New York – Ace Hotel & Midtown Manhattan

new york midtown manhattan

Efter nogle skønne dage i Bowery kvarteret så var det tid til at tage en Uber til Midtown og Ace Hotel New York. Jeg har tidligere boet på Ace Hotel i Portland, og jeg elskede stilen og stemningen på hotellet. Hvad jeg også elskede i Portland var, at der i hotellet var en restaurant samt kaffebar i form af Clyde Common og Stumptown Coffee Roasters. På Ace Hotel New York havde de The Breslin og Stumptown Coffee Roasters samt en stor og velbesøgt The Lobby Bar.

ace hotel new york

Ace Hotel New York lives in a historic, turn-of-the-century building in Midtown Manhattan, invested with the spirit of its surroundings, the culture of the city and the ancient bones of the building. Ace New York has become a central hub for New Yorkers and international travelers alike, and a hotbed of startups, freelancers and people who just want to kick it. However bustling the lobby gets, the hotel is a respite from New York’s mayhem — full of local art, thoughtful details and the best beds in the universe.

Ace Hotel New York havde en meget anderledes og mørkere stil end citizenM, som for mig var mere en New York’er stil. Jeg var også kommet højere op på Manhattan med højhuse, gule taxier og masser af larm omkring mig, som for mange er det billede, de har af New York. Når jeg trådte ud af hotellet og gik 50 meter ned af gaden, så kunne jeg kigge op på Empire State Building – kan det blive meget mere New York? Det eneste, der manglede, var en rooftop, som citizenM havde – men man kan ikke få det hele 🙂

stumptown coffee roasters

Som sagt lå Stumptown Coffee Roasters også i New York, og jeg havde glædet mig til deres kaffe, som jeg drak meget af i Portland. Det gjorde jeg også i New York, men jeg tror faktisk, jeg var mere til Gimme! Coffee i Bowery kvarteret – deres bønner var jeg bare lidt mere til. Der blev dog stadig drukket en masse kaffe hos Stumptown. Og jeg kan klart anbefale, at du smutter forbi, hvis du er i New York.

the lobby bar

The Lobby Bar var lige min stil med masser af siddepladser i midten af den store lobby i form af sofaer, lænestole og langborde samt ved de to barer. Der var folk i lobbyen hele dagen, hvor mange sad og arbejdede – men folk også bare kom for at nyde en kop Stumptown kaffe. Jeg startede alle mine morgener i lobbyen, hvor jeg nød det lækre mad, som The Breslin serverede. Og jeg nåede også at smage lidt af deres cocktails om aftenen, hvor mange kom forbi og nød en drinks eller øl. Super fed stemning.

flatiron building grand central empire state

Med mit ophold på Ace Hotel i Midtown fik jeg mulighed for at gense en del steder, som jeg havde set i 1999. Grand Central Terminal var et af de steder. Denne ikoniske jernbanestation er bare et fantastisk syn – især indenfor. Som du måske kan gætte, så var der rigtig mange, der ligesom mig også ville have det perfekte billede. Et andet gensyn var Empire State Building – dog på afstand – som jeg var oppe i toppen af i 1999. Denne bygning er meget New York for mig. Jeg nåede også forbi New York Public Library – dog kun udenfor – og så snuppede jeg frokost i Bryant Park på andendagen. Desværre måtte græsset ikke betrædes, men det er stadig et specielt sted at holde en pause midt i den altid travle by. Jeg boede super tæt på den meget specielle Flatiron Building, som jeg også kan huske gjorde indtryk, da jeg så den i ’99. Very cool. Der gik jeg næsten dagligt forbi – bare for synet.

boqueria

Nu lå Ace Hotel jo i et noget anderledes kvarter end Bowery, så man skulle nogle gå lidt længere for at finde de fede steder. Et af de fede steder – jeg fandt et par gader fra mig – var Boqueria. Jeg elsker jo tapas, så det var det perfekte fund for mig – det mindede mig super meget om Barcelona, da der blev snakket meget spansk blandt personalet (et godt tegn), og maden var meget af det samme, som jeg kan få i Barcelona. Så jeg fandt mit elskede Barcelona i New York. Virkelig god stemning – og et sted jeg sagtens kunne se mig selv komme ugentlig, hvis jeg boede i New York (wishful thinking).

gotham coffee

Min sidste fulde dag i New York startede på Gotham Coffee Roasters – i samme gade som Boqueria. Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe, og den lille kaffebar var et dejligt fund. God kaffe og venlig betjening. Og så var det lidt sjovt, at man kunne sidde og drikke kaffe og spise croissant, og tværs over gaden lå et fitness center med dertilhørende juicebar. Jeg foretrækker kaffen og croissanten til hver en tid 🙂

central park

Efter min kaffe og croissant gik jeg mod Central Park, som jeg gerne vil gense. Jeg gik bl.a. forbi Times Square på vejen, og der var jeg hurtigt videre – fuck, for et gedemarked. Jeg havde en idé om, at jeg ville leje en cykel, da jeg nåede parken, så jeg kunne komme hele vejen op. Men da jeg så, hvor mange andre der havde fået samme idé – og ikke alle var lige vant til at cykle – så droppede jeg den tanke og gik istedet rundt. Jeg nåede stadig 2/3 igennem den kæmpe store park, som er en virkelig skøn, grøn oase imellem højhuse og larm. Parken bød på søer, cricket, picnics, baseballbane masser af livemusik m.m. Hvis jeg boede i Midttown, så ville jeg klart søge parkerne. Men ærligt talt ville jeg nok bo i Bowery kvarteret. Det var bare mere mig.

mexicue

Nu er jeg jo en sucker for mexicansk mad, så den sidste aften blev det aftensmad på Mexicue, som lå super tæt på Ace Hotel. Jeg var klart mere til maden og indretningen på Tacombi (tjek det forrige indlæg), men det var stadig mexicansk – og det var stadig godt. Jeg fandt en plads i baren og nød nogle lækre tacos og en altid god Modelo fadøl – mecicanske øl er sgu lige mig. Efter aftensmad og et par virkelige gode cocktails i The Lobby Bar på Ace, så endte jeg min sidste aften i New York med et karbad. Jeg er virkelig bare en sucker for et karbad.

Mit tur til New York var virkelig et glædeligt gensyn, og der går helt sikkert ikke 20 år, før jeg vender tilbage. Vejret var med mig, hotellerne var med mig – og så var der bare så meget lækker mad og kaffe. Og så var det kun en brøkdel af New York, jeg så. Næste gang skal jeg helt sikkert udforske Brooklyn og Williamsburg, og så vil jeg også gerne se Harlem. Så hvis du skal til New York og mangler en rejse buddy, så er jeg klar 🙂

Med mig i New York – udover mine Adidas Originals Yung-1 – var mine ADIDAS ORIGINALS FLASHBACK – White/Black/White. Fede sneakers som dog er ved at være ret slidte, og jeg var tæt på at lade dem blive i New York – men de kom med hjem. Og efter en tur i vaskemaskinen er de fine hvide igen.
Adidas

New York – citizenM & Bowery

new york bowery

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været i New York for nyligt. Tilbage efter 20 år – sidst jeg var der var i ’99, hvor jeg backpackede i USA med min veninde og navnesøster Louise. Den gang kunne jeg/vi ikke drikke, da vi var henholdsvis 19 og 20 – denne gang var der ingen problemer med at snuppe en cocktail eller øl. Og der skulle ikke vises ID 😉

citizenm bowery

Da jeg havde 9 dage i New York, så havde jeg valgt at dele opholdet op på 2 hoteller – det første hotel var citizenM i Bowery kvarteret. Tak for anbefalingen, Mia – et super cool hotel med den fedeste tagterrasse og i et virkeligt fedt kvarter. At menneskerne på hotellet samtidig var super søde og hjælpsomme var et ekstra plus.

This downtown NYC hotel breathes contemporary style and affordable luxury like no other downtown New York City hotel.

citizenM New York Bowery is 20-stories high… we added one more just to build a rooftop bar. Now you’ll see New York like we do: from the clouds.

Udsigten fra toppen af deres tagterrasse var virkelig fantastisk – både om dagen og endnu mere om aftenen hvor Manhattan lyser op. Det gør bare et eller andet ved en, når man sidder på 20. etage og nyder en nightcap med udsigt til de mange lys.

buthers daughter

Jeg boede tæt på bl.a. Spring St., Prince St., Mott St. og Lafayette St., som vrimler med hyggelige caféer, restauranter og små butikker samt lækker kaffe. Område minder mig om Vesterbro, og der er en virkelig fed vibe. En af de hyggelige caféer i dette område var The Butcher’s Daughter, som jeg startede min første dag på. Og som jeg vendte tilbage til flere gange for at prøve mere af deres lækre mad og forbavsende gode kaffe.

The Butcher’s Daughter is a plant-based restaurant, cafe, juice bar and “vegetable slaughterhouse”.

Virkelig indbydende lokale med lyse farver og masser af grønne planter, hvor man også kunne sidde udenfor i solen. Det ville de fleste selvfølgelig, men jeg tog gerne en vinduesplads, hvor jeg kunne sidde og kigge folk.

brooklyn bridge

Efter at jeg havde fået lagt en god bund og havde gået en tur igennem de nærliggende gader, så gik jeg mod Brooklyn Bridge. Første gang, jeg var i New York, fik jeg set mange af de turistting, som man skal se – men vi fik aldrig gået på Brooklyn Bridge. Så det var en af de to ting, som jeg vidste, jeg skulle se. Og det skuffede ikke. Et fantastisk syn – det er en virkelig smuk bro; tæt på og langt fra. Jeg brugte lidt tid i Dumbo kvarteret og nød udsigten af Brooklyn Bridge fra Pebble Beach.

gimme coffee

Dag 2 startede på Gimme! Coffee – tak for tippet Stine – den lille, cool kaffebar i Mott St., som jeg vendte tilbage til mange gange. Venlig og smilende service og lækker kaffe, og så kunne man sætte sig på en rød bænk i solen lige udenfor. Efter cappuccino og en apricot danish gik jeg rundt i de hyggelige gader omkring Spring St. og Prince St. Det overraskede mig, hvor mange hunde jeg så (I get that) samt hvor mange (især kvinder) der gik rundt i fitness tights (I don’t get that) – især fordi de ikke lignede nogen, som lige var på vej fra/til fitness.

kith

Nu er jeg jo altid på jagt efter et par nye sneakers, og jeg var blevet anbefalet Kith – tak Marlene 🙂 En über cool sneakershop med de nyeste sneakers – et sandt sneaker paradise. Butikken har 3 etager, hvor du finder sneakers på 2. etage samt en Treats bar, herretøj i stuen og dametøj på 3. etage. Lige når man træder ind i butikken, så er der i gulvet en rund glasplade, og går man tættere på, så er der mange meter ned en glascylinder med kridhvide sneakers langs glasset. Et kæmpe rør med sneakers. Den samme cool detalje går igen på 2. etage, hvor det er det første du ser, når du træder ud af elevatoren – og her kan du rundt om glascylinderen med de kridhvide sneakers. Det hvide går igen i indretning med hvide gulve og vægge, og glashylde på glashylde med alverdens lækre sneakers. Jeg behøver vidst ikke fortælle dig, at jeg var forbi denne skønne butik mange gange – dog uden at finde den helt rigtige sneaker.

tacombi

Inden frokosten, som blev mexicansk på Tacombi i Bleecker St., var jeg forbi Washington Square Park med den ikoniske Washington Square Arch. På denne fantastiske smukke solskinsdag var parken selvfølgelig med lokale samt turister, som slængede sig på græsset i solen/skyggen eller ved det store springvand, hvor flere børn pjaskede rundt, og folk sad omkring det på bænke. Parken er et åndehul, hvor du kan slappe af i travle New York og nyde lidt livemusik eller teste dine skakkundskaber mod en lokal. For lige kort at vende tilbage til Tacombi, så skal du forbi en af deres lokationer, hvis du er i New York – og hvis du er til mexicansk. Men hvem er ikke det? 😉 Indbydende og farverig indretning, hvor du bliver mødt med et smil og får serveret lækker mad. Prøv deres corn esquites (Sweet corn sliced from the cob with cotija cheese, smoky homemade morita mayo & spicy chili pequin) – mums.

the high line

Efter frokosten gik jeg mod The High Line – en lang og smal park bygget på en nedlagt højbane. Fantastisk koncept. Der var selvfølgelig mange mennesker, for vejret var fantastisk – og der er mange steder, hvor du kan sidde og nyde lidt mad, en kop kaffe eller bare det gode vejr. Der var kunst flere steder langs højbanen og flere fantastiske udsigtspunkter. Man kan også gå ind forbi The Vessel ved Yard House; med den bikube-agtige form og bronzefarve samt 2500 skridt er det noget af et syn, som møder en. Der var simpelthen for mange mennesker til, at jeg gad gå de 16 etager op og nyde udsigten – måske næste gang.

jack's wife freda

Tredje dag i New York startede på det super populære sted Jack’s Wife Freda, som har restauranter i byen. Jeg besøgte Soho restauranten, hvor jeg prøvede deres Mediterranean Breakfast (2 eggs any style, chopped salad, labne, avocado and pita bread) – yummy – sammen med en virkelig god cappuccino og den bedste Mint Lemonade, jeg nogensinde har fået. En lille restaurant med kæmpe stor personlighed, som skyldes personalet – især dem bag baren, hvor jeg sad. De sang og dansede og havde en fest mandag formiddag – super stemning, super sted.

world trade center

Efter den sene morgenmad gik jeg mod 9/11 Memorial med blandede følelser. Da jeg var i New York i ’99, var vi ikke oppe i nogle af tårnene – men vi kunne se over på dem fra toppen af Empire State Building. Så er stå og kigge på de to to 4.000 kvadratmeter store vandbassiner – placeret nøjagtig hvor World Trade Center-tårnene stod – var sgu mærkeligt. De største menneskeskabte vandfald i USA løber ned ad bassinernes sider. På bassinkanterne er indgraveret 2.982 navne på ikke alene dem, som omkom i World Trade Center, men også på ofrene fra Pentagon, Pennsylvania og det første terrorangreb på World Trade Center i 1993. At stå et sted, hvor man ved, så mange mennesker har mistet livet på den frygteligste måde, og tusindevis familier for evigt blev forandret, var overvældende. Og tårerene pressede sig flere gange på. 18 år senere føles det stadigt uvirkeligt. Flere steder var der sat hvide roser i navne, som indikerede personens fødselsdag. Og ved at af navnene stod der “… and unborn child” – så synker man lige en ekstra gang.

Café Habana

Det blev til en sen frokost på Café Habana tæt på mit hotel, som jeg havde gået forbi flere gange og kigget ind igennem de åbne vinduer.

Habana is a story about love. Love for bringing people together. Love for feeding people authentic latin food. Love for our community, art and the environment. Love for having fun doing what we do! It’s all part of the Habana story.

Jeg snuppede en plads i baren, hvor jeg kunne følge med i samtalerne ved baren – men ikke kunne forstå meget af det spanske. Sammen med en kold Modelo nød jeg en Sincronizada – a black bean and a lemon cilantro flour tortilla with mozzarella cheese, avocado, crema and salsa verde. Stedet havde en latin feeling, som jeg virkelig godt kunne li’ – her ville jeg hænge ud en hel del, hvis jeg boede i Bowery.

julia michaels

Mandag aften havde jeg fået en billet til Julia Michaels’ koncert i The Bowery Ballroom, som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotel. Hun har skrevet sange til Selena Gomez, Demi Lovato, Fifth Harmony, Shawn Mendes, Britney Spears, Justin Bieber, Hailee Steinfeld og Gwen Stefani. Men du vil nok kende hende for hendes sang “Issues”. Koncerten var en del af hendes Inner Monologue Tour, og hendes show passede perfekt til det lille, intime koncertsted. Super fed stemning blandt publikum, som sang og dansede med, mens Julia leverede et meget ærligt show. Hun kan fandme skrive sange samt synge dem, så de rammer en lige i hjertet. Og så er hun kun 25 år. Jeg sluttede aftenen af på citizen M’s fede tagterrasse, hvor jeg nød en nightcap med den mest utrolige udsigt.

Om tirsdagen havde jeg fået billetter til The Late Show with Stephen Colbert i – noget jeg var meget glad for. Jeg synes, han er super dygtigt til hans job, og så håbede jeg selvfølgelig på en cool gæst. Så efter jeg igen havde snuppet morgenmad/frokost på The Butcher’s Daughter og nydt en Gimme! Coffee, så gik jeg mod The Ed Sullivan Show. Der stod jeg i kø (indenfor og udenfor) i længere tid, før vi kom ind i de bløde, mørkerøde fløjlssæder. Der sad jeg i nedre del, midt for på 8. række med super udsyn til band og bordet, hvor Stephen interviewer sine gæster. Inden showet gik i gang kom en komiker ind og varmede publikum op. Derefter kom Stephen selv ind og havde en kort Q&A, hvor publikum kunne stille spørgsmål – ret cool. Så begyndte optagelsen af selve showet, hvor dagens gæst var Howard Stern. Hvis du ikke ved, hvem han er – så google ham. Han var en rigtig god gæst – så god og snaksalig at musikindslaget blev droppet. Desværre. Men det var en virkelig fed oplevelse.

tacombi

Efter showet var jeg meget sulten, og det var tirsdag – så selvfølgelig skulle jeg have tacos. Taco Tuesday, baby 🙂 Tæt på mit hotel i Elizabeth St. lå endnu en af de fede Tacombi restauranter – Fonda Nolita. Tak for tippet, Mia. Super fedt sted med en super fed stemning hvor jeg blev placeret bagerst i restauranten med udsigt til himlen, da der var et font loftvindue. Samtidig havde jeg udsigt til den fede, gamle folkevognsrugbrød, der var lavet om til et lille køkken. Lækre tacos og venlig service og et sted, jeg ville have som stamsted, hvis jeg boede i New York. Nu er jeg normalt ikke til tequila, medmindre jeg er alt for fuld og pludselig synes, det er en god idé 😉 Men når man nu er på en mexicansk restaurant, så er det fleste drinks med enten tequila eller mezcal. Så efter 3 lækre tacos og guacamole con totopos blev det til en forbavsende frisk og velsmagende drink med tequila, melon og vandmelon.

cafe gitane

Sidste fulde dag i Bowery startede igen-igen på The Butcher’s Daughter, hvorefter jeg tullede lidt rundt i det hyggelige kvarter og nød det gode vejr. Frokosten snuppede jeg på den lille Café Gitane, som du ikke kan undgå at spotte pga. de orange parasoller udenfor. Jeg havde håbet på at kunne snuppe en plads udenfor under en af parasollerne, men der var andre end mig, som havde samme idé. Så jeg snuppede en plads indenfor, hvor aircon was on. Valget faldt på salmon tartare and creme fraiche on seven grain toast with basil, cherry tomatoes and lemon zest, som jeg nød sammen med en ginger-ale – og så var det ud i varmen igen.

little cupcake bakeshop

Nu er jeg en sucker for en virkelig god cupcake, og jeg havde overhørt to gutter snakke om Little Cupcake Bakeshop i Prince St. Så da det blev tid til kaffe, så måtte jeg jo finde noget til kaffen – og det blev en vanvittig god muffin fra det super hyggelige cupcake sted. Jeg havde håbet på, at jeg kunne nyde min kaffe og cupcake på citizenM’s tagterrasse – men der var studenterfest, så den var lukket. De satans studenter 😉

Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg prøvede den virkelig hypet Prince Street Pizza. Hver gang jeg gik forbi deres lille take-away sted, var der altid kø – så jeg blev nødt til at prøve deres pizza. Jeg valgte deres Spicy Spring version (Fra diavolo sauce, spicy pepperoni and fresh mozzarella), og den var god – men der var meget dej, og den var meget fedtet. Men det skal en rigtig New York pizza vel være. Mit ophold var ved at være slut på citizenM – dagen efter skulle jeg videre til Ace Hotel. Bowery kvarteret var en skøn oplevelse, og jeg vil tilbage til de hyggelige gader, den lækre mad samt den gode kaffe. Og det kan kun gå for langsomt 😉

Det er så her, at dette meeeeget lange indlæg slutter. Mit Ace ophold hører du om i næste indlæg. Thanks for hanging in there – jeg lover det næste indlæg ikke bliver lige så langt 🙂

Med mig i New York var mine Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Jeg elsker denne model, og farvekombinationen er spot on. Det bliver ikke den sidste Yung-1 model, jeg køber.
Adidas

Kaffedepartementet oser af kvalitet og fed stil

kaffedepartementet-2019

Nu er jeg jo ret tosset med kaffe, hvis du skulle have misset det. Kaffedepartementet i NV er jeg blevet anbefalet af mange, og jeg fik endelig prøvet det weekenden inden påske sammen med mit Berlin crew – Hanna og Michella. Det skulle jeg have gjort noget før.

Follow my blog with Bloglovin

Kaffedepartementet ligger som sagt i NV – laaaangt ude af Rentemestervej; vi var sgu ved at være i tvivl, om vi havde misset det. Men vi fandt det og gik op af den sorte trætrappe og trådte ind i en virkelig fed kaffebar. Der er tre rum i kaffebaren. I det første, som man træder ind i, er disken med en hvid klinke front til højre for indgangen, hvor du med det samme bliver fristet af søde sager samt duften af kaffe. I samme rum er der modsat disken på en blå/grå væg nogle hylder med kaffeting såsom kaffekværner, kaffebønner, kaffefiltre m.m., som de sælger. Også i dette rum er et virkelig cool træbord, som står op ad en unik plantevæg med sorte hylder, hvor man kan se ind til et lille hyggeligt rum med nogle lænestole.

Kaffedepartementet er grundlagt med ambitionen om at riste, servere og forhandle markedets absolut bedste kaffe.

I det bagerst rum – det største af de tre – er 1/3 af lokalet dedikeret til deres kafferisteri. Jeg kan godt li’, at man kan kigge derind – og det står meget stilrent med de samme hvide klinker på bagvæggen som på fronten af deres disk. Resten af lokalet er dedikeret gæsterne med et kæmpestort – og langt – træbord i samme stil som det i det første rum. Dog er det højt, og man kan sidde på de dertilhørende barstole omkring det og arbejde eller blot nyde en kop kaffe. Der hænger nogle store, grå industriagtige loftlamper langs bordet. Og ved væggen – modsat kafferisteri området – er der et hyggehjørne med lænestol, hvor man sidde med en bog og nyde en kop kaffe.

Der er ingen tvivl om, at hvis Kaffedepartementet lå tættere på mig, så ville jeg være der ugentlig. Jeg vil forsøge at komme der månedligt, for det er et virkeligt cool sted – jeg er tosset med deres indretning. Jeg testede deres cortado, som var okay – men jeg skal tilbage og prøve noget mere af deres kaffe og selvfølgelig også deres søde sager.

Den flotte søndag i NV havde jeg mine nye og über cool Vans SK8-Hi colour block trainers, som jeg købte i Berlin. Jeg elsker farvekombinationen på disse sneakers, og jeg forelskede mig i dem, så snart jeg så dem.
Vans

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike

BEHOV TO GO – pizzapusher tæt på søerne

behov pizza

Kender du de dage, hvor man bare har lyst til pizza? En rigtig god pizza. Sådan en dag havde jeg i tirsdags. Så jeg smuttede forbi BEHOV TO GO, som min kollega Mia havde nævnt for mig. Dog var det deres sted i Nordvest, som vi havde snakket om – men jeg kunne ikke lige overskue at gå til NV. Så det glædede mig at se, at de også har en lille biks tæt ved søerne. Afsted med mig.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg havde læst lidt Google anmeldelser, inden jeg gik afsted – og der var nogle, der ikke var super flatterende; noget med ikke at være personale-/serviceminded. Så jeg frygtede lidt, at jeg ville blive skuffet. Dog blev mine bange anelser gjort til skamme – super venlig og imødekommende service fra jeg trådte ind ad døren. De dårlige oplevelser må have været i Nordvest, for jeg kunne ikke genkende det i biksen på Åboulevarden.

Og hvad så med pizzaen, tænker du så? Jeg har smagt mange pizzaer i København, og BEHOV pizza gør det virkelig godt. Det fede ved dette sted er, at du kan bygge din egen pizza for 100 kr. ved at udfylde en bestillingsseddel – very cool. Du kan vælge mellem 3 deje (klassisk, fuldkorn eller glutenfri), og så kombinere den med 3 slags saucer (rød, grøn eller hvid) samt en masse bagte og ubagte toppings såsom pancetta, ventricina, meatballs, svampe, syltede rødløg og ansjoser. Jeg valgte at starte fra toppen af deres menu med GRETHE (Tomatsauce, Fior di latte (øko), basilikum, olivenolie – 80 kr.) på listen af “de urørlige”. På denne liste er der også BLEGFIS, SÆSON, NAPOLITANER, KØDLØS, LUNEFULD, STORM, OBELIX og BLÆRERØV. Sjove navne og jeg skal nok få smagt nogle af de andre pizzaer.

Den lille biks, som ligger i Strangas (tænk kager) gamle lokale på Åboulevarden, har rustrøde vægge, hvorpå der hænger nogle virkelig fede København graphic design posters i sorte rammer samt nogle træhylder. Der er et sort flisegulv, et par træborde, et højbord ved den ene væg samt vinduespladser ved et højbordet ud mod hjørnet af Åboulevard/Kleinsgade. En cool indretning.

Næste gang jeg skal have en pizza – og ikke gider vente 45-60 minutter hos Forno a Legna – så kan du bande på, at jeg smutter forbi BEHOV TO GO. De har også en brunch pizza – worth a try, right? 🙂
BEHOV TO GO

Jeg havde mine spritnye Asics Gel-Saga – White/Orchid med på BEHOV, og jeg må bare sige, at jeg er såååååå glad for disse nye sneakers. Super fed farvekombination og så sidder de perfekt på min fod og er virkelig gode at gå i. Win-win.
Asics

Tivoli Food Hall – mad, mad og lidt mere mad

tivoli-food-hall-2018

Hvis du følger min blog, så ved du, at jeg spiser ude en helt del – like a lot. Så da jeg hørte, at der ville komme en food hall ved Tivoli, blev jeg glad – men samtidig en lille smule nervøs for, hvilken mad det ville være.

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg været forbi et par gange, og indtil videre har det kun været positivt. Jeg har prøvet Chicks by Chick, som jeg tidligere har blogget om, da jeg prøvede deres restaurant på Vesterbro. Den er nu lukket, men de har nu en stand i Tivoli Food Hall. I weekenden prøvede jeg The Bird & Kissmeyer, hvor de laver lækre gourmettoast – jeg fik CHICKEN MANGO (Organic chicken in spicy mango. Matured cheddar & organic Danish Gouda. Spinach and pickled onions.) og en skøn EDELWEISS SNOWFRESH fadøl. Hos The Bird & Kissmeyer finder du en kærlig nytænkning af toast, ølentusiasme og excentrisk ginnørderi – 3 ting jeg elsker. Så du kan bande på, at jeg vender tilbage og prøver nogle af deres gindrinks.

Jeg skal helt sikkert også prøve nogle af de andre stande, som Zócalo (mexicansk mad), Tapa Del Toro (jeg har nydet deres tapas mange gange i Torvehallerne) samt Le Petit Vinbar (endnu en favorit fra Torvehallerne). Der er noget for alles smag, og er du i nærheden af Tivoli – så kig forbi food hall. Med det gode sommervejr vi har nu, så er der heldigvis mulighed for at sidde udenfor – langs Tivoli. Hvis du altså kan finde en plads.
Tivoli Food Hall

Med mig på gaden i weekenden var mine elskede Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) – jeg elsker bare disse sneakers. Fed model, fede farver og så sidder den bare perfekt på foden. What else could I ask for 🙂
Nike

Nelle’s – en perle i Odense

nelles-2018.jpg

Jeg ved, at jeg havde lovet et indlæg om min tur om Stockholm – men det må du lige vente lidt på. For jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle om Nelle’s Coffe & Wine, som ligger i Odense.

Første gang jeg stødte på Nelle’s på Rosenbæk Torv var i 2013, hvor jeg var i Odense i 3 dage for at blive gennemtestet på OUH i håb om, at jeg kunne donere en nyre til min lillebror. Det kunne jeg, hvis du undrer dig – og jeg har siden besøgt Nelle’s ved alle opfølgningssamtaler efter operationen samt i forbindelse med Tinderbox sidste år. Nelle’s er bare my kind of place – god kaffe, lækker mad, bagværk og juice. Og så kan man også få tapas og vin. Win-win all the way.

Follow my blog with Bloglovin

Der er flere Nelle’s i Odense, men jeg har kun været på den ved Rosenbæk Torv, som var deres første. Jeg elsker deres indretning. Det første, man ser – når man træder ind i lokalet – er en den aflange disk lavet af OSB plader. Samtidig kan man ikke undgå at kigge på væggen til højre, der er fyldt med 20 sorte rammer (5 rækker med 4 rammer i hver række) med nogle fede grafiske plakater. OSB plader fremgår andre steder i lokalet bl.a. bagerst i lokalet, hvor det er anvendt til et højbord langs en hvid væg med en sort malet “tegnserie”. Forskellige farvet barstole i træ er ved højbordet, og i starten af højbordet står en gammel vintønde med sprutflasker ovenpå. Bagerst i lokalet er også en masse små kvadratiske træborde med sorte træstole til, og der hænger pærer ned fra loftet i en hvid fatning og med sort ledning. Nelle’s har også en 1. etage, men jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har siddet deroppe – jeg har altid valgt et af de små kvadratiske borde bagerst i lokalet.

“Husk at leve gode dage” står i versaler over disken, når man kommer ind ad døren hos Nelle’s – og det står også som det første på deres hjemmeside. Jeg kunne ikke være mere enig. Og jeg vil blive ved med at besøge Nelle’s, når jeg er i Odense. Jeg synes, du skal gøre det samme.
Nelle’s

Med mig i Odense var mine adidas I-5923 “Black Boost” a.k.a. my referee sneakers. Fed model som man også får virkelig godt i, som er vigtigt for mig.
Adidas

Hooked – Nørrebros Seafood Kitchen

hooked

Første gang jeg prøvede Hooked var på mit arbejde, hvor de havde fået Hookeds foodtruck ud og serverer frokost for os. Allerede den gang vidste jeg, at jeg skulle prøve det igen. Men det tog lidt tid, inden jeg tog mig sammen til at prøve deres restaurant på Nørrebro.

Follow my blog with Bloglovin

Restauranten, som åbnede i maj 2017, var jeg forbi på en ganske almindelig mandag – og jeg var ikke den eneste, som var forbi på ugens første dag. Mange mennesker havde fået den samme idé – and I understand why. Hooked – Lobster Rolls, Burgers, Salads, Fish & Chips, Wraps and much more – serverer noget virkelig lækker mad. Jeg valgte deres American Lobster Roll Combo (Brunet smør, lime, ristede løg, purløg og mayo; serveres med vinegar fries og dip – 125 kr.) samt deres Mac & Cheese Croquettes (3 stk – 40 kr.). And man – it was gooooood. Jeg skal så meget forbi i løbet af sommeren og smage nogle af de andre retter som deres Asian Lobster Roll og deres take på en Poke Bowl.

Indretningen på Hooked er lige mig – hvide kvadratiske fliser halvvejs op og resten af væggen op til loftet er malet lysegrå; fronten på deres disk er også belagt med de hvide fliser; 3 store industriagtige loftlamper med glødelamper hænger ned gennem det aflange hjørnelokale; træmøbler i lyst træ med en mellemblå overflade; siddepladserne er ved højborde, små borde, aflange borde og der er vinduespladser samt bænke udenfor. Jeg kan godt li’, når steder gør noget ud af detaljerne – og det synes jeg Hooked gør. De har blandt andet en ketchup flaske samt vinegar powder dåse stående på hvert bord med håndskrevne mærkater. Og der er malet en stor sort fisk på en af de lysegrå vægge, hvor dens dele er markeret og beskrevet f.eks. head, tail osv. Og hvis du skal en tur på deres toilet, så går du forbi en sort dør, hvor der er en hvid stregtegning af en sværdfisk, hvori der står “Personale”. Det er småting – men det er disse småting, som tilføjer noget til mit samlet indtryk af Hooked. Og det er et klart godkendt herfra. Hvis vi får en god sommer, så gætter jeg på, at der bliver pakket på deres bænke udenfor – jeg skal i hvert fald nok kigge forbi igen. Og igen.
Hooked

Med mig på Hooked var mine Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg havde med hjem fra Barcelona. Det er en af de modeller, som jeg lige skulle vende mig til – for jeg var ikke tosset med den i starten. Men da jeg så den i denne farvekombination, så måtte jeg bare eje dem. Og den sidder fantastisk på foden.
Adidas

Yolk – egg & chicken heaven

yolk

Hvad kom først: ægget eller kyllingen? Det kommer an på, hvad du bestiller først!

Dette er første sætning, man støder på, under “Om” på Yolks Facebookside – and already I like it. I længere tid har jeg villet prøve Yolk, som serverer morgenmad, frokost og aftensmad med æg og kylling. I det aflange lokale på Gl. Kongevej, hvor CRAFT tidligere lå, ligger nu den über cool Yolk, der serverer noget virkelig lækker mad.

Follow my blog with Bloglovin

Søndag den 18. marts – en flot forårsdag – fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve nogle af deres forskellige retter med æg og kylling. Fra jeg trådte ind ad døren – og til jeg gik igen – følte jeg mig velkommen. Jeg må sige, at servicen fra den unge fyr var super imødekommende og venlig, noget som desværre ikke altid gør sig gældende i København. Det er egentligt lidt trist, at man bliver så overrasket over god service – man burde mene, at det var et must, når man nu er i servicebranchen. Men det er en helt anden snak.

Efter at have fundet en plads fik jeg ret hurtigt en menu, og mens jeg kiggede den igennem, kom tjeneren ned med et glas vand. En fin lille detalje. Der var mange retter, som jeg gerne ville prøve – men jeg besluttede mig for “The Benedict” Poached egg with spinach and Comté (45 kr.), Mashed avocado with chili and poached egg, served on rye bread (60 kr.) og Waffle with mascarpone-espresso cream and crispy buckwheat (65 kr.). I deres menu anbefaler de 2-3 af de små retter, og jeg havde egentlig kun besluttet mig for de to første – men jeg måtte bare smage deres vaffel med mascarpone-espresso creme. Good choice. Alle tre retter smagte virkelig godt, og jeg skal helt sikkert tilbage og smage blandt andet deres Fried “Chicken’n’Waffle” with chipotle, syrup and coriander. Yummy.

Jeg er tosset med indretningen hos Yolk, som er hvide, aflange klinker på væggene; hvide Muuto E27 pendant lamper med store glødepærer samt planteplaneter hængende ned fra det hvide glasloft; lyst betongulv; en hjemmebygget sort MDF træbænk langs højre væg med lysegrå, sorte og mørke grønne puder og træborde med lys armygrøn bordplade og sorte ben samt lyse træstole med sorte ben. Total fed og gennemført indretning. Min mad blev serveret på nogle små hvide tallerkner med en sort kant, og kaffen blev serveret i glas krus. Der er simpelthen bare tænkt på de små detaljer, og det sætter jeg stor pris på.

Yolk er lækker mad, super service, cool indretning og fed stemning. Sagt på en anden måde – du skal forbi Yolk. The sooner the better.
Yolk

Med mig på gaden denne flotte søndag var mine Asics Gel-Atlanis – Legion Blue/Legion Blue. Jeg får desværrre ikke gået så meget med disse fede sneakers, fordi jeg har fået en masse andre nye, cool sneakers – jeg må se, om jeg kan gøre noget ved det her til sommer. Og ellers må jeg give dem væk, så andre kan få glæde af dem.
Asics