L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

San Francisco – you still have my heart

San Francisco

Her er anden del af min Californien tur – mine 5 dage i skønne San Francisco. Da jeg backpackede med min veninde i USA i 1999, besøgte vi Honolulu, Los Angeles, Las Vegas, San Francisco, New Orleans, Washington, New York og Miami. Alle fantastiske byer på hver sin måde, men San Francisco gjorde bare det største indtryk på mig dengang – og byen skuffede heller ikke denne gang. Jeg elsker at gå rundt i de byer, som jeg besøger – og modsat L.A. så kan man gå rundt i San Francisco. And boy did I do that. Big time. Mandag gik jeg 26 km, tirsdag 28 km, onsdag 25 km og torsdag 24 km. Man ser bare en by på en anden måde, når man går rundt i den.

Inden jeg fortæller dig mere om min tur til San Francisco, så vil jeg lige fortælle dig om noget, som jeg generelt skulle vænne mig til i USA. Komplimenterne. Nu er jeg i forvejen ikke den bedste til at modtage komplimenter – not that I mind 🙂 Men jeg fik flere komplimenter af totalt fremmede såsom “I like your accent”, “I love your shirt” og “cool hair” – og det er ikke noget, som jeg er vant til i DK. Måske det var noget, vi skulle gøre mere herhjemme. For selvom det kan virke lidt overfladisk ligesom deres “Hey, how are you doing?”, så synes jeg, det er klart federe med en kompliment (I see you) istedet for at ignorere hinanden (I don’t see you) – som vi kan være lidt for gode til herhjemme. Så man kan sige, at jeg blev lidt mere opmærksom på mine omgivelser, mens jeg var i USA – for jeg ville ikke virke uhøflig og ikke sige noget, fordi jeg ikke registrerede en kompliment. Så næste gang du støder på en med en super cool skjorte eller de fedeste sneakers – tell them.

Ligesom jeg i L.A. havde set alle de turist ting, man skal se – så havde jeg det lidt på samme måde med San Francisco. Jeg har taget den guided tour på Alcatraz (kan anbefales), set Golden Gate Bridge fra flere vinkler og kørt over den, kørt rundt i the Bay Area, besøgt universitetsbyen Berkeley, kørt med Cable Cars, set og kørt ned af Lombard Streets korte strækning med de mange hårnålesving, hængt ud i Golden Gate Bridge Park, set Fisherman’s Wharf og de mange søløver ved Pier 39, Painted Ladies ved Alamo Square – de 6 huse fra Full House introen. Hvis du var barn i 90’erne, så ved du, hvilke huse jeg snakker om 😉 Så jeg ville se noget andet denne gang. Den eneste ting, jeg bare måtte gøre igen var Cable Cars. Det skal du prøve, hvis/når du besøger San Francisco – det er en unik oplevelse. Også selvom der kan være en lang kø – især hvis du står på ved Fisherman’s Wharf.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg boede i Lower Haight kvarteret – 20 meter fra Haight Street – hos Joseph, som jeg havde fundet via AirBnb. Det var ikke meget, vi så til hinanden, for jeg var på farten det meste af dagen – jeg skulle bare have et sted at sove. Der er mange hjemløse i San Francisco. Så jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke skulle bo på hotel, da det er omkring dem, at mange hjemløse holder til. Jeg vidste, at det var omkring Haight, Mission og Castro, jeg ville bo – og hvor jeg endte var i gåafstand til disse. Perfekt. Joseph var sød til at anbefale nogle steder bl.a. området ved Octavia Street mellem Hays Street og Fell Street, hvor der bl.a. var en lille park. Det var ved denne park, jeg den første dag fandt Biergarten – selvfølgelig, tænker du sikkert, fandt jeg som det første frem til en Biergarten. A girl’s gotta eat & drink 😉 Denne beer garden bestod af 2 container, hvor du bestilte din mad/øl og den derefter blev serveret fra og en masse aflange bænke og borde. Jeg var der til frokosttid, men jeg kan lige forestille mig, hvor hyggeligt der er om aftenen med lyskæderne, der hang hen over bænkene og bordene. Min bestilling var en Schneider Weisse (immer gut) samt portobello sliders (grilled portobello mushrooms with goat cheese, olive oil, parsley gremolata and arugula on challah buns). Der var en lille misforståelse ved bestillingen, så jeg fik 4 sliders – jeg regnede med 2. But hey – it’s all good. Der blev ikke brug for en doogie bag. På Hays Street – mellem Laguna Street og Gough Street – var der en masse fede butikker samt madsteder. Jeg var bl.a. forbi sneakershoppen Undefeated. Et område jeg klart kan anbefale.

Lige rundt om hjørnet, fra hvor jeg boede, lå Kate’s Kitchen på Haight Street – et sted Joseph anbefalede til morgenmad. Så det måtte jeg prøve – faktisk spiste jeg der to morgener. Maden var meget amerikansk med masser af fedt (i nogle retter) og store buttermilk pancakes. Faktisk var pandekagerne huge – på størrelse med en middagstallerken. Så jeg er glad for, at jeg kun bestilte 2 med en klat smør på toppen og maple syrup på siden. Super venlig service samt rimelige S.F. priser, og maden var god. Cool indretning med bl.a. rød/hvid ternet voksduge samt en cool mural af USA på en mørke blå væg. Jeg forstår godt, hvorfor Kate’s Kitchen er en favorit blandt de lokale og turister.

Nu hvor jeg var så tæt på Haight Street, så var jeg selvfølgelig en hel del på den gade samt i Haight Ashbury-kvarteret, der er kendt som hippi-kvarteret. Et super charmerende kvarter som også har flere sneakershops, så dem var jeg selvfølgelig forbi – den der havde flest og de fedeste sneakers var Nice Kicks. Der var også en virkelig cool sokke butik – Sockshop. På Haight Street kan jeg også anbefale det über cool sted – Black Sands Brewery. Gode øl, lækker mad og en super cool indretning. Et lille sjovt sted på Haight Street er Rosamunde Sausage Grill, hvor man kan få nogle gode pølser. And who doesn’t like a good sausage? 😉 Nogle af pølserne på menuen er beer sausage, nuernberger bratwurst, chicken habanero, merguez og wild boar – sidstnævnte er en af de mest populære. Super sted at snuppe lidt hurtigt mad.

På Haight Street stødte jeg også på kaffebaren Ritual Coffee Roasters, som lavede en virkelig god kop kaffe og havde en simpel men cool indretning. Eneste minus var, at der intet wifi var – som gik igen flere steder i S.F. Men måske er det egentlig et plus, for så har man ikke snuden i sin Mac eller iPhone. En anden kaffebar, jeg fandt, var Flywheel Coffee Roasters, som ligger for enden af Haight Street overfor Golden Gate Park. Der var wifi, for alle sad med deres snuder i en Mac – jeg valgte at læse en bog istedet. Den kaffebar, hvor jeg fik den bedste kop kaffe, var på Blue Bottle Coffee. Virkelig superb kaffe. De havde bl.a. en lille biks i Ferry Building Marketplace, som var noget nyt for mig – og endnu et sted som Joseph havde anbefalet. En virkelig fed bygning med nogle lækre boder (mad, kaffe m.m.) lige ved vandet. What’s not to like?

Noget af det, som jeg elsker ved San Francisco, er netop, at man er så tæt på havet – og jeg var forbi mindst en gang om dagen. Der er bare noget fantastisk ved at sidde og kigge ud over havet – og det gør selvfølgelig ikke noget, hvis udsigten er Golden Gate Bridge og Alcatraz. Fuldstændig fantastisk. Noget andet, som jeg elsker, er mexicansk mad – more specific tacos. Joseph havde anbefalet mig at prøve Tacolicious på Valencia Street, og igen var han spot on – fantastisk sted. Jeg fik deres house beer crafted lager (santa monica, california), som var super, sammen med en fantastisk lækker starter – pescadillas (tuna confit, avocado salsa, lettuce, crema, pickled red onions, cotija cheese). Off to a good start, but then I make the rookie mistake. Til de to tacos, jeg derefter fik serveret (baja-style pacific cod + chicken chile verde) vil jeg prøve nogle marineret rødløg – de kan da ikke være så stærke. Øhh jo – det var de så. Sindssyg stærke da de var marineret med en orange chili. Så jeg kunne så ikke spise/smage mere efter det. Jeg har vidst en revanche til gode næste gang, jeg er i San Francisco. Valencia Street var en super cool gade med en masse små, fede butikker og lækre madsteder bl.a. Foodhall på hjørnet af 16th Street og Valencia Street. Selvfølgelig var der også en fed sneakershop – Shoe Biz – hvor jeg desværre måtte gå tomhændet fra. Jeg elsker street art, og det er der masser af i San Francisco bl.a. i Clarion Alley – en sidegade til Valencia Street. Hvis du er i San Francisco, så skal du udforske noget af det fantastiske street art, der er rundt omkring i byen.

Det er vidst ikke til at skjule, at jeg stadig er head over heals in love with San Francisco. Som overskriften siger “you still have my heart”. Jeg fik set en masse de 5 dage, jeg havde i the City by the Bay – men jeg nåede slet ikke alle de ting, som Joseph havde anbefalet. Og der er ting, som jeg vil gense. Så jeg vender helt sikkert tilbage. Og har du ikke været S.F., så sæt denne fantastiske by på din bucket liste – you won’t regret it.

Nu lovede jeg jo i forrige indlæg, at jeg ville fortælle, om jeg rent faktisk fik nogle sneakers med hjem fra USA. For a long time I thought the answer would be “no”. Nu er det ikke, fordi der mangler sneakershops i USA, og inden jeg tog afsted, sagde jeg da også flere gange, at jeg ville være skuffet, hvis jeg ikke kom hjem med mindst 2 par sneakers. Pressure was on, and so the hunt began. Jeg var inde i alle sneakershops, jeg gik forbi – nogle flere gange (Nice Kicks og Adidas Store). Men uden held. Lige indtil dagen inden jeg skulle hjem, hvor Line og jeg tog i den nærmeste Ross. Line kunne ikke have, at jeg tog tilbage til DK uden nye sneakers – love her for that 😉 Og endelig fandt jeg ikke bare et men to par sneaks, som kunne passe ind i samlingen. For jeg bliver altså nødt til at tænke på plads eller mangel på samme, når jeg shopper sneaks. Jeg kunne snildt have 50-60 par herhjemme, men jeg skal jo også gå med dem. Og to par skal helst ikke ligne hinanden for meget. Med det i baghovedet fandt jeg et par klassiske hvide, blå og røde low Converse All Star samt et par über cool hvide PUMA BASKET, som har en lyserød sål med grønne palmer. What’s not to like 🙂 Og så gav jeg kun 30 dollars pr. par. De lyserøde Adidas sneaks, som de ikke havde i min størrelse i Adidas Store i S.F., fandt jeg herhjemme – og dem måtte jeg bare eje. De er så fede og fantastiske at have på. Så jeg kom ikke sneakless hjem fra USA – thank god. Men jeg har stadig nogle sneakers til gode i USA – endnu en grund til at jeg skal tilbage. Soon.

California love – you know the song, I know the feeling

los angeles

Som du nok har opdaget, er jeg for nyligt hjemvendt fra Californien – sorry for the photo spam #sorrynotsorry

Meget er sket, siden jeg besøgte Californien for 17-18 år siden. Denne gang havde jeg en mobil med kamera samt det der internet. Not so much in 1999/2000 – der stod den på kamera (ikke digital – men det hvor du først ved, om billederne er gode, når filmen er blevet fremkaldt), telefonbokse og internetcaféer. Oh the good old days – hvordan overlevede vi dog 😉

Jeg har valgt at dele min tur op i to indlæg – Los Angeles/San Pedro og San Francisco. So here we go.

Nu var jeg så heldig, at jeg kunne bo hos min gamle fodboldveninde Line og hendes familie – Josephine, Catherine og Leroy samt katten Twix og hunden Sascha – i San Pedro. Noget jeg er dybt taknemmelig for, da det gav mig en helt anden oplevelse af L.A., end jeg ellers ville have haft, hvis jeg havde boet på et hotel Downtown. For det første ville jeg ikke have kommet rundt og set så meget, som jeg gjorde, da jeg er et af de mennesker, der ikke har et kørekort. Og det skal du have i L.A., hvis du vil rundt og se noget – du går ikke bare hen til Beverly Hills og Rodeo Drive eller cykler op til Hollywood skiltet. Afstandene er bare meget større, og så er en velfungerende offentlige transport i L.A. nærmest ikke eksisterende. Så havde det ikke været for Line og hendes mand Leroy, så havde jeg ikke oplevet så meget, som jeg gjorde. So once again – thank you so much Line & Leroy for your hospitality, I will be back.

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg jo været i L.A. før, og jeg har set de turist ting, man bare skal se, første gang man er over there såsom Hollywood skiltet, Walk of Fame, Pretty Woman hotellet, Beverly Hills og Rodeo Drive, Melrose Avenue, Griffith Observatory, Santa Monica Pier, Venice Beach og Boardwalk, Universal Studios m.m. Så de ting havde jeg ikke behov for at gense igen på nær Venice Beach og Boardwalk samt Santa Monica Pier. Da jeg backpackede med min veninde i 1999, boede vi på et hostel lige ved Venice Beach – i starten af Boardwalk, tæt ved Muscle Beach. Så jeg ville gerne tilbage og se, om vores hostel stadig lå der – og det gjorde det satme. Og det lignede fuldstændig sig selv. Talk about flashback. Det var fedt at være tilbage på Venice Beach samt Boardwalken og gense Santa Monica Pier. Jeg havde lidt glemt, hvor bred/dyb stranden er – men jeg trodsede den, så jeg kunne gå til vandkanten og kigge ud over Stillehavet. Der er bare noget ved at være så tæt på havet. Jeg tror, det er derfor, jeg bl.a. er så tosset med San Francisco (som du hører mere om senere) samt hvorfor jeg faldt for San Pedro. På Santa Monica Pier havde jeg læst om Pier Burger, som på trods af den meget turistpræget placering skulle servere en god burger – det måtte jeg selvfølgelig teste. Så jeg valgte deres Pier Burger med American Cheese og 100% Certified Angus Beef, og den var virkelig god – levede helt sikkert op til anmeldelserne. Så den kan du godt teste, hvis du er forbi Santa Monica Pier.

Andre restauranter jeg nåede at teste i San Pedro var Yellow Vase, IHOP, P.F. Chang’s, Nelson, Tequila Jack’s og Sushi 21. På Yellow Vase – a breakfast and lunch cafe in San Pedro that specializes in cakes and floral designs – fik vi en super lækker morgenmad i form af en Croissant Sandwich (scrambled eggs, cheese, spinach and bacon), mens vi havde udsigt til Stillehavet samt Catalina Island, som gemte sig i morgentågen. Havudsigten havde jeg lidt tidligere nydt på den morgenhike, som Line havde taget mig med på i Forrestal Nature Reserve. Fuldstændig fantastisk start på dagen. Jeg var super heldig at nyde mange flotte udsigter både ved Stillehavet samt i San Bernardino Mountains #grateful

IHOP, som står for International House of Pancakes, skal man forbi, hvis man er til american pancakes – og hvem er ikke det. Familien Riffel og jeg var forbi en morgen efter tide pooling ved White Point Beach. Jeg valgte en 2 x 2 x 2 combo (two eggs with two signature buttermilk pancakes served with two crispy strips of hickory-smoked bacon or two savory pork sausage), og så var der ikke mindre end 4 slags sirup, man kunne vælte ud over sine pandekager – Blueberry, Old Fashioned, Butter Pecan og Strawberry. Og så havde de også lige fået en Bacon & Maple French Toasted Donut – whaaat?? Her er beskrivelsen af den – Flavors collide in this sweet, savory sensation of a donut dipped in our signature vanilla batter, French Toasted, and topped with maple glaze and hickory smoked bacon. Den måtte vi da smage, så vi bestilte en til deling. Lad mig sige det sådan – jeg kunne ikke spise en hel alene. Der er en grund til, at der ud for denne ikke stod antal kalorier, som der gjorde ved alt andet. Den ville sprænge kalorieskalaen. But who cares – I’m not counting.

P.F. Chang’s – Asian Cuisine & Chinese Food Restaurant – kendte jeg ikke, men Line hev mig med forbi en dag til frokost, da hun vidste, at jeg er tosset med ginger beer – og de skulle have en super lækker hjemmelavet ginger beer. Hun løj ikke, og maden var også virkelig god. Jeg valgte deres signature dish – Chang’s Chicken Lettuce Wraps. Super ret hvis man prøver at undgå ris og nudler, da man fylder store stykker iceberg salat med kylling retten. Finger food – which I like.

Nu havde jeg jo minus erfaring med restauranter i San Pedro, men det havde min veninde Line heldigvis. Så dagen inden jeg tog til San Francisco, tog vi alle fem på Nelson’s, som er en af flere skønne restauranter på det fantastiske L.A. Oceanfront Resort – Terranea. Nelson’s ligger bogstaveligt talt på kanten af Stillehavet. Og da vi sad udenfor og nød vores mad, betød det, at vi overværede en smuk solnedgang. It never gets old. Maden var super lækker, og vi fik bl.a. en Hot Bavarian Pretzel (garlic butter, sweet beer mustard, cheese sauce) som appetizer (yummy), og jeg valgte en Lobster Roll (maine lobster, citrus aioli) med sweet potato fries. Min drinks var selvfølgelig (I should say) en Dark’N’Stormy, som blev serveret i en super cool kobber kop. Pudsigt nok står den kop nu hjemme i mit køkken – nogen gemt den i sin taske. Og så ved du, at det ikke var mig – thanks Line 😉 Cool sted med den mest fantastisk udsigt og lækker mad. Hvis jeg nogensinde vinder i Lotto, så skal jeg bo på det resort i et par uger, for det var niiiice.

Nu er det nok ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker mexicansk mad – og hvis du ikke vidste det, så gør du det nu. Nu har Line og Leroy tidligere boet i Long Beach, hvor Tequila Jack’s ligger ved vandet. Tequila Jack’s er en mexicansk restaurant, som Line og Leroy blandt andet besøgte på Taco Tuesday. Så da vi nåede min første tirsdag i L.A., blev vi da nødt at besøge Tequila Jack’s – my treat. Tacos til $1.20 pr./stk. – det kan man ikke finde det til herhjemme. Og en anden ting, vi heller ikke har herhjemme, er Coronitas – Corona bare i de sødeste små flasker. Så sådan en spand skulle vi da have til vores tacos og chips. Nu hed stedet jo Tequila Jack’s, så selvfølgelig skulle en af os have noget med tequila. Det blev Line, for jeg har ikke den bedste erfaring med tequila. Hun fik så også den største margarita, jeg nogensinde har set. “Glasset” eller rettere sagt bowlen den blev serveret i, mindede mig om min tur til Kos – back in the day. Tøsetur med masser af bowler og masser af sjov 😉 Når jeg kommer tilbage til L.A., så ville jeg meget gerne tilbage til Taco Tuesday på Tequila Jack’s – og så igen slutte aftenen af med en gåtur langs vandet med udsigt til Queen Mary. One more for the books.

Sushi 21 prøvede jeg den sidste aften, hvor jeg gav middag på familiens lokale sushi restaurant. Jeg havde tidligere sagt – I will try anything once. Så da Leroy fortalte om en Oyester Shooter, som han var helt tosset med, så kunne jeg jo ikke trække i land. Sådan gik det til, at jeg drak min første – og nok også sidste – Oyester Shooter, som bestod af østers, fiskeæg, vagtelæg, soyasauce, limejuice og sake. I dare you to try it. Jeg nåede også at smage søpindsvin den aften samt spise en hel tempura stegt kæmpereje – legs, eyes, everything. Det var lækker sushi, og jeg forstår godt, hvorfor familien Riffel er så glad for Sushi 21.

Som jeg nævnte tidligere oplevede jeg L.A. på en måde, som jeg ellers ikke ville have gjort, hvis jeg boede på et hotel Downtown – og det skyldes Line og hendes skønne familie, som bl.a. tog mig med på hikes. Vi nåede Heart Rock Trail (Cedar Pines Park), McBride Trail (Filiorum Reserve), Seascape Trail (Vicente Bluffs Reserve), Metate Trailhead (San Bernardino National Forest) m.m. Masser af fantastisk natur, som vi bare ikke har i DK – og så stødte vi også lige på en klapperslange ved Heart Rock Trail. Yikes. Der var også en first for mig i form af tide pooling – an outdoor activity which involves visiting the rocky intertidal zone along a coastline. Så vi var tidligt op en morgen og tog ned til White Point Beach, mens det stadig var lavvande, så vi kunne gå på stenene og se, hvad vi stødte på – der var vanvittig mange søanemoner. Den morgen kom vi også meget tæt på en falk samt en gruppe vaskebjørne. Ikke noget jeg lige ville opleve herhjemme. Familien Riffel tog mig også med op til deres hus i Crestline, som ligger i San Bernardino Mountains – og der oplevede jeg flere fantastiske udsigter bl.a. fra Strawberry Peak Fire Lookout samt over Lake Gregory. Og nårh ja – så spottede jeg også en sort enke lige udenfor hoveddøren. Det ville jeg ønske, jeg ikke havde – men i det mindste stødt jeg ikke på en bjørn. Jeg nåede også med til familiemiddag hos Leroy’s argentinske forældre, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet – og vi overværede en utrolig solnedgang. Sådanne solnedgange gør bare en lykkelig. Jeg havde mange oplevelser i Los Angeles, som gjorde mig lykkelig og taknemmelig. Der går helt sikkert ikke 17-18 år, før jeg vender tilbage.

Et af de mere svære valg, da jeg skulle pakke, var selvfølgelig, hvor mange sneakers der skulle med samt hvilke 😉 Mit svære valg faldt på tre – mine hvide Puma Basket Classic, mine blå/hvide Adidas Iniki Runner Boost og mine sort/hvide Adidas X_PLR. Og ikke alle par kom med hjem – mine hvide Puma Basket Classic (which I love) fik et nyt hjem i San Pedro hos Josephine. For ja – en 10-årig bruger lige om lidt samme størrelse som mig. Og så tænker du sikkert, fik du så nogle sneakers med hjem? Det svar må du vente med til næste indlæg, hvor jeg fortæller om mit gensyn med San Francisco.