Sneakers, kaffe & mad – 3 ting jeg elsker ved København

sneakers & coffee

Jeg elsker sneakers. Og jeg elsker kaffe. Så selvfølgelig ville jeg elske Sneakers & Coffee – en lille, super cool sneakershop i Jægersborggade som også sælger kaffe. How could I not love that. Faktisk er der flere, som har sagt – når jeg har fortalt dem om shoppen – at det da var sådan en shop, jeg kunne have åbnet. Og de har ret. Men jeg er glad for, at en anden fik den fantastiske idé.

Follow my blog with Bloglovin

Fredagen i Distortion-ugen – hvor jeg havde regnet at skulle ligge med seriøse tømmermænd på min fridag – var jeg forbavsende frisk, da torsdagen på Vesterbro blev stille og roligt; for første gang var jeg hjemme inden gadefesterne sluttede kl. 22. Så jeg nåede forbi 2 nye steder om fredagen – Sneakers & Coffee og Verdenshjørnet. Begge på Nørrebro.

Jeg må indrømme, at Sneakers & Coffee (utrolig nok) var gået forbi min næse, indtil en kollega fortalte mig om stedet. Denne fantastiske lille sneakershop, som også serverer kaffe, holder til i Jægersborggade, der er blevet en gade med virkelig mange cool steder. Indretningen i den lille shop er cool & casual. I det første rum, man træder ind i, er det første, man ser, en disk med den fedeste træfront, hvorpå der er en kæmpestor sneakers – også i træ. På disken står espressomaskinen og til venstre for den hænger 2 cool sneakers posters. På væggen til højre for disken er der et setup med nogle fede Stance sokker, og på gulvet ligger der et orientalsk tæppe. Du træder igennem en større åbning og kommer ind i rummet med sneakers samt lidt tøj og caps. Måden, hvorpå sneakersrummet er indrettet, minder om en walk-in garderobe eller hvordan mit ekstra rum ville være indrettet – hvis jeg havde en 3-værelses lejlighed.

Sneakers samt tøj og caps er udstillet i et valnøddetræ reolsystem, som fylder en hel væg. Til højre er der en gammel mørkegrøn lædersofa, hvor du kan sætte dig og drikke en kop kaffe eller prøve et par sneakers – jeg gjorde det sidste og gik derfra med et par über cool Puma – Limited Edition. En anderledes/fed indretning og super service. Fyren, der stod bag disken, anbefalede, at jeg prøvede Verdenshjørnet, da jeg fortalte, hvad jeg bloggede om. Så der gik jeg hen og fik aftensmaden. Men jeg vender helt sikkert tilbage til Sneakers & Coffee, for jeg skal også prøve deres kaffe – og så er der alle de fede sneakers.
Sneakers & Coffee

Verdenshjørnet
Verdenshjørnet
Verdenshjørnet åbnede den 18. november sidste år, og jeg hørte først om det, da jeg var forbi Sneakers & Coffee – jeg må vist til at holde øje med NV. Dette madmarked med street food from all over the world ligger på Skodagrunden på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej. Verdenshjørnet sætter fokus på lækker mad fra Nørrebros mange forskellige madkulturer. Madmarkedet vil være Nørrebros fælles samlingssted og bygge bro mellem bydelens mange forskellige kulturer – and we need that in these times.

Verdenshjørnet er bygget op omkring to opvarmede tipitelte – Tipi Bar, hvor du kan sidde i super cool omgivelser og nyde noget mad og måske en kold øl eller drinks. Omkring tipiteltene er der også en masse siddepladser, hvor du kan nyde maden, som du har købt fra en af de mange foodtrucks – der er ti faste stadepladser og madkoncepter. I et af hjørnerne sidder man på paller og i liggestole, og der hænger en lyskæde med kulørte lamper – super hyggeligt. Det minder mig om Berlin, og de cool hang-out oaser, som de bl.a. har ved floden. Bænkene er en god måde at komme i snak med andre, og jeg fik mig en god snak med et ældre par – vi startede med at snakke om den mad, vi hver især havde købt, og derfra snakkede vi om lidt af hvert bl.a. at rejse. Jeg havde valgt 3 tacos fra Tacos Chilangos, som var okay – men jeg har smagt bedre tacos i København. Verdenshjørnet er et cool sted, som vil være fantastisk at besøge en varm sommeraften – og nyde lidt street food og en cocktail. Så jeg håber, der bliver masser af varme sommeraftener.
Verdenshjørnet

Med mig på gaden den fredag var mine fede New Balance W530 – White/Teal/Purple, som nok er det par sneakers, jeg har været aller gladest for. Jeg elsker bare 530 modellen og har den også hængende omkring halsen – som en pendant i min sølv halskæde. Det næste må være, at modellen bliver foreviget på min krop #tattoo
New Balance

Så fik jeg endelig prøvet Sidecar

sidecar

I et stykke tid har jeg villet prøve Sidecar – en super hypet restaurant på Nørrebro. Hanna, som ejer Godthåb & Kaffe, og jeg fandt endelig en dag, hvor vi begge kunne i sidste uge – så afsted var det.

Menuerne hos Sidecar skifter alt efter hvilket tidspunkt, man besøger dem på – og jeg har hørt meget godt om deres weekendbrunch samt aftenmenu, hvor den står på asiatisk inspireret street food fra MAOBAO gutterne. Hanna og jeg ville begge gerne prøve deres aftenmenu, så brunch må blive en anden dag. Et lille tip: Book bord. For Sidecar er meget populær.

Follow my blog with Bloglovin

Det første indtryk jeg fik, da jeg trådte ind i lokalet, var en Berlin-vibe – et cool sted hvor man kan dase hele dagen. Jeg kunne sagtens forestille mig dette sted i Berlin. Siddepladserne er ved forskellige slags borde – der er et par store fællesborde, små tomandsborde samt firemandsborde, et par højborde foran baren og siddepladser ved det ene vinduesparti, mens der ved det andet vinduesparti er en hyggekrog med puder og et par siddepladser mere. En cool bar bagerst i lokalet er det første, øjet spotter, når man træder ind i restauranten samt en stor troldegren, der hænger ned fra det lyse loft. Store industri-agtige lamper hænger i loftet kombineret med nogle ovale loftlamper i lyst træ. I venstre side af lokalet, hvor de store fællesborde er placeret, er væggen sort. I højre side af lokalet, hvor de mindre borde + garderoben er placeret, er væggen lysegrå, hvorpå der er ophængt grønne planter på nogle anderledes “hylder” lavet af træstykker og snor. Fed detalje. Jeg er helt sikkert en fan af indretningen, som er lidt anderledes end andet jeg har set i København.

En anden ting, som jeg er super fan af på Sidecar, er deres aftenmenu – yummy. Vi valgte begge deres 5 retters menu (260 kr.) sammensat af køkkenet, men hvor man selv vælger den BAO (søde og bløde dampede hvedeboller med forskelligt fyld). Den første ret, vi fik, var de sprødeste fried panko shrimp with miso mayonnaise. Ret nummer to var hands down den bedste squash salat (zucchini, Asian pesto, pickled onion, tempura crisps, havgus cheese), jeg nogensinde har fået – den alene kommer jeg gerne tilbage for. Og de laver heller ikke en dårlig ginger mule 😉 Tredje ret var steamed edamame beans with smoked salt and tokarashi chili. Derefter var det vores BAO efter eget valg, hvor jeg fik den med gris (shredded mapo pork, cabbage, sour cream, tempura crisps), og Hanna fik den med aubergine (egg plant, japanese mayo, pickled saikon and onion). Begge var super lækre. Den femte og sidste ret var cold red braised veal shank with soba noodles. Maden var virkelig lækker og perfekt krydret – nu forstår jeg, hvorfor aftenmenuen er så hypet.

All in all var det en super hyggelig aften med lækker mad og det bedste selskab, men der var dog et par ting, som trak lidt ned i min bog. De 3 første retter kom meget hurtigt – der kunne de godt have ventet, til vi var færdige med en ret, før vi fik den næste. Måske er det med vilje, at de gør det på denne måde – men det kommer bare til virke som om, at de prøver at få os hurtigt ud af vagten. En anden ting, jeg ikke var super tosset med, var, at vi nåede at have 4 forskellige tjenere forbi os. Jeg ser helst i forhold til at give drikkepenge, at tjeneren, som tager imod ens bestilling, følger en gennem hele serveringen. That’s just me. Så selvom maden var lækker og servicen ok, så fik de ingen drikkepenge. En sidste ting, som i mine øjne er en no-no, er, når man kan se en tjener – eller i dette tilfælde begge tjenere – stå og spise i køkkenet. Og så mens vi gerne ville have fat i tjener, så vi kunne få vores regning. Jeg kan rigtig godt li’, når spisesteder har et åbent køkken, hvor man kan se, hvad der foregår – det viser, at de intet har at skjule. Men netop når der et åbent køkken, så er det altså ikke god stil, at en tjener stiller sig op og snupper lidt mad, så mange gæster kan se det. Jeg er ligeglad med, hvor sulten du er – stil dig et sted, hvor gæsterne så ikke kan se dig, når du snacker. På trods af disse – i min bog – minusser, så vender jeg helt sikkert tilbage til Sidecar, for jeg skal prøve deres weekendbrunch. Og mon ikke jeg også skal have deres squash salat igen – og en ginger mule eller to. I think so 😉
Sidecar

Med mig på Sidecar havde jeg mit nyeste medlem i sneaks-familien – de über cool Adidas Iniki Runner Boost (dark blue/white) med et retro look. En super fed sneaker som jeg lige skulle vænne mig til pga. boost sålen – men for fanden hvor er de fede. De vil blive brugt meget til sommer.
Adidas

En grå men skøn weekend i Malmö

Malmö

Jeg har altid været glad for Malmö. Og i og med at jeg bor i København, så har det altid været nemt at komme til Malmö – ca. 1/2 time med toget. Lige så nemt er det ikke at komme med toget i øjeblikket, men man føler da virkelig, at man er i udlandet, når man pludselig skal vise pas for at komme til Malmö.

To måneder inde i 2017 har jeg allerede været ude og rejse 2 gange – Paris & Manchester. Og nu også Malmö som altid er i baghovedet på mig, hvis jeg har lyst til en weekend getaway. Så Malmö blev det forrige weekend – fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, hvor jeg havde indlogeret mig på Elite Hotel Savoy. Hotellet ligger lige ved Malmö Centralstation, og jeg har gået forbi det stort set hver gang, jeg har været på besøg i Malmö. Et gammelt hotel i pæn stand med fine værelser og en helt okay morgenmad (frukost på svensk), som serveres i Savoy Grill’s cool lokale. Personalet var søde og hjælpsomme, og der var sen udtjekning om søndagen – kl. 18 – som var fedt. Hvis jeg skal sætte en finger på noget, er det, at der var lidt koldt på værelset – og der var ikke noget aircondition. Så jeg kan lige forestille mig, hvor ulideligt der kan være på en varm sommerdag. Men all in all et super hotel som jeg helt sikkert kunne finde på at bruge igen en anden gang.

Follow my blog with Bloglovin

Der var ikke lagt de vilde planer for mig weekend i Malmö udover bare at nyde byen – shoppe, spise og selvfølgelig drikke kaffe. Jeg var så heldig, at en af mine gamle svenske kolleger fra min Stepstone tid havde tid til at mødes til lidt mad og øl om fredagen. Så vi fik vendt verdenssituationen på Fagans Irish Pub – altid hyggeligt.

Nu har jeg jo været i Malmö en hel del gange, og jeg har nogle steder, som jeg altid skal forbi som f.eks. Lagerhaus. Men hver gang jeg er derovre, går jeg efter at prøve et nyt sted. Eller gerne flere steder. Og med lidt længere tid i Malmö denne gang fik jeg prøvet flere nye steder bl.a. Kaffebaren på Möllan ved Möllevångstorget. Jeg har haft øje på den lille kaffebar i mange år, men bare ikke lige fået prøvet det – det fik jeg så. Og heldigvis skuffede kaffen eller kanelbullen ikke. Så jeg vender helt sikkert tilbage på trods af, at de ikke har wifi. Flere af de nye steder, som jeg besøgte, kan du læse om nedenfor. Og så kan jeg kun sige – kom afsted til Malmö; det er en skøn by.

Lagerhaus
Lagerhaus
Lagerhaus er en butik, jeg altid er forbi, når jeg er i Malmö. Denne boligindretning kæde er lidt ligesom Ikea – bare bedre. I hvert fald i min verden. Jeg er altid på udsigt efter nye fine/sjove/anderledes ting til min lille lejlighed, og dem er der masser af i Lagerhaus. Så jeg måtte selvfølgelig forbi butikken i både Södergatan og Triangeln. Og ja – jeg fandt lidt ting til lejligheden. Det er lidt ligesom, når man er i Ikea – det kan godt være, at du ikke mangler noget, men du kommer altid hjem med noget alligevel. Så næste gang du er i Malmö så msut forbi Lagerhaus – I dare you not to buy something.
Lagerhaus

Solde Kaffebar
Solde Kaffebar
Denne kaffebar ved Rörsjökanalen har jeg haft et godt øje til i mange år, jeg har bare ikke lige fået besøgt den – det fik jeg endelig gjort. Og jeg blev ikke skuffet. En rigtig god kop cappuccino (dobbelt / 33 svenske kroner) brygget af et venligt personale klædt i mørke røde og mørke grønne kitler. Cool arbejdstøj. Hvis man ikke lige ved, hvad man skal kigge efter, kan man hurtig gå forbi kaffebaren. For der hænger kun et lille hvidt skilt ud fra vægge, og der står 2 små mørkegrønne skamler ved trappetrinene op til indgangen.

Men gør dig selv den tjeneste at find frem til Solde Kaffebar og snup en kop kaffe og måske en croissant i deres cool lokale. Det første, man ser, når man træder ind ad døren i det aflange lokale, er deres disk med en mørkerød træbelægning. Til venstre for døren er der et højbord samt et par hylder med deres kaffebønner og andre produkter, som du kan købe med hjem. Kaffebaren åbnede i 2006, og i 2010 åbnede deres kafferisteri, hvor de rister deres kaffe med navne som Bodils Kaffe, Brors Kaffe og Veras Kaffe. Til højre for indgangen og disken er der langs den hvide væg et højbord i form af en beton bordplade på et sort jernstel med dertilhørende roterende barstole med sorte lædersæder. Et cool detalje er den ene række af hvide klinker (20×20 cm) langs højbordet. Ned igennem det aflange lokale på den hvide væg hænger der flere mørkeblå skrivebordslamper ud fra væggen, som passer perfekt til de fotografier af isbjerge i hvide rammer, der også hænger på væggen. Cool sted, god kaffe og venligt personale – jeg kommer helt sikkert igen.
Solde Kaffebar

Causal
Casual Street Food
Inden jeg tog til Malmö havde jeg googlet mig frem til Casual – street food the right way. Som der står på deres hjemmeside “… vi startade Casual med ambitionen att laga Streetfood på det enda rätta sättet, med kärlek och passion”. Jeg vidste, at jeg bare måtte forbi en af dagene – and thank god I did. Lørdag aften var jeg heldig at få en plads i baren, for Casual er meget populær blandt de lokale. Der var konstant fyldt op i lokalet, og der var mange, som kom og hentede mad to-go. På trods af denne travlhed var der en hyggelig stemning i restauranten, og personalet var super søde og hjælpsomme.

Jeg har fået mange burgere i mit liv – mange gode, men også mange der var knap så gode. Indtil for nyligt ville jeg nok have sagt, at den bedste burger, jeg har fået, var på Jagger i Istedgade – men det er det ikke længere. Casuals cheeseburger 150 gram kött, cheddar, sötlok og chipotleketchup (90 svenske kroner) er til dato den bedste burgere jeg har fået. Den bløde bolle, det lækre kød og smagen af de søde løg og cheddar var intet mindre end fantastisk – so good. Deres hjemmelavet fries (20 svenske kroner) var jeg knap så tosset med, men nu er jeg også en sucker for sweet potato fries – og det havde de ikke. Deres lemon garlic dip (10 svenske kroner), jeg valgte til mine fries, skuffede mig – jeg troede den ville smage mere af hvidløg. Burger & fries serveres i røde plastik kurve, som har denne american diner stemning over sig. Denne diner stemning understreges med bordeaux farvet diner booths langs vinduespartierne samt good old rock & roll blæsende ud af højtalerne. På de lysegrå vægge hænger der en masse sort/hvid fotografier bl.a. af amerikanske skuespillere og sangere.

Jeg skal helt sikkert tilbage til Casual og smage nogle af deres andre burgere, deres fish n chip eller måske deres fish taco. En af deres milkshakes skal jeg med garanti også prøve – de så virkelig lækre ud. Og så kan man også få dem med sprut – what’s not to like.
Causal

AB Småland
AB Småland
AB Småland i Södra Förstadsgatan er en café, det er interiør, det er mode/fashion og det er planter samt en workshop – all in one place. Som de selv skriver på deres hjemmeside, AB Småland er “Ett livsstilskoncept där det oväntade möter det traditionella.”. Og det er et sjovt sted, som jeg siden de åbnede har været forbi, når jeg var i Malmö – bare lige for at se hvad de har.

I deres café bruger de så vidt muligt økologiske råvarer til at lave deres indbydende salater, tærter samt varme og kolde sandwich. Og du kan nyde det i et større område af butikken med forskellige borde og stole omringet af planter – meget hyggeligt. Der er også tænkt økologi og holdbarhed ind i tøjet, som sælges i butikken – og de havde bl.a. nogle cool t-shirts. Jeg er tosset med en fed t-shirt i lækkert materiale. Dog blev det ikke lige denne gang, jeg skulle have en med hjem – måske næste gang. En stor del af butikken er AB Smålands nydesignede interiør til hjemmet blandet med håndplukkede, re-designet, unikke møbler og inventar, der skiller sig ud. Gammelt og nyt med et Småland glimt i øjet. Der er en god chance for, at du finder en eller anden sjov ting hos AB Småland, som lige passer ind i dit hjem. Jeg har stadig min første ting til gode. I deres workshop på 1. sal er der bl.a. mulighed for at pifte nogle af de brugte møbler fra butikken op, stænkfarve tøj och trykke dit eget textilprodukt. Og nogle gange afholder gæsteartister workshops eller AB Småland afholder deres egen workshop. En finurlig men cool butik som er et besøg værd.
AB Småland

Med mig i Malmö denne grå weekend var meget passende mine nye lysegrå Kendrick Lamar x Reebok Club C 85 TG. Da jeg så dem, vidste jeg bare, at jeg måtte eje dem – de er så fede. Så jeg var forbi Hooha, som er en af mine favorit sneakershops i København – cool lille butik i Elmegade. Go check it out.
Reebok

Papirøen – et fantastisk food-mekka for et madøre som mig

Copenhagen Street Food

Da Copenhagen Street Food første åbnede på Papirøen i 2014 kan jeg huske, at jeg var forbi – og det var godt, men småt. Med småt mener jeg, at der ikke var mange food trucks/gadekøkkener – og det må man sige, at der er kommet siden. I dag er der ifølge deres hjemmeside 35 gadekøkkener, food trucks og containere på Copenhagen Street Food – hallen er fuldstændig fuld med en masse lækker mad samt diverse siddepladser. Og det var det ikke tilbage i 2014.

Nu hvor jeg gik fra til 3 ugers ferie i fredags, tænkte jeg, at det skulle fejres med en tur på Papirøen her i weekenden – note to self: LAD VÆR MED AT GØRE DET EN LØRDAG I SOMMERFERIEN. Jeg kunne nok have  sagt mig selv, at der ville være mange – men jeg troede ærlig talt ikke, at der ville være SÅ mange. Er turisterne ikke rejst hjem? Og folk startet på arbejde igen? Åbenbart ikke. Men på trods af de mange mennesker, så er det sgu stadigt et hyggeligt sted – og man kan jo vælge at finde en plads udenfor på en af de mange bænke eller en af strandstolene ved vandkanten. Jeg valgte dog at finde en plads indenfor i midten af hallen, hvor der er opsat en masse borde og bænke – og der var en bar, hvor jeg kunne få en kold fadøl. Fik jeg sagt, at det er ferie? 😉

Follow my blog with Bloglovin

Tyrkisk, brasiliansk, italiensk, amerikansk, koreansk, indisk, japansk, thailandsk, colombiansk, dansk, marokkansk, mexicansk, kinesisk – mulighederne er mange på Papirøen. Så det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Jeg havde dog tidligere spottet en food-truck, som laver toast – men lidt mere posh toast. Man kan få en klassisk Parisertoast. Men der er også en Pork Roast Toastie (flæskestegssandwich som toast) samt en Portobello Club Toastie. Selvom en flæskestegssandwich som toast lyder godt, så har jeg altid haft et eller andet for portobello svampe – så det blev en Portobello Club Toastie (70 kr). Denne luksus toast bestod af portobello svampe, syltet skiver sweet potato (endnu en af mine favoritter), trøffel/oliven mayo og ost. MUMS – siger jeg bare, den var virkelig god. One down – many more food to taste. Så er det jo godt, at jeg har 3 ugers ferie – tid til at nå forbi igen snart. På en hverdag.
Copenhagen Street Food

Med på vejen denne lørdag var min splinternye og pisse fede – hvis jeg selv skal sige det – Nike Air Pegasus 92/16 (white / red/ metallic gold). Jeg kalder dem mine OL sneaks, og de er et hit. Også hos andre. En kvindelig turist synes også de var super cool og ville vide, hvor jeg havde købt dem. Så jeg fortalte hende, hvor hun kan finde en af mine favorit sneakershops – Naked. Mon jeg får rabat næste gang, jeg shopper der?
Nike