La Neta – autentisk, mexicansk gademad på Nørrebro

la neta

Jeg fik endelig prøvet Mikkellers La Neta – et taqueria på Nørrebro. Nu er jeg ikke den store fan af Mikkellers øl, som så mange andre, men jeg er kæmpe fan af mexicansk mad. Så La Neta skulle testes. Heldigvis gik jeg ikke skuffet derfra. Og Mikkellers La Sirenita øl var faktisk ikke så dårlig.

Follow my blog with Bloglovin

La Neta betyder sandheden på mexicansk slang, og Mikkellers mexicanske restaurant på Nørrebro serverer autentisk, mexicansk gademad. Og gør det godt. Hvis jeg boede på Nørrebro, så ville jeg nok være der en gang om ugen. Jeg startede med Guacamole con totopos / Guacamole med majschips og husets øl – La Sirenita. God start – guacamolen var lækker, og husets øl var forbavsende god. Derefter fik jeg en Bistec tacos og en Campechana tacos grande. Bistec er en lille majstortilla med grillet oksekød. Og Campechana er en stor hvedetortilla med marineret svine- og oksekød med smeltet ost og guacamole. Noget, jeg er tosset med, er deres salsa station – overfor baren i midten af lokalet. Ved salsa stationen kan man selv bestemme hvor meget hakket løg, hakket koriander eller salsa (3 forskellige slags), man vil have på sin mad. Og du kan gå ligeså mange gange, du har lyst. Salsaerne havde styrke 1 chili, 2 chili og 3 chili – jeg valgte salsaen med 1 chili. Skulle salsa 1, 2, eller 3 ikke være nok, så står der på alle borde flasker med flere stærke saucer. Så du kan få din tacos ligeså stærk, som du vil.

Den kvadratiske hvide klinke fliser på La Netas facade går igen indenfor, hvor de er at finde på væggene samt ved disken til venstre for indgangen. På nogle af væggene er de hvide klinker sammensat med en græsgrøn farve og en postkasserød kant eller en koboltblå væg med en solgul kant. Masser af pangfarver i indretningen. Selv på toilettet hvor væggene er belagt med bittesmå mørkegrønne mosaik fliser. I baren – i midten af lokalet – er disken også belagt med hvide klinker, og man sidder på nogle solgule barstole. De samme solgule barstole går igen ved vinduespladserne. Over klinkedisken hænger der store glødepærer ned fra loftet i tykke reb. Og der hænger planter ned fra loftet hen over baren. Ret cool bar. La Neta er større end jeg lige troede, når jeg så restauranten udefra. Masser siddepladser før baren, ved baren og bag baren på langborde/-bænke og orangerøde klapsammen stole og firkantet borde. Da jeg kom lidt i seks, var der ikke mange mennesker – men med et var der fuldt pakket. La Neta er blevet super populært – og jeg forstår det godt. Jeg er fan, og jeg vender helt sikkert tilbage.
La Neta

Med mig på Nørrebro var mine sort/hvide Adidas X_PLR, som jeg købte i Krakow sidste år. Ikke dem jeg går mest med men virkelig en behagelig model, som sidder godt på foden. Jeg må gå noget mere med dem i 2018.
Adidas

Sliders på Vesterbro

sliders

I sidste uge – efter en tur hos frisøren – smuttede jeg forbi Sliders, som nu også er at finde på Vesterbro. Der er meget længe siden, jeg har besøgt Sliders på Nørrebro – men jeg husker deres klaver, som man kan sidde og spise ved. Fedt touch. Så mine forventninger til indretningen på Vestebro var høje. Heldigvis blev de indfriet.

Follow my blog with Bloglovin

Super cool og stylet indretning – jeg er mega fan. Sliders ligger på et hjørnet af Istedgade og Flensborggade, og hele vejen rundt om hjørnet er der vinduer og siddepladser ved alle vinduerne på nogle fede designer barstole i mørkt træ og med sorte lædersæder. Nogle cool, cylinderformet loftlamper hænger ned over den sorte glas bordplade ved alle vinduespladser. Bagerst i lokalet er der en væg, som ligner den er beklædt med grønt græs, hvorpå der står Sliders i hvidt neonrør. Ved den grønne væg er der to højborde med dertilhørende barstole. I resten af lokalet er der 3 langborde med mørke glas bordplader og dertilhørende lange bænke med mørkegrønt læderbetræk. Det er korteste af de 3 borde står op ad en ret cool “plantevæg”, som er ved siden af baren. Denne “plantevæg” består af lyse brædder halvvejs op, og over brædderne er der så en hvid reol med en masse rum, hvor der står grønne planter hist og pist. En fed detalje som jeg er ret vild med. Det er efter min mening den mest stylet burgerrestaurant i København.

At der er tænkt på detaljerne, ser man også, når man får serveret sine sliders. Det er ikke bare en kedelig bakke, men en über cool bakke med høje kanter hvor der står Sliders på siden. Maden, de berygtede mini burgere også kaldet sliders, er god – rigtig god. Jeg valgte et meal deal med 3 sliders og en gang fries med mayo samt Sliders egen øl. Deres fries og mayo var spot on, og det samme var 2 ud af de 3 sliders. Jeg var ikke så tosset med månedens slider – Panko paneret mørksej, brændt hvidkål vendt med olivenolie og citron, frisk tomat, toppet med chiliremoulade. Den smagte for meget af fisk efter min smag. Men Decadent Dane (Flammegrillet bøf af hakket oksekød, smeltet vesterhavsost, karamelliserede løg og syltet æble) og Crispy Oriental Variety (Svin braiseret i kokosmælk, sesamolie, citrongræs og hvidløg, salat af mynte, frisk chili og koriander, toppet med knuste flæskesvær og gomamayonaise) var begge virkelige lækre.

Jeg vender helt sikkert tilbage til Sliders på Vesterbro en anden pga. maden men ligeså meget pga. den gode service. Betjeningen var imødekommende og venlig – noget som desværre ikke er en selvfølge i København. Men også der gør Sliders det godt. Hvis du ikke har prøvet Sliders endnu, så kan du godt se at komme afsted. Og tag gerne mig med.
Sliders

Dagens sneakers var mine Nike Internationalist – Binary Blue/Stadium Green-Oatmeal-Sail, som jeg købte i Paris sidste år. Desværre har jeg ikke fået gået så meget med dem i 2017, så det må jeg gøre noget ved i 2018.
Nike

Helsinki – olet kaunis

helsinki

Til dem der ligesom mig ikke forstår skide meget finsk, så står der ovenfor “Helsinki – du er skøn”. For det var byen virkelig på trods af det grå vejr. Udover at jeg havde hørt Helsinki havde gode restauranter, og menneskerne kunne være lidt skøre – så havde jeg ikke de store forventninger til byen. Det vidste sig, den havde masser af gode restauranter/caféer – og jeg stødte på en enkel halvskør finne. Ikke dårligt. Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage, når det er lidt varmere, og solen titter frem – så vil byen kun blive endnu mere charmerende. Det er jeg sikker på.

Follow my blog with Bloglovin

Clarion Hotel Helsinki
Det var en kort weekendtur – fredag eftermiddag til søndag aften – hvor vi boede på et super cool hotel, Clarion Hotel Helsinki. Placeret lige ved havnen og med 4 glaselevatorer var der en fantastisk udsigt over Helsinki op til 15. etage, hvor mit værelse lå – lige under deres cool skyroom/skybar. Og selvfølgelig – har jeg lyst til at sige – var der også en lille pool på tagterrassen med dertilhørende sauna indenfor. Pool – under åben himmel og med dalende sne – samt sauna blev testet søndag morgen. Det kunne jeg godt starte hver søndag med. Jeg kan klart anbefale Clarion Hotel Helsinki.

I Helsinki var der både metro og sporvogne samt selvfølgelig busser, så det var nemt at komme rundt i byen. Samtidig var det super nemt at komme fra lufthavnen til Helsinki Hovedbanegård med tog – det tog ca. 30 min. Vi brugte dog kun den offentlige transport, da vi skulle frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. Resten af tiden gik vi rundt i byen, som jeg klart foretrækker. Og Helsinki er ikke større end man kan gå rundt i den. Noget vi ret hurtigt fandt ud af var, hvor gode finnerne var til engelsk. Vi blev ofte modtaget med et eller andet (uforståeligt) på finsk. Men da de så fandt ud af, at vi overhovedet intet forstod, så slog de over i perfekt engelsk. Noget anderledes end når jeg er i Barcelona og Berlin.

Café Bar No. 9 og Bier Bier
Helsinki bød på masser af god mad. Fredag aften – efter vi havde pakket ud – fandt vi frem til Café Bar No. 9, hvor vi noget lækkert mad og en god finsk lager fadøl. Faktisk fik vi to hver – de smagte godt 🙂 Super populært og hyggeligt sted med en varieret menu – jeg snuppede en wokret – SATAY (Sliced sirloin steak and vegetables in a coconut milky peanut sauce; 10 €). Jeg kunne sagtens se dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Helsinki. Efter vi havde fået lidt mad i maven, gik vi den korte vej over til Bier Bier – en super cool ølbar. Hyggelig vibe og indretning med mørke vægge, forskellige sofaer, gamle træborde og stole – der kan man hurtig snuppe et par øl. Begge steder ligger i Helsinki Design District, som er placeret midt i centrum.

Helsinki offers an ideal place to get to know Finnish design and to buy top-class Finnish design products. Located in the centre of Helsinki, the Design District Helsinki is an area full of design and antique shops, fashion stores, museums, art galleries, restaurants and showrooms. Here you can find the most interesting names, classics, trend-setters and so much more.

Papershop og R-Collection
To cool butikker i Helsinki Design District, som vi var forbi om lørdagen, er Papershop og R-Collection. Jeg elsker butikker som Papershop, som har flotte postkort, papir, blokke, tegninger m.m. Denne gang gik jeg tomhændet derfra, men jeg skal forbi igen næste gang, jeg er i Helsinki. Det samme gør sig gældende for R-Collection, som er et familieejet finsk brand, der laver noget virkelig cool tøj og accessories. Vi stødte på flere second hand butikker, og jeg måtte ind i en af dem for at tjekke, om de havde nogle cool t-shirts. No luck. Er du til second hand butikker, så tænk på Helsinki næste gang du skal ud og rejse.

helsinki

Juuri og Birri
Juuri – endnu en lækker restaurant i Helsinki Design District – havde vi booket bord på lørdag aften, hvor vi skulle prøve deres specialitet – deres sapas. Finske tapas. Eller som de selv beskriver det – Juuri’s bite-sized tastes that draw their influence from local food tradition. Forventningen til maden var høj fra min side fra starten af, da menuen lød virkelig lækker – og heldigvis skuffede den ikke. Faktisk var deres sapas virkelig lækre. Og deres hjemmelavet brød (3 forskellige slags) samt hjemmelavet smør – mums. Vi delte 7 forskellige sapas – Rainbow trout with cabbage and horseradish, Burbot with potato, Cabbage with sour cream, Finncattle milk with beetroot, Peas with marjoram, Lamb with cucumber og Finncattle beef with celeriac. Skulle jeg vælge en favorit, så må jeg sige, at deres regnbueørred med kål og peberrod var virkelig fantastisk. Jeg vil klart anbefale, at du smutter forbi Juuri, hvis du nogensinde er i Helsinki. Og bed gerne om en plads i deres hyggelige kælder. Lørdag aften – efter alt den lækre mad på Juuri – sluttede vi af med en øl på den über cool brewpub Birri. En ølpub som også serverer god mad. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at prøve maden på Birri sammen med noget af deres gode øl. For en øl-elsker og mad-elsker som mig, så er Helsinki virkelig the place to be.

Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee
Jeg havde læst mig til, at Kallio kvarteret skulle være super cool med gode madsteder og kaffebarer – vi nåede to af dem om lørdagen. Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee. På den lyse og stilrene café Ipi Kulmakuppila serverer de en lækker brunch hver lørdag fra 11-15, så den hoppede vi på. I Helsinki er de rigtig gode til at tænke på vegetarerne, så der er stort set altid en vegetar mulighed (eller flere) på menuen. Det samme gjorde sig gældende for brunchen på Ipi Kulmakuppila. Cool sted – jeg var især tosset med deres solgule toilet. Desværre blev det kun til en kaffe to-go hos Good Life Coffee – en lille, virkelig hyggelig kaffebar med deres helt egen stil. Der skal jeg tilbage til – og ikke kun fordi kaffen var rigtig god. Jeg var tosset med deres indretning, og dette ville være min kaffebar, hvis jeg boede i Helsinki. I Kallio kvarteret ligger der også Hakaniemi Market Hall, som vi havde glædet os til at besøge. Desværre er de lige nu i gang med at renovere torvehallerne, så boderne er flyttet ind i midlertidige og ret så kedelige lokaler på torvet. Jeg glæder mig til at se de nyrenoveret torvehaller. Heldigvis er der også Old Market Hall ved havnen, og som navnet antyder, så er det det ældste marked i Helsinki. Super hyggeligt og skulle du have lyst, så kan du prøve alverdens ting rensdyr – reindeer snack, reindeer jerky, reindeer chips and so on. Jeg hoppede pænt over. Denne gang.

helsinki

Skiffer
Inden vi vendte snuden hjem mod DK, så nåede vi lige frokost hos Skiffer – en lille hyggelig restaurant, som laver rigtige gode (og store) pizzaer. Jeg havde hørt om dem hjemmefra, men der var ingen ledige borde, da vi prøvede at gå forbi fredag aften. Er man under 6 mennesker, kan man ikke booke borde – så må man tage en chance. Heldigvis var vi de første ved restauranten, da de åbnede kl. 13 om søndagen – så denne gang var der et bord til os. Jeg snuppede deres Perry Light pizza med brie, pære, pecannødder, græskarkerner og citrusmarineret ruccola. Virkelig god men også virkelig stor – så jeg kunne ikke spise op. Er du til en god pizza, så skal du forbi Skiffer. Der er rigtig mange grunde til at tage til Helsinki – maden, øllet, vandet lige omkring en, sporvogne (så charmerende), gode kaffebarer, sauna etc. Så tænk lige på Helsinki næste gang du skal ud og rejse – jeg vender helt sikkert tilbage, når det bliver lidt varmere.

Mine Reebok Classic Leather – white/gum – var med mig i Helsinki. Dem og mine splinternye Timberland for det var noget koldere end i DK. Det er ikke optimalt at gå med hvide sneakers om vinteren, men de er bare fede.
Reebok

Malmö – min älskning

malmø

Årets sidste tur ud over de danske grænser blev en weekend getaway til skønne Malmø, som næsten ikke kan betegnes som udlandet – jeg kommer hurtigere til Malmø end min hjemby Køge. Plus der er altid virkelig mange danskere. Jeg troede ikke, at jeg ville nå Malmø inden årsskiftet. Men da der på hotels.com dukkede et tilbud op på 1 overnatning på MJ’s – et hotel jeg har villet prøve et stykke tid – så slog jeg sgu til. Lidt forkælelse inden juleræset virkelig sætter ind.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg kan sige med det samme, at jeg skal helt sikkert tilbage til MJ’s i 2018. Udover Casa Boney i Barcelona så er det nok det cooleste hotel, jeg har boet på. Total gennemført stil hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer, såsom mønstret på deres forskellige glas. Flamingoen er lidt af et tema på MJ’s, hvor de bl.a. har en stor lyserød stol lavet af bittesmå flamingoer. Der står små flamingoer ved deres gamle lamper, og i det mønstret gulvtæppe på etagerne er der også flamingoer. Dette hotel er jo enhver bloggers drøm – især flamingo stolen 🙂

Når man træder ind på MJ’s, træder man lige ind i deres über cool hotelbar, hvor der ligesom med alt andet er tænkt på detaljerne. Mørk mønstret marmor bordplade i baren, barudstyr i guld, lys lilla barstole med blomstermønstret ryglæn, antikke lamper med blomstermønstret lampeskærme, store mørkegrønne samt dyremønstret sofaer – total cozy og kitch på samme tid. Inde midt i hotellet ligger der en indendørs gårdhave, som samtidig fungerer som deres restaurant. Man er omgivet af træer og blomster og sidder på havemøbler med masser af store, bløde puder. Så hyggeligt. Går man igennem gårdhaven, ligger der endnu en cool bar inde bagved med en lys mønstret marmorbordplade og et glasloft belagt med lyserøde roser. Det er svært at beskrive hvor gennemført MJ’s stil er – den skal simpelthen opleves. Og når ja – så var der karbad på mit dejlige dobbeltværelse. Så du kan bande på, at jeg sluttede lørdagen af med at varmt boblebad. Inden jeg slængede mig i den store king-size seng. Husk at forkæle dig selv 🙂

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har været i Malmø – men jeg prøver at besøge et nyt sted, hver gang jeg er derovre. Denne weekend var heller ikke en undtagelse. Min frisørveninde havde anbefalet Cafe No. 6 – en hyggelig lille kaffebar, som serverer søde sager og en let frokost. Super imødekommende service, lækker og simpel mad og god kaffe. Jeg vender helt sikkert tilbage til sommer og drikker en kop kaffe i den lille tilhørende have, som ligger overfor caféen. Et andet sted, som min veninde havde anbefalet mig – og som utroligt nok var gået min næse forbi, var Malmö Saluhall. Man kan vel bedst beskrive det som en mindre version af Torvehallerne i København. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så er det “ETT HIMMELRIKE FÖR MATÄLSKARE”. Og der var også nogle indbydende boder. Jeg fik ikke lige testet noget af maden, men det skal jeg helt sikkert tilbage og gøre i det nye år.

Malmö har nu også fået deres egen Grandpa – en super fed livsstilsbutik, som fokuserer på trendy mode og stilren indretning. De har nogle virkelig cool ting til hjemmet eller klædeskabet. Jeg kom til at købe et par gule Hestra handsker i Grandpa samt en guidebog – de har så mange fede ting. De har 3 butikker i Sverige – Stockholm, Göteborg og Malmö. Så nu mangler jeg kun at besøge deres butik i Stockholm – måske det bliver i 2018 🙂 Jeg anbefaler dig at kigge forbi Grandpa næste gang, du er i Malmö. I dare you to not find something you want.

Er du til fedt designertøj og cool sneakers, så skal du også forbi Aplace, som ligger tæt ved Davidshallstorg. Selvom jeg ikke er den, som ejer en masse designertøj, så plejer jeg altid lige at svinge forbi Aplace. Det kunne jo være, jeg fandt noget, jeg bare ikke kunne leve uden. Tæt på Aplace – på Södra Förstadsgatan – er der kommet en ret fed sneakershop, som hedder STASP. Helt klart et besøg værd hvis du er til sneakers. Og jeg mener – hvem er ikke det i dag 🙂

Jeg havde tænkt mig at prøve at få bord på Bastard – en super populær restaurant – lørdag aften, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men så var det jo godt, at der lå en hyggelig vinbar L’Enoteca lidt længere nede ad gaden. Hylderne bag den lange bar var spækket med vin, og den vinkyndige bag baren lod mig smage på nogle gode hvidvine, som ville passe til min risotto. L’Enoteca skal jeg forbi en anden gang, for jeg skal smage deres tapasbræt og selvfølgelig drikke en masse god vin.

Med mig i Malmö denne weekend inden juleaften var mine Reebok Classic Leather – white/gum. Jeg er virkelig glad for disse klassiske hvide Reebok, som jeg købte på min fødselsdagstur i Barcelona. I Malmö kom jeg også til at købe et par sneakers – dem ser du helt sikkert på bloggen i det nye år.
Reebok

GLÆDELIG JUL

Blaabjerg & Madsen – mit kaffefix i løbet af arbejdsdagen

blaabjerg madsen

Jeg elsker at bo på Frederiksberg, men det vrimler ikke ligefrem med gode steder – som det gør på Vesterbro og Nørrebro. Dog er jeg utrolig glad for, at Blaabjerg & Madsen åbnede på Godthåbsvej i 2015 – en burger- og slowjuicecafé, hvor du kan få kvalitetsburger, slowjuice og kaffe. Alt laves fra bunden af gode råvarer.

Follow my blog with Bloglovin

Nu er jeg jo tosset med kaffe, og maskine kaffen på mit arbejde er altså ikke den bedste. Så min gode kop kaffe i løbet af arbejdsdagen bliver købt hos Blaabjerg, da den stort set ligger lige rundt om hjørnet fra min arbejdsplads. Niiice. Og lidt dyrt. Men de har et kaffekort til 250 kr., hvor du får 10 kopper kaffe – og man betaler ikke ekstra for f.eks. havremælk, som jeg er blevet lidt tosset med. Blaabjerg & Madsen startede på Frederiksberg, men de har nu også fået en café på Vesterbro – jeg har besøgt begge steder. Det, som går igen, er den hyggelige og rustikke indretning og gode service.

I caféen på Frederiksberg har jeg udover deres kaffe testet deres vegetarburger samt deres B&M burger med fries og bearnaisemayo. Begge burgere var super lækre, og det samme var deres fries. Bearnaisemayoen er noget sødere end den Jagger serverer, men den er stadig god – bare anderledes. Det er ikke de største burgere. Så er man en fuldvoksen mand, ved jeg ikke, om man bliver helt mæt. Nu er jeg heldigvis ikke en fuldvoksen mand, så burger størrelsen passer fint til mig 🙂 Indretningen på Frederiksberg er som sagt hyggelig og rustik, og træ/brædder går igen i hele caféen fra deres borde, til deres vægge samt på deres diskfront, som er en del af en gammel dør. Der er ikke mange siddepladser på Frederiksberg, men de har udnyttet pladsen på bedste vis med små borde, et højbord midt i caféen samt et par siddepladser ved det ene vindue. Har man lyst til at spille et brætspil, mens man er der, så er der også mulighed for det.

Fordi jeg nærmest dagligt er i Frederiksberg caféen, så kender de mig nu der – Vesterbro ligger lidt længere væk. Derfor var det en weekend, jeg var forbi og teste deres bolle med smør og ost. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har trådt ind i caféen på Frederiksberg, og der har duftet af nybagte boller. Mmmm. Og de skuffede heldigvis ikke – man kan godt smage, at de er lavet fra bunden med gode råvarer. Og juicen, jeg fik til, var også rigtig god. Har man lyst, så kan man også købe et juicekort. Caféen på Vesterbro er lidt større end den på Frederiksberg, men de køre den samme hyggelige stil videre med træ/brædder. Og så er der også en gammel sofa med et sofabord til.

Jeg vil helt klart anbefale dig at besøge Blaabjerg & Madsen, hvis du kommer forbi en af de to caféer. For som jeg nævnte tidligere, så laver de god kaffe, burgere, juice – og så er servicen altid smilende og imødekommende. Og det får man desværre ikke alle steder i København.
Blaabjerg & Madsen

Med mig på Blaabjerg & Madsen – en af gangene – var mine Converse® Chuck Taylor All Star (white), som jeg købte i L.A. i sommers. Denne klassiske Converse går bare aldrig af mode, og jeg glæder mig til at gå en hel del mere med dem i det nye år.
Converse

OLIOLI = GLÆDE

olioli

Danmark har fået den første poke bar, OLIOLI – og den ligger på Frederiksberg. Fantastisk. OLIOLI betyder glæde på hawaiiansk, og det er glæde i en bowl.

Poke (Hawaiian for “to section” or “to slice or cut”[1]) is a raw fish salad served as an appetizer in Hawaiian cuisine, and sometimes as a main course.

Jeg går ofte på Gammel Kongevej, så jeg havde godt lagt mærke til, at der skete noget i nr. 169. Så i weekenden – på en flot efterårs lørdag – smuttede jeg forbi OLIOLI til en gang sen frokost. Nu er det et meget lille sted med 14 siddepladser, så du er på ingen måde garanteret en plads. Også selvom man kun kommer en person. Jeg var dog heldig og få en plads på trods af travlhed.

Follow my blog with Bloglovin

OLIOLIs koncept fusionerer den originale serveringsform i poke bowls fra Hawaii med ingredienser og smag fra Asien, hvor begge ejere har rødder. På menuen optræder seks komplette signature bowls kaldet ”The Standards” – jeg valgte deres lille Salmon Poke (Salmon, White rice, Goma dressing, Edamame, Radish, Broccoli, Pineapple, Avocado – 95 kr.) sammen med en Green Spin (Apple, Pineapple, Lemon, Spinach – 32 kr.). De fem andre signature bowls er med henholdsvis tun, rejer, and, kammusling og tofu. Men du kan også konstruere din egen bowl. Min Salmon Poke bowl var super lækker – især deres goma dressing. Og Green Spin juicen var dejlig frisk. Ikke sidste gang jeg spiser på OLIOLI – jeg må jo igennem “The Standards”.

Lokalet er som sagt ikke super stort – der er to små borde ved vinduespartiet samt et aflangt bord og et lille hjørne med en bænk og et par små borde. Jeg var heldig at få det hyggelige hjørne ved bagvæggen. Der er ikke meget på de lysegrå og lyseblå vægge – kun nogle hjemmelavet hylder med planter samt højtaler på. Og så er der selvfølgelig det super fede neon pink “Joy” skilt på den lyseblå væg ved madmontren. I want one of those. Cool og minimalistisk indretning – som jeg sætter pris på. I will be back.
OLIOLI

Denne flotte efterårsdag havde jeg mine nye adidas Originals FLASHBACK (white/core black) sneakers. Vinteren er lige rundt om hjørnet, så hvorfor købte jeg hvide sneakers? Fordi de bare var så pisse fede, og så er de samtidig super behagelige at have på. Så det våde vintervejr må godt vente lidt endnu, så jeg kan få gået lidt mere med mine nye sneakers.
Adidas

Barcelona – need I say more?

barcelona

Igen blev jeg mindet om, hvorfor jeg skal tage til Barcelona omkring min fødselsdag – fantastisk vejr (22-24 grader) var det hele min fødselsdagsweekend. Barcelona is the gift that keeps on giving. Hvis du kender lidt til mig, så ved du, at jeg er super glad for Barcelona – det er snart svært at holde styr på, hvor mange gange jeg har besøgt denne skønne by. Men det må være 8-10 gange.

Follow my blog with Bloglovin

Før denne tur havde der været store demonstrationer samt uroligheder, så jeg var en anelse spændt på, hvad jeg kom ned til. Umiddelbart var der ikke noget at mærke, før lørdagen hvor jeg skulle ud til Camp Nou og se Barcelona mod Malaga. Inden jeg tog mod stadion, havde jeg lagt mærke til en masse helikoptere, som kredsede over mit hotel – så jeg tænkte, at der nok skete et eller andet omkring Plaça de Catalunya. Og det må man sige, der gjorde. En kæmpe demonstration var i fuld gang, da jeg gik mod metroen. Dagen efter fandt jeg ud af, at der havde været 200.000 mennesker på gaden. På Camp Nou fornemmede man også, alle de følelser der er i spil omkring Barcelonas løsrivelse. Masser af sange, tilråb og catalanske flag. Barcelona vandt 2-0, så jeg var glad – en ekstra fødselsdagsgave.

Nu hvor jeg har været i Barcelona så mange gange, prøver jeg altid at teste nogle nye steder. Samtidig med at jeg genser nogle favoritter. En af disse favoritter er den familieejet El Xampanyet – den lille tapasbar der er opkaldt efter den hjemmelavet mousserende vin, de serverer. Og som jeg kommer for at nyde, hver gang jeg er i Barcelona. Det gjorde jeg også på min fødselsdag den 20. oktober. Udover den hjemmelavet mousserende vin, så serverer de simple men lækre råvarer. De lokale bruger det til lidt let, inden de tager videre på en restaurant – jeg kan sagtens spise mig mæt i den lille tapasbar. Du kan regne med, at stedet er pakket – men der er altid plads til lidt flere. Det opmærksomme (og sjove) personale bag baren, skal nok finde en plads til dig – stående eller siddende. Så snyd ikke dig selv for at besøg hos El Xampanyet næste gang, du er i Barcelona.

Casa Bonay

Et nyt sted, jeg besøgte, var det hotel, som jeg boede på. Normalt bor jeg på Banys Orientals i Born kvarteret, som ligger tæt på en anden favorit – kaffebaren Cafés El Magnífico. Men da Banys var fuldt booket, måtte jeg finde et andet sted – det blev Casa Bonay. Og lad mig sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg besøger det hotel. Helt klart det cooleste hotel jeg nogensinde har boet på. Og så havde de den fedeste tagterrasse, som jeg nød dagligt. Indretningen på hotellet var spot on, og servicen var i top. Da jeg ankom om fredagen – på min fødselsdag – blev jeg taget fantastisk imod af den brasilianske receptionist. Da hun fandt ud af, at jeg havde fødselsdag, fik jeg en af deres cool muleposer. Virkelig god stil. Casa Bonay er mere end bare et hotel – Casa Bonay er også en kaffebar i form af Satan’s Coffee Corner, en Southeast Asian restaurant i form af Elephant, Crocodile, Monkey samt en tapas bar i form af Libertine. Jeg var omringet af kaffe, mad/tapas og cocktails – a dream come true.

satan_libertine_monkey-2017

Elephant, Crocodile, Monkey, som serverer virkelig lækker mad i form af asian tapas, spiste jeg på fredag aften – fødselsdagsmiddag. Og maden skuffede på ingen måde – super lækker. Satan’s Coffee Corner startede jeg på hver morgen, inden jeg gik på opdagelse i Barcelona. Jeg havde hørt om Satan’s før, men jeg havde aldrig været forbi – det vil jeg være fremover. They serve a great cup of coffee, which I appreciate. Hvad jeg også sætter pris på er den fede indretningen, som går igen på resten af hotellet – især på Libertine. En super cool tapas bar/lounge, hvor folk kommer og arbejder flere gange om ugen ved et af de to sorte langborde. Eller måske de bare dropper forbi til en kop kaffe i en af deres sofaer eller cocktail i deres bar. I løbet af ugen har de forskellige arrangementer i Libertine, og fredag/lørdag bydes der op til dans/fest i form af musik/DJ’s. Jeg var noget ked af, at jeg skulle rejse hjem tirsdag eftermiddag, for tirsdag aften havde de movienight, hvor de viste en dokumentar på deres projektor og servede øl og tacos. My kind of night. Som du nok fornemmer, så elskede jeg at bo på Casa Bonay, og jeg vender helt sikkert tilbage. The sooner, the better.

flax_federal-2017

Nogle andre nye steder jeg var forbi, var Flax & Kale samt Federal Bar Gothic. To super fede steder som jeg ville besøge ugentligt, hvis jeg boede i Barcelona. Flax & Kale beskriver sig selv som en Healthy Flexitarian Restaurant, og deres motto er – Eat better > Be happier > Live longer. Stort sted med en cool tagterrasse. Jeg prøvede deres savoury pancakes (gluten-free pancakes {almond flour + buckwheat + red quinoa + corn + chinese little onions + turmeric}, boletus, rocket, tomato, picos de gallo, avocado, cashews sour cream, adzuki beans, poached egg) samt en green smoothie (coconut water, coconut milk, kale, melon, apple, spinach, basil, almond butter, linen seed, agave syrup). Virkelig lækker mad – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve mere af deres plantebaseret mad. På Federal Bar Gothic – gemt godt af vejen – fik jeg en avocadomad med et pocheret æg samt en lime/ingefær drik. Desværre havde det pocheret æg fået lidt for meget, men resten af maden samt drikken var lækker. Indretningen på Federal Bar Gothic er super fed – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve deres kaffe.

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg efter mine mange besøg i Barcelona fået nogle favoritter – et par af dem er Bar del Pla og Bar El Born, som jeg nåede forbi. Bar del Pla havde jeg ikke besøgt i et stykke tid, så det var et dejligt gensyn med lidt lækkert tapas og en kold clara (øl + sodavand). Virkelig hyggeligt sted. Bar El Born er en lille finurlige bar med imødekommende personale, hvor jeg enten kommer for at nyde en kop kaffe eller en clara – det blev en clara denne gang sammen med en af deres lækre empanadas med kød. Begge steder kan jeg klart anbefale.

En tur til Barcelona omkring min fødselsdag er blevet en dejlig tradition, som jeg vil holde fast i. Det er virkelig en skøn by – løsrivelse eller ej.

Jeg havde mine hvide Puma Basket Classic samt Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) med mig i Barcelona, men det var kun mine Nike, som kom med retur. Mine Puma’er var godt slidt, så jeg lod dem blive på Casa Bonay. Det betød dog ikke, at jeg ikke kom hjem med to par sneakers. For jeg var så heldig at finde et par hvide Reebok Classic Leather Trainer hos 24 KILATES, en cool sneakershop. Lucky me 🙂
Puma
Nike

ITALO DISCO – super delizioso

italo disco

Kender I det, når en tur hos frisøren ender ud i en pisse hyggelig lille fredag med masser af mad & snak med to gamle veninder fra Køge (af)? Det gør jeg. Og jeg elsker sådanne aftener. Som sagt havde jeg en aftale med min frisør veninde, som har klippet mig since forever. Og pudsigt nok havde min anden veninde, Louise, en tid efter mig. Så da hun var blevet farvet og klippet, og vi havde snakket løs – så var vi blevet sultne. ITALO DISCO blev stedet, som vi indtog. Ikke for at danse men for at spise noget lækkert mad på det moderne trattoria.

Follow my blog with Bloglovin

Det skal siges, at vi ikke var de eneste, som havde fået denne gode idé – der var bl.a. et større selskab lige bag os. ITALO DISCO var pakket denne lille fredag. Og hvad jeg kan forstå på min frisør veninde, Stine, så er restauranten det de fleste aftener. Et meget populært sted. Rightfully so.

På ITALO DISCO – der bl.a. ejes af en fyr, som har en fortid på FAMO restauranterne – kører med én menu på dagen; skiftende hver dag. Denne menu koster kun 375 kr, som er latterligt billigt, når man ser alt den mad man får. Det startede med antipasti, som vil sige 6 små retter (bl.a. andemousse på hjemmelavet crostini, blækspruttesalat og salsiccia med palmekål), hvorefter der kom en mellemret – en fantastisk lækker risotto med artiskokker, en hovedret – en pastaret med kanin ragout og til slut en dessert i form af en hasselnøddekage med zabaione creme. Maden var virkelig lækker – især risottoen var jeg tosset med. Dog kunne jeg godt være sprunget direkte fra risottoen til desserten – pastaretten var ok, men jeg var bare så mæt. Og smagen i pastaretten var ikke lige mig.

ITALO DISCO – et renoveret slagterlokale – er et lille sted med et kvadratisk lokale, hvor du træder ind midt i det hele. Køkkenet er lige foran dig – i hjørnet, og du kan kigge ind til kokkene. Tjenerne står bag disken/baren til højre for dig, hvor du også kan sidde og spise. Cool indretning med små kvadratiske borde med henholdsvis mørkeblå og mørkerøde træbordplader, træstole, hvide klinker på vægge langs disken/baren, store Campari og Aperol flasker står ved de store vinduespartier. Udenfor kan man sidde ved nogle rød borde på orange stole under en solgul markise – love it. Hvad jeg også elsker er deres facade af hvide klinker og de koboltblå vinduesrammer samt dørramme. Og så står der ITALO DISCO med store, sorte bogstaver over markisen – very cool.

Servicen var venlig og mere eller mindre som forventede. Tjenerne fortalte os, hvad der blev serveret – which I like. Især da vi ikke kunne se tavlen med menuen fra, hvor vi sad. Nu var der lige lovlig meget larm i restauranten den dag, vi var forbi pga. det store selskab bag os. Men vi hyggede os alligevel, og jeg vil helt sikkert vende tilbage en anden gang.
ITALO DISCO

Med mig på gaden dag havde jeg mine splinternye hvide Reebok Classic Leather, som jeg købte i Barcelona – en tur jeg nok skal blogge om meget snart. Jeg er tosset med mine nye hvide sneakers – der er bare et eller andet med hvide sneakers, når de er helt nye and crispy white. Og jeg tror ikke på, at jeg er den eneste, som har det på den måde. I see you 😉
Reebok

San Francisco – you still have my heart

San Francisco

Her er anden del af min Californien tur – mine 5 dage i skønne San Francisco. Da jeg backpackede med min veninde i USA i 1999, besøgte vi Honolulu, Los Angeles, Las Vegas, San Francisco, New Orleans, Washington, New York og Miami. Alle fantastiske byer på hver sin måde, men San Francisco gjorde bare det største indtryk på mig dengang – og byen skuffede heller ikke denne gang. Jeg elsker at gå rundt i de byer, som jeg besøger – og modsat L.A. så kan man gå rundt i San Francisco. And boy did I do that. Big time. Mandag gik jeg 26 km, tirsdag 28 km, onsdag 25 km og torsdag 24 km. Man ser bare en by på en anden måde, når man går rundt i den.

Inden jeg fortæller dig mere om min tur til San Francisco, så vil jeg lige fortælle dig om noget, som jeg generelt skulle vænne mig til i USA. Komplimenterne. Nu er jeg i forvejen ikke den bedste til at modtage komplimenter – not that I mind 🙂 Men jeg fik flere komplimenter af totalt fremmede såsom “I like your accent”, “I love your shirt” og “cool hair” – og det er ikke noget, som jeg er vant til i DK. Måske det var noget, vi skulle gøre mere herhjemme. For selvom det kan virke lidt overfladisk ligesom deres “Hey, how are you doing?”, så synes jeg, det er klart federe med en kompliment (I see you) istedet for at ignorere hinanden (I don’t see you) – som vi kan være lidt for gode til herhjemme. Så man kan sige, at jeg blev lidt mere opmærksom på mine omgivelser, mens jeg var i USA – for jeg ville ikke virke uhøflig og ikke sige noget, fordi jeg ikke registrerede en kompliment. Så næste gang du støder på en med en super cool skjorte eller de fedeste sneakers – tell them.

Ligesom jeg i L.A. havde set alle de turist ting, man skal se – så havde jeg det lidt på samme måde med San Francisco. Jeg har taget den guided tour på Alcatraz (kan anbefales), set Golden Gate Bridge fra flere vinkler og kørt over den, kørt rundt i the Bay Area, besøgt universitetsbyen Berkeley, kørt med Cable Cars, set og kørt ned af Lombard Streets korte strækning med de mange hårnålesving, hængt ud i Golden Gate Bridge Park, set Fisherman’s Wharf og de mange søløver ved Pier 39, Painted Ladies ved Alamo Square – de 6 huse fra Full House introen. Hvis du var barn i 90’erne, så ved du, hvilke huse jeg snakker om 😉 Så jeg ville se noget andet denne gang. Den eneste ting, jeg bare måtte gøre igen var Cable Cars. Det skal du prøve, hvis/når du besøger San Francisco – det er en unik oplevelse. Også selvom der kan være en lang kø – især hvis du står på ved Fisherman’s Wharf.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg boede i Lower Haight kvarteret – 20 meter fra Haight Street – hos Joseph, som jeg havde fundet via AirBnb. Det var ikke meget, vi så til hinanden, for jeg var på farten det meste af dagen – jeg skulle bare have et sted at sove. Der er mange hjemløse i San Francisco. Så jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke skulle bo på hotel, da det er omkring dem, at mange hjemløse holder til. Jeg vidste, at det var omkring Haight, Mission og Castro, jeg ville bo – og hvor jeg endte var i gåafstand til disse. Perfekt. Joseph var sød til at anbefale nogle steder bl.a. området ved Octavia Street mellem Hays Street og Fell Street, hvor der bl.a. var en lille park. Det var ved denne park, jeg den første dag fandt Biergarten – selvfølgelig, tænker du sikkert, fandt jeg som det første frem til en Biergarten. A girl’s gotta eat & drink 😉 Denne beer garden bestod af 2 container, hvor du bestilte din mad/øl og den derefter blev serveret fra og en masse aflange bænke og borde. Jeg var der til frokosttid, men jeg kan lige forestille mig, hvor hyggeligt der er om aftenen med lyskæderne, der hang hen over bænkene og bordene. Min bestilling var en Schneider Weisse (immer gut) samt portobello sliders (grilled portobello mushrooms with goat cheese, olive oil, parsley gremolata and arugula on challah buns). Der var en lille misforståelse ved bestillingen, så jeg fik 4 sliders – jeg regnede med 2. But hey – it’s all good. Der blev ikke brug for en doogie bag. På Hays Street – mellem Laguna Street og Gough Street – var der en masse fede butikker samt madsteder. Jeg var bl.a. forbi sneakershoppen Undefeated. Et område jeg klart kan anbefale.

Lige rundt om hjørnet, fra hvor jeg boede, lå Kate’s Kitchen på Haight Street – et sted Joseph anbefalede til morgenmad. Så det måtte jeg prøve – faktisk spiste jeg der to morgener. Maden var meget amerikansk med masser af fedt (i nogle retter) og store buttermilk pancakes. Faktisk var pandekagerne huge – på størrelse med en middagstallerken. Så jeg er glad for, at jeg kun bestilte 2 med en klat smør på toppen og maple syrup på siden. Super venlig service samt rimelige S.F. priser, og maden var god. Cool indretning med bl.a. rød/hvid ternet voksduge samt en cool mural af USA på en mørke blå væg. Jeg forstår godt, hvorfor Kate’s Kitchen er en favorit blandt de lokale og turister.

Nu hvor jeg var så tæt på Haight Street, så var jeg selvfølgelig en hel del på den gade samt i Haight Ashbury-kvarteret, der er kendt som hippi-kvarteret. Et super charmerende kvarter som også har flere sneakershops, så dem var jeg selvfølgelig forbi – den der havde flest og de fedeste sneakers var Nice Kicks. Der var også en virkelig cool sokke butik – Sockshop. På Haight Street kan jeg også anbefale det über cool sted – Black Sands Brewery. Gode øl, lækker mad og en super cool indretning. Et lille sjovt sted på Haight Street er Rosamunde Sausage Grill, hvor man kan få nogle gode pølser. And who doesn’t like a good sausage? 😉 Nogle af pølserne på menuen er beer sausage, nuernberger bratwurst, chicken habanero, merguez og wild boar – sidstnævnte er en af de mest populære. Super sted at snuppe lidt hurtigt mad.

På Haight Street stødte jeg også på kaffebaren Ritual Coffee Roasters, som lavede en virkelig god kop kaffe og havde en simpel men cool indretning. Eneste minus var, at der intet wifi var – som gik igen flere steder i S.F. Men måske er det egentlig et plus, for så har man ikke snuden i sin Mac eller iPhone. En anden kaffebar, jeg fandt, var Flywheel Coffee Roasters, som ligger for enden af Haight Street overfor Golden Gate Park. Der var wifi, for alle sad med deres snuder i en Mac – jeg valgte at læse en bog istedet. Den kaffebar, hvor jeg fik den bedste kop kaffe, var på Blue Bottle Coffee. Virkelig superb kaffe. De havde bl.a. en lille biks i Ferry Building Marketplace, som var noget nyt for mig – og endnu et sted som Joseph havde anbefalet. En virkelig fed bygning med nogle lækre boder (mad, kaffe m.m.) lige ved vandet. What’s not to like?

Noget af det, som jeg elsker ved San Francisco, er netop, at man er så tæt på havet – og jeg var forbi mindst en gang om dagen. Der er bare noget fantastisk ved at sidde og kigge ud over havet – og det gør selvfølgelig ikke noget, hvis udsigten er Golden Gate Bridge og Alcatraz. Fuldstændig fantastisk. Noget andet, som jeg elsker, er mexicansk mad – more specific tacos. Joseph havde anbefalet mig at prøve Tacolicious på Valencia Street, og igen var han spot on – fantastisk sted. Jeg fik deres house beer crafted lager (santa monica, california), som var super, sammen med en fantastisk lækker starter – pescadillas (tuna confit, avocado salsa, lettuce, crema, pickled red onions, cotija cheese). Off to a good start, but then I make the rookie mistake. Til de to tacos, jeg derefter fik serveret (baja-style pacific cod + chicken chile verde) vil jeg prøve nogle marineret rødløg – de kan da ikke være så stærke. Øhh jo – det var de så. Sindssyg stærke da de var marineret med en orange chili. Så jeg kunne så ikke spise/smage mere efter det. Jeg har vidst en revanche til gode næste gang, jeg er i San Francisco. Valencia Street var en super cool gade med en masse små, fede butikker og lækre madsteder bl.a. Foodhall på hjørnet af 16th Street og Valencia Street. Selvfølgelig var der også en fed sneakershop – Shoe Biz – hvor jeg desværre måtte gå tomhændet fra. Jeg elsker street art, og det er der masser af i San Francisco bl.a. i Clarion Alley – en sidegade til Valencia Street. Hvis du er i San Francisco, så skal du udforske noget af det fantastiske street art, der er rundt omkring i byen.

Det er vidst ikke til at skjule, at jeg stadig er head over heals in love with San Francisco. Som overskriften siger “you still have my heart”. Jeg fik set en masse de 5 dage, jeg havde i the City by the Bay – men jeg nåede slet ikke alle de ting, som Joseph havde anbefalet. Og der er ting, som jeg vil gense. Så jeg vender helt sikkert tilbage. Og har du ikke været S.F., så sæt denne fantastiske by på din bucket liste – you won’t regret it.

Nu lovede jeg jo i forrige indlæg, at jeg ville fortælle, om jeg rent faktisk fik nogle sneakers med hjem fra USA. For a long time I thought the answer would be “no”. Nu er det ikke, fordi der mangler sneakershops i USA, og inden jeg tog afsted, sagde jeg da også flere gange, at jeg ville være skuffet, hvis jeg ikke kom hjem med mindst 2 par sneakers. Pressure was on, and so the hunt began. Jeg var inde i alle sneakershops, jeg gik forbi – nogle flere gange (Nice Kicks og Adidas Store). Men uden held. Lige indtil dagen inden jeg skulle hjem, hvor Line og jeg tog i den nærmeste Ross. Line kunne ikke have, at jeg tog tilbage til DK uden nye sneakers – love her for that 😉 Og endelig fandt jeg ikke bare et men to par sneaks, som kunne passe ind i samlingen. For jeg bliver altså nødt til at tænke på plads eller mangel på samme, når jeg shopper sneaks. Jeg kunne snildt have 50-60 par herhjemme, men jeg skal jo også gå med dem. Og to par skal helst ikke ligne hinanden for meget. Med det i baghovedet fandt jeg et par klassiske hvide, blå og røde low Converse All Star samt et par über cool hvide PUMA BASKET, som har en lyserød sål med grønne palmer. What’s not to like 🙂 Og så gav jeg kun 30 dollars pr. par. De lyserøde Adidas sneaks, som de ikke havde i min størrelse i Adidas Store i S.F., fandt jeg herhjemme – og dem måtte jeg bare eje. De er så fede og fantastiske at have på. Så jeg kom ikke sneakless hjem fra USA – thank god. Men jeg har stadig nogle sneakers til gode i USA – endnu en grund til at jeg skal tilbage. Soon.

Sans Souci – dansk/fransk på Frederiksberg

Sans Souci

For lidt over en måneds tid siden – mere præcis den 17. juni – fik jeg langt om længe prøvet Sans Souci Restaurant & Vinbar. Den over 100 år gammel restaurant på Madvigs Allé, der er kendt for deres klassiske danske frokost og for deres aftenmenu med et varieret udvalg af danske og franske klassikere. Normalt laver jeg ikke planer efter en firma sommerfest, men for mine forældre gør jeg altid en undtagelse. Deres bryllupsdag er den 17. juni, og de har gerne villet prøve Sans Souci – så selvfølgelig inviterede jeg dem på Sans Soucis klassiske danske frokost. Sådan er jeg bare.

Follow my blog with Bloglovin

I’m not gonna lie – jeg var noget træt, da jeg ikke kom hjem inden midnat, som ellers var planen. Heldigvis skuffede maden ikke. Faktisk kunne jeg ikke spise op. Ikke på grund af tømmermændene men på grund af størrelsen på deres smørrebrød. Jeg havde bestilt smørstegt rødspættefilet med friterede kapers (fantastisk detalje), hjemmelavet remoulade og citron – 98 kr., og klassisk oksetatar med rødbede, kapers, løg, pickles, peberrod og æggeblomme – 118 kr. Begge var super lækre, men jeg kunne simpelthen ikke spise tartaren op – det havde jeg det skidt med. Næste gang starter jeg med 1 stk. smørrebrød – og er der plads derefter, så kan jeg bestille endnu et stykke. De beskriver selv deres mad som “Velsmagende med saft og kraft og med fokus på kvalitet og de gode råvarer“, og der kan jeg kun være enig. Virkelig lækker mad. Og så er jeg vild med, at det blev serveret på blå tone tallerkner – dem skal jeg vidst til at samle på.

Indretningen på Sans Souci er hyggelig med en hjemlig atmosfære – gamle billeder/portrætter på væggene, en gammel brændeovn i et hjørne, hvide stofduge på bordene, mørkebrune træpaneler halvvejs op ad væggene. Det første der møder dig, når du kommer ind ad døren – udover den smilende tjener – er en bar med alt, hvad der skal være i en bar. Næste gang må jeg smage lidt med procenter i, for denne dag stod den på cola.

Sans Souci er meget populær blandt de lokale, og jeg forstår hvorfor. Maden er virkelig lækker, og servicen er professionel og empatisk. Helt sikkert et besøg værd. Og hvis du kan spise mere end 2 stykker smørrebrød, så tager jeg hatten af for dig. Eller rettere sagt mine sneakers.
Sans Souci

Med mig på den solrige lørdage var mine nye og pisse fede Puma Clyde Dressed Part Deux FM (White/Black), som jeg købte hos Sneakers & Coffee. Jeg er tosset med disse sneakers og deres cool look – dem vil jeg helt sikkert få gået en hel del i denne sommer. Hvis altså det vil holde op med at regne.
Puma