Lynæs Surfcenter – sun, surf & shack

Min sommerferie startede i Lynæs – mere præcist Lynæs Feriecenter – hvor jeg søndag til onsdag havde lejet en af de fire surf shacks, de har.

Igennem længere tid havde jeg holdt øje med deres instagram profil i håb om, at der ville være en mulighed for at prøve en af deres shacks. Nu hvor alle – eller mange – valgte at holde sommerferie i DK, så var alle shacks udlejet. Men pludselig i ugen op til min ferie var der pladser, da de havde fået endnu en shack. Så jeg skyndte mig at booke et ophold samt et SUP grundkursus. Nu skulle det dér Stand Up Paddle sgu prøves.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom til Lynæs Surfcenter med en hel del forventninger, da jeg både havde været inde på deres hjemmeside samt følger dem på instagram. Heldigvis levede the real deal op til billederne og forventningerne. Surf shacken – som lå afsides mellem krat og træer med udsigt til stranden – var præcis så hyggelig, som billederne viste. Om morgenen kunne man høre fuglene, der hoppede rundt på taget og diskuterede dagens sysler. Shacken duftede af nyt træ, som for mig er meget beroligende. Og ro var det, jeg – og min krop – havde brug for efter en ikke alt for sjov tid rent arbejdsmæssigt. Så shacken kombineret med havet, der altid giver mig ro, var en kærkommen start på ferien.

Lynæs Surfcenter, som er startet af tvillingerne Jeppe og Johan, er ikke blot et surfcenter, hvor du kan prøve kitesurf, windsurf, SUP (Stand Up Paddle) og kajak. Der er en café & bar, foodtruck, bakery, gearshop, outdoor wellness, yoga, kontorfællesskab og overnatning som bl.a. deres surf shacks. Jeg er en kæmpe fan af alle de muligheder, der er hos Lynæs Surfcenter.

Indretningen/stilen er selvfølgelig præget af, at man er ved havet – der er bl.a. et par joller, som børnene kan lege i. Men der er også en skaterrampe, som de unge kan bruge enten deres skateboard eller løbehjul på. Ved skaterrampen er der siddepladser i flere niveauer lavet af paller samt et coolt Lynæs Surfcenter skilt, der lyses op med glødepærer, når mørket falder på.

Caféen er velbesøgt, og jeg forstår hvorfor – både deres Lynæs bolle, kardemommesnurre og croissant er virkelige gode. Kaffen er okay, men deres udvalg af øl er super. Masser af To Øl dåseøl og to gode fadøl, og så laver de nogle gode drinks. Man kan sidde indenfor ved aflange træborde og -bænke eller udenfor ved en masse bænke og liggestole. Da jeg var super heldig med vejret, så sad jeg ude så meget som muligt. Maden i deres foodtruck var god, og det samme var sandwichen i deres café. Dog kan det blive meget ensformigt, hvis man spiser alle måltider i foodtrucken – og man kan ikke lave mad i shacken. Men har man lyst til andet end foodtruck mad, så kan man tage ind til Hundested.

Jeg blev ved Lynæs Surfcenter, for jeg kunne virkelig godt li’ viben på stedet. Fantastisk sted der giver mig lyst til at surfe og bo lige ved havet. Men jeg skal vidst lige finde lidt balance, før jeg kaster mig ud i surfing. SUP var svært nok, da jeg stod op – men fuck, det var sjovt. Når jeg er ved vandet, så falder der en ro over mig – en ro som jeg kan have svært ved at finde alle andre steder. Så det var fedt, at jeg kunne gå over til Lynæs Havn lige ved siden af Lynæs Surfcenter og sidde ved det lille røde fyr, hvor det eneste, der er foran dig, er vand og mere vand.

Lynæs Surfcenter var en virkelig skøn start på min ferie, og jeg skal helt sikkert tilbage til stedet. Næste gang tjekker jeg dog lige, om der er nogle summercamps, inden jeg tager afsted. Hvor søndag aften var dejlig rolig, så var de andre aftener knap så rolige, da der mandag kom en masse 12-14 årige på summercamp. Udsigten til stranden fra shacken var pludselig delvist blokeret af en masse telte, og det var selvfølgelig lidt ærgerligt. Der skal selvfølgelig være plads til alle, og jeg kan godt huske, hvordan man var i den alder. Så næste gang må jeg lige tjekke, hvornår der er summercamps eller bede om en af de andre surf shacks, der står lidt anderledes. Men jeg skal helt sikkert derop igen, og du burde gøre det samme.

Med mig i Lynæs var mine nye Nike Air Max Excee – FOSSIL/HYPER BLUE-PISTACHIO – som jeg bare synes er ultra fede. Elsker farvekombinationen og det er skønt at eje et par Air Max igen.
Nike

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike

Tivoli Food Hall – mad, mad og lidt mere mad

tivoli-food-hall-2018

Hvis du følger min blog, så ved du, at jeg spiser ude en helt del – like a lot. Så da jeg hørte, at der ville komme en food hall ved Tivoli, blev jeg glad – men samtidig en lille smule nervøs for, hvilken mad det ville være.

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg været forbi et par gange, og indtil videre har det kun været positivt. Jeg har prøvet Chicks by Chick, som jeg tidligere har blogget om, da jeg prøvede deres restaurant på Vesterbro. Den er nu lukket, men de har nu en stand i Tivoli Food Hall. I weekenden prøvede jeg The Bird & Kissmeyer, hvor de laver lækre gourmettoast – jeg fik CHICKEN MANGO (Organic chicken in spicy mango. Matured cheddar & organic Danish Gouda. Spinach and pickled onions.) og en skøn EDELWEISS SNOWFRESH fadøl. Hos The Bird & Kissmeyer finder du en kærlig nytænkning af toast, ølentusiasme og excentrisk ginnørderi – 3 ting jeg elsker. Så du kan bande på, at jeg vender tilbage og prøver nogle af deres gindrinks.

Jeg skal helt sikkert også prøve nogle af de andre stande, som Zócalo (mexicansk mad), Tapa Del Toro (jeg har nydet deres tapas mange gange i Torvehallerne) samt Le Petit Vinbar (endnu en favorit fra Torvehallerne). Der er noget for alles smag, og er du i nærheden af Tivoli – så kig forbi food hall. Med det gode sommervejr vi har nu, så er der heldigvis mulighed for at sidde udenfor – langs Tivoli. Hvis du altså kan finde en plads.
Tivoli Food Hall

Med mig på gaden i weekenden var mine elskede Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) – jeg elsker bare disse sneakers. Fed model, fede farver og så sidder den bare perfekt på foden. What else could I ask for 🙂
Nike

Tinderbox – sikke en fest

Tinderbox

Det er ikke mad, sneakers eller kaffe, men derfor vil jeg stadig blogge om det – for Tinderbox er musik. Og jeg elsker musik; meget forskelligt musik. Og det har Tinderbox været rigtig god til at booke de sidste par år. Så nu blev det endelig tid til at prøve det – bare en enkelt dag. Og jeg havde valgt lørdagen af den simple grund, at Martin (fucking) Garrix lukkede Tinderbox i år. Den 21-årige hollandske DJ er efter min mening det fedeste, der er sket for EDM i mange år – og har været det lige siden han slog igennem i 2013 i en alder af 17 år med hittet “Animals”.

Follow my blog with Bloglovin

Og Martin Garrix levede op til mine høje forventninger – fuck for en fest han lukkede af med. Det er ikke sidste gang, at jeg ser ham. Jeg skal helt sikkert opleve ham til en af hans Amsterdam gigs. Inden Garrix lukkede Tinderbox med et brag, nåede jeg også at høre andet godt musik. Jeg var der omkring 17-tiden sammen med mine fætre, og vi hørte det sidste af Sean Paul – det var også godt gang i den. Derefter gik vi over for at høre den amerikanske rapper Travis Scott, men han var sgu ikke lige vores kop te, så vi gik ned på Magicbox – deres total fede EDM scene med inspiration fra Tomorrowland – og hørte NONSENS. Så kom der for alvor gang i festen. Jeg kunne sagtens have brugt det meste af aftenen ved Magicbox scenen, men vi gik retur til Blå Scene, hvor Run DMC skulle spille kl. 20.05 – det havde vi dog ikke behøvet gøre. Det var sgu skuffende. Så vi gik ret hurtigt retur til festen ved Magicbox, hvor Kongsted skulle spille 21.15. Lidt ærgerligt spillede Lukas Graham samtidig på Rød Scene – jeg ville gerne have hørt dem begge. Men da jeg så Lukas Graham på Østerbro Stadion sidste år, så valgte jeg Kongsted – og det var fandme også fedt.

Efter Kongsted var det retur til Blå Scene, hvor Pet Shop Boys spillede 23.05. Men vi nåede lige at få det sidste af Lukas Graham festen med – han er sgu sej. Pet Shop Boys – de gamle, garvede gutter – leverede sgu varen; det var ren sing-a-long. It’s A Sin, Always On My Mind, Left To My Own Devices, Suburbia, Domino Dancing, West End Girls, Go West etc. Det var sgu fedt og en god opvarmning til Martin Garrix, som lukkede og slukkede festen på Rød Scene kl. 01.00. Garrix trykkede den af i 1,5 time, og jeg fik danset og sunget med til hans hits som Don’t Look Down, In The Name Of Love, Scared To Be Lonely og There For You. Han er bare ren energi på en scene, og han har det fedeste lysshow. So freaking cool. Han skal opleves igen. Og det samme skal Tinderbox.

Det var super hyggeligt på Tinderbox, og det var ikke for crowded – medmindre du stod helt op foran. Der var flere hang-out steder bl.a. ved Smutvejen, hvor du kunne købe en gin & tonic med ned til Magicbox eller drikke den på en bænk, inden du smuttede videre. Der var masser af madboder og toiletter (meget vigtigt) samt barer. Det oplyste pariserhjul by night var bare for fedt – super hyggeligt. Og deres Magicbox scene er jeg vild med. Den er totalt inspireret af Tomorrowland – über cool. Og friluftsbadet ved Magicbox er et fedt indslag – dog var det ikke lige badevejr lørdag aften. Eller så handlede det mere om, at jeg ikke lige havde taget badetøjet med. Tinderbox – you delivered. I will be back.

Og så tænker du sikkert – Louise, havde du tømmermænd? Og det korte svar er – ja. Det lidt længere svar er – jeg havde rigtig mange tømmermænd. Sådan går det, når øl og red bull/vodka strømmer fra kanderne hele dagen. Men jeg havde regnet med, at det ville blive vildt, så jeg havde taget fri mandag. Det betød, at jeg lå hele søndagen i sengen i min Airbnb lejlighed ved havnen binge-watching 13 Reasons Why. Men jeg nåede stadig at se lidt af hyggelige Odense både lørdag og mandag, og jeg nåede også at købe et par nye sneakers om lørdagen – inden Tinderbox. Et par super cool Hi-Tec som du sikkert snart for at se på bloggen. Jeg købte dem hos Dr. Adams – en super fed multibrand fashion store. Helt klart et besøg værd hvis du er i Odense. Om mandagen var jeg forbi Nelle’s Coffee & Wine, som er min favorit kaffebar i Odense – super hyggeligt sted. Der skal du tage forbi, hvis du er i Odense. Jeg forelskede mig i Nelle’s for nogle år siden, da jeg var i byen nogle dage til undersøgelser på OUH inden min operation. Det ville være mit stamsted, hvis jeg boede i Odense. Men nu bor jeg jo i skønne København, men jeg vender helt sikkert tilbage til Tinderbox og Odense. Måske næste år. I hope so.
Tinderbox

Med mig på Tinderbox var mine Nike Air Max Thea “multi-color print” sneakers, som også endte med at blive deres sidste stop. De var godt slidte og blev godt beskidte, så dem forlod jeg i Odense – så er det godt, at jeg fik et par nye sneaks med hjem fra Odense. Jeg har været super glad for mine mine Nike Air Max Thea, but it was time to part.
Nike

Pizza & beer at Pizzicato – prego

Pizzicato

Pizza & beer – a perfect match that never fails me. Der er mange pizzeriaer i København, men ikke alle er gode – der er en håndfuld steder, jeg er glad for. Et af de steder, som jeg først har prøvet for nyligt, er Pizzicato på Gl. Kongevej.

Follow my blog with Bloglovin

Da jeg er meget på Vesterbro, hvor jeg ofte går via Gl. Kongevej, så har jeg gået forbi Pizzicato rigtig mange gange. Og jeg har ofte tænkt, at det snart var tid til at prøve deres pizza. Men ofte har der været fyldt på det lille pizzaria – både indenfor og udenfor. Men for nyligt var der ledigt ved af bordene udenfor, og vejret var godt – så jeg skyndte mig at snuppe et bord; ved siden af deres isvogn.

Jeg bestilte min favorit pizza – en Capricciosa (tomat, mozzarella, skinke og champignon – 65 kr.), og den skuffede på ingen måde. Den tynde sprøde bund var jeg speciel glad for – man får ofte en pizza med alt for tyk bund. Det lille familieejede Pizzicato åbnede i 2014, og deres filosofi er, at hver bid skal være en oplevelse, der vækker glæde. Og den følger de meget godt. Det er nok også derfor, at det lille pizzaria er blevet stamsted for mange af beboerne i det omkringliggende Frederiksberg.

Pizzicato er som sagt et meget lille sted, men det er hyggeligt indrettet og har en vis charme. Råvarerne ligger fint og attraktivt i deres glasmontre, og så har alle bag disken en hvid skjorte og sort forklæde på – god stil. Det er ikke sidste gang, jeg nyder en pizza og kold øl på Pizzicato.
Pizzicato

Med på gaden var mine Nike Air Max Thea “multi-color print” sneakers, som jeg er super glad for – men de er ved at være noget slidte. Men jeg har også haft dem siden 2014, hvor min bror købte dem med hjem til mig fra New York. Så måske jeg skal lede efter et par nye Nike Air Max Thea, når jeg skal til Californien til sommer.
Nike

KIHOSKH – en institution på Vesterbro

kihoskh

En favorit på Vesterbro og et sted, jeg altid ser mig selv søge til, er KIHOSKH – ‘en moderne købmand med et stort udvalg af dagligvarer, specialiteter og økologiske produkter’, som de selv skriver på deres hjemmeside. Placeret på hjørnet af Sønder Boulevard og Dybbølsgade er den moderne købmand blevet lidt af en institution på Vesterbro, og der er altid mennesker – i og udenfor KIHOSKH. Hvis jeg boede på Vesterbro, så ville jeg helt sikkert også hænge ud der.

Follow my blog with Bloglovin

Udenfor er der borde og bænke samt paller hvorpå der står blomster, planter, frugt og grønt, som man kan købe. Indenfor er der de ting, som du ville forvente at finde i en købmand – men der er også en masse specielle ting. Which I like. Ved disken står der blandt andet 3 rækker/kasser vinylplader, som du lige kan bladre igennem, mens du venter på din cappuccino eller venter på at købe en rugbrødssandwich. I KIHOSKH finder du også et stort sortiment af blade og tidsskrifter, og så finder du Danmarks måske største udvalg af øl fra danske såvel som udenlandske bryggerier hos KIHOSKH. Deres forkærlighed for øl er jeg tosset med, og jeg er ret sikker på, at det er denne forkærlighed, som er skyld i, at de har åbnet ølbaren Rbabarrab – lige ved siden af KIHOSKH. Du kan læse mit blogindlæg om Rbabarrab her.

I butikken er der flere forskellige områder med øl – det første område er lige indenfor døren, når du kommer ind i butikken. Her bliver du mødt at en lille reol med nogle særligt udvalgte øl. Går du til venstre herfra, vil du ganske uundgåeligt blive ledt mod Køleren. Her finder du et betydeligt større udvalg af øl – både traditionelle trappister, velkendte og helt nye. I Køleren finder du også både klassiske og spændende sodavand og limonader. Når du går videre rundt og kommer til kassen og så går lidt videre endnu, vil du på din højre side se en trappe. Denne nedstigning fører dig til Kælderen, hvor de har et fabelagtigt udvalg af øl. Nej, KIHOSKH er ikke en almindelig købmand.

Ved siden af Køleren står der flere rækker med tegneserier, som du kan købe – og der er noget for alle aldre. Og bag tegneserierne – ved vinduet – står en række bøger, som du måske også kan blive fristet af. Ved siden af tegneserierne – på nogle hylder – står der flere planter, man kan købe. På et hjørne – forbi Køleren – er der opsat en smal træreol, hvorpå der ligger en masse forskellige bøger; lidt mere der måske kan friste dig. Det er det, jeg elsker ved at gå og snuse i KIHOSKH – man ved aldrig lige, hvad man støder på af sjove, spændende, anderledes eller lækre ting. Deres originalitet er forfriskende – de vil ikke være ligesom alle andre købmænd. And I love that about them. Så næste gang du er på Sønder Boulevard så sving lige forbi KIHOSKH.
KIHOSKH

Med mig rundt i København var mine Nike Internationalist – Binary Blue/Stadium Green-Oatmeal-Sail, som jeg købte på min tur til Paris tidligere på året. En fed sneaks i nogle fede farver som jeg ikke har set andre gå med herhjemme – which is always nice 😉
Nike

GRØD – morgen, middag, aften

GRØD

Da GRØD – verdens første grødbar – åbnede i efteråret 2011 i Jægersborggade, tror jeg ikke, at der var mange andre end Martin Daniali og Lasse Skjønning Andersen (bagmændene bag GRØD), der troede på og så potentialet i grød. Deres mål: At omdefinere grød, og at vise verden, at grød kan være lækker, delikat og alsidig. Og det må man sige, de har opnået – GRØD har været et hit, siden de åbnede Moderskibet i det lille lokale på Nørrebro. Så stort et hit, at man nu også kan finde GRØD i Torvehallerne, i Aarhus, på Nordre Frihavnsgade samt på Falkoner Alle 34.

Follow my blog with Bloglovin

Den seneste GRØD butik på Frederiksberg åbnede i starten af december og ligger i Brødflovs gamle bagerlokale. Brødflov er en af mine lokale favoritter, hvor jeg køber det meste af mit brød – du kan læse mit tidligere blogindlæg om Brødflov her. Det sjove er, at ejeren af Brødflov er Martin Daniali – en af de to unge gutter, som var med til at starte GRØD op. Det har jeg først for nyligt fundet ud af. Jeg har stødt på Martin Daniali mange gange i Brødflov, og han er en super cool fyr. Og jeg er sikker på, at Brødflov og GRØD overfor hinanden er et super træk.

I fredags – inden jeg smuttede ned og besøgte min veninde i Zürich – skulle jeg lige have lidt frokost, inden det var hjem og pakke. Så jeg snuppede frokosten på GRØD. For det fede med GRØD er, at du kan få grød hele dagen – så der altid en grød, som passer til dig. Lige meget hvornår på dagen du kommer forbi. Der var en hel del, der fristede på menukortet – så jeg vender meget snart tilbage. Det kan godt blive en ny favorit af mine på Frederiksberg. Af de mange lækre ting på menukortet valgte jeg deres large risotto (80 kr.) – beetroot, parmesan, raw pickled beets, ricotta & fresh thyme. Super lækkert. De har flere ting på menukortet som er enten glutenfri eller veganske – eller begge dele. Risottoen, jeg fik, var glutenfri. Til maden snuppede jeg en Hancock Høker Bajer (30 kr.) – en virkelig god pilsner, og den passede perfekt til min risotto. Næste gang jeg besøger GRØD skal jeg helt sikkert prøve deres “Grøddeller” – fried risotto served with fresh cabbage salad, potatoes, apples, roasted nuts, mustard vinaigrette and organic sourdough from “Brødflov”. Mums.

Nu er det gamle bagerlokale jo ikke et kæmpe stort lokale. Så de har klogt nok valgt at indrette butikken med nogle små, kvadratiske lyse træborde med dertilhørende lyse trætaburetter. Gulvet er et gråt betongulv, og loftet samt nogle af væggene og deres bar/disk er en cool knaldrød farve. De gamle hvide klinker/fliser – fra bagerlokale tiden – sidder stadig på væggene, og det tilføre noget til den super hyggelig stemning i butikken. De hvide bloklys på bordene i den mørke vintertid tilføre ekstra hygge. Super sted med venlig og hjælpsom betjening. Så har du lyst til at prøve lækker grød med et tvist, så sving forbi en af GRØD butikkerne – du vil ikke fortryde det.
GRØD

Mine sehr schön Nike Air Max 90 Hyp QS – Hyper Orange/Chilling Red-Atomic Orange var med på gaden i fredags. Et par sneaks som man bare ikke kan undgå at ligge mærke til, og det er noget af det, som er fede ved dem. Det bliver svært at skille sig af med dem, når det en gang bliver tid til det – for de er sgu bare så fede.
Nike

Malmö – jag älskar dig fortfarande

Malmo

I weekenden vendte jeg tilbage til en af mine favorit byer – Malmö. Ikke bare en enkelt dag, som det så ofte har været, men en hel weekend. Og det var skønt. Malmö fik sidste år konkurrence fra Stockholm, som også er en fantastisk by – men de to byer kan egentlig ikke sammenlignes. De er skønne på hver deres måde, og jeg vil blive ved med at besøge dem begge – det er bare lidt nemmere at komme til Malmö.

Follow my blog with Bloglovin

Det jeg nyder ved Malmö er bl.a. de hyggelige torve såsom Lilla Torg, Davidshallstorg og Möllevångstorget samt områderne omkring disse torve. Denne gang besøgte jeg disse områder, men jeg var også et smut forbi en af deres skønne parker – Kungsparken – samt nede ved vandet og Västra Hamnen, hvor Turning Torso ligger. Vejret var med mig – især når man tænker på, at det var start oktober. Så jeg var så meget ude som muligt, men fik selvfølgelig også shoppet lidt. Jeg var bl.a. forbi SNS (#1 sneakershop), Granit (bolig & indretning) og Lagerhaus (bolig & indretning), hvor jeg utroligt nok ikke fandt noget. Der var også lige tid til at se en fodboldkamp fredag aften med en gammel kollega. De, som kender mig, ved, at jeg er tosset med fodbold. Så når nu FC Rosengård damerne spillede hjemme, så måtte vi da lige et smut forbi Malmö Idrottsplats. Og de skuffede ikke med en sejr på 5-1.

Malmö skuffede heller ikke – endnu en gang blev jeg bekræftet i, hvor hyggelig byen er, og hvorfor jeg vil blive ved med at vende tilbage. Det er jo bare en smuttur over sundet. Har du ikke været i Malmö, så gør dig selv den tjeneste at komme afsted. Jag lovar dig, du kommer inte ångra det.

Her er mine 5 tips til steder, som du skal besøge:

Lilla Kafferosteriet
Lilla Kafferosteri
Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe. Så da jeg for en del år siden stødte på Lilla Kafferosteri i Baltzarsgatan blev jeg meget glad – siden har jeg været forbi stort set hver gang, at jeg har været i Malmö. God kaffe og de skønneste kager – når man står og kigger på deres store kagemontre ved disken, er det altid svært at beslutte sig, for ALT ser lækkert ud. En rigtig hyggelig kaffebar med 1. sal og gårdhave, hvor møblerne er gamle og ikke to er ens. Det eneste minus er, at de ikke har wifi. Men som de selv skriver på et skilt – lige indenfor døren – sorry no wifi, just good coffee. Og det har de, og derfor vil jeg blive ved med at komme der. Og så ryger der da nok også en kanelbulla eller en chokladboll eller et stykke morotskaka – det er sgu så svært at beslutte sig.
Lilla Kafferosteriet

SNS – sneakersnstuff
Sneakersnstuff har længe været en favorit af mine – en SUPER sneakershop, som jeg tidligere har nævnt i mit indlæg om min Stockholm tur. I Malmö er butikken MEGET lille, og jeg mener MEGET lille – men til gengæld er der sneakers alle steder. På alle vægge samt i vinduet. Så hver gang jeg er i Malmö, så må jeg lige forbi SNS – for det kunne jo være, at der var et par sneaks, som jeg bare ikke kunne leve uden. Det var der ikke denne gang. Nu er der som sagt begrænset plads i butikken, men de har heldigvis en hjemmeside med MASSER af sneaks. Så der kan jeg få stillet min lyst, når jeg ikke lige har tid til et smut over sundet. Eller til Stockholm. Er du til sneaks, så tjek deres hjemmeside ud – I dare you not to buy something.
SNS – sneakersnstuff

Noir Kaffekultur
Jeg har ikke tidligere været forbi den lille kaffebar Noir tæt på Lilla Torg, dog har jeg gået forbi den mange gange. Så da jeg på en blog læste, at de skulle have Malmö’s bedste kaffe – så måtte jeg da forbi. Cappuccinoen var ok, men jeg synes nødvendigvis ikke, at den var bedre end den jeg fik på Lilla Kafferosteri. Men hvad der virkelig godt, var de kanelbulla, som jeg fik til min kaffe. Det er nok den bedste kanelbulla, jeg har fået i Malmö til dato – og tro mig, jeg har prøvesmagt en del. Noir er en meget lille kaffebar med 4 små borde og lidt vinduespladser ved et højbord. Om lørdagen var vejret fænomenalt, når man tænker på vi skrev den 1. oktober, så de mange borde de havde udenfor var optaget. Hyggelig lille kaffebar – men jeg vil ikke sige, at de har Malmö’s bedste kaffe. Men måske Malmö’s bedste kanelbulla.
Noir Kaffekultur

Vibliotek
Viblioteket
Vibliotek er en ny restauant, som serverer tapas – så jeg kunne da ikke lade være med at prøve stedet. Super hyggelig indretning hvor der bl.a. er en lang hvid væg med en masse hylder kun med spanske produkter såsom olier, vine, saucer m.m. – og et par enkelte siddepladser imellem hylderne på barstole ved højborde. De andre siddepladser består af en masse almindelige borde bagerst i restauranten, nogle højborde ud mod kanalen samt nogle siddepladser i baren – jeg fandt (selvfølgelig) en plads i baren. Jeg faldt hurtigt i snak med bartenderen, som i maj var flytte til Malmö fra Barcelona – og jeg fortalte hvor tosset jeg er med Barcelona. Han sørgede for, at jeg fik en clara (Estrella og sodavand) så tæt på originalversionen, jeg er vant til i Barcelona – og så var vi godt fra start. Jeg valgte nogle af mine favoritter fra Barcelona – pimientos de padrón, patatas bravas og croquetas med serranoskinke. Og selvom de ikke levede op til min Barcelona standard, så var det stadig rigtigt godt – og jeg vender helt sikkert tilbage.
Vibliotek

Holy Greens
Holy Greens
Holy Greens stødte jeg tilfældigvis på, da den ligger i samme gade som Lilla Kafferosteri. Dette forholdsvise nye sted serverer lækre øko-gourmet salater samt juicer (alt glutenfrit) i et cool og meget grønt (væg og planter) lokale. Man går ned for enden af deres lange disk, vælger den salat du ønsker, og så blander det søde personale salaten til dig med det samme – og du betaler for den. Hurtigt, nemt og lækkert. Jeg valgte en Heja Hummus, som bestod af svensk kyllingefilet, rød quinoa, rødbedehummus, broccoli, agurk, frisk svensk bladpersille og valnødder med en mango-dijon dressing. Meget lækker. Og jeg skal helt sikkert tilbage for at prøve nogle af deres andre lækre salater.
Holy Greens

Selvom jeg kun var i Malmö fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, så måtte jeg da have to par sneaks med – og det blev to af mine favoritter. Mine Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) samt mine Arkk Raven (Black/Nude Nubuck). Så længe vejret tillader det, så kan du bande på, at jeg skal gå i mine sneaks – for lige nu føles foråret og sommeren meget langt væk.
Nike
ARKK Copenhagen

Papirøen – et fantastisk food-mekka for et madøre som mig

Copenhagen Street Food

Da Copenhagen Street Food første åbnede på Papirøen i 2014 kan jeg huske, at jeg var forbi – og det var godt, men småt. Med småt mener jeg, at der ikke var mange food trucks/gadekøkkener – og det må man sige, at der er kommet siden. I dag er der ifølge deres hjemmeside 35 gadekøkkener, food trucks og containere på Copenhagen Street Food – hallen er fuldstændig fuld med en masse lækker mad samt diverse siddepladser. Og det var det ikke tilbage i 2014.

Nu hvor jeg gik fra til 3 ugers ferie i fredags, tænkte jeg, at det skulle fejres med en tur på Papirøen her i weekenden – note to self: LAD VÆR MED AT GØRE DET EN LØRDAG I SOMMERFERIEN. Jeg kunne nok have  sagt mig selv, at der ville være mange – men jeg troede ærlig talt ikke, at der ville være SÅ mange. Er turisterne ikke rejst hjem? Og folk startet på arbejde igen? Åbenbart ikke. Men på trods af de mange mennesker, så er det sgu stadigt et hyggeligt sted – og man kan jo vælge at finde en plads udenfor på en af de mange bænke eller en af strandstolene ved vandkanten. Jeg valgte dog at finde en plads indenfor i midten af hallen, hvor der er opsat en masse borde og bænke – og der var en bar, hvor jeg kunne få en kold fadøl. Fik jeg sagt, at det er ferie? 😉

Follow my blog with Bloglovin

Tyrkisk, brasiliansk, italiensk, amerikansk, koreansk, indisk, japansk, thailandsk, colombiansk, dansk, marokkansk, mexicansk, kinesisk – mulighederne er mange på Papirøen. Så det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Jeg havde dog tidligere spottet en food-truck, som laver toast – men lidt mere posh toast. Man kan få en klassisk Parisertoast. Men der er også en Pork Roast Toastie (flæskestegssandwich som toast) samt en Portobello Club Toastie. Selvom en flæskestegssandwich som toast lyder godt, så har jeg altid haft et eller andet for portobello svampe – så det blev en Portobello Club Toastie (70 kr). Denne luksus toast bestod af portobello svampe, syltet skiver sweet potato (endnu en af mine favoritter), trøffel/oliven mayo og ost. MUMS – siger jeg bare, den var virkelig god. One down – many more food to taste. Så er det jo godt, at jeg har 3 ugers ferie – tid til at nå forbi igen snart. På en hverdag.
Copenhagen Street Food

Med på vejen denne lørdag var min splinternye og pisse fede – hvis jeg selv skal sige det – Nike Air Pegasus 92/16 (white / red/ metallic gold). Jeg kalder dem mine OL sneaks, og de er et hit. Også hos andre. En kvindelig turist synes også de var super cool og ville vide, hvor jeg havde købt dem. Så jeg fortalte hende, hvor hun kan finde en af mine favorit sneakershops – Naked. Mon jeg får rabat næste gang, jeg shopper der?
Nike

Risteriet – nu med en kaffebar i Frederiksberg Svømmehal

Risteriet

Mens jeg venter på, at sommeren vender tilbage, og det blive min tur til sommerferie, så fandt jeg lige tid til at prøve et nyt sted – Risteriet på Frederiksberg. Jeg har været en tilbagevendende kunde hos Risteriet ved Halmtorvet i mange år. Så da jeg hørte, at de havde åbnet en kaffebar i Frederiksberg Svømmehal – lige rundt om hjørnet – så måtte jeg da prøve det.

Risteriets nye kaffebar på Frederiksberg ligger i en gammel frisørsalon i Frederiksberg Svømmehal – et lille hjørnelokale med vinduer et par meter oppe. Når man træder ind i lokalet er der på venstre side en cool guldfacade samt en lang træbænk, hvor man kan sætte sig og snuppe en hurtig kop kaffe – måske efter en svømmetur. Efter guldfacaden og bænken er den lange kaffedisk, hvis bagvæg er belagt med aflange, hvide klinker. Og bagerst i lokalet er to reoler med forskellige kaffeprodukter, som man kan købe med hjem. Hele højre side af lokalet er siddepladser i form af 5 diner booth med mørkebrune læderbænke og lysebrune træborde. Ved disse diner booth hænger Risteriets egne (very cool) plakater i trærammer på en rå murstensvæg, og der er nogle fede sorte og guld væglamper.

Follow my blog with Bloglovin

Man kan få de sædvanlige varme og kolde drikke til normale Frederiksberg-priser samt boller (med pålæg), croissanter, blødkogt æg, yoghurt, sandwich etc. Noget, som jeg dog ikke har set før, er deres Nitro Kaffe (koldbrygget kaffe tilsat nitrogen) – det må prøves i løbet af sommeren. Denne lørdag formiddag valgte jeg deres morgensamling (90 kr.), som bestod af en lille cappuccino (som var ok), croissant (den bedste jeg har fået længe – den perfekte kombi af sprød & blød), 2 store skiver lækkert brød, Øllingegård smør (min favorit), hindbærmarmelade (virkelig god og min favorit marmelade) og en skål yoghurt med rabarberkompot og nødder. Jeg snuppede også lige en gang “friskpresset” (fra dunk) OJ til 30 kr. – det kunne godt have været en del af deres morgensamling, som jeg ellers synes godt om. Den – og deres gode wi-fi – skal nok få mig forbi Risteriet igen en anden dag. Nogle tager i Frederiksberg Svømmehal for at svømme, jeg tager derhen for at drikke kaffe – sådan er vi så forskellige.
Risteriet Coffee

På denne lørdag skulle jeg lidt rundt i København, så jeg havde taget mine University Red Nike Jordan Eclipse på – for de er som støbt på min fod og super gode at gå i. Og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg et par nye Nike sneaks med hjem – og de er SÅ fede. To be seen in a blog in the near future.
Nike