Sneakers, kaffe & mad – 3 ting jeg elsker ved København

sneakers & coffee

Jeg elsker sneakers. Og jeg elsker kaffe. Så selvfølgelig ville jeg elske Sneakers & Coffee – en lille, super cool sneakershop i Jægersborggade som også sælger kaffe. How could I not love that. Faktisk er der flere, som har sagt – når jeg har fortalt dem om shoppen – at det da var sådan en shop, jeg kunne have åbnet. Og de har ret. Men jeg er glad for, at en anden fik den fantastiske idé.

Follow my blog with Bloglovin

Fredagen i Distortion-ugen – hvor jeg havde regnet at skulle ligge med seriøse tømmermænd på min fridag – var jeg forbavsende frisk, da torsdagen på Vesterbro blev stille og roligt; for første gang var jeg hjemme inden gadefesterne sluttede kl. 22. Så jeg nåede forbi 2 nye steder om fredagen – Sneakers & Coffee og Verdenshjørnet. Begge på Nørrebro.

Jeg må indrømme, at Sneakers & Coffee (utrolig nok) var gået forbi min næse, indtil en kollega fortalte mig om stedet. Denne fantastiske lille sneakershop, som også serverer kaffe, holder til i Jægersborggade, der er blevet en gade med virkelig mange cool steder. Indretningen i den lille shop er cool & casual. I det første rum, man træder ind i, er det første, man ser, en disk med den fedeste træfront, hvorpå der er en kæmpestor sneakers – også i træ. På disken står espressomaskinen og til venstre for den hænger 2 cool sneakers posters. På væggen til højre for disken er der et setup med nogle fede Stance sokker, og på gulvet ligger der et orientalsk tæppe. Du træder igennem en større åbning og kommer ind i rummet med sneakers samt lidt tøj og caps. Måden, hvorpå sneakersrummet er indrettet, minder om en walk-in garderobe eller hvordan mit ekstra rum ville være indrettet – hvis jeg havde en 3-værelses lejlighed.

Sneakers samt tøj og caps er udstillet i et valnøddetræ reolsystem, som fylder en hel væg. Til højre er der en gammel mørkegrøn lædersofa, hvor du kan sætte dig og drikke en kop kaffe eller prøve et par sneakers – jeg gjorde det sidste og gik derfra med et par über cool Puma – Limited Edition. En anderledes/fed indretning og super service. Fyren, der stod bag disken, anbefalede, at jeg prøvede Verdenshjørnet, da jeg fortalte, hvad jeg bloggede om. Så der gik jeg hen og fik aftensmaden. Men jeg vender helt sikkert tilbage til Sneakers & Coffee, for jeg skal også prøve deres kaffe – og så er der alle de fede sneakers.
Sneakers & Coffee

Verdenshjørnet
Verdenshjørnet
Verdenshjørnet åbnede den 18. november sidste år, og jeg hørte først om det, da jeg var forbi Sneakers & Coffee – jeg må vist til at holde øje med NV. Dette madmarked med street food from all over the world ligger på Skodagrunden på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej. Verdenshjørnet sætter fokus på lækker mad fra Nørrebros mange forskellige madkulturer. Madmarkedet vil være Nørrebros fælles samlingssted og bygge bro mellem bydelens mange forskellige kulturer – and we need that in these times.

Verdenshjørnet er bygget op omkring to opvarmede tipitelte – Tipi Bar, hvor du kan sidde i super cool omgivelser og nyde noget mad og måske en kold øl eller drinks. Omkring tipiteltene er der også en masse siddepladser, hvor du kan nyde maden, som du har købt fra en af de mange foodtrucks – der er ti faste stadepladser og madkoncepter. I et af hjørnerne sidder man på paller og i liggestole, og der hænger en lyskæde med kulørte lamper – super hyggeligt. Det minder mig om Berlin, og de cool hang-out oaser, som de bl.a. har ved floden. Bænkene er en god måde at komme i snak med andre, og jeg fik mig en god snak med et ældre par – vi startede med at snakke om den mad, vi hver især havde købt, og derfra snakkede vi om lidt af hvert bl.a. at rejse. Jeg havde valgt 3 tacos fra Tacos Chilangos, som var okay – men jeg har smagt bedre tacos i København. Verdenshjørnet er et cool sted, som vil være fantastisk at besøge en varm sommeraften – og nyde lidt street food og en cocktail. Så jeg håber, der bliver masser af varme sommeraftener.
Verdenshjørnet

Med mig på gaden den fredag var mine fede New Balance W530 – White/Teal/Purple, som nok er det par sneakers, jeg har været aller gladest for. Jeg elsker bare 530 modellen og har den også hængende omkring halsen – som en pendant i min sølv halskæde. Det næste må være, at modellen bliver foreviget på min krop #tattoo
New Balance

Serverer Gasolin Grill den bedste burger i København samt en af verdens bedste burgere? Nej, det synes jeg ikke.

gasolin grill

Efter at have hørt utrolig meget om Gasolin Grill – det klart mest hypet burgersted i København efter at de blev kåret til at have en af verdens burgere – fik jeg endelig testet stedet tidligere på ugen. Det er med at finde et tidspunkt, hvor køen ikke er for lang udenfor den lille tankstationsgrill. For siden de blev nævnt på Bloombergs liste over de 27 bedste burgere i verden, så har der været lange køer foran det lille sted – alle har villet prøvet en af verdens bedste burgere. Me too.

Follow my blog with Bloglovin

Da jeg ankom til Landgreven en hverdagsaften omkring 19-tiden, så var der en mindre kø – og jeg endte med at vente ca. 20 minutter, før jeg kunne bestille. Et par personer, før det blev min tur, gik en af de fire unge mennesker bag baren rundt og spurgte folk i køen, hvor mange burgere man skulle have. De var ved at være udsolgt. Heldigvis var der en enkel original burger (lettuce, tomato, onion, pickles, Gasolin sauce – 75 kr.) og fries (20 kr.) med mayo (10 kr.) til mig. Jeg ventede ca. 20-30 min. på, at jeg kunne hente min Gasolin Combo ved deres pick up vindue og spise den ved et af de få borde og bænke, der er langs den lille tankstationsgrill.

Don’t get me wrong – deres original burger smager godt. Bollen er super, og kødet er lækkert. Men når de nu er blever kåret som en af verdens bedste burgere, så havde jeg bare forventet mere. Noget wauw. Helt ærligt synes jeg, at Jagger i Istedgade gør det bedre end Gasolin Grill – jeg er klart større fan af deres burgere. Så det kan gå hen at blive farligt, når der snart åbner en Jagger på Frederiksberg – nærmest lidt rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. De fries, som de serverer hos Gasolin, er på ingen måde noget at råbe hurra for. Deres bølgepomfritter er sgu lidt kedelige efter min smag – men de er selvfølgelig heller ikke kommet på listen pga. deres fries.

Som du måske kan fornemme, så vil jeg ikke overrende Gasolin Grill – det lader jeg andre om. Jeg synes ikke, at de serverer Københavns bedste burger – men nu har vi jo også alle en mening om, hvordan en burger skal være/smage. Efter min mening gør Jagger det bedre end Gasolin – but hey; that’s just my opinion. You can decide for yourself 🙂
Gasolin Grill

Med mig på farten og med mig på Gasolin Grill var et af mine favorit sneakers – nemlig mine New Balance W530 – White/Teal/Purple. Jeg elsker denne model, dens fit samt farvekombination. Faktisk elsker jeg denne model så meget, at jeg har fået lavet den som et sølvvedhæng til min halskæde. That’s sneaker love. Så mangler jeg bare en sneaker tatovering, og hvem ved – den kommer måske en dag 😉
New Balance