Babbo-ria – Frederiksbergs nye perle med lækker mad, indbydende indretning og et team, som brænder for det

babbo-ria-2018

I sidste uge var jeg forbi Babbo-ria, som ligger lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg bor. Og med en instagram beskrivelse, der lyder som følgende: bread lovers • coffee lovers • pasta lovers • spaghetti lovers • pizza lovers • cheese lovers • disco lovers • crazy lovers • just lovers – så er der en god chance for, at dette bliver et nyt stamsted.

Follow my blog with Bloglovin

Babbo-ria ligger på Godthåbsvej 10, hvor der tidligere har ligget Meyers, Au Bistrot og Husted’s Vin & Brød – og jeg håber virkelig, at dette nye sted holder længere end de andre, for det oser bare af hygge så snart, man træder ind ad døren. Allerede ved indgangen bliver du mødt af gule klinker på hver side af døren, og den varme gule farve fortsætter indenfor på væggene. Kombineret med mørke træborde – et langbord (which I love) samt nogle små borde og siddepladser ved vinduerne – og en dæmpet belysning i form af nogle cool industriagtige loftlamper, en fed designer loftlampe og nogle glødepærer ved vinduespladserne, så har man bare opskriften på en virkelig indbydende indretning. Og så håber man bare, at maden rammer plet på samme måde. De gjorde den heldigvis.

Deres aftenmenu byder på 6 småretter bl.a. burrata, som jeg så meget skal prøve samt 3 pizzaer og 3 pastaretter. Og så er der også lige ost og tiramisu til dessert. Min veninde og jeg valgte begge pizza, og min fennikelsalami pizza med grønkål, taleggio, mozzarella og parmesan var virkelig lækker. Jeg skal så meget igennem hele deres menukort, for alt lyder lækkert. Til min pizza nød jeg et glas af min absolute favorit hvidvin – Charles Smith’s Kung Fu Girl. Dog kommer jeg nok ikke til at kunne den næste gang, men så er jeg sikker på, at de har en anden god hvidvin – for god vin er der også masser af hos Babbo-ria.

Med en indbydende og charmerende indretning samt lækker mad, så er man næste i mål. Men prikken over i’et hos Babbo-ria er, at menneskerne, som står bag disken og i køkkenet, er nogle virkelig søde og imødekommende mennesker. Man kan mærke, at de brænder for dette – og de vil gøre alt for, at du får en god oplevelse og kommer tilbage. De kan være sikre på, at jeg vender tilbage. Babbo-ria bliver et af mine nye stamsteder, og jeg vil klart anbefale dig at smutte forbi i 2019. Det vil du helt sikkert ikke fortryde.
Babbo-ria

Med mig på Babbo-ria var mine ultra fede PUMA RS-X TOYS. Jeg har kigget på denne model et stykke tid, men der har ikke lige været en farvekombination, jeg var helt solgt på – til denne model kom. Jeg elsker farverne, og det er en virkelig behagelig sko, som sidder perfekt på foden. Et virkelig godt Black Friday køb.
PUMA

Kraków – wrócę

krakow

Hvis du undrer dig over, hvad wrócę betyder, så skulle det gerne være “Jeg vender tilbage” – hvis Google Translate ikke lyver for mig. Mit første besøg i Kraków men 100% ikke det sidste – en fantastisk by. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, udover det var billigt – og det var det. Også i en grad. 9 polske zloty (ja – du læste rigtigt) for 0,4 liter fadøl, som er ca. 16 danske kroner (og ja – du læste rigtigt igen). Den lader jeg lige stå et øjeblik, mens jeg tænker “Hvorfor er jeg ikke i Kraków lige nu?”.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg var i Kraków med to kolleger – Tina og Anne-Mette – og vi havde lejet en Airbnb lejlighed. Igen til ingen penge, når man tænker størrelsen og placeringen. Vi boede tæt på Old Town og Jewish Quarter, og vi gik rundt til alt. Det fede ved Kraków er, at byen ikke er større end du kan gå rundt til det meste. Og gider du ikke lige gå, så kan du tage en af deres mange sporvogne. Igen siger jeg bare – hvorfor var det lige, at København droppede sporvognene? Det er så pisse hyggeligt.

auschwitz-2017

Inden jeg fortæller om Kraków, så vil jeg lige fortælle om vores tur til Auschwitz-Birkenau – en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Og et sted som ingen af os aldrig må glemme. Hvordan mennesker kan behandle andre mennesker på den måde, vil jeg aldrig forstå. Den ondskab, den grusomhed, den ligegladhed med andre mennesker – det er ikke til at forstå. Det er en mærkelig følelse at gå rundt i lejren, for man ved, hvad der er foregået for kun lidt over 70 år siden. 1,1 millioner mennesker mistede livet i Auschwitz-Birkenau fra 1940-1945 – over 200.000 af dem var børn og unge. Flere gange blev det næsten for meget, som f.eks. da vi gik igennem et gaskammer i Auschwitz. Det var utrolig overvældende at gå igennem det lille, kulsorte rum, hvor så mange uskyldige mennesker havde mistet livet. Man kunne ane kradsemærker på væggene, og man kunne se de to firkantede huller i loftet, hvor giften blev droppet ned i. Også i Auschwitz – i en af de mange blokke – var der bag glas udstillet bunke på bunke af menneskehår, som tyskerne havde solgt videre til brug i forskellige produkter. Det var på en og samme gang et ekstremt og uvirkeligt syn. Da vi nåede Birkenau og gik langs togskinnerne på en grusvej – op mod resterne af de to største gaskamre – var filmen ved at knække for mig. Foran mig gik en familie (far, mor og deres lille søn på måske 3 år), og jeg forestillede mig, de mange familier der for ikke så forfærdelig længe siden havde gået på den selv samme grusvej – på vej i den visse død. Så hjerteskærende og så meningsløst. Turen til Auschwitz-Birkenau var på mange måder en skræmmende og uhyggelig oplevelse, og jeg gik derfra med en tom, sørgelig følelse i kroppen. Men hvis du nogensinde er i Kraków, så skylder du dig selv – og alle dem der mistede livet – at besøge Auschwitz-Birkenau.

And on a lighter note. Puha – det var lidt af en mundfuld, hva? At skrive og sikkert også at læse. Men som du måske kan fornemme, så gjorde turen til Auschwitz-Birkenau et stort indtryk på mig. Det samme gjorde Kraków, som jeg vil fortælle lidt mere om – nu bliver det lidt lettere læsning. I promise.

krakow-food-2017

Kraków er på mange måder en fantastisk by – ikke større end man kan gå rundt til det meste, masser af historie, hyggelige kvarterer og en masse gamle bygninger at se. Og ja – så er det latterligt billigt. Jeg har allerede fortalt, hvor billig en fadøl er – prøv den polske øl Tyskie – men alt andet er også billigt. Lørdag aften spiste vi ude på en fin restaurant – SZARA KAZIMIERZ, hvor vi alle tre startede med en polish style tartar with a side of vodka, hvorefter vi fik hovedretter med henholdsvis kylling, ørred og laks. Vi fik vin til maden samt kaffe bagefter, og vi kom af med under 700 kr. For os alle tre. WHAT?!

Med disse priser spiste vi ude alle dagene – det kunne nærmest ikke betale sig at lave sin egen mad. Vi fik bl.a. sushi til frokost både søndag og mandag hos Urara Sushi, hvor jeg fik den bedste lakse sashimi. Ever. Om søndagen fik jeg Salmon spring rolls, Salmon sashimi, Sesame tuna, Gyoza dumplings with marinated pork og en Asahi beer, og jeg gav 93 polske zloty, som svarer til ca. 170 kr. WHAT?!

Søndag aften spiste vi aftensmad på Ed Red (the first steakhouse in Poland that offers dry aged beef and cooperates exclusively with local beef producers), som vi havde læst om på en blog, inden vi tog afsted. Og kødet/maden – eller vinen – skuffede på ingen måde. Mums. Jeg blev overtalt af Anne-Mette til at give østers endnu en chance, da de var åndssvage billige – 11 polske zloty (ca. 20 kr.). Der er en ret sjov video af mig, mens jeg spiser den østers – den får du ikke lov til at se. Men jeg kan sige, at jeg stadig ikke er overbevist. Jeg fik ca. 250 gram lækker New York Steak med homemade french fries og béarnaise med en skøn polsk hvidvin. Jeg skal helt sikkert tilbage til Ed Red.

Vi boede ikke langt fra Old Town og The Jewish Quarter i Kazimierz, hvor vi opholdte os mest. The Jewish Quarter var bare super hyggelig og havde nogle virkelig cool steder – det var lige et kvarter for mig. Jeg kan anbefale Alchemia ved Plac Nowy samt Singer – to cool steder at snuppe en fadøl eller drink. Begge steder har en original indretning – på Singer står der gamle Singer symaskiner på bordene. Fed detalje.

Kraków var en dejlig overraskelse, som jeg forelskede mig i – jeg glæder mig allerede til at besøge denne fantastiske by igen. Der er stadig så meget at opleve og nyde. Hvis du ikke allerede har været i Kraków, så skal den på din bucket list. I dag.

Med mig i Kraków var mine hvide Puma Basket Classic, som jeg bare aldrig bliver træt af. Men jeg kom faktisk også hjem med et par nye adidas sneakers, som du sikkert får at se her på bloggen i den nære fremtid. Jeg stødte også på en virkelig cool sneakershop – SNEAKER STUDIO med deres helt egen shop kun med kvinde sneakers. Love it. Der skal jeg forbi igen næste gang, jeg er forbi Kraków.
Puma

Sans Souci – dansk/fransk på Frederiksberg

Sans Souci

For lidt over en måneds tid siden – mere præcis den 17. juni – fik jeg langt om længe prøvet Sans Souci Restaurant & Vinbar. Den over 100 år gammel restaurant på Madvigs Allé, der er kendt for deres klassiske danske frokost og for deres aftenmenu med et varieret udvalg af danske og franske klassikere. Normalt laver jeg ikke planer efter en firma sommerfest, men for mine forældre gør jeg altid en undtagelse. Deres bryllupsdag er den 17. juni, og de har gerne villet prøve Sans Souci – så selvfølgelig inviterede jeg dem på Sans Soucis klassiske danske frokost. Sådan er jeg bare.

Follow my blog with Bloglovin

I’m not gonna lie – jeg var noget træt, da jeg ikke kom hjem inden midnat, som ellers var planen. Heldigvis skuffede maden ikke. Faktisk kunne jeg ikke spise op. Ikke på grund af tømmermændene men på grund af størrelsen på deres smørrebrød. Jeg havde bestilt smørstegt rødspættefilet med friterede kapers (fantastisk detalje), hjemmelavet remoulade og citron – 98 kr., og klassisk oksetatar med rødbede, kapers, løg, pickles, peberrod og æggeblomme – 118 kr. Begge var super lækre, men jeg kunne simpelthen ikke spise tartaren op – det havde jeg det skidt med. Næste gang starter jeg med 1 stk. smørrebrød – og er der plads derefter, så kan jeg bestille endnu et stykke. De beskriver selv deres mad som “Velsmagende med saft og kraft og med fokus på kvalitet og de gode råvarer“, og der kan jeg kun være enig. Virkelig lækker mad. Og så er jeg vild med, at det blev serveret på blå tone tallerkner – dem skal jeg vidst til at samle på.

Indretningen på Sans Souci er hyggelig med en hjemlig atmosfære – gamle billeder/portrætter på væggene, en gammel brændeovn i et hjørne, hvide stofduge på bordene, mørkebrune træpaneler halvvejs op ad væggene. Det første der møder dig, når du kommer ind ad døren – udover den smilende tjener – er en bar med alt, hvad der skal være i en bar. Næste gang må jeg smage lidt med procenter i, for denne dag stod den på cola.

Sans Souci er meget populær blandt de lokale, og jeg forstår hvorfor. Maden er virkelig lækker, og servicen er professionel og empatisk. Helt sikkert et besøg værd. Og hvis du kan spise mere end 2 stykker smørrebrød, så tager jeg hatten af for dig. Eller rettere sagt mine sneakers.
Sans Souci

Med mig på den solrige lørdage var mine nye og pisse fede Puma Clyde Dressed Part Deux FM (White/Black), som jeg købte hos Sneakers & Coffee. Jeg er tosset med disse sneakers og deres cool look – dem vil jeg helt sikkert få gået en hel del i denne sommer. Hvis altså det vil holde op med at regne.
Puma

California Dreaming med California Kitchen

California Kitchen

Nørrebro har været lidt af et glemt kapitel for mig på det seneste. Så da jeg for nyligt var forbi Ravnsborggades loppemarked og skulle finde noget frokost, gik jeg forbi California Kitchen. Et sted jeg læst en del om og længe har villet prøve.

Follow my blog with Bloglovin

Med det samme man træder ind ad døren, lever stedet op til dets navn – det oser af California vibes. Jeg var solgt med det samme. Indretningen er lys og let med masser af grønne planter og træer. Der er hvide vægge samt hvide træbrædder på væggene, rå murstensvægge, grå/hvid marmor bordplade ved de store vinduespartier med dertilhørende solgule barstole med arm- og ryglæn, 12-14 super cool design loftlamper i pap, masser af California style billeder i lyse trærammer rundt omkring i restauranten, et California Republic flag hænger på murstensvæggen og fronten af disken er belagt med nogle fede blå/hvide-mønstret klinker. Der er masser af siddepladser ved små, lyse træborde samt et langt træbord, hvor større grupper kan sidde ved. Hvis du ikke allerede har gættet det, så er jeg vild med deres indretning.

Maden på California Kitchen, som er ejet af et dansk/amerikansk ægtepar, er lækkert og sundt – og serveres i bowls. Deres koncept minder mig om Holy Greens i Malmö, hvor man vælger en salat – og de blander den med det samme. Jeg valgte deres San Diego bowl (Chipotle chicken or tofu, mixed salad greens, quinoa, cherry tomatoes, avocado, cilantro, lime honey dressing – 75 kr.). Den var lækker, men der var lige nok brusk i kyllingestykkerne til min smag – næste gang må jeg prøve den med tofu. Eller en af deres andre bowls. Er du på Nørrebro i løbet af sommeren og har lyst til noget lækker mad, så smut forbi California Kitchen. Måske du er heldig at få en plads udenfor på deres fletmøbler – hvis den danske sommer altså viser sig fra den solrige side.
California Kitchen

Med mig på gaden var mine trofaste hvide Puma COURT STAR – den model vil jeg nok altid have i min sneaks samling. Nu må jeg se, hvor hurtigt jeg slider dette par op. For de er tit med mig i Københavns gader.
Puma

The italian & The Log Lady

the italian

Dette kunne være titlen på en film, men det er det ikke. Istedet er det en af Cofocos skønne restauranter og en cool café, der byder på Twin Peaks stemning i dagligstue-lignende omgivelser.

Onsdagen inden Kr. Himmelfartsdag var jeg på the italian med to af mine kolleger, og det er ikke sidste gang, jeg er forbi der. Er du til italiensk mad til en fornuftig pris, så smut forbi the italian ved Rådhuspladsen. Maden beskriver de på følgende måde:

the italian byder på et klassisk stort menukort med masser af oprindelige italienske retter som vitello tonnato og ravioli. Fokus er på det store folkelige køkken i den bredeste forstand, og derfor er pizza og pasta og risotto bestemt heller ikke fyord på the italian. Vi elsker alt det enkle – friske tomater, basilikum og parmesan, og vi serverer gerne dine yndlingsretter udenfor på en dag, hvor vejret indbyder til udendørsservering.

Follow my blog with Bloglovin

Vi valgte alle tre en MENU di PIZZE som består af ÉN ANTIPASTO – ÉN PIZZA/PASTA – ÉN DOLCE til 250 kr.. Latterligt billigt når man tænker på den gode mad, vi fik. Jeg var blevet anbefalet deres TONNO TARTARO (Tatar af tun, avocado, dild, forårsløg), og den skuffede på ingen måde – mums. Når jeg er ude og spise, og der er en god pastaret på menukortet, så vælger jeg ofte den – for det får jeg sjældent på hjemmefronten. Så da jeg så, de havde ravioli på menuen – I love ravioli – så måtte jeg bare smage deres RAVIOLI CON RICOTTA E SPINACI (Ravioli, spinat, ricotta, parmesan, valnødder, syltede citron). Og igen – mums – den var virkelig lækker. Desserten var den super simple AFFOGATO (Vaniljeis, espresso). Jeg elsker vaniljeis, og jeg elsker espresso – så selvfølgelig var det det, jeg skulle have.

Indretningen på the italian er lys – lidt romantisk – med masser af hvide træpaneler, lysekroner med klare glas-prismer, hvide klinker og spejl-vinduer med hvidt mønstre på den ene væg. Lyse firkantet træborde og den hvide J39 – Folkestolen af Børge Mogensen går igen i hele restauranten. Deres indretning er cool og stilren – jeg kan virkelig godt li’ den. Vores tjener havde sin første dag, da vi var forbi – så hun måtte spørge nogle af de andre, da vi havde et par spørgsmål. Men det vil jeg hellere have end hun blot havde slynget noget ud. All in all var servicen venlig og opmærksom. Ikke sidste gang jeg er på the italian.
The italian

The Log Lady Café
The Log Lady Cafe
Efter maden var vi ikke klar til at gå hjem – vi var stadig tørstige. Den ene af mine kolleger nævnte The Log Lady Café, som ligger i Studiestræde – lige rundt om hjørnet. Så der gik vi hen og hyggede og snakkede over rom & cola og hvidvin. Jeg havde ikke hørt om denne åbenbart ret hypet Twin Peaks café, men hvor er jeg da glad for, at jeg nu kender til den. Denne Twin Peaks stemning i dagligstue-lignende omgivelser er fantastisk og super hyggelig.

Indretningen på The Log Lady er helt sin egen med udstoppede dyr, gamle slidte lædersofaer, træstubbe som borde, en masse potteplanter og en lille væg med teenagebilleder af de to ejere (Henriette Hartmann og Dora Duna) og andre med sjovt hår samt sjove malerier/billeder på de andre vægge. Denne unikke indretning når hele vejen ud på deres lille toilet, hvis vægge er knaldrøde, hvorpå der hænger forskellige trærammer med billeder af nøgne damer. Hvis du er ryger, så er der et lille lokale, hvor du kan ryge – uden at skulle udenfor. Så ved du også det, hvis du er ikke-ryger – og ikke kan klare lidt røg. Über cool sted som jeg helt sikkert skal besøge igen.
The Log Lady Café

Denne onsdag aften havde jeg mine Puma Suede Classic + Mono Iced (fair aqua/team gold) med i byen. Disse lys turkise sneakers er bare for fede. Men farven – sammen med at de er i ruskind – gør dem noget udsatte, hvis vejret ikke er godt. Så jeg håber på en god sommer uden for meget regn, så jeg kan få gået med disse Puma’er, inden de skal i vinterhi igen.
Puma

Göteborg – du vacker

Göteborg

Det var blevet tid til at besøge en ny by, og mit valg faldt på Göteborg. Og en ting er sikkert – det er ikke sidste gang, jeg er der. Jeg har været i Malmö og Stockholm flere gange, og det er to skønne og meget forskellige byer. Begge fantastiske med deres egen charme. Det samme kan siges om Göteborg – en skøn by med dens egen unikke personlighed.

Follow my blog with Bloglovin

Nu er vi jo på den tid af året, hvor vi løber ind i nogen længe ventet helligdage. Så jeg havde valgt Store Bededags weekenden til at tage et smut til Göteborg, hvor jeg rejste fredag morgen og vendte hjem søndag aften. Det gode ved at tage til Sverige på visse af vores helligdage er, at det ikke nødvendigvis er en helligdag i Sverige – som f.eks. Store Bededag. Hvilket betyder shopping – alt har åbent. And who doesn’t love a little shopping. Når jeg shopper, så har du måske gættet, at det først og fremmest betyder at gå på jagt efter sneakers. Det gjorde jeg bl.a. hos Shelta – en super fed sneakershop, hvor jeg dog ikke lige fandt noget. Den sidste dag, da jeg gik gennem Göteborgs hyggelige gader, stødte jeg tilfældigvis på Karltex.se – en lille cool sneakershop. Men igen gik jeg tomhændet derfra. Der er masser af gode shoppingmuligheder i Göteborg – en god grund til at vende tilbage. En anden grund er den utrolig smukke tur med toget op langs den svenske kyst. En tredje grund til at vende tilbage – udover de mange gode spisesteder og kaffebarer – er sporvognene. Hvorfor var det lige, at København droppede dem? #bigmistake

Sporvognene, de hyggelige kvarterer, gode kaffebarer og lækre spisesteder samt vandet tæt på – what’s not to like? Jeg skal helt sikkert tilbage til Göteborg. Her er nogle af stederne, jeg nåede at besøge – håber de kan inspirere dig.

Spisa Matbar
Spisa Matbar
Fredag aften, da jeg gik efter burgerstedet Burgersson, stødte jeg tilfældigvis på Spisa Matbar – det fortrød jeg på ingen måde. Super cool sted som serverer lækker mad med inspiration fra det franske, spanske og italienske landkøkken. Servicen var super venlig og betænksom lige fra starten, og jeg blev flere spurgt, om jeg manglede noget, og om alt var ok. God stil. Jeg valgte en plads i deres lange L-formet spisebar, hvor man kan se de 4 kokke i action – up close, very up close. Alt maden på menukortet lød lækkert, så jeg havde svært ved at beslutte mig – men valget endte på deres linguini med muslinger, tomatsovs, hvidløg og persille. I made the right choice – yummy. Indretningen på Spisa Matbar var præget af earth colours som grøn, brun, beige, og stedet oser af hygge. Der var masser af siddepladser – ved den lange L-formet bar, ved store mørke, runde træborde eller ved de firkantet borde langs væggen, hvorpå der er hylder med vinflasker, olivenolier m.m. Bagerst i lokalet er der op af nogle trappetrin endnu flere pladser – sådan lidt a la VIP/selskaber pladser. På bagvæggen er der citatet “My only regret in life is that I didn’t drink enough champagne” – jeg er ikke tosset med champagne, men jeg er tosset det citat. Spisa Matbar er helt klart et besøg værd.
Spisa Matbar

Gourmetkorv
Gourmetkorv
Ved Grönsaks Torget ligger denne lille biks, som serverer gourmet pølser – og hvem kan ikke li’ en god gourmet pølse? 😉 (insert joke here) Gourmetkorv ligger flere steder i Göteborg, og jeg var et smut forbi den mindste af butikkerne. Jeg valgte en sort peber og hvidløg pølse i brød med brown ale sennep, og den var perfekt. Svenskerne er tosset med mos til deres pølse, men den er jeg altså ikke helt hoppet med på – jeg foretrækker stadig brød. Hos Gourmetkorv kan du få lige den pølse, som passer til dig (insert joke here) – med mos eller brød til samt en masse forskellige sennepper. Worth a try.
Gourmetkorv

Grandpa
Grandpa
Super cool designer-/tøjbutik der ligger lige ved siden af kaffebaren da Matteo i Vallgatan. Fedt tøj til mænd og kvinder hænger ved siden af fede tasker og cool designerting til boligen. Jeg elsker sådanne butikker, og Grandpa mindede mig om Berlin, hvor der også er disse 2-i-1 butikker. Der manglede bare, at man kunne snuppe en kop kaffe i butikken – men det kan man hos naboen inde ved siden af. Masser af fede ting – men jeg gik tomhændet derfra. Denne gang.
Grandpa

da Matteo
de Mateo
Hos kaffebaren da Matteo fik jeg den bedste kop kaffe i Göteborg – den mindede mig om en cappuccino, jeg ville kunne få i Berlin. Noget de er gode til i Sverige på deres kaffebarer er at opsætte deres søde og salte lækkerier, så man får lyst til at smage det hele – det var de også gode til hos da Matteo. Jeg elsker kardemummabullar, så jeg snuppede da sådan en til min kaffe. da Matteo ligger i indergården af skæringspunktet Vallgatan/Magasinsgatan, hvor man også har indgangen til Grandpa. Denne indergård er en skøn oase i det travle byliv, og så snart solen titter frem, sidder folk udenfor på borde ved indgangen og bænke langs muren. Bag dørene på da Matteo finder et mødested på to niveauer – fuld af liv i eftermiddag og et dejlig roligt stedet om morgenen. Forskellige materialer mødes i indretningen – beton, træ, mursten samt rustfrit stål. Det store massive træbord indbyder til nye møder. da Matteo er en lokal favorit – og med god grund.
da Matteo

The BARN
The Barn
Från Amerika till Svea. The Barns historie strækker sig tilbage til 1934, da en gammel lade blev opført i Vara. Laden blev revet ned i 2013 og dukkede op i en ny forklædning i hjertet af Göteborg, da 4 venner havde fået en god idé. Resultatet blev The Barn – en restaurant, der serverer velsmagende amerikanske retter lavet af nøje udvalgte råvarer. Når man kigger rundt i restauranten finder man dele af den gamle stald. Taget er det samme, som engang beskyttede landmandens hø i at rådne, og de bjælker på vores vægge er de bjælker, der engang holdt ladens tag oppe. Jeg er tosset med den mørke, hyggelige stald-stemning, og jeg var ikke den eneste. Et utrolig populært sted hvor jeg vidst var heldig at få en plads ved frokosttid. Menuen, som er udformet som en gammel avis, var lige min stil, og jeg valgte (selvfølgelig) en hamburger – Kalven (Sivans herregårdsost lagret i 18 måneder, agurkesalat, rødløg, persille- og hvidløgsmayo). Dertil valgte jeg sweet potato fries, som var perfekt krydret. Burgeren var også god, men der var for meget kød til min smag. Servicen var venlig og hjælpsom, og jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage til The Barn igen.
The BARN

Bar Centro
Bar Centro
Søndagen, inden jeg skulle hjem, skulle jeg lige have fyldt kaffedepotet op, så jeg gik forbi den lille kaffebar Bar Centro i Kyrkogatan. “Coffee during the day, every day. Wine and food from 18.00 Wednesday-Saturday.” Dette er deres egen beskrivelse på deres Facebookside, og jeg vil rigtig gerne prøve deres mad næste gang, jeg er i Goteborg. Kaffen gør de godt, og det var tydeligt, at Bar Centro var en lokal favorit samt populær blandt turister. Som mig selv. Desværre viste det sig, at jeg ikke kunne betale med Visa – efter jeg havde bestilt, og kaffen var lavet. Men fyren bag baren var super cool, og sagde jeg bare skulle sætte mig ned og nyde min kaffe – og så kunne jeg hæve/hente kontanter i bankautomaten bagefter. God stil. Og god kaffe.
Bar Centro

Med mig i skønne Göteborg var mine hvide Puma COURT STAR – jeg er tosset med denne model. Så meget at dette er det andet par, som jeg er igang med. Og når disse er slidt op, så er der en god chance for, at jeg skal have dem igen.
Puma

Bistro Royal – lækker mad, god service og det bedste selskab

Bistro Royal

Mine to ældste veninder har jeg kendt i 30+ år, som A) siger noget om min alder og endnu vigtigere B) gør mig utrolig taknemmelig. Disse to fantastiske kvinder har været med mig på mine op- og nedture; altid støttende og der hvis jeg har brug for det. Jeg ved bare, at vi vil være i hinandens liv, til vi er gamle og grå – de slipper sgu ikke af med mig 🙂 For at vise dem hvor meget jeg sætter pris på dem, havde jeg inviteret dem på Bistro Royal – en af Madklubbens mange restauranter. Jeg har i et stykke tid gerne ville prøve restauranten, da jeg har hørt godt om det – så jeg håbede, at stedet ikke ville skuffe. Thankfully it didn’t.

Follow my blog with Bloglovin

Bistro Royal ligger på hjørnet af Gothersgade og Kgs. Nytorv, hvor der tidligere lå en bank – så vidt jeg husker. Langs vinduespartierne ud mod Kgs. Nytorv er der opstillet flere mørkegrønne træbænke med dertilhørende runde borde, hvor man kan sidde og kigge på folk, der går forbi. Foråret har endnu ikke vist sig fra den mest varme side, så vi havde booket et bord indenfor. Da jeg trådte ind ad hjørne indgangen, blev jeg mødt af en smilende tjener, som hurtigt viste mig til vores bord. Til højre for indgangen er der en lang bar, hvor man kan sidde på nogle cool, høje lysebrune barstole med et højt ryglæn. Baren, hvor du også kan sidde og nyde deres mad, har noget hjemligt hygge over sig – ligesom resten af stedet har. Til venstre for indgangen er der langs vinduespartiet båse (diner booth style) med lysebrune læderbænke og dertilhørende lyse træborde. De samme lysebrune bænke er langs væggene med dertilhørende runde og firkantet træborde og Børge Mogensen stole. Der er højt til loftet, som er hvidt – og langs den mellemgrå væg er der cirka halvvejs op opsat hvide træplader, som giver et cool og hyggeligt look. Da jeg i løbet af aftenen skulle på toilettet, fandt jeg ud af, at der er endnu flere siddepladser inde bagved – som jeg tænker er i samme stil som det forreste lokale.

Hvor der er trægulv, er der siddepladser – så der er mange siddepladser, og man sidder tæt. Det tema/koncept går igen på de Madklubben restauranter, jeg har prøvet – og det er ikke altid fedt at sidde så tæt, så man kan følge med i, hvad nabobordet diskuterer. Jeg tænker, at de tætpakkede restauranter hænger lidt sammen med prisen på maden, som er ustyrlig billig. Og god. Virkelig god.

Vi valgte deres PRIX FIXE 3-retters menu til 300 kr., som bestod af HVIDE ASPARGES (dampede hvide asparges med hollandaise, karse og sort peber), BŒUF
(helstegt oksecuvette – man skærer selv, rødvinssauce, gyldne sprøde pommes frites og grøn salat) og COUPE ROYAL (karamelis med saltet karamel, nødder og knuste Oreos). De hvide asparges, vi fik til forret, var måske de bedste jeg nogensinde havde fået. Perfekt tilberedt med lige det rigtige bid i og en lækker hollandaise. Hovedretten var også super lækker – kødet var stegt perfekt, de gyldne pommes frites var tilpas sprøde og rødvinssaucen var spot on. Men nu vil jeg helst ikke spise sprøde pommes frites og rødt kød uden bearnaisesauce, så det havde jeg også bestilt – og YUMMY. Da vi nåede desserten var vi ikke ligefrem sultne, men kombinationen af karamelis med saltet karamel, nødder og knuste Oreos var bare for lækker – så vi spiste selvfølgelig op. Vi er vel opdraget ordentlig 🙂 Maden var sååå lækker og skuffede på ingen måde. Heldigvis skuffede servicen heller ikke – vores tjener var sød og opmærksom og anbefalede ikke virkelig god hvidvin til vores mad. Så da det blev tid til at betale, så gav jeg selvfølgelig drikkepenge. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg er på Bistro Royal.
Bistro Royal

Med mig i byen i fredags var mine splinternye hvide Puma COURT STAR. Dette er det andet par, jeg har af denne model – det første par sled jeg op. Det er bare en fed model, og så er de samtidig super behagelig at gå langt i – som er vigtigt for mig. Så nu må jeg se, hvor hurtig jeg slider dette par op.
Puma

Hvorfor har jeg aldrig boet i Berlin?

berlin

Det spørgsmål har jeg spurgt mig selv hver gang, jeg har været i Berlin – for jeg forelsker mig bare mere og mere i den by. Den seneste tur var ingen undtagelse. På trods af det ustadige vejr var det stadig en fantastisk tur. Jeg har leget turist i Berlin tidligere, så jeg har set Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, Alexanderplatz, East Side Gallery, Fernsehturm, Unter den Linden m.m. – det behøvede jeg ikke denne gang. Det handlede om at nyde Berlin og få prøvet så mange steder som muligt – og selvfølgelig få kigget efter et par nye sneaks. Desværre blev det ikke til nogle nye sneakers denne gang, men jeg fik prøvet nogle nye steder samt besøgt et par gamle. Og en søndag med regn i Berlin er til hver en tid bedre end en søndag med regn i København.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg tænker allerede på min næste tur til Berlin, for det fede er, at byen kun er en kort flyvetur væk. Så man kan snildt snuppe en weekend dernede – fredag aften til søndag aften. Og hvis jeg en dag skulle få muligheden for at bo og arbejde dernede, så kan du være sikker på, at jeg griber chancen.

Nu til nogle af stederne, som jeg nåede forbi.

Silo Coffee
silo coffee
Da jeg var i Berlin sidste år, nåede jeg kort forbi Silo Coffee – og det gjorde et indtryk. Så denne gang vidste jeg, at jeg skulle forbi og være der lidt længere – måske prøve deres mad. Det endte med en sen frokost fredag, da jeg var ankommet og tjekket ind – og selvfølgelig blev det også til kaffe. Maden var super lækker og meget Berlin – de er glade for deres pocheret æg, avocado og bacon kombi. Men de gør det også godt. Min frokost blev en The Silo (Two organic poached eggs on sironi toast w/ herby avocado, bacon and marinated feta – 12 €), og den skuffede ikke. Det samme gjorde deres cappuccino heller ikke, som er brygget med deres Fjord Coffee bønne. Super kaffe/bønne – jeg er tosset med Fjord Coffee samarbejdet mellem Silo Coffee og Father Carpenter Coffee Brewers, og jeg nåede selvfølgelig også at købe en pose Fjord Coffee bønner med hjem.

Indretningen på Silo er super cool og igen meget Berlin med den obligatoriske lyse, rå murstensvæg kombineret med hvide vægge. De københavnske caféer og kaffebarer, som har en rå murstensvæg, er helt sikkert inspireret af Berlin. Siddepladserne er tunge, slidte træmøbler i form af borde og bænke. Kaffedisken, som er det første, du ser, når du træder ind i lokalet, er også lavet af træ. Det samme er de hjemmebygget bord/hylder langs den ene rå murstensvæg, som er über cool. En old school racer med gedebukkestyr hænger på den anden rå murstensvæg lige indenfor døren – sehr cool. Fra det høje loft hænger industri-like lamper i røde stofledninger. Og udenfor står de slidte, tunge træmøbler også, som er pakket, når solen viser sig. Silo Coffee er et populært sted, og jeg kan varm anbefale det til din næste tur til Berlin. Jeg vender helt sikkert tilbage.
Silo Coffee

Markthalle Neun
Markthalle Neun
Markthalle Neun minder om Torvehallerne i København – det er blot street food/boder indenfor i en hal. Det er første gang, at jeg er forbi – men det er ikke sidste gang. Super sted at snuppe lidt mad og måske en kold øl. Eller købe lidt lækkerier med hjem. Det er en smule sjovt, at der også er en Aldi derinde – men det kan jeg leve med. Du kan smage lidt af hvert fra en af de mange boder og så sætte dig på de borde og bænke, som er sat op rundt omkring. Klart et besøg værd hvis du er forbi Kreuzberg.
Markthalle Neun

Röststätte
röststätte
Denne kaffebar/shop var jeg kort forbi sidste år, og jeg vidste, at jeg skulle tilbage – de har en super cool indretning. Og så er der også en kaffeshop, som jeg altid elsker at ose i. Søndagen stod på regn og atter regn. Så efter at have nydt Distrikt Coffees buttermilk pancakes (try them), fandt jeg en plads på Roststätte og drak en masse kaffe og snakkede kaffe med baristaen. Lidt kaffenørd er man vel. God pour over kaffe samt cappuccino og super venlig service.

Som sagt er jeg tosset med deres indretning, som blandt består af et par bænke ved vinduespartierne betrukket med lilla fløjl og lampeskærme lavet af Hario V60 kaffetragte. Super cool. Deres kaffedisk, som er det første, man ser, når man træder ind, er belagt med kvadratiske, hvide fliser med forskellige mønstre. Og ved siden af kaffedisken er der en glasmontre, hvor de udstiller deres kager og sandwich. Væggene er olivengrønne, og væggene er hvide. Siddepladserne er – udover de lilla bænke ved vinduerne – nogle cool sorte træstole med dertilhørende små runde borde med hvid marmorplade. Og så hænger der også lige en stor lysekrone i kaffebaren. Man kan også sidde i shoppen ved nogle højborde med dertilhørende barstole, mens man bliver inspireret til at købe en espressomaskine eller noget lidt billigere. Jeg gik efter det lidt billigere og købte en Tiamo Nonstick Pitcher (skummekande) – ikke fordi jeg skal skumme mælk (endnu), men til at servere min pour over kaffe i. Fint skal det være. Egentlig var shoppen ikke åben om søndagen, men da jeg fik en god snak med den super søde og dygtige barista, så solgte han mig pitcheren. Jeg kan klart anbefale dette sted – god kaffe & service. Og deres kager så super lækre ud – dem må jeg prøve næste gang, jeg er i Berlin.
Röststätte

FRENC heartcrafted goods
frenc
Dette lille bitte creperie og ølbar stødte jeg tilfældigvis på, da jeg var på vej hjem til hotellet lørdag aften og faktisk var på jagt efter lidt aftensmad. Crêpes og craft beer – hvilken en fantastisk kombination. Nu var jeg ikke ude efter en sød crêpe, så jeg valgte en af deres savory galettes, som var lavet på boghvedemel. Jeg valgte deres ham & cheese (cooked ham and emmentaler – 6 €) som kommer med en simpel salat med dressing ved siden af. Super simpelt mad – men det smagte virkelig godt. Det var lige, hvad jeg havde brug for. Og sammen med den ale, som bartenderen havde anbefalet til min galette, endte jeg med at gå glad og mæt derfra.

Som sagt er det et meget lille sted, og der er hurtigt fyldt op ved de to træborde med dertilhørende træbænke og -skamler. Der er også et par pladser ved vinduet og i baren, der er lavet af lyse brædder. Væggen bag baren er hvid, og ølmenuen er skrevet på nogle hvide klinker, der hænger på væggen. Selvfølgelig – får jeg næsten lyst til at sige – var der en rå murstensvæg; so Berlin. Loftet var guldfarvet (sehr cool), og der hang en lille lysekrone over baren. Hvis jeg boede i Berlin, ville jeg helt sikkert hænge ud her. Virkelig hyggeligt sted med super sød service. Og så er der øl og crêpes – what’s not to like.
FRENC heartcrafted goods

The Barn Roastery
the barn
Endnu en kaffebar, jeg nåede forbi, var The Barn Roastery, hvor jeg må sige, at jeg fik den mest kreative/overraskende coffeeart til dato. Billedet siger vist det hele. Jeg vælger stadig at tro på, at han gik efter en palme og regnede med, at jeg var venstrehåndet. God kaffehumor og et noget anderledes motiv end alle hjerterne jeg ellers fik i min kaffeskum. Jeg kan med sikkerhed sige, at sådan har jeg aldrig fået den før.

The Barn Roastery var endnu en cool indrettet kaffebar, hvor deres risteri var bagerst i det store lokale. Forrest i lokalet var en stor vinkelformet kaffedisk, hvor personalet talstærkt stod bag med grå/blå forklæder på og sørgede for kunderne. Ved to store vinduespartier kunne man sidde på grå/sorte skamler ved et træbord. Og der var også nogle siddepladser til venstre for kaffedisken ligesom der var opsat borde og hylder med deres egne produkter, som man kunne købe med hjem. Ikke lige en kaffebar hvor jeg ville sidde i mange timer som jeg f.eks. ville på No Fire No Glory – men helt sikkert et besøg værd. The Barn kaffebønnerne er jeg ikke lige så tosset med som Fjord Coffee bønnerne, så jeg vil til hver en tid foretrække Silo frem for The Barn. Det betyder ikke, at The Barn laver dårlig kaffe – for det gør de ikke. Jeg foretrækker blot Silo som serverer kaffe lavet med Fjord Coffee kaffebønner. Men kommer du forbi Schönhauser Allee, så sving forbi The Barn. Hvem ved – måske er det din tur til at få en kreativ coffeart i din kaffeskum.
The Barn Roastery

Burgermeister
burgermeister
Kreuzberg vrimler med gode steder, og et af disse steder er Burgermeister. Der Burgerladen in Berlin Kreuzberg an der U – Bahn Station Schlesisches Tor; sådan beskriver de sig selv på deres Facebook side. Og det er rigtigt – de ligger lige ved U-Bahn stationen Schlesisches Tor, og jeg har gået forbi den mange gange. Der har altid været mennesker ved den lille burgerbar, og denne gang blev det endelig min tur til at prøve deres burger. Nu forstår jeg bedre, hvorfor der altid er mennesker ved Burgermeister. De laver sgu en god burger. Jeg valgte deres Meisterburger (4,90 €) som er med stegte løg, sennep, bacon og barbecue sauce. Sehr gut. Den kunne jeg sagtens se mig selv snuppe på vej hjem fra byen en fredag eller lørdag aften sammen med en gang fries – det må der være mange, som gør i Kreuzberg. Et meget populært sted hos både turister og lokale – og det forstår jeg godt. Og da Burgermeister ligger meget tæt på den super fede sneakershop Overkill kan du vær sikker på, at jeg vender tilbage.
Burgermeister

Med mig i Berlin denne gang var mine hvide Puma Court Star samt røde Asics Gel Lyte Runner, men kun et par kom med hjem – nemlig mine Asics. Jeg valgte simpelthen at lade mine elskede hvide Puma sneaks blive i Berlin, fordi de var slidt op – og kun fordi jeg allerede havde købt et par splinternye, som ventede på mig, da jeg kom hjem. Det er første gang, at jeg køber præcis de samme sneakers, som jeg allerede har – men jeg har bare været så glad for mine Court Star sneakers. Måske er det derfor, de blev slidt op så hurtigt – de har været med mange steder samt i andre lande bl.a Barcelona. Så selvom jeg ikke fandt et par nye sneakers i Berlin, så ventede der alligevel et par “nye” sneakers på mig, da jeg kom hjem.
Puma
Asics

Paris – vous êtes incroyable

paris-januar2017

Jeg har kun været i Paris en gang tidligere – nemlig april 2015. Og byen gjorde et godt indtryk på mig – ingen arrogante franskmænd, som jeg ellers var blevet advaret imod. Så da min veninde spurgte, om jeg ville med til Paris, så var jeg hurtig til at sige JA. Jeg tror aldrig, at jeg vil sige nej til at rejse – but you never know.

Nu var det jo januar, så vi var lidt nervøse for, hvordan vejret ville arte sig. Der kunne jo snildt have ligget 10 cm. sne eller det kunne have regnet. Men man må sige, at vi var exceptionelle heldige. Fra vi kom, til vi rejste, var vejret med os. Tørt og sol samt blå himmel om dagen. Selvfølgelig var det koldt, men det betød bare flere pitstop i form af noget at drikke, spise eller lidt mere shopping. Win-win 😉

Follow my blog with Bloglovin

Da min veninde havde været i Paris mange gange, og der ikke rigtigt var noget, jeg skulle se, da jeg allerede havde set Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame, Sacré-Cœur m.m. – gik vi blot rundt og nød Paris. Det er jo en fantastisk by på mange måder – og i strålende solskin bliver alt bare lidt flottere. Vi fik gået langs Seinen, mens solen var på vej ned bag Eiffeltårnet. Gik gennem Jardin des Tuileries og Le Jardin du Luxembourg og jeg fik set Louvre – dog kun udefra. Men selvom det var udefra, så var det stadig et overvældende syn – et fantastisk byggeri. Og med vintersolen på vej ned, kunne det næsten ikke være et flottere lys at se Louvre i. Måske jeg skal jeg inden for en dag, men denne gang var det mere end nok at se det udefra fra forskellige vinkler. Flot med flot på.

Vi fik (selvfølgelig) spist så mange croissants som muligt – de smager bare bedre i Paris. Den bedste fik vi på den hyggelige café Le Petit Poucet, som for mig bare var indbegrebet af en fransk fortovscafé. Og på en hyggelig ølbar tæt på vores hotel i Montmartre-kvarteret fik jeg sidste aften Moule Frites – when in France, right? Min frisørveninde havde anbefalet Colette, en super cool & trendy butik med tøj, sko og accessories/gadgets, som jeg også selv havde fundet frem til, da jeg søgte på sneakershops i Paris. Vi var ikke de eneste, som havde hørt om Colette – for der var pakket i butikken. Der var også nogle cool ting, men jeg gik alligevel tomhændet derfra. Dog var der en ret cool sort/hvid fotografi udstilling på butikkens vægge taget af Mark Romanek af bl.a. Robin Williams. Nej, det var ikke der, jeg købte mine nye sneaks. Det var i Citadium – en 3-etagers bygning med gadgets, tøj og sko som var meget mere min stil. Så mange fede ting. Hele den øverste etage var kun sneakers – I was in sneakersheaven. Og heldigvis bar min veninde over med mig, mens jeg søgte efter et par nye sneaks – faktisk fandt hun også et par. Jeg må være en god indflydelse – nogle vil mene en dårlig 😉

Nedenfor er nogle steder, som vi også besøgte – og som jeg vil skrive lidt mere om. For jeg vil helt sikkert anbefale dig at tage et smut forbi dem, næste gang du er i Paris.

Galeries Lafayette
lafayette
En af mine kollegaer havde anbefalet mig, at vi skulle finde shoppingcentret Galeries Lafayette og gå op på deres tagterrasse – La Terrasse, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over Paris. Fantastisk var ikke ordet – den var fan-fucking-tastisk. Pardon my French. Hold nu op. Hvis du er i Paris, så skal du gøre dig selv den tjeneste at finde Galeries Lafayette og tjekke udsigten fra deres tagterrasse. Du vil ikke fortryde det. Og når du alligevel er deroppe så snup en cocktail i den super cool Ice Cube Bar med bl.a. udsigt til Eiffeltårnet. Det gjorde vi både torsdag og fredag – aldrig har en Dark’N’Stormy været bedre, end når man drikker den, mens man sidder og kigger på Eiffeltårnet. Om fredagen så vi solnedgangen fra La Terrasse, som var endnu et flot syn. Og bagefter kunne vi nyde Paris by night. Ice Cube Bar er to store, gennemsigtige igloformet telte, og samtidig er der flere borde udenfor. Det var lidt koldt at sidde ved dem, hvis man ikke lige sad ved en af varmelamperne. Men jeg kan lige forestille mig stemningen på toppen af Paris en varm sommeraften. Det vil jeg opleve en dag.
Galeries Lafayette

Tip: Find toilettet med udsigt til Sacré-Cœur – ikke en dårlig udsigt at have mens man vasker hænder. Og tjek den utrolige flotte glaskuppel i Galeries Lafayettes tag – WAUW.

Pletzer
pletzer
Om fredagen gik vi rundt i Le Marais-kvarteret omkring frokosttid og stødte på det lille burgersted – Pletzer. Og da vi begge godt kunne spise en burger, så gik vi derind. Godt valg. Meget lille sted og der blev hurtigt fyldt op ved højbordene forrest i lokalet samt ved de små borde i baglokalet, mens vi ventede på vores burgere. Gourmet burgersteder er et hit over hele verden – så selvfølgelig også i Paris. Og Pletzer gør det godt – rigtig godt. Ikke for store burgere/boller, lækkert kød og gode fries med deres egne lækre sauce/dip. Og så serveres alle deres burgere og fries på et lille firkantet fad/lav bradepande med brunt bagepapir. Alle deres burgere lød lækre, men jeg valgte husets burger. Det gør jeg ofte, første gang jeg prøver et burgersted. For hvis deres mest almindelige burger er god, så er det en god indikation for resten af menuen. Kommer jeg forbi Pletzer igen, så skal jeg helt sikkert prøve deres chicken nuggets – de så virkelige gode ud. Det eneste minus hos Pletzer var ikke maden, men kulden – der var rigtig koldt i det lille lokale. Måske deres varme/aircondition var gået i stykker, for koldt det var det. Ommer.

Sneakersnstuff
sneakersnstuff
Jeg har i tidligere blogindlæg nævnt, at Sneakersnstuff er en af mine favorit sneakershops – og jeg har været i deres store butik i Stockholm samt i deres lille, bitte i Malmö. Så da jeg hørte, at de også havde åbnet en butik i Paris, så måtte jeg da forbi. Og jeg blev ikke skuffet. Endnu en fed butik med masser af fede sneakers og cool tøj. Det første man ser, når man kommer ind i butikken er en mixerpult – très sympa. Ingen DJ bag den denne dag, men musikken pumpede alligevel ud af højtalerne. Selvfølgelig var der mest til mænd – som der altid er – men der var også nogle cool ting til kvinder. Desværre blev det ikke til sneakers fra sneakersnstuff i denne omgang. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal forbi næste gang, jeg er i Paris. For det skal jeg helt sikkert.
Sneakersnstuff

Paris var (endnu en gang) fantastisk, og jeg skal helt sikkert tilbage igen – der er stadig så meget at se. Og selvfølgelig mange flere croissanter at spise 😉

En lille sidenote – caféer/restauranter i Paris har stort set alle varmelamper udenfor, så man kan sidde udenfor hele dagen, selvom det er koldt. Og folk bruger det. Det er så fedt, og jeg håber at København snart kommer efter med det.

Med mig i Paris’ gader – og ofte også med mig i Københavns gader – var mine hvide Puma Basket Classic. De er bare for fede, og samtidig er de gode at gå langt i. Og langt gik vi – ca. 20 km. hver dag. Så man må sige, at mine Puma’er har sat sine aftryk på Paris. Jeg fik jo også købt et par nye sneakers – nogle super fede Nike Internationalist som du sikkert snart får at se på bloggen. Så indtil næste gang – au revoir.
Puma

TORO – lækker tapas på Vesterbro

TORO

I fredags fik jeg endelig prøvet TORO – tapasrestaurant på Istedgade. Hvis du har du fulgt min blog, så ved du, at jeg ELSKER Barcelona – og derfor også tapas. Siden TORO åbnede i 2015, har jeg altid ønsket at prøve stedet, da jeg har været en stor fan af resten af TORO familien – Tapa del Toro og Deli del Toro i Torvehallerne. Og det skuffede ikke. Jeg vil til hver en tid vælge tapas i Barcelona, dog TORO gør det virkelig godt – med simpel men lækker mad.

Follow my blog with Bloglovin

TORO ligger på hjørnet af Istedgade og Absalonsgade, og facaden mod de to veje er store vinduespartier – fra gulv til loft. Udenfor har de en masse borde og stole, som summer med liv om sommeren. Men skulle du have lyst til at snuppe en smøg eller bare trække lidt luft om vinteren, så er der varmelamper ved pladserne tættest på vinduerne. Når man træder ind ad døren på TORO, så er det første du ser det åbne køkken – som man ser mange steder, og som jeg synes om. Det viser, at de ikke har noget at skjule. Faktisk kan man sidde og kigge på kokkene, mens de tryller, da der er siddepladser langs den vinklet bar. Så vil du holde øje med, hvordan din mad laves – så sæt dig i baren.

Vi stolede på, at de lavede maden, præcis som de skulle – så vi havde booket et bord i restauranten. Siddepladserne langs de store vinduespartier – med stenpiller/-“væg” imellem dem – er træborde og -stole. Ikke de mest bekvemme stole, men det er heller ikke et sted, man nødvendigvis sidder hele aftenen. Det gjorde min veninde og jeg i hvert fald ikke – vi snuppede en cocktail på den super hyggelige Duck & Cover. Med stearinlys på hvert bord er der lagt op til hygge stemning. Der er kuglelamper i glas i loftet, og nogle super cool designer lamper med vintage glødepærer hen over baren – men det er en behagelig belysning. Hvor man dog stadig godt kan se, hvad der serveres.

Min veninde og jeg valgte at bestille nogle forskellige retter, så vi kunne smage en masse forskellige ting – en af de ting som jeg elsker ved tapas. Her er, hvad vi valgte: Vores brød og god spansk olivenolie (25 kr.), sliders (2) med kongekrabbe, bravas, syltet chili (125 kr.), pimientos de padrón (55 kr.), croquettas (3) jamon iberico (65 kr.), røræg, morcilla, brunet smør (85 kr.), carpaccio af højreb, aioli, hotsauce (105 kr.), chokoladetrøfler (2), kandiseret bacon, nødder (50 kr.) og gateau marcel (85 kr.). Det var små, men smagfulde retter. Mine favoritter var helt sikkert sliders med kongekrabbe (dem kunne jeg snildt have spist et par stykker af), croquettas med skinke (altid et hit) og selvfølgelig pimientos de padró (MUMS). Jeg bestiller altid pimientos de padró (de små grønne pebre), når jeg spiser tapas – så simpelt, men så godt. Til maden snuppede vi efter anbefaling af vores tjener et glas hvidvin (Chardonnay – Otazu – Navarra 85 kr.), som passede perfekt til maden. Den kandiseret bacon i chokoladetrøflerne skulle vi lede længe efter, og vi fandt den aldrig. Faktisk var desserterne – efter min mening – det mest skuffende den aften. Men så er det godt, at resten af maden var spot-on.

Servicen var også i top hos vores unge, kvindelig tjener. Det startede ellers mindre godt, da vi blev mødt af en fyr, som mest lignede en, der skulle være blevet hjemme. Ikke meget smil over ham. Men masser af smil og opmærksomhed var der heldigvis over vores kvindelige tjener. Og det gør bare en forskel. Så jeg skal nok vende tilbage til TORO i løbet af foråret/sommeren, for de gør det sgu godt.
TORO

I ny og næ så trækker jeg i andet end sneakers, selvom jeg ikke er meget for det. Dog greb jeg chancen fredag aften for at få luftet et par af mine gå i byen sko. Men fra morgenstunden og frem til mit visit på TORO havde jeg haft et par af mine favoritter på – mine hvide Puma COURT STAR. At de er et par af mine favoritter kan man tydeligt se, da de er godt slidte – og jeg må (desværre) nok snart smide dem ud. Eller i hvert fald sende dem på pension på mit loft, så de kun kommer frem, når jeg skal male. Kan du mærke, at jeg har svært ved at skille mig af med sneakers? 😉
Puma