som helst fodboldkamp, men derbyet mellem AIK og Djurgården. Og hold da op for en kamp. En sindsyg intens kamp med 2 røde kort og flere gule, næsten 40.000 mennesker på tribunerne og to supportgrupper i hver sin ende af banen, som sørgede for en vild stemning med sang, der bølgede frem og tilbage samt røgshow både før 1. og 2. halvleg, som forsinkede kampen betydeligt. En super fed oplevelse.

Der var nogle steder, som jeg bare måtte forbi – steder som jeg også var forbi siste år. Et af disse steder var Sneakersnstuff, som jeg vil lave et individuelt blogindlæg om – det fortjener sneakershoppen. Men jeg kan sige så meget – er du sneakers lover som mig, så skal du forbi denne sneakershop, hvis du nogensinde er i Stockholm.

Urban Deli
urbandeli-august2015
Et andet af de steder – som jeg bare måtte forbi igen, og som jeg synes, du skal kende/besøge – er Urban Deli ved Nytorget i Södermalm. Inden jeg fortæller videre om Urban Deli, så må jeg lige uddybe Södermalm, som efter min mening er det mest über cool og hipster kvarter i Stockholm. I kvarteret, som er en blanding mellem Nørrebro og Vesterbro, ligger trendy/cool butikker såsom Sneakersnstuff, gode kaffebarer og hyggelige/gode caféer og restauranter. Hvis jeg skulle bo i Stockholm, så skulle det være i dette kvarter. Og boede jeg i Södermalm, så ville Urban Deli være et af mine stamsteder. En cool café/restaurant og lille supermarked i en skøn sammenlægning. Hvis du har lyst til mad, er der masser af plads – både udenfor og indenfor. Og har du bare lyst til en øl/drink, har de også en lang, rektangelformet bar. Indenfor er 1/3 af det store lokale et lille supermarked med super, lækre varer til at tage med hjem og nyde eller tage med i den lille park overfor. Der er også mulighed for at snuppe en kaffe to-go måske med en nybagt kanelbulla. Faktisk er der noget at komme efter i Urban Deli på alle tidspunkter af dagen – super, cool sted.
Urban Deli

Sardin – bar och tapas
sardin-august2015
Endnu et hyggeligt sted ved Nytorget er Sardin – bar och tapas. En lille, bitte og meget populær restaurant, som serverer lækker tapas – lige et sted efter mit hjerte. At personalet samtidig var super søde og venlige – mens jeg nød min tapas og cava i den lille bar – var bare et ekstra plus i min bog, da jeg prøvede stedet sidste år. Jeg nåede desværre ikke at spise der denne gang, men er du i Stockholm så kan jeg klart anbefale stedet – men regn med ventetid medmindre du står der klokken 17, når de åbner. For det lille sted – med små, forskelligfarvede sardindåser langs væggen – er som sagt meget populært. Det er dog ventetiden værd, for jeg havde en virkelig god oplevelse – både mht. mad, drikke og service. Sardin ville helt sikkert være endnu et af mine stamsteder i Stockholm – hvis jeg altså boede der.
Sardin – bar och tapas

Il Caffé Söder
ilcaffesoder-august2015
Der er som sagt flere gode kaffesteder i Södermalm, og et af dem er Il Caffé Söder, som jeg besøgte sidste år og igen i år. God kaffe i hyggelige omgivelser, hvor der er rift om bænke og borde udenfor, når vejret er godt. Du kan også købe store hjemmebagt brød og (selvfølgelig) kanelbullar til at nyde til kaffen eller to-go. Hvis du er lidt mere sulten, serverer de også varme mackor (sandwich), som er lækre. Et godt sted og holde en shoppe-pause.
Il Caffé Söder

Louie Louie STHLM
Louie Louie STHLM er et nyt sted, som jeg stødte på denne gang og blev meget positivt overrasket over. En hyggelig café med en finurlig og blandet indretning – rød sofa og gammel antikt træsofabord med persisk tæppe under i det ene hjørne og træplader på væggen, mens der i hjørnet ved siden af var hvide klinker på væggene og sort bænk. Små runde og firkantet borde med dertilhørende forskellige slags stole samt båse langs den ene væg med sorte træbænke. Farvet lyskæder i vinduerne, gamle 12 tommer TV’er samt LP’er i vindueskarmen og en gammel sølv “Frugt” automat, der tager imod 25 øre og 1 kr. Virkelig hyggelig café hvor den finurlige indretning gør, at man til at starte med sidder og kigger rundt for at se hvad man nu støder på – og så var maden også god.
Louie Louie STHLM

Som sagt ville dette blive et af de længere indlæg, for der er bare så meget godt at sige om Stockholm. Jeg håber, at du er blevet inspireret til at prøve nogle af stederne, som jeg har nævnt – hvis du skulle befinde dig i Stockholm. Og hvis ikke så finder du sikkert dine egne favoritsteder, for jeg vil påstå, at Stockholm har noget for alle. Du kan være sikker på, at jeg skal forbi en 3. gang, 4. gang osv.

Da jeg vidste, jeg ville komme til at gå en hel del – jeg tog kun toget til og fra fodboldkampen – så havde jeg taget mine favorit sneakers med det perfekte fit med – nemlig mine University Red Nike Jordan Eclipse. Men jeg har muligvis fået mig et par nye favorit sneakers – det må du læse mere om i næste blogindlæg.
Nike