New York – citizenM & Bowery

new york bowery

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været i New York for nyligt. Tilbage efter 20 år – sidst jeg var der var i ’99, hvor jeg backpackede i USA med min veninde og navnesøster Louise. Den gang kunne jeg/vi ikke drikke, da vi var henholdsvis 19 og 20 – denne gang var der ingen problemer med at snuppe en cocktail eller øl. Og der skulle ikke vises ID 😉

citizenm bowery

Da jeg havde 9 dage i New York, så havde jeg valgt at dele opholdet op på 2 hoteller – det første hotel var citizenM i Bowery kvarteret. Tak for anbefalingen, Mia – et super cool hotel med den fedeste tagterrasse og i et virkeligt fedt kvarter. At menneskerne på hotellet samtidig var super søde og hjælpsomme var et ekstra plus.

This downtown NYC hotel breathes contemporary style and affordable luxury like no other downtown New York City hotel.

citizenM New York Bowery is 20-stories high… we added one more just to build a rooftop bar. Now you’ll see New York like we do: from the clouds.

Udsigten fra toppen af deres tagterrasse var virkelig fantastisk – både om dagen og endnu mere om aftenen hvor Manhattan lyser op. Det gør bare et eller andet ved en, når man sidder på 20. etage og nyder en nightcap med udsigt til de mange lys.

buthers daughter

Jeg boede tæt på bl.a. Spring St., Prince St., Mott St. og Lafayette St., som vrimler med hyggelige caféer, restauranter og små butikker samt lækker kaffe. Område minder mig om Vesterbro, og der er en virkelig fed vibe. En af de hyggelige caféer i dette område var The Butcher’s Daughter, som jeg startede min første dag på. Og som jeg vendte tilbage til flere gange for at prøve mere af deres lækre mad og forbavsende gode kaffe.

The Butcher’s Daughter is a plant-based restaurant, cafe, juice bar and “vegetable slaughterhouse”.

Virkelig indbydende lokale med lyse farver og masser af grønne planter, hvor man også kunne sidde udenfor i solen. Det ville de fleste selvfølgelig, men jeg tog gerne en vinduesplads, hvor jeg kunne sidde og kigge folk.

brooklyn bridge

Efter at jeg havde fået lagt en god bund og havde gået en tur igennem de nærliggende gader, så gik jeg mod Brooklyn Bridge. Første gang, jeg var i New York, fik jeg set mange af de turistting, som man skal se – men vi fik aldrig gået på Brooklyn Bridge. Så det var en af de to ting, som jeg vidste, jeg skulle se. Og det skuffede ikke. Et fantastisk syn – det er en virkelig smuk bro; tæt på og langt fra. Jeg brugte lidt tid i Dumbo kvarteret og nød udsigten af Brooklyn Bridge fra Pebble Beach.

gimme coffee

Dag 2 startede på Gimme! Coffee – tak for tippet Stine – den lille, cool kaffebar i Mott St., som jeg vendte tilbage til mange gange. Venlig og smilende service og lækker kaffe, og så kunne man sætte sig på en rød bænk i solen lige udenfor. Efter cappuccino og en apricot danish gik jeg rundt i de hyggelige gader omkring Spring St. og Prince St. Det overraskede mig, hvor mange hunde jeg så (I get that) samt hvor mange (især kvinder) der gik rundt i fitness tights (I don’t get that) – især fordi de ikke lignede nogen, som lige var på vej fra/til fitness.

kith

Nu er jeg jo altid på jagt efter et par nye sneakers, og jeg var blevet anbefalet Kith – tak Marlene 🙂 En über cool sneakershop med de nyeste sneakers – et sandt sneaker paradise. Butikken har 3 etager, hvor du finder sneakers på 2. etage samt en Treats bar, herretøj i stuen og dametøj på 3. etage. Lige når man træder ind i butikken, så er der i gulvet en rund glasplade, og går man tættere på, så er der mange meter ned en glascylinder med kridhvide sneakers langs glasset. Et kæmpe rør med sneakers. Den samme cool detalje går igen på 2. etage, hvor det er det første du ser, når du træder ud af elevatoren – og her kan du rundt om glascylinderen med de kridhvide sneakers. Det hvide går igen i indretning med hvide gulve og vægge, og glashylde på glashylde med alverdens lækre sneakers. Jeg behøver vidst ikke fortælle dig, at jeg var forbi denne skønne butik mange gange – dog uden at finde den helt rigtige sneaker.

tacombi

Inden frokosten, som blev mexicansk på Tacombi i Bleecker St., var jeg forbi Washington Square Park med den ikoniske Washington Square Arch. På denne fantastiske smukke solskinsdag var parken selvfølgelig med lokale samt turister, som slængede sig på græsset i solen/skyggen eller ved det store springvand, hvor flere børn pjaskede rundt, og folk sad omkring det på bænke. Parken er et åndehul, hvor du kan slappe af i travle New York og nyde lidt livemusik eller teste dine skakkundskaber mod en lokal. For lige kort at vende tilbage til Tacombi, så skal du forbi en af deres lokationer, hvis du er i New York – og hvis du er til mexicansk. Men hvem er ikke det? 😉 Indbydende og farverig indretning, hvor du bliver mødt med et smil og får serveret lækker mad. Prøv deres corn esquites (Sweet corn sliced from the cob with cotija cheese, smoky homemade morita mayo & spicy chili pequin) – mums.

the high line

Efter frokosten gik jeg mod The High Line – en lang og smal park bygget på en nedlagt højbane. Fantastisk koncept. Der var selvfølgelig mange mennesker, for vejret var fantastisk – og der er mange steder, hvor du kan sidde og nyde lidt mad, en kop kaffe eller bare det gode vejr. Der var kunst flere steder langs højbanen og flere fantastiske udsigtspunkter. Man kan også gå ind forbi The Vessel ved Yard House; med den bikube-agtige form og bronzefarve samt 2500 skridt er det noget af et syn, som møder en. Der var simpelthen for mange mennesker til, at jeg gad gå de 16 etager op og nyde udsigten – måske næste gang.

jack's wife freda

Tredje dag i New York startede på det super populære sted Jack’s Wife Freda, som har restauranter i byen. Jeg besøgte Soho restauranten, hvor jeg prøvede deres Mediterranean Breakfast (2 eggs any style, chopped salad, labne, avocado and pita bread) – yummy – sammen med en virkelig god cappuccino og den bedste Mint Lemonade, jeg nogensinde har fået. En lille restaurant med kæmpe stor personlighed, som skyldes personalet – især dem bag baren, hvor jeg sad. De sang og dansede og havde en fest mandag formiddag – super stemning, super sted.

world trade center

Efter den sene morgenmad gik jeg mod 9/11 Memorial med blandede følelser. Da jeg var i New York i ’99, var vi ikke oppe i nogle af tårnene – men vi kunne se over på dem fra toppen af Empire State Building. Så er stå og kigge på de to to 4.000 kvadratmeter store vandbassiner – placeret nøjagtig hvor World Trade Center-tårnene stod – var sgu mærkeligt. De største menneskeskabte vandfald i USA løber ned ad bassinernes sider. På bassinkanterne er indgraveret 2.982 navne på ikke alene dem, som omkom i World Trade Center, men også på ofrene fra Pentagon, Pennsylvania og det første terrorangreb på World Trade Center i 1993. At stå et sted, hvor man ved, så mange mennesker har mistet livet på den frygteligste måde, og tusindevis familier for evigt blev forandret, var overvældende. Og tårerene pressede sig flere gange på. 18 år senere føles det stadigt uvirkeligt. Flere steder var der sat hvide roser i navne, som indikerede personens fødselsdag. Og ved at af navnene stod der “… and unborn child” – så synker man lige en ekstra gang.

Café Habana

Det blev til en sen frokost på Café Habana tæt på mit hotel, som jeg havde gået forbi flere gange og kigget ind igennem de åbne vinduer.

Habana is a story about love. Love for bringing people together. Love for feeding people authentic latin food. Love for our community, art and the environment. Love for having fun doing what we do! It’s all part of the Habana story.

Jeg snuppede en plads i baren, hvor jeg kunne følge med i samtalerne ved baren – men ikke kunne forstå meget af det spanske. Sammen med en kold Modelo nød jeg en Sincronizada – a black bean and a lemon cilantro flour tortilla with mozzarella cheese, avocado, crema and salsa verde. Stedet havde en latin feeling, som jeg virkelig godt kunne li’ – her ville jeg hænge ud en hel del, hvis jeg boede i Bowery.

julia michaels

Mandag aften havde jeg fået en billet til Julia Michaels’ koncert i The Bowery Ballroom, som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotel. Hun har skrevet sange til Selena Gomez, Demi Lovato, Fifth Harmony, Shawn Mendes, Britney Spears, Justin Bieber, Hailee Steinfeld og Gwen Stefani. Men du vil nok kende hende for hendes sang “Issues”. Koncerten var en del af hendes Inner Monologue Tour, og hendes show passede perfekt til det lille, intime koncertsted. Super fed stemning blandt publikum, som sang og dansede med, mens Julia leverede et meget ærligt show. Hun kan fandme skrive sange samt synge dem, så de rammer en lige i hjertet. Og så er hun kun 25 år. Jeg sluttede aftenen af på citizen M’s fede tagterrasse, hvor jeg nød en nightcap med den mest utrolige udsigt.

Om tirsdagen havde jeg fået billetter til The Late Show with Stephen Colbert i – noget jeg var meget glad for. Jeg synes, han er super dygtigt til hans job, og så håbede jeg selvfølgelig på en cool gæst. Så efter jeg igen havde snuppet morgenmad/frokost på The Butcher’s Daughter og nydt en Gimme! Coffee, så gik jeg mod The Ed Sullivan Show. Der stod jeg i kø (indenfor og udenfor) i længere tid, før vi kom ind i de bløde, mørkerøde fløjlssæder. Der sad jeg i nedre del, midt for på 8. række med super udsyn til band og bordet, hvor Stephen interviewer sine gæster. Inden showet gik i gang kom en komiker ind og varmede publikum op. Derefter kom Stephen selv ind og havde en kort Q&A, hvor publikum kunne stille spørgsmål – ret cool. Så begyndte optagelsen af selve showet, hvor dagens gæst var Howard Stern. Hvis du ikke ved, hvem han er – så google ham. Han var en rigtig god gæst – så god og snaksalig at musikindslaget blev droppet. Desværre. Men det var en virkelig fed oplevelse.

tacombi

Efter showet var jeg meget sulten, og det var tirsdag – så selvfølgelig skulle jeg have tacos. Taco Tuesday, baby 🙂 Tæt på mit hotel i Elizabeth St. lå endnu en af de fede Tacombi restauranter – Fonda Nolita. Tak for tippet, Mia. Super fedt sted med en super fed stemning hvor jeg blev placeret bagerst i restauranten med udsigt til himlen, da der var et font loftvindue. Samtidig havde jeg udsigt til den fede, gamle folkevognsrugbrød, der var lavet om til et lille køkken. Lækre tacos og venlig service og et sted, jeg ville have som stamsted, hvis jeg boede i New York. Nu er jeg normalt ikke til tequila, medmindre jeg er alt for fuld og pludselig synes, det er en god idé 😉 Men når man nu er på en mexicansk restaurant, så er det fleste drinks med enten tequila eller mezcal. Så efter 3 lækre tacos og guacamole con totopos blev det til en forbavsende frisk og velsmagende drink med tequila, melon og vandmelon.

cafe gitane

Sidste fulde dag i Bowery startede igen-igen på The Butcher’s Daughter, hvorefter jeg tullede lidt rundt i det hyggelige kvarter og nød det gode vejr. Frokosten snuppede jeg på den lille Café Gitane, som du ikke kan undgå at spotte pga. de orange parasoller udenfor. Jeg havde håbet på at kunne snuppe en plads udenfor under en af parasollerne, men der var andre end mig, som havde samme idé. Så jeg snuppede en plads indenfor, hvor aircon was on. Valget faldt på salmon tartare and creme fraiche on seven grain toast with basil, cherry tomatoes and lemon zest, som jeg nød sammen med en ginger-ale – og så var det ud i varmen igen.

little cupcake bakeshop

Nu er jeg en sucker for en virkelig god cupcake, og jeg havde overhørt to gutter snakke om Little Cupcake Bakeshop i Prince St. Så da det blev tid til kaffe, så måtte jeg jo finde noget til kaffen – og det blev en vanvittig god muffin fra det super hyggelige cupcake sted. Jeg havde håbet på, at jeg kunne nyde min kaffe og cupcake på citizenM’s tagterrasse – men der var studenterfest, så den var lukket. De satans studenter 😉

Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg prøvede den virkelig hypet Prince Street Pizza. Hver gang jeg gik forbi deres lille take-away sted, var der altid kø – så jeg blev nødt til at prøve deres pizza. Jeg valgte deres Spicy Spring version (Fra diavolo sauce, spicy pepperoni and fresh mozzarella), og den var god – men der var meget dej, og den var meget fedtet. Men det skal en rigtig New York pizza vel være. Mit ophold var ved at være slut på citizenM – dagen efter skulle jeg videre til Ace Hotel. Bowery kvarteret var en skøn oplevelse, og jeg vil tilbage til de hyggelige gader, den lækre mad samt den gode kaffe. Og det kan kun gå for langsomt 😉

Det er så her, at dette meeeeget lange indlæg slutter. Mit Ace ophold hører du om i næste indlæg. Thanks for hanging in there – jeg lover det næste indlæg ikke bliver lige så langt 🙂

Med mig i New York var mine Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Jeg elsker denne model, og farvekombinationen er spot on. Det bliver ikke den sidste Yung-1 model, jeg køber.
Adidas

La Neta – autentisk, mexicansk gademad på Nørrebro

la neta

Jeg fik endelig prøvet Mikkellers La Neta – et taqueria på Nørrebro. Nu er jeg ikke den store fan af Mikkellers øl, som så mange andre, men jeg er kæmpe fan af mexicansk mad. Så La Neta skulle testes. Heldigvis gik jeg ikke skuffet derfra. Og Mikkellers La Sirenita øl var faktisk ikke så dårlig.

Follow my blog with Bloglovin

La Neta betyder sandheden på mexicansk slang, og Mikkellers mexicanske restaurant på Nørrebro serverer autentisk, mexicansk gademad. Og gør det godt. Hvis jeg boede på Nørrebro, så ville jeg nok være der en gang om ugen. Jeg startede med Guacamole con totopos / Guacamole med majschips og husets øl – La Sirenita. God start – guacamolen var lækker, og husets øl var forbavsende god. Derefter fik jeg en Bistec tacos og en Campechana tacos grande. Bistec er en lille majstortilla med grillet oksekød. Og Campechana er en stor hvedetortilla med marineret svine- og oksekød med smeltet ost og guacamole. Noget, jeg er tosset med, er deres salsa station – overfor baren i midten af lokalet. Ved salsa stationen kan man selv bestemme hvor meget hakket løg, hakket koriander eller salsa (3 forskellige slags), man vil have på sin mad. Og du kan gå ligeså mange gange, du har lyst. Salsaerne havde styrke 1 chili, 2 chili og 3 chili – jeg valgte salsaen med 1 chili. Skulle salsa 1, 2, eller 3 ikke være nok, så står der på alle borde flasker med flere stærke saucer. Så du kan få din tacos ligeså stærk, som du vil.

Den kvadratiske hvide klinke fliser på La Netas facade går igen indenfor, hvor de er at finde på væggene samt ved disken til venstre for indgangen. På nogle af væggene er de hvide klinker sammensat med en græsgrøn farve og en postkasserød kant eller en koboltblå væg med en solgul kant. Masser af pangfarver i indretningen. Selv på toilettet hvor væggene er belagt med bittesmå mørkegrønne mosaik fliser. I baren – i midten af lokalet – er disken også belagt med hvide klinker, og man sidder på nogle solgule barstole. De samme solgule barstole går igen ved vinduespladserne. Over klinkedisken hænger der store glødepærer ned fra loftet i tykke reb. Og der hænger planter ned fra loftet hen over baren. Ret cool bar. La Neta er større end jeg lige troede, når jeg så restauranten udefra. Masser siddepladser før baren, ved baren og bag baren på langborde/-bænke og orangerøde klapsammen stole og firkantet borde. Da jeg kom lidt i seks, var der ikke mange mennesker – men med et var der fuldt pakket. La Neta er blevet super populært – og jeg forstår det godt. Jeg er fan, og jeg vender helt sikkert tilbage.
La Neta

Med mig på Nørrebro var mine sort/hvide Adidas X_PLR, som jeg købte i Krakow sidste år. Ikke dem jeg går mest med men virkelig en behagelig model, som sidder godt på foden. Jeg må gå noget mere med dem i 2018.
Adidas

San Francisco – you still have my heart

San Francisco

Her er anden del af min Californien tur – mine 5 dage i skønne San Francisco. Da jeg backpackede med min veninde i USA i 1999, besøgte vi Honolulu, Los Angeles, Las Vegas, San Francisco, New Orleans, Washington, New York og Miami. Alle fantastiske byer på hver sin måde, men San Francisco gjorde bare det største indtryk på mig dengang – og byen skuffede heller ikke denne gang. Jeg elsker at gå rundt i de byer, som jeg besøger – og modsat L.A. så kan man gå rundt i San Francisco. And boy did I do that. Big time. Mandag gik jeg 26 km, tirsdag 28 km, onsdag 25 km og torsdag 24 km. Man ser bare en by på en anden måde, når man går rundt i den.

Inden jeg fortæller dig mere om min tur til San Francisco, så vil jeg lige fortælle dig om noget, som jeg generelt skulle vænne mig til i USA. Komplimenterne. Nu er jeg i forvejen ikke den bedste til at modtage komplimenter – not that I mind 🙂 Men jeg fik flere komplimenter af totalt fremmede såsom “I like your accent”, “I love your shirt” og “cool hair” – og det er ikke noget, som jeg er vant til i DK. Måske det var noget, vi skulle gøre mere herhjemme. For selvom det kan virke lidt overfladisk ligesom deres “Hey, how are you doing?”, så synes jeg, det er klart federe med en kompliment (I see you) istedet for at ignorere hinanden (I don’t see you) – som vi kan være lidt for gode til herhjemme. Så man kan sige, at jeg blev lidt mere opmærksom på mine omgivelser, mens jeg var i USA – for jeg ville ikke virke uhøflig og ikke sige noget, fordi jeg ikke registrerede en kompliment. Så næste gang du støder på en med en super cool skjorte eller de fedeste sneakers – tell them.

Ligesom jeg i L.A. havde set alle de turist ting, man skal se – så havde jeg det lidt på samme måde med San Francisco. Jeg har taget den guided tour på Alcatraz (kan anbefales), set Golden Gate Bridge fra flere vinkler og kørt over den, kørt rundt i the Bay Area, besøgt universitetsbyen Berkeley, kørt med Cable Cars, set og kørt ned af Lombard Streets korte strækning med de mange hårnålesving, hængt ud i Golden Gate Bridge Park, set Fisherman’s Wharf og de mange søløver ved Pier 39, Painted Ladies ved Alamo Square – de 6 huse fra Full House introen. Hvis du var barn i 90’erne, så ved du, hvilke huse jeg snakker om 😉 Så jeg ville se noget andet denne gang. Den eneste ting, jeg bare måtte gøre igen var Cable Cars. Det skal du prøve, hvis/når du besøger San Francisco – det er en unik oplevelse. Også selvom der kan være en lang kø – især hvis du står på ved Fisherman’s Wharf.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg boede i Lower Haight kvarteret – 20 meter fra Haight Street – hos Joseph, som jeg havde fundet via AirBnb. Det var ikke meget, vi så til hinanden, for jeg var på farten det meste af dagen – jeg skulle bare have et sted at sove. Der er mange hjemløse i San Francisco. Så jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke skulle bo på hotel, da det er omkring dem, at mange hjemløse holder til. Jeg vidste, at det var omkring Haight, Mission og Castro, jeg ville bo – og hvor jeg endte var i gåafstand til disse. Perfekt. Joseph var sød til at anbefale nogle steder bl.a. området ved Octavia Street mellem Hays Street og Fell Street, hvor der bl.a. var en lille park. Det var ved denne park, jeg den første dag fandt Biergarten – selvfølgelig, tænker du sikkert, fandt jeg som det første frem til en Biergarten. A girl’s gotta eat & drink 😉 Denne beer garden bestod af 2 container, hvor du bestilte din mad/øl og den derefter blev serveret fra og en masse aflange bænke og borde. Jeg var der til frokosttid, men jeg kan lige forestille mig, hvor hyggeligt der er om aftenen med lyskæderne, der hang hen over bænkene og bordene. Min bestilling var en Schneider Weisse (immer gut) samt portobello sliders (grilled portobello mushrooms with goat cheese, olive oil, parsley gremolata and arugula on challah buns). Der var en lille misforståelse ved bestillingen, så jeg fik 4 sliders – jeg regnede med 2. But hey – it’s all good. Der blev ikke brug for en doogie bag. På Hays Street – mellem Laguna Street og Gough Street – var der en masse fede butikker samt madsteder. Jeg var bl.a. forbi sneakershoppen Undefeated. Et område jeg klart kan anbefale.

Lige rundt om hjørnet, fra hvor jeg boede, lå Kate’s Kitchen på Haight Street – et sted Joseph anbefalede til morgenmad. Så det måtte jeg prøve – faktisk spiste jeg der to morgener. Maden var meget amerikansk med masser af fedt (i nogle retter) og store buttermilk pancakes. Faktisk var pandekagerne huge – på størrelse med en middagstallerken. Så jeg er glad for, at jeg kun bestilte 2 med en klat smør på toppen og maple syrup på siden. Super venlig service samt rimelige S.F. priser, og maden var god. Cool indretning med bl.a. rød/hvid ternet voksduge samt en cool mural af USA på en mørke blå væg. Jeg forstår godt, hvorfor Kate’s Kitchen er en favorit blandt de lokale og turister.

Nu hvor jeg var så tæt på Haight Street, så var jeg selvfølgelig en hel del på den gade samt i Haight Ashbury-kvarteret, der er kendt som hippi-kvarteret. Et super charmerende kvarter som også har flere sneakershops, så dem var jeg selvfølgelig forbi – den der havde flest og de fedeste sneakers var Nice Kicks. Der var også en virkelig cool sokke butik – Sockshop. På Haight Street kan jeg også anbefale det über cool sted – Black Sands Brewery. Gode øl, lækker mad og en super cool indretning. Et lille sjovt sted på Haight Street er Rosamunde Sausage Grill, hvor man kan få nogle gode pølser. And who doesn’t like a good sausage? 😉 Nogle af pølserne på menuen er beer sausage, nuernberger bratwurst, chicken habanero, merguez og wild boar – sidstnævnte er en af de mest populære. Super sted at snuppe lidt hurtigt mad.

På Haight Street stødte jeg også på kaffebaren Ritual Coffee Roasters, som lavede en virkelig god kop kaffe og havde en simpel men cool indretning. Eneste minus var, at der intet wifi var – som gik igen flere steder i S.F. Men måske er det egentlig et plus, for så har man ikke snuden i sin Mac eller iPhone. En anden kaffebar, jeg fandt, var Flywheel Coffee Roasters, som ligger for enden af Haight Street overfor Golden Gate Park. Der var wifi, for alle sad med deres snuder i en Mac – jeg valgte at læse en bog istedet. Den kaffebar, hvor jeg fik den bedste kop kaffe, var på Blue Bottle Coffee. Virkelig superb kaffe. De havde bl.a. en lille biks i Ferry Building Marketplace, som var noget nyt for mig – og endnu et sted som Joseph havde anbefalet. En virkelig fed bygning med nogle lækre boder (mad, kaffe m.m.) lige ved vandet. What’s not to like?

Noget af det, som jeg elsker ved San Francisco, er netop, at man er så tæt på havet – og jeg var forbi mindst en gang om dagen. Der er bare noget fantastisk ved at sidde og kigge ud over havet – og det gør selvfølgelig ikke noget, hvis udsigten er Golden Gate Bridge og Alcatraz. Fuldstændig fantastisk. Noget andet, som jeg elsker, er mexicansk mad – more specific tacos. Joseph havde anbefalet mig at prøve Tacolicious på Valencia Street, og igen var han spot on – fantastisk sted. Jeg fik deres house beer crafted lager (santa monica, california), som var super, sammen med en fantastisk lækker starter – pescadillas (tuna confit, avocado salsa, lettuce, crema, pickled red onions, cotija cheese). Off to a good start, but then I make the rookie mistake. Til de to tacos, jeg derefter fik serveret (baja-style pacific cod + chicken chile verde) vil jeg prøve nogle marineret rødløg – de kan da ikke være så stærke. Øhh jo – det var de så. Sindssyg stærke da de var marineret med en orange chili. Så jeg kunne så ikke spise/smage mere efter det. Jeg har vidst en revanche til gode næste gang, jeg er i San Francisco. Valencia Street var en super cool gade med en masse små, fede butikker og lækre madsteder bl.a. Foodhall på hjørnet af 16th Street og Valencia Street. Selvfølgelig var der også en fed sneakershop – Shoe Biz – hvor jeg desværre måtte gå tomhændet fra. Jeg elsker street art, og det er der masser af i San Francisco bl.a. i Clarion Alley – en sidegade til Valencia Street. Hvis du er i San Francisco, så skal du udforske noget af det fantastiske street art, der er rundt omkring i byen.

Det er vidst ikke til at skjule, at jeg stadig er head over heals in love with San Francisco. Som overskriften siger “you still have my heart”. Jeg fik set en masse de 5 dage, jeg havde i the City by the Bay – men jeg nåede slet ikke alle de ting, som Joseph havde anbefalet. Og der er ting, som jeg vil gense. Så jeg vender helt sikkert tilbage. Og har du ikke været S.F., så sæt denne fantastiske by på din bucket liste – you won’t regret it.

Nu lovede jeg jo i forrige indlæg, at jeg ville fortælle, om jeg rent faktisk fik nogle sneakers med hjem fra USA. For a long time I thought the answer would be “no”. Nu er det ikke, fordi der mangler sneakershops i USA, og inden jeg tog afsted, sagde jeg da også flere gange, at jeg ville være skuffet, hvis jeg ikke kom hjem med mindst 2 par sneakers. Pressure was on, and so the hunt began. Jeg var inde i alle sneakershops, jeg gik forbi – nogle flere gange (Nice Kicks og Adidas Store). Men uden held. Lige indtil dagen inden jeg skulle hjem, hvor Line og jeg tog i den nærmeste Ross. Line kunne ikke have, at jeg tog tilbage til DK uden nye sneakers – love her for that 😉 Og endelig fandt jeg ikke bare et men to par sneaks, som kunne passe ind i samlingen. For jeg bliver altså nødt til at tænke på plads eller mangel på samme, når jeg shopper sneaks. Jeg kunne snildt have 50-60 par herhjemme, men jeg skal jo også gå med dem. Og to par skal helst ikke ligne hinanden for meget. Med det i baghovedet fandt jeg et par klassiske hvide, blå og røde low Converse All Star samt et par über cool hvide PUMA BASKET, som har en lyserød sål med grønne palmer. What’s not to like 🙂 Og så gav jeg kun 30 dollars pr. par. De lyserøde Adidas sneaks, som de ikke havde i min størrelse i Adidas Store i S.F., fandt jeg herhjemme – og dem måtte jeg bare eje. De er så fede og fantastiske at have på. Så jeg kom ikke sneakless hjem fra USA – thank god. Men jeg har stadig nogle sneakers til gode i USA – endnu en grund til at jeg skal tilbage. Soon.

BlueTaco – taqueria with a twist

Blue Taco

Kender du det, når du har gået forbi et sted mange gange og tænkt “Det sted må jeg snart prøve”? Sådan har jeg haft det med BlueTaco – for quite some time. Så det var dejligt endelig at få prøvet deres tacos i sidste uge. Jeg var på Nørrebro for at kigge på (og købe) et par nye sneaks i Hooha – en lille, super fed sneakershop, som du skal kende. På vej hjem besluttede jeg mig for at gå igennem Blågårdsgade, hvor BlueTaco med en lysegrøn facade ligger i starten af gaden i et lille, bitte kælderlokale med ca. 10 siddepladser. Ikke meget plads. Men udenfor har de nogle farvestrålende borde og bænke under et par store sorte parasoller, hvori der hænger en lang lyskæde med kulørte pærer. Super hyggeligt – jeg kan lige forestille mig, hvor pakket der vil være til sommer.

Follow my blog with Bloglovin

Når du træder ind i det lille kælderlokale mødes du først af en masse farver – en lyseblå disk lavet af træpaller; en væg med blå, grøn, gul, orange, rød og lilla samt røde højborde – også lavet af træpaller. Kigger man op er det hvide loft fuld af skilte og gamle nummerplader. Overfor den farvestrålende væg er der en sort væg, hvorpå deres tacos menu hænger på sorte skilte med farverige tekster. Man kan helt sikkert mærke den ægte latinamerikanske stemning i BlueTaco – til dels på grund af den latinamerikanske musik, som pumper ud af højtalerne. Jeg fik helt lyst til at hoppe på et fly til Mexico og prøve the real deal.

Som navnet indikerer, så er deres tacos blålige, fordi de er lavet af majsmel fra den blå majs, der er glutenfri. Jeg vidste ikke, at deres tacos var glutenfri – men det var da en dejlig overraskelse. Ikke at de nødvendigvis smager bedre end de tacos, jeg har fået mange gange hos Hija de Sanchez – de smager bare anderledes.

Der er 10 tacoer på deres menu, og der er noget for alle – også hvis du er vegetar eller veganer. Jeg valgte 3 for 100 kr. – Avocado (Pico de gallo, salsa achiote, coriander), Pollo Loco (Slow cooked chicken, red onions a la yucateca, jalapeños) og Coca Cola (Slow cooked beef, pickled carrot, spicy nuts). De var alle gode, men Pollo Loco og Avocadoen var klart bedst. Der var dog meget væde ved de to kød tacoer, så pas på tøjet. And don’t wear white. Ikke sidste gang jeg er forbi BlueTaco – at nyde et par tacos under de kulørte pærer til sommer er da for fristende.
BlueTaco

Med på gaden var mine Adidas Originals Stan Smith – Onix, som jeg nok må skille mig af med. Jeg er ikke meget for det, for de er fede – men jeg mangler plads. Sådan går det, når jeg ikke kan lade være med at købe nye sneaks. #sorrynotsorry
Adidas

A childhood dream that came true …

manchester

Hvis du har fulgt med på min blog, så ved du, at jeg elsker sneakers, god mad og at rejse. En anden ting, som jeg elsker, er fodbold. At sidde foran TV’et på en lørdag og se Sportslørdag – selvfølgelig på Danmarks Radio – sammen med min far står som et tydeligt barndomsminde. Det hold, som jeg har holdt med lige siden de hyggelige fodbold eftermiddage, er Manchester United – The Red Devils. Så da der dumpede en e-mail ind i indbakken om billige (i mine øjne) billetter på Sir Alex Fergusons Stand, måtte jeg bare afsted. Nu skulle det være.

Follow my blog with Bloglovin

Og hvilken en oplevelse – det var virkelig en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse. At overvære en kamp på et næsten fyldt Old Trafford med plads til 75.000 – det føltes helt uvirkeligt. Men det skete, og det var så fed en oplevelse. At de vandt 4-0 med mål af Fellaini, Smalling, Mkhitaryan og Schweinsteiger gjorde klart oplevelsen det bedre. Og så var der også lige en vis hr. Pogba, som sad 3 rækker bag mig inden halvleg. Hvis du skulle være i tvivl om, hvem det er – og din kæreste ikke ved det, så kan jeg fortælle dig, at han er verdens dyreste fodboldspiller. Lidt ærgerligt at han ikke spillede, men det ærgrede mig mere, at Zlatan ikke kom på banen – han sad på bænken sammen med bl.a. Rashford. Nu går der lidt meget fodbold i den – sorry. Men det var vildt at se de store stjerner, som jeg har set så mange gange på TV, in real life. Som Rooney (Mr. 250 goals), Mata, Schweinsteiger, Martial og Herrera – ikke sidste gang jeg er på Old Trafford.

Manchester by havde jeg egentlig ikke gjort mig så mange tanker om, så mine forventninger var ikke så høje. Men det jeg nåede at se fra lørdag aften til mandag eftermiddag, gjorde det soleklart for mig – jeg skal tilbage til Manchester. Jeg boede på Motel One – et super hotel – ved Manchester Piccadilly station, der ligger nær Northern Quarter, og som var der, jeg brugte det meste af min tid. The creative, urban heart with independent fashion stores, record shops and cafés – det er beskrivelse af Northern Quarter på det kort, som jeg fik udleveret af receptionisten på hotellet. Og kvarteret levede fuldt ud op til den beskrivelse – super cool kvarter, hvor jeg snildt kunne se mig selv bo. Lidt slidt nogle steder, men det er en del af kvarterets charme sammen med de gamle engelske bygninger/huse. Og så var der nogle fede kaffebarer, restauranter og barer – og her troede jeg england kun var pubs og teatime. Men jeg blev klogere. So let me inspire you.

TAKK
takk
Søndag formiddag – inden turen gik til Old trafford – svingede jeg forbi TAKK, en super cool kaffebar på Tariff Street. På deres hjemmeside står der: TAKK coffee house is a café and creative space in Manchester’s Northern Quarter – routed in our community our aim is to provide a welcoming space to work, meet, talk, and dream up some big ideas. TAKK er helt klart et indbydende sted at arbejde, at mødes, at snakke og at drømme op nogle store ideer – der var masser af folk, som gjorde præcis det søndag formiddag. Indretningen er en finurlig blanding af sjove/cool ting: Rå, røde murstensvægge; cool malerier/kunst på væggene; loftlamper lavet af gamle, gule linealer samt gamle grønne industri loftlamper; træborde – små, aflange og runde; slidt trægulv; kaffedisk med lyseblå træfacade; bagvæggen er en stor bogreol fyldt med bøger. Jeg fik deres fantastiske Brioche French Toast with honey & vanilla mascarpone, pistachios, streusel, blueberry compote and bourbon maple syrup (6.5 pund) – MUMS. Og jeg prøvede både deres pourover kaffe og cappuccino – begge gode. Personalet på TAKK var venligt og betænksomt med “Do you need anything?” og “Is everything okay?”. Boede jeg i Manchester så ville TAKK være et af mine stamsteder – stedet minder mig om den über cool kaffebar Distrikt Coffee i Berlin.
TAKK

El Capo
el capo
Søndag aften – efter 4-0 sejren på Old Trafford – besøgte jeg et andet cool sted i Tariff Street; den mexicanske restaurant & tequila bar El Capo. Nu kom jeg der ikke for tequilaen, men for at prøve deres mexicanske mad – og den skuffede ikke. Jeg blev faktisk anbefalet El Capo af receptionisten på Motel One, da jeg skulle have noget mad lørdag aften. Dog var der fuldt pakket – både i stuen og i kælderen, da det jo var lørdag aften. Der var DJ og gang i festen samt mad & cocktail. Søndag var der heldigvis knap så pakket, og jeg fik prøvet deres 5 forskellige tacos (8.5 pund): Pork Carnitas, Pulled Beef, Chicken, Kale & Mushroom Manchego and Chipotle Panga. Super lækre. Det samme var deres chips & dip, som jeg startede med – corn tortilla chips served warm with smoked sour cream, Pico de Gallo og guacamole. Indretningen var lidt dyster men cool – trækors og neonkors samt mærkelige malerier tegnet på de rå murstensvægge; en rød lyskæde langs den ene væg; glasmosaik loftlampe med forskellige farvede mønstre hænger over træbordene og over deres bar som er fyldt op med en del af deres mange forskellige tequilaer. Cool og hyggeligt sted som jeg til hver en tid ville hænge ud i – to drink, to eat. Or both.
El Capo

Federal Cafe & Bar
federal cafe bar
Endnu en super cool kaffebar er helt sikkert Federal Cafe & Bar – en New Zealand & Australian Cafe i Northern Quarter. Jeg nåede at besøge dette cool sted om mandagen, inden jeg skulle hjem og nød deres smashed avocado on sourdough toast with poached eggs, streaky bacon & rocket (8.5 pund) – yummy. En fed indretning i hjørne lokalet med en karrygul læderbænk langs væggen; et slidt mørkt trægulv; mørkegrå vægge med nogle cool billeder; et aflangt træbord samt flere små træborde som alle har et stålstel og bordpladen er stykker af mørkt træ; store grå industrilamper hænger ned gennem det lille lokale og nogle fabriksagtige loftlamper med gitter hænger ind over de små borde langs bænken; på hvert bord står der lidt friske blomster i en Bundaberg Ginger Beer “vase”, som er med til at skabe den hyggelige stemning. Og det fik et smil frem på mine læber. Servicen var i top – personalet var super søde og serviceminded. Næste gang jeg er i Manchester, skal helt sikkert forbi igen – I need to try their Veggie Brekkie Bagel.
Federal Cafe & Bar

Fred Aldous Ltd
fred aldous
Hvis du har et kreativt gen i dig, så skal du tage forbi Fred Aldous – We’ve been supplying arts, crafts and hobby materials for over 128 years. Det var et rent tilfælde, at jeg stødte på butikken, da jeg gik rundt i Northern Quarter om søndagen – men jeg endte med at bruge en hel del tid i butikken i 3 etager. Jeg elsker denne slags hobby-/håndværk- og håndarbejdsbutikker, og jeg kan bruge mange timer på blot at gå rundt og blive inspireret. Og så er jeg en af de typer, der kan finde på at købe en notesblok bare fordi, den har en fed forside – ikke fordi jeg har brug for en. Så jeg brugte en del tid ved de mange cool notesblokke. Super fed butik som jeg ville ønske lå lige rundt om hjørnet – men heldigvis har de en webshop. Og når du er færdig med at osse i Fred Aldous, så kan du smutte forbi endnu en cool kaffebar, Ezra & Gil – som ligger et par minutter derfra. I did.
Fred Aldous Ltd

Når jeg nu skulle over og se The Red Devils, så måtte jeg selvfølgelig have mine røde Asics Gel Lyte Runner med. Jeg elsker farven rød, og jeg elsker de sneakers. Det må jo helt sikkert være pga. mine røde sneaks, at mit hold vandt 4-0 😉 Ingen nye sneakers kom med hjem fra Manchester, men jeg havde jo også lige købt et par cool nye sneaks i Paris weekenden før.
Asics

Condesa – deliciosa mexicana

Condesa

Det er nu fedt, når en ganske almindelig hverdagsaften ender ud i lækkert mexicansk mad, gode drinks og fantastisk selskab. Så kan man ikke bede om meget mere. Og når det samtidig er et sted, som jeg ikke havde hørt om før, så bliver man ekstra glad – København har bare så meget at byde på. Man skal bare finde det. At jeg ikke havde spottet Condesa, og alle andre havde, hænger nok sammen med, at restauranten ligger inde i byen – tæt på Højbro Plads. Medmindre jeg skal have noget bestemt inde i byen, så færdes jeg der ikke super meget. Men denne mexicanske restaurant er helt klart et besøg værd, hvis du en dag er inde i byen.

Follow my blog with Bloglovin

I et stort kælderlokale på hjørnet af Fortunstræde og Ved Stranden ligger Condesa – Bar & Spiseri. Og som navnet indikerer så kan man også komme der bare for at drikke og danse fredag og lørdag – nice to know. Noget af det første jeg spottede, da jeg trådte ind i restauranten var mixerpulten med det røde Condesa neonskiltet hængende ind over noget af det første jeg lagde mærke til. I samme område af restauranten var der et par højborde med dertilhørende sorte barstole, hvor man nyde lidt mad eller bare en af deres cocktails. Og når musikken spiller, så er der dansegulv foran mixerpulten – langs højbordene. I den anden del af det L-formet kælderlokale er der en masse siddepladser i form af nogle højborde samt almindelig borde og et par diner booth bagerst i lokalet. Der er også en lang bar, hvor du kan sidde og nyde en øl eller cocktail, mens du holder øje med, hvad de laver i køkkenet.

Indretningen er en blanding af en masse ting og farver, men det passer til en mexicansk restaurant, der i min verden ikke skal være så stilren. Belysningen, som består af en masse forskellige lamper og fyrfadslys i røde glasstager, gør lokalet lidt mørkt – det brune flisegulv og olivengrønne vægge hjælper ikke ligefrem på det. Men det virker og er hyggeligt. Man kan stadig se, hvad man spiser. Og når musikken spiller, er det den eneste belysning, man har lyst til.

Da vi var 3 personer, så valgte vi at bestille lidt forskelligt og dele det. Det blev til Tosdada – guacamole, salsa (60 kr.), 4 x Fish tacos – chipotle mayo, cabbage, herbs (2 stk. 65 kr.), 2 x Hanger steak tacos – pickled onions, salsa verde (2 stk. 65 kr.), Cauliflower – cashew, chili oil, citrus (75. kr.), Butternut squash – XO sauce, onion, peanuts (75 kr.) og Fries – herbs, parmesan, mayo (75 kr.). Alt – undtagen butternut squash – var super lækkert og velsmagende. Butternut squash elsker jeg ellers, men deres version af det var noget kedeligt – det manglede smag/krydring. Men så var det jo godt, at alt det andet var så lækkert – især blomkålen. Deres guacamole var nok noget af det bedste, jeg nogensinde har fået – MUMS. Til maden snuppede jeg en Tecate (45 kr.), som er en mexicansk øl, som jeg har fået før, og som jeg synes er god. Men selvfølgelig kunne vi da ikke gå hjem uden også lige at dele en pitcher. Og det måtte da bare være Dark‘N’Stormy – rum, lime, angostura, ginger beer (275 kr.). Virkelig god Dark‘N’Stormy. Og på trods af et par uheldige episoder med servicen, så er det ikke sidste gang, jeg er på Condesa. Jeg skal helt sikkert forbi i det nye år. Og måske der også skal danses næste gang 😉
Condesa – Bar & Spiseri

Et par af mine gamle favoritter, som nok snart må på pension, mine Puma COURT STAR var med i byen den aften. Jeg har gået så meget med de sneakers, at jeg har måtte købe et par nye, som ligner dem vildt meget – det er bare Basket-versionen. Hvide sneakers går bare aldrig af mode.
Puma