Madrid, eras hermosa

madrid

Hvis du har fulgt lidt med i mine rejser, så ved du, at jeg elsker Barcelona – og jeg er der mindst en gang om året. Igennem længere tid har jeg ønsket at besøge Madrid, især fordi andre har fortalt mig, at jeg skulle tage dertil. 2019 blev året, hvor jeg endelig kom afsted. Og jeg kan ligeså godt sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg er i den spanske hovedstad.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom sent lørdag eftermiddag, så det var begrænset, hvad jeg kunne nå at se den dag. Men jeg nåede da forbi den hyggelige Plaza de Santa Ana samt den offentlige plads Puerta del Sol, der et af de mest kendte og travleste steder i byen. På Mercado de San Miguel, som minder om Torvehallerne, snuppede jeg lidt mad. Og det var ikke sidste gang, jeg var der. Derefter prøvede jeg at danne mig et overblik over mit hotels – Only YOU Hotel Atocha – nærliggende kvarterer på denne meget varme sommeraften. Jeg havde sgu ikke lige regnet med, at det ville være så varmt i slut august – 31 grader og meget trykkende kl. 20.00.

only you hotel

Noget af det, som jeg med det samme kunne fornemme, var, at jeg var kommet på det helt rigtige hotel. Super fed stil/indretning med lidt New York’er vibe over det med 2 restauranter – Restaurant Trotamundos i stuen samt Sép7ima på tagterrassen på 7. etage. Derudover lå der i stuen en Barbershop samt The Bakery by Mama Framboise, som bød på en masse lækkerier og god kaffe. Man kunne bl.a. få nogle lækre croissant rolls, hvor jeg selvfølgelig måtte prøve en med hindbær. På 7. etage sammen med Restaurant Sép7ima lå også Angelita Madrid Skybar, som serverer nogle af Madrids bedste cocktails og har en fantastisk udsigt. Det kan du se læse om og se mere til længere nede i indlægget.

Palacio Real

Søndagen startede – som alle de andre dage – i The Bakery by Mama Framboise, inden jeg gik mod el Rastro; det mest populære open air loppemarked i Madrid. Mange mennesker på en meget varm dag. Så jeg gik hurtigt videre mod Palacio Real de Madrid, og på vejen kom jeg forbi den smukke Puerta de Toledo. Nu er jeg normalt ikke den, som går ind i alle kirker jeg kommer forbi. Men da Catedral de la Almudena lå lige ved siden af Palacio Real, og det var super varmt, valgte jeg at gå ind i den. Det fortrød jeg på ingen måde. Muligvis den smukkeste katedral jeg har været i – wauw. Hvis du nogensinde er i Madrid, så skal du opleve denne katedral – virkelig fantastisk. Mod Palacio Real var det derefter, men desværre var jeg ikke den eneste, som havde fået den samme idé. Køen for at komme ind på slottet var ret lang, og solen bagte fra en skyfri himmel – så jeg valgte blot at nyde det imponerende slot udefra. Næste gang jeg er i Madrid, må jeg indenfor – det skulle være ret fantastisk.

Mercado de San Miguel

Da det var tid til lidt frokost, smuttede jeg igen forbi Mercado de San Miguel og testede lidt mere af maden i de forskellige stande og prøvede en jordbær øl. Så var dagens frugt ligesom også klaret 😉 Madmarkedet er velbesøgt, og der er lidt for enhver smag. En af grundene til, at markedet har en hel del besøgende – udover maden – er nok, at Plaza Mayor ligger lige ved siden af. Plaza Mayor var engang centrum af Gamle Madrid, og pladsen har været scenen for mangfoldige begivenheder: markeder (julemarked), tyrefægtning, fodboldspil, offentlige henrettelser osv.

oficina 42

På vej tilbage til mit hotel gik jeg forbi en lille hyggelig bar – oficina 42 all day bar – og snuppede en kold Estrella og lidt oliven. Væske er jo vigtigt i varmen 😉 Baren, som jeg gik forbi mange gange på min tur i Madrid, da den lå på en af de større gader mod mit hotel, havde altid en enkel eller flere omkring den lille bar i midten af det lille lokale. Og jeg kunne sagtens se mig selv have dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Madrid.

la dolores

Efter at have været tilbage på hotellet og skifte og derefter finde en sportsbar, hvor jeg kunne se 2. halvleg af Atletico Madrid – Eibar, så var det tid til noget mad. Jeg havde læst lidt om La Dolores eller Taberna La Dolores og gået forbi stedet, og jeg vidste, jeg skulle prøve stedet. Denne typiske Madrid-taverne fra 1908 er meget velkendt i byen for kvaliteten af ​​dens øl og let genkendelig på grund af sin smukke flisebelagte facade, den traditionelle udsmykning fra perioden. La Dolores er lige min stil – ikke for fancy, bare klassisk tapas, god stemning og kolde øl. Indretningen var noget speciel med gamle ølflasker og ølkrus på hylder bag baren, og bartendere i samme “uniform” – laksefarvet skjorter og brune forklæder. Super hyggeligt sted som jeg helt sikkert skal tilbage til.

madrid rio

Mandagen stod i parkernes tegn, hvor jeg startede dagen med at gå mod Madrid Río Park, som ligger ved flodbredden langs Manzanares-floden. Madrid Río-området strækker sig fra den smukke barokke Toledo-bro (Puente de Toledo) forbi den flotte Arganzuela-gangbro til tvillingebroerne (Invemadero og Matadero) med de smukke mosaikfresker. Madrid Río er en skøn grøn oase midt i Madrid med masser af muligheder for a day off. Efter at have vandret igennem parken gik jeg mod Lavapiés-kvarteret – det gamle jødiske kvarter – hvor jeg fik lidt mad på en lille lokal bar. Derefter gik jeg mod Parque de El Retiro, som udover at have nogle smukke indgange har en sø, hvor gæster kan leje en sejlbåd og ro rundt, mens de nyder det smukke syn af El Monumento a Alfonso XII. Endnu en skøn oase i Madrid, som mange indbyggere og turister nyder at besøge, når de skal have en pause fra det travle byliv i Madrid. Jeg nød den også. Efter lidt tid i parken tog jeg tilbage til hotellet og nød en øl i baren i stuen, hvor jeg især var tosset med de røde fløjls barstole. Derefter klædte jeg om og gik ud i byen og shoppede lidt på endnu en varm septemberaften, og aftensmaden blev igen nydt hos Mercado de San Miguel.

toma cafe

Tirsdagens byvandring startede på Madrids største banegård – Estación de Atocha – som lå lige ved siden mit hotel. Den nye del af banegården er kendt for den tropiske have, som virkeligt er noget af et syn. Bagefter gik jeg mod Chueca- og Malasaña-kvarteret, da jeg ville prøve Toma Café. Jeg havde læst, at Toma skulle være kaffebaren, som alle baristaer tog hen på, når de havde fri – så jeg måtte selvfølgelig prøve stedet. Super cool kaffebar som serverede en virkelig god kop kaffe – jeg forstår godt, hvorfor baristaerne tager derhen. Det ville helt sikkert være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Madrid.

Mercado de San Antón

Inden jeg snuppede kaffe på Toma Café, havde jeg været forbi Mercado de San Antón for at få lidt mad og teste endnu et af de mange madmarkeder, Madrid kan byde på. Dette var ikke lige så hyggeligt som Mercado de San Miguel, men jeg fik mine elskede pimientos de padron. Efter at have vandret lidt rundt i Chueca-kvarteret, som skulle være lidt af en oplevelse om aftenen (next time), gik jeg tilbage mod hotellet.

Angelita

Som jeg nævnte tidligere, havde mit hotel en prisbelønnet cocktailbar. Så jeg klædte om og gik op til 7. etage og Angelita Madrid Skybar en lille times tid inden solnedgang. Heldigt for mig var der et ledigt bord ved deres “plantevæg” ud mod Madrid. Tagterrassen er aflang, hvor noget af den også anvendes af Restaurant Sép7ima, som jeg må prøve næste gang. Istedet var jeg vidne til den mest fantastiske solnedgang over Madrid, mens jeg nød et par af deres virkelige lækre cocktails. Og med 11-12 EUR for en cocktail er det jo det rene røverkøb, når man sammenligner med priserne i København.

rosa negra

Da det jo var tirsdag, og jeg i starten af min tur havde gået forbi en mexicansk restaurant, så blev aftensmaden nydt hos Rosa Negra. Taco Tuesday 🙂 Ikke de bedste tacos jeg har fået, men indretningen var farverig og sjov og servicen venlig. Dagen efter var det tilbage til DK og køligere vejr i vente, så jeg brugte de sidste timer i det skønne vejr i Parque de El Retiro.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af Madrid andet end, at folk havde sagt til mig, at det var en fantastisk by. Ingen tvivl om at det er en fantastisk by, og jeg skal helt sikkert tilbage. Især deres mange torve, som summer af liv, er jeg tosset med. Siden jeg er kommet hjem, har folk spurgt mig, om Madrid kan måle sig med Barcelona. Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to byer – de er forskellige. Og de er unikke og fantastiske på hver deres måde. Jeg vil altid elske Barcelona af den simple grund, at jeg drages mod havet. Så det ser ud til, at jeg fremover må til at dele min kærlighed til tapas og sol op i to ture – Barcelona og Madrid. Så skal jeg bare finde ud af, hvilken by jeg skal til om foråret, og hvilken by jeg skal til om efteråret 🙂

Med mig Madrid var mine fede adidas Nite Jogger – cloud white / clear mint / icey pink, som jeg købte i New York. Jeg elsker disse sneakers og farvekombinationen – bare ærgerligt jeg ikke kan gå med dem hele året.
Adidas

Tap 21 – lille, hyggelig ølbar på Frederiksberg

tap 21 craft beer

Som du måske ved, så er jeg ret glad for øl. Det er noget af det, alderen har givet mig – jeg nyder at drikke en god øl eller to. Lød jeg lige meget gammel der? 😉 Da jeg for nyligt gik på H.C. Ørstedsvej og spottede en lille, ny ølbar på modsatte side – Tap 21 Craft Beer – vidste jeg, at der skulle jeg da forbi meget snart.

Follow my blog with Bloglovin

Da det flotte sommervejr i denne uge bød op til en øl eller to, aftalte jeg en tur på Tap 21 med Karoline, der er ligeså tosset med øl hvis ikke mere. Heldigvis skuffede den lille ølbar ikke. Som de skriver på deres hjemmeside, så blev Tap 21 etableret i marts 2019 af en inkarneret ølentusiast. De har 10 haner med de forskellige øltyper samt et udvalg af øl på flaske, som udvides løbende. Noget andet, som glædede mig, var deres HOPPY HOURs – tirsdag, onsdag og torsdag fra 16-19 får man en stor fadøl til en lille fadøls pris. Now we are talking 🙂 I USA er de vilde med happy hour på både mad og drikkevarer, men herhjemme er det ikke rigtig noget, som er slået igennem. Desværre.

Tap 21 er som sagt et lille men hyggeligt sted med sjov tapet på væggene og nogle siddepladser udenfor – vi snuppede et par af dem. Servicen var imødekommende og venlig, og man kunne mærke ejerens passion for øl. Vi fik lov til at smage de øl, vi ville – og mine valg faldt på en Weissbier Hell fra König Ludwig (DE) og en Hazy Mango Fix fra Ghost Brewing (DK). Ingen tvivl om at jeg mest var til weissbieren – det er mere min øl. Men man skal prøve nye ting nogle gange, og så fik jeg min frugt den dag med min Hazy Mango Fix 😉

Hvis du er til en god øl – and who isn’t – så vil jeg klart anbefale, at du smutter forbi Tap 21 og tester hanerne selv. Og har du brug for en drinking buddy, så skriver du bare 🙂

Med mig på min vej denne flotte dag var mine splinternye og super fede Adidas Originals – ZX Torsion (Bright Cyan/Green). Jeg elsker alt ved disse sneakers – modellen, farvekombinationen og pasformen. Adidas is killing it.
Adidas

New York – citizenM & Bowery

new york bowery

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været i New York for nyligt. Tilbage efter 20 år – sidst jeg var der var i ’99, hvor jeg backpackede i USA med min veninde og navnesøster Louise. Den gang kunne jeg/vi ikke drikke, da vi var henholdsvis 19 og 20 – denne gang var der ingen problemer med at snuppe en cocktail eller øl. Og der skulle ikke vises ID 😉

citizenm bowery

Da jeg havde 9 dage i New York, så havde jeg valgt at dele opholdet op på 2 hoteller – det første hotel var citizenM i Bowery kvarteret. Tak for anbefalingen, Mia – et super cool hotel med den fedeste tagterrasse og i et virkeligt fedt kvarter. At menneskerne på hotellet samtidig var super søde og hjælpsomme var et ekstra plus.

This downtown NYC hotel breathes contemporary style and affordable luxury like no other downtown New York City hotel.

citizenM New York Bowery is 20-stories high… we added one more just to build a rooftop bar. Now you’ll see New York like we do: from the clouds.

Udsigten fra toppen af deres tagterrasse var virkelig fantastisk – både om dagen og endnu mere om aftenen hvor Manhattan lyser op. Det gør bare et eller andet ved en, når man sidder på 20. etage og nyder en nightcap med udsigt til de mange lys.

buthers daughter

Jeg boede tæt på bl.a. Spring St., Prince St., Mott St. og Lafayette St., som vrimler med hyggelige caféer, restauranter og små butikker samt lækker kaffe. Område minder mig om Vesterbro, og der er en virkelig fed vibe. En af de hyggelige caféer i dette område var The Butcher’s Daughter, som jeg startede min første dag på. Og som jeg vendte tilbage til flere gange for at prøve mere af deres lækre mad og forbavsende gode kaffe.

The Butcher’s Daughter is a plant-based restaurant, cafe, juice bar and “vegetable slaughterhouse”.

Virkelig indbydende lokale med lyse farver og masser af grønne planter, hvor man også kunne sidde udenfor i solen. Det ville de fleste selvfølgelig, men jeg tog gerne en vinduesplads, hvor jeg kunne sidde og kigge folk.

brooklyn bridge

Efter at jeg havde fået lagt en god bund og havde gået en tur igennem de nærliggende gader, så gik jeg mod Brooklyn Bridge. Første gang, jeg var i New York, fik jeg set mange af de turistting, som man skal se – men vi fik aldrig gået på Brooklyn Bridge. Så det var en af de to ting, som jeg vidste, jeg skulle se. Og det skuffede ikke. Et fantastisk syn – det er en virkelig smuk bro; tæt på og langt fra. Jeg brugte lidt tid i Dumbo kvarteret og nød udsigten af Brooklyn Bridge fra Pebble Beach.

gimme coffee

Dag 2 startede på Gimme! Coffee – tak for tippet Stine – den lille, cool kaffebar i Mott St., som jeg vendte tilbage til mange gange. Venlig og smilende service og lækker kaffe, og så kunne man sætte sig på en rød bænk i solen lige udenfor. Efter cappuccino og en apricot danish gik jeg rundt i de hyggelige gader omkring Spring St. og Prince St. Det overraskede mig, hvor mange hunde jeg så (I get that) samt hvor mange (især kvinder) der gik rundt i fitness tights (I don’t get that) – især fordi de ikke lignede nogen, som lige var på vej fra/til fitness.

kith

Nu er jeg jo altid på jagt efter et par nye sneakers, og jeg var blevet anbefalet Kith – tak Marlene 🙂 En über cool sneakershop med de nyeste sneakers – et sandt sneaker paradise. Butikken har 3 etager, hvor du finder sneakers på 2. etage samt en Treats bar, herretøj i stuen og dametøj på 3. etage. Lige når man træder ind i butikken, så er der i gulvet en rund glasplade, og går man tættere på, så er der mange meter ned en glascylinder med kridhvide sneakers langs glasset. Et kæmpe rør med sneakers. Den samme cool detalje går igen på 2. etage, hvor det er det første du ser, når du træder ud af elevatoren – og her kan du rundt om glascylinderen med de kridhvide sneakers. Det hvide går igen i indretning med hvide gulve og vægge, og glashylde på glashylde med alverdens lækre sneakers. Jeg behøver vidst ikke fortælle dig, at jeg var forbi denne skønne butik mange gange – dog uden at finde den helt rigtige sneaker.

tacombi

Inden frokosten, som blev mexicansk på Tacombi i Bleecker St., var jeg forbi Washington Square Park med den ikoniske Washington Square Arch. På denne fantastiske smukke solskinsdag var parken selvfølgelig med lokale samt turister, som slængede sig på græsset i solen/skyggen eller ved det store springvand, hvor flere børn pjaskede rundt, og folk sad omkring det på bænke. Parken er et åndehul, hvor du kan slappe af i travle New York og nyde lidt livemusik eller teste dine skakkundskaber mod en lokal. For lige kort at vende tilbage til Tacombi, så skal du forbi en af deres lokationer, hvis du er i New York – og hvis du er til mexicansk. Men hvem er ikke det? 😉 Indbydende og farverig indretning, hvor du bliver mødt med et smil og får serveret lækker mad. Prøv deres corn esquites (Sweet corn sliced from the cob with cotija cheese, smoky homemade morita mayo & spicy chili pequin) – mums.

the high line

Efter frokosten gik jeg mod The High Line – en lang og smal park bygget på en nedlagt højbane. Fantastisk koncept. Der var selvfølgelig mange mennesker, for vejret var fantastisk – og der er mange steder, hvor du kan sidde og nyde lidt mad, en kop kaffe eller bare det gode vejr. Der var kunst flere steder langs højbanen og flere fantastiske udsigtspunkter. Man kan også gå ind forbi The Vessel ved Yard House; med den bikube-agtige form og bronzefarve samt 2500 skridt er det noget af et syn, som møder en. Der var simpelthen for mange mennesker til, at jeg gad gå de 16 etager op og nyde udsigten – måske næste gang.

jack's wife freda

Tredje dag i New York startede på det super populære sted Jack’s Wife Freda, som har restauranter i byen. Jeg besøgte Soho restauranten, hvor jeg prøvede deres Mediterranean Breakfast (2 eggs any style, chopped salad, labne, avocado and pita bread) – yummy – sammen med en virkelig god cappuccino og den bedste Mint Lemonade, jeg nogensinde har fået. En lille restaurant med kæmpe stor personlighed, som skyldes personalet – især dem bag baren, hvor jeg sad. De sang og dansede og havde en fest mandag formiddag – super stemning, super sted.

world trade center

Efter den sene morgenmad gik jeg mod 9/11 Memorial med blandede følelser. Da jeg var i New York i ’99, var vi ikke oppe i nogle af tårnene – men vi kunne se over på dem fra toppen af Empire State Building. Så er stå og kigge på de to to 4.000 kvadratmeter store vandbassiner – placeret nøjagtig hvor World Trade Center-tårnene stod – var sgu mærkeligt. De største menneskeskabte vandfald i USA løber ned ad bassinernes sider. På bassinkanterne er indgraveret 2.982 navne på ikke alene dem, som omkom i World Trade Center, men også på ofrene fra Pentagon, Pennsylvania og det første terrorangreb på World Trade Center i 1993. At stå et sted, hvor man ved, så mange mennesker har mistet livet på den frygteligste måde, og tusindevis familier for evigt blev forandret, var overvældende. Og tårerene pressede sig flere gange på. 18 år senere føles det stadigt uvirkeligt. Flere steder var der sat hvide roser i navne, som indikerede personens fødselsdag. Og ved at af navnene stod der “… and unborn child” – så synker man lige en ekstra gang.

Café Habana

Det blev til en sen frokost på Café Habana tæt på mit hotel, som jeg havde gået forbi flere gange og kigget ind igennem de åbne vinduer.

Habana is a story about love. Love for bringing people together. Love for feeding people authentic latin food. Love for our community, art and the environment. Love for having fun doing what we do! It’s all part of the Habana story.

Jeg snuppede en plads i baren, hvor jeg kunne følge med i samtalerne ved baren – men ikke kunne forstå meget af det spanske. Sammen med en kold Modelo nød jeg en Sincronizada – a black bean and a lemon cilantro flour tortilla with mozzarella cheese, avocado, crema and salsa verde. Stedet havde en latin feeling, som jeg virkelig godt kunne li’ – her ville jeg hænge ud en hel del, hvis jeg boede i Bowery.

julia michaels

Mandag aften havde jeg fået en billet til Julia Michaels’ koncert i The Bowery Ballroom, som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotel. Hun har skrevet sange til Selena Gomez, Demi Lovato, Fifth Harmony, Shawn Mendes, Britney Spears, Justin Bieber, Hailee Steinfeld og Gwen Stefani. Men du vil nok kende hende for hendes sang “Issues”. Koncerten var en del af hendes Inner Monologue Tour, og hendes show passede perfekt til det lille, intime koncertsted. Super fed stemning blandt publikum, som sang og dansede med, mens Julia leverede et meget ærligt show. Hun kan fandme skrive sange samt synge dem, så de rammer en lige i hjertet. Og så er hun kun 25 år. Jeg sluttede aftenen af på citizen M’s fede tagterrasse, hvor jeg nød en nightcap med den mest utrolige udsigt.

Om tirsdagen havde jeg fået billetter til The Late Show with Stephen Colbert i – noget jeg var meget glad for. Jeg synes, han er super dygtigt til hans job, og så håbede jeg selvfølgelig på en cool gæst. Så efter jeg igen havde snuppet morgenmad/frokost på The Butcher’s Daughter og nydt en Gimme! Coffee, så gik jeg mod The Ed Sullivan Show. Der stod jeg i kø (indenfor og udenfor) i længere tid, før vi kom ind i de bløde, mørkerøde fløjlssæder. Der sad jeg i nedre del, midt for på 8. række med super udsyn til band og bordet, hvor Stephen interviewer sine gæster. Inden showet gik i gang kom en komiker ind og varmede publikum op. Derefter kom Stephen selv ind og havde en kort Q&A, hvor publikum kunne stille spørgsmål – ret cool. Så begyndte optagelsen af selve showet, hvor dagens gæst var Howard Stern. Hvis du ikke ved, hvem han er – så google ham. Han var en rigtig god gæst – så god og snaksalig at musikindslaget blev droppet. Desværre. Men det var en virkelig fed oplevelse.

tacombi

Efter showet var jeg meget sulten, og det var tirsdag – så selvfølgelig skulle jeg have tacos. Taco Tuesday, baby 🙂 Tæt på mit hotel i Elizabeth St. lå endnu en af de fede Tacombi restauranter – Fonda Nolita. Tak for tippet, Mia. Super fedt sted med en super fed stemning hvor jeg blev placeret bagerst i restauranten med udsigt til himlen, da der var et font loftvindue. Samtidig havde jeg udsigt til den fede, gamle folkevognsrugbrød, der var lavet om til et lille køkken. Lækre tacos og venlig service og et sted, jeg ville have som stamsted, hvis jeg boede i New York. Nu er jeg normalt ikke til tequila, medmindre jeg er alt for fuld og pludselig synes, det er en god idé 😉 Men når man nu er på en mexicansk restaurant, så er det fleste drinks med enten tequila eller mezcal. Så efter 3 lækre tacos og guacamole con totopos blev det til en forbavsende frisk og velsmagende drink med tequila, melon og vandmelon.

cafe gitane

Sidste fulde dag i Bowery startede igen-igen på The Butcher’s Daughter, hvorefter jeg tullede lidt rundt i det hyggelige kvarter og nød det gode vejr. Frokosten snuppede jeg på den lille Café Gitane, som du ikke kan undgå at spotte pga. de orange parasoller udenfor. Jeg havde håbet på at kunne snuppe en plads udenfor under en af parasollerne, men der var andre end mig, som havde samme idé. Så jeg snuppede en plads indenfor, hvor aircon was on. Valget faldt på salmon tartare and creme fraiche on seven grain toast with basil, cherry tomatoes and lemon zest, som jeg nød sammen med en ginger-ale – og så var det ud i varmen igen.

little cupcake bakeshop

Nu er jeg en sucker for en virkelig god cupcake, og jeg havde overhørt to gutter snakke om Little Cupcake Bakeshop i Prince St. Så da det blev tid til kaffe, så måtte jeg jo finde noget til kaffen – og det blev en vanvittig god muffin fra det super hyggelige cupcake sted. Jeg havde håbet på, at jeg kunne nyde min kaffe og cupcake på citizenM’s tagterrasse – men der var studenterfest, så den var lukket. De satans studenter 😉

Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg prøvede den virkelig hypet Prince Street Pizza. Hver gang jeg gik forbi deres lille take-away sted, var der altid kø – så jeg blev nødt til at prøve deres pizza. Jeg valgte deres Spicy Spring version (Fra diavolo sauce, spicy pepperoni and fresh mozzarella), og den var god – men der var meget dej, og den var meget fedtet. Men det skal en rigtig New York pizza vel være. Mit ophold var ved at være slut på citizenM – dagen efter skulle jeg videre til Ace Hotel. Bowery kvarteret var en skøn oplevelse, og jeg vil tilbage til de hyggelige gader, den lækre mad samt den gode kaffe. Og det kan kun gå for langsomt 😉

Det er så her, at dette meeeeget lange indlæg slutter. Mit Ace ophold hører du om i næste indlæg. Thanks for hanging in there – jeg lover det næste indlæg ikke bliver lige så langt 🙂

Med mig i New York var mine Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Jeg elsker denne model, og farvekombinationen er spot on. Det bliver ikke den sidste Yung-1 model, jeg køber.
Adidas

Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

Barcelona – mi amor

barcelona

Hvis du kender mig, så ved du, hvordan jeg har det med Barcelona. Så det er kun passende, at blogindlæg nr. 100 er om Barcelona. Man skulle tro, at jeg ville blive træt af byen på et tidspunkt – men nej, Barcelona forbliver fantastisk i mine øjne. Og jeg vil fortsætte min tradition med at tage derned mindst en gang om året.

Follow my blog with Bloglovin

Med så mange gange, som jeg har været i Barcelona, så prøver jeg at teste nye steder hver gang. Og de sidste par gange har jeg boet på forskellige hoteller, for at jeg på den måde prøver nye områder. Jeg har stadig mine favoritsteder, som jeg altid vender tilbage til – men jeg klemmer altid nogle nye steder ind. Barcelona er en kæmpestor by, som bliver ekstra tydelig, når man flyver ind, og det er klart vejr. Det var det, da jeg jeg landede lørdag den 31. marts – og det var et fantastisk syn. Pludselig kunne man se linjerne = gaderne, som går ned gennem byens mange højhuse. Virkelig fedt syn.

barcelona-favorites-2018.jpg

Nogle af favoritterne, som jeg var forbi, var El Xampanyet (min absolute favorit tapasbar), Flax & Kale (delicious flexitarian healthy food), fedral café i det gotiske kvarter (lækker morgenmad), og Satan’s Coffee ved Hotel Casa Bonay (elsker alt ved denne kaffebar). Denne gang fik jeg også besøgt Satan’s Coffee Corner i det gotiske kvarter, der er ligeså cool indrettet, som deres kaffebar ved Hotel Casa Bonay. Jeg fik nok den bedste croissant, jeg har fået i rigtig lang tid hos Satan’s – men næste gang skal jeg prøve deres Japanese breakfast. Og så laver de selvfølgelig bare en virkelig god kop kaffe.

barcelona-tapasbars-2018.jpg

Et nyt tapassted, som jeg fik testet, var Cu-Cut Taverna Gastronomica – skråt over for mit hotel Granados 83. Første aften i Barcelona og jeg havde bare lyst til noget simpelt mad, så jeg valgte nogle blandede oliven, brød med tomat og olie, lækker spansk ost og selvfølgelig noget fantastisk – og altid lækkert – Jamón ibérico. Den spanske sortfodsskinke er bare slik – mums. Hyggeligt sted med en bar med en masse glashylder hængende over baren, der var fyldt med sprutflasker – fed detalje. Der var godt gang i tjenerne, som sang med til Spotify playlisten – R’n’B 2000’s hele aftenen. Ret sjovt. Et andet nyt sted, jeg fik testet, var Cerveceria Catalana – en super populær tapas restaurant i Barcelona. Total pakket mere eller mindre hele tiden. Men når man kun kommer en person, så plejer man at kunne klemme sig ind de fleste steder – jeg fik en plads i en af de to barer med rig udsigt til en masse herligheder. Jeg fik nogle lækre chicken croquettes, de altid fantastiske Pimientos de Padron, nogle gode Patatas Bravas med aioli og spicy sauce – og så fik jeg endelig prøvet Russian Salad. Og jo, jo – den er god nok; Russian Salad er en tapasret, som bl.a. består af mayonnaise, kartofler, ærter, gulerødder og tun. Maden var god, og clara’en var kold – men man kan få den samme slags tapas mange andre steder. Så jeg prøver noget andet næste gang.

barcelona-culture-2018

Jeg var super heldig med vejret i Barcelona – 16-18 grader med sol og blå himmel – så jeg nåede også at være lidt kulturel. Noget jeg normalt ikke dyrker så meget, men jeg nåede bl.a. forbi Park Güell, La Sagrada Familia, Font Màgica, Arc de Triomf, Parc de la Ciutadella og Montjuïc-bjerget, hvor jeg var forbi det olympiske stadion samt den olympiske park og Castell de Montjuïc. Det er muligt, at jeg spiser og drikker en hel del, når jeg er ude og rejse – men jeg går også virkelig meget. Jeg gik i gennemsnit 19 km. hver dag. Så man kan godt gå rundt i Barcelona på trods af, at det er en stor by – jeg vil faktisk anbefale, at du går så meget som muligt. For du oplever bare en by på en anden måde ved at gå rundt istedet for at tage en metro eller bus. Barcelona var igen, igen fantastisk, og jeg glæder mig allerede til næste tur.

Med mig i Barcelona var mine splinternye Nike Air Max 270, som jeg havde købt hos SNEAKERKIDS. Det er en super fed model, og jeg elsker farvekombinationen. Nu ledte jeg for en gangs skyld ikke efter sneakers i Barcelona. Men når man ikke leder, så er det selvfølgelig der, at et par sneakers sniger sig ind på en. I hate, when that happens. Så mon ikke du snart ser mine nye Adidas her på bloggen 🙂
Nike

La Neta – autentisk, mexicansk gademad på Nørrebro

la neta

Jeg fik endelig prøvet Mikkellers La Neta – et taqueria på Nørrebro. Nu er jeg ikke den store fan af Mikkellers øl, som så mange andre, men jeg er kæmpe fan af mexicansk mad. Så La Neta skulle testes. Heldigvis gik jeg ikke skuffet derfra. Og Mikkellers La Sirenita øl var faktisk ikke så dårlig.

Follow my blog with Bloglovin

La Neta betyder sandheden på mexicansk slang, og Mikkellers mexicanske restaurant på Nørrebro serverer autentisk, mexicansk gademad. Og gør det godt. Hvis jeg boede på Nørrebro, så ville jeg nok være der en gang om ugen. Jeg startede med Guacamole con totopos / Guacamole med majschips og husets øl – La Sirenita. God start – guacamolen var lækker, og husets øl var forbavsende god. Derefter fik jeg en Bistec tacos og en Campechana tacos grande. Bistec er en lille majstortilla med grillet oksekød. Og Campechana er en stor hvedetortilla med marineret svine- og oksekød med smeltet ost og guacamole. Noget, jeg er tosset med, er deres salsa station – overfor baren i midten af lokalet. Ved salsa stationen kan man selv bestemme hvor meget hakket løg, hakket koriander eller salsa (3 forskellige slags), man vil have på sin mad. Og du kan gå ligeså mange gange, du har lyst. Salsaerne havde styrke 1 chili, 2 chili og 3 chili – jeg valgte salsaen med 1 chili. Skulle salsa 1, 2, eller 3 ikke være nok, så står der på alle borde flasker med flere stærke saucer. Så du kan få din tacos ligeså stærk, som du vil.

Den kvadratiske hvide klinke fliser på La Netas facade går igen indenfor, hvor de er at finde på væggene samt ved disken til venstre for indgangen. På nogle af væggene er de hvide klinker sammensat med en græsgrøn farve og en postkasserød kant eller en koboltblå væg med en solgul kant. Masser af pangfarver i indretningen. Selv på toilettet hvor væggene er belagt med bittesmå mørkegrønne mosaik fliser. I baren – i midten af lokalet – er disken også belagt med hvide klinker, og man sidder på nogle solgule barstole. De samme solgule barstole går igen ved vinduespladserne. Over klinkedisken hænger der store glødepærer ned fra loftet i tykke reb. Og der hænger planter ned fra loftet hen over baren. Ret cool bar. La Neta er større end jeg lige troede, når jeg så restauranten udefra. Masser siddepladser før baren, ved baren og bag baren på langborde/-bænke og orangerøde klapsammen stole og firkantet borde. Da jeg kom lidt i seks, var der ikke mange mennesker – men med et var der fuldt pakket. La Neta er blevet super populært – og jeg forstår det godt. Jeg er fan, og jeg vender helt sikkert tilbage.
La Neta

Med mig på Nørrebro var mine sort/hvide Adidas X_PLR, som jeg købte i Krakow sidste år. Ikke dem jeg går mest med men virkelig en behagelig model, som sidder godt på foden. Jeg må gå noget mere med dem i 2018.
Adidas

Barcelona – need I say more?

barcelona

Igen blev jeg mindet om, hvorfor jeg skal tage til Barcelona omkring min fødselsdag – fantastisk vejr (22-24 grader) var det hele min fødselsdagsweekend. Barcelona is the gift that keeps on giving. Hvis du kender lidt til mig, så ved du, at jeg er super glad for Barcelona – det er snart svært at holde styr på, hvor mange gange jeg har besøgt denne skønne by. Men det må være 8-10 gange.

Follow my blog with Bloglovin

Før denne tur havde der været store demonstrationer samt uroligheder, så jeg var en anelse spændt på, hvad jeg kom ned til. Umiddelbart var der ikke noget at mærke, før lørdagen hvor jeg skulle ud til Camp Nou og se Barcelona mod Malaga. Inden jeg tog mod stadion, havde jeg lagt mærke til en masse helikoptere, som kredsede over mit hotel – så jeg tænkte, at der nok skete et eller andet omkring Plaça de Catalunya. Og det må man sige, der gjorde. En kæmpe demonstration var i fuld gang, da jeg gik mod metroen. Dagen efter fandt jeg ud af, at der havde været 200.000 mennesker på gaden. På Camp Nou fornemmede man også, alle de følelser der er i spil omkring Barcelonas løsrivelse. Masser af sange, tilråb og catalanske flag. Barcelona vandt 2-0, så jeg var glad – en ekstra fødselsdagsgave.

Nu hvor jeg har været i Barcelona så mange gange, prøver jeg altid at teste nogle nye steder. Samtidig med at jeg genser nogle favoritter. En af disse favoritter er den familieejet El Xampanyet – den lille tapasbar der er opkaldt efter den hjemmelavet mousserende vin, de serverer. Og som jeg kommer for at nyde, hver gang jeg er i Barcelona. Det gjorde jeg også på min fødselsdag den 20. oktober. Udover den hjemmelavet mousserende vin, så serverer de simple men lækre råvarer. De lokale bruger det til lidt let, inden de tager videre på en restaurant – jeg kan sagtens spise mig mæt i den lille tapasbar. Du kan regne med, at stedet er pakket – men der er altid plads til lidt flere. Det opmærksomme (og sjove) personale bag baren, skal nok finde en plads til dig – stående eller siddende. Så snyd ikke dig selv for at besøg hos El Xampanyet næste gang, du er i Barcelona.

Casa Bonay

Et nyt sted, jeg besøgte, var det hotel, som jeg boede på. Normalt bor jeg på Banys Orientals i Born kvarteret, som ligger tæt på en anden favorit – kaffebaren Cafés El Magnífico. Men da Banys var fuldt booket, måtte jeg finde et andet sted – det blev Casa Bonay. Og lad mig sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg besøger det hotel. Helt klart det cooleste hotel jeg nogensinde har boet på. Og så havde de den fedeste tagterrasse, som jeg nød dagligt. Indretningen på hotellet var spot on, og servicen var i top. Da jeg ankom om fredagen – på min fødselsdag – blev jeg taget fantastisk imod af den brasilianske receptionist. Da hun fandt ud af, at jeg havde fødselsdag, fik jeg en af deres cool muleposer. Virkelig god stil. Casa Bonay er mere end bare et hotel – Casa Bonay er også en kaffebar i form af Satan’s Coffee Corner, en Southeast Asian restaurant i form af Elephant, Crocodile, Monkey samt en tapas bar i form af Libertine. Jeg var omringet af kaffe, mad/tapas og cocktails – a dream come true.

satan_libertine_monkey-2017

Elephant, Crocodile, Monkey, som serverer virkelig lækker mad i form af asian tapas, spiste jeg på fredag aften – fødselsdagsmiddag. Og maden skuffede på ingen måde – super lækker. Satan’s Coffee Corner startede jeg på hver morgen, inden jeg gik på opdagelse i Barcelona. Jeg havde hørt om Satan’s før, men jeg havde aldrig været forbi – det vil jeg være fremover. They serve a great cup of coffee, which I appreciate. Hvad jeg også sætter pris på er den fede indretningen, som går igen på resten af hotellet – især på Libertine. En super cool tapas bar/lounge, hvor folk kommer og arbejder flere gange om ugen ved et af de to sorte langborde. Eller måske de bare dropper forbi til en kop kaffe i en af deres sofaer eller cocktail i deres bar. I løbet af ugen har de forskellige arrangementer i Libertine, og fredag/lørdag bydes der op til dans/fest i form af musik/DJ’s. Jeg var noget ked af, at jeg skulle rejse hjem tirsdag eftermiddag, for tirsdag aften havde de movienight, hvor de viste en dokumentar på deres projektor og servede øl og tacos. My kind of night. Som du nok fornemmer, så elskede jeg at bo på Casa Bonay, og jeg vender helt sikkert tilbage. The sooner, the better.

flax_federal-2017

Nogle andre nye steder jeg var forbi, var Flax & Kale samt Federal Bar Gothic. To super fede steder som jeg ville besøge ugentligt, hvis jeg boede i Barcelona. Flax & Kale beskriver sig selv som en Healthy Flexitarian Restaurant, og deres motto er – Eat better > Be happier > Live longer. Stort sted med en cool tagterrasse. Jeg prøvede deres savoury pancakes (gluten-free pancakes {almond flour + buckwheat + red quinoa + corn + chinese little onions + turmeric}, boletus, rocket, tomato, picos de gallo, avocado, cashews sour cream, adzuki beans, poached egg) samt en green smoothie (coconut water, coconut milk, kale, melon, apple, spinach, basil, almond butter, linen seed, agave syrup). Virkelig lækker mad – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve mere af deres plantebaseret mad. På Federal Bar Gothic – gemt godt af vejen – fik jeg en avocadomad med et pocheret æg samt en lime/ingefær drik. Desværre havde det pocheret æg fået lidt for meget, men resten af maden samt drikken var lækker. Indretningen på Federal Bar Gothic er super fed – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve deres kaffe.

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg efter mine mange besøg i Barcelona fået nogle favoritter – et par af dem er Bar del Pla og Bar El Born, som jeg nåede forbi. Bar del Pla havde jeg ikke besøgt i et stykke tid, så det var et dejligt gensyn med lidt lækkert tapas og en kold clara (øl + sodavand). Virkelig hyggeligt sted. Bar El Born er en lille finurlige bar med imødekommende personale, hvor jeg enten kommer for at nyde en kop kaffe eller en clara – det blev en clara denne gang sammen med en af deres lækre empanadas med kød. Begge steder kan jeg klart anbefale.

En tur til Barcelona omkring min fødselsdag er blevet en dejlig tradition, som jeg vil holde fast i. Det er virkelig en skøn by – løsrivelse eller ej.

Jeg havde mine hvide Puma Basket Classic samt Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) med mig i Barcelona, men det var kun mine Nike, som kom med retur. Mine Puma’er var godt slidt, så jeg lod dem blive på Casa Bonay. Det betød dog ikke, at jeg ikke kom hjem med to par sneakers. For jeg var så heldig at finde et par hvide Reebok Classic Leather Trainer hos 24 KILATES, en cool sneakershop. Lucky me 🙂
Puma
Nike

San Francisco – you still have my heart

San Francisco

Her er anden del af min Californien tur – mine 5 dage i skønne San Francisco. Da jeg backpackede med min veninde i USA i 1999, besøgte vi Honolulu, Los Angeles, Las Vegas, San Francisco, New Orleans, Washington, New York og Miami. Alle fantastiske byer på hver sin måde, men San Francisco gjorde bare det største indtryk på mig dengang – og byen skuffede heller ikke denne gang. Jeg elsker at gå rundt i de byer, som jeg besøger – og modsat L.A. så kan man gå rundt i San Francisco. And boy did I do that. Big time. Mandag gik jeg 26 km, tirsdag 28 km, onsdag 25 km og torsdag 24 km. Man ser bare en by på en anden måde, når man går rundt i den.

Inden jeg fortæller dig mere om min tur til San Francisco, så vil jeg lige fortælle dig om noget, som jeg generelt skulle vænne mig til i USA. Komplimenterne. Nu er jeg i forvejen ikke den bedste til at modtage komplimenter – not that I mind 🙂 Men jeg fik flere komplimenter af totalt fremmede såsom “I like your accent”, “I love your shirt” og “cool hair” – og det er ikke noget, som jeg er vant til i DK. Måske det var noget, vi skulle gøre mere herhjemme. For selvom det kan virke lidt overfladisk ligesom deres “Hey, how are you doing?”, så synes jeg, det er klart federe med en kompliment (I see you) istedet for at ignorere hinanden (I don’t see you) – som vi kan være lidt for gode til herhjemme. Så man kan sige, at jeg blev lidt mere opmærksom på mine omgivelser, mens jeg var i USA – for jeg ville ikke virke uhøflig og ikke sige noget, fordi jeg ikke registrerede en kompliment. Så næste gang du støder på en med en super cool skjorte eller de fedeste sneakers – tell them.

Ligesom jeg i L.A. havde set alle de turist ting, man skal se – så havde jeg det lidt på samme måde med San Francisco. Jeg har taget den guided tour på Alcatraz (kan anbefales), set Golden Gate Bridge fra flere vinkler og kørt over den, kørt rundt i the Bay Area, besøgt universitetsbyen Berkeley, kørt med Cable Cars, set og kørt ned af Lombard Streets korte strækning med de mange hårnålesving, hængt ud i Golden Gate Bridge Park, set Fisherman’s Wharf og de mange søløver ved Pier 39, Painted Ladies ved Alamo Square – de 6 huse fra Full House introen. Hvis du var barn i 90’erne, så ved du, hvilke huse jeg snakker om 😉 Så jeg ville se noget andet denne gang. Den eneste ting, jeg bare måtte gøre igen var Cable Cars. Det skal du prøve, hvis/når du besøger San Francisco – det er en unik oplevelse. Også selvom der kan være en lang kø – især hvis du står på ved Fisherman’s Wharf.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg boede i Lower Haight kvarteret – 20 meter fra Haight Street – hos Joseph, som jeg havde fundet via AirBnb. Det var ikke meget, vi så til hinanden, for jeg var på farten det meste af dagen – jeg skulle bare have et sted at sove. Der er mange hjemløse i San Francisco. Så jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke skulle bo på hotel, da det er omkring dem, at mange hjemløse holder til. Jeg vidste, at det var omkring Haight, Mission og Castro, jeg ville bo – og hvor jeg endte var i gåafstand til disse. Perfekt. Joseph var sød til at anbefale nogle steder bl.a. området ved Octavia Street mellem Hays Street og Fell Street, hvor der bl.a. var en lille park. Det var ved denne park, jeg den første dag fandt Biergarten – selvfølgelig, tænker du sikkert, fandt jeg som det første frem til en Biergarten. A girl’s gotta eat & drink 😉 Denne beer garden bestod af 2 container, hvor du bestilte din mad/øl og den derefter blev serveret fra og en masse aflange bænke og borde. Jeg var der til frokosttid, men jeg kan lige forestille mig, hvor hyggeligt der er om aftenen med lyskæderne, der hang hen over bænkene og bordene. Min bestilling var en Schneider Weisse (immer gut) samt portobello sliders (grilled portobello mushrooms with goat cheese, olive oil, parsley gremolata and arugula on challah buns). Der var en lille misforståelse ved bestillingen, så jeg fik 4 sliders – jeg regnede med 2. But hey – it’s all good. Der blev ikke brug for en doogie bag. På Hays Street – mellem Laguna Street og Gough Street – var der en masse fede butikker samt madsteder. Jeg var bl.a. forbi sneakershoppen Undefeated. Et område jeg klart kan anbefale.

Lige rundt om hjørnet, fra hvor jeg boede, lå Kate’s Kitchen på Haight Street – et sted Joseph anbefalede til morgenmad. Så det måtte jeg prøve – faktisk spiste jeg der to morgener. Maden var meget amerikansk med masser af fedt (i nogle retter) og store buttermilk pancakes. Faktisk var pandekagerne huge – på størrelse med en middagstallerken. Så jeg er glad for, at jeg kun bestilte 2 med en klat smør på toppen og maple syrup på siden. Super venlig service samt rimelige S.F. priser, og maden var god. Cool indretning med bl.a. rød/hvid ternet voksduge samt en cool mural af USA på en mørke blå væg. Jeg forstår godt, hvorfor Kate’s Kitchen er en favorit blandt de lokale og turister.

Nu hvor jeg var så tæt på Haight Street, så var jeg selvfølgelig en hel del på den gade samt i Haight Ashbury-kvarteret, der er kendt som hippi-kvarteret. Et super charmerende kvarter som også har flere sneakershops, så dem var jeg selvfølgelig forbi – den der havde flest og de fedeste sneakers var Nice Kicks. Der var også en virkelig cool sokke butik – Sockshop. På Haight Street kan jeg også anbefale det über cool sted – Black Sands Brewery. Gode øl, lækker mad og en super cool indretning. Et lille sjovt sted på Haight Street er Rosamunde Sausage Grill, hvor man kan få nogle gode pølser. And who doesn’t like a good sausage? 😉 Nogle af pølserne på menuen er beer sausage, nuernberger bratwurst, chicken habanero, merguez og wild boar – sidstnævnte er en af de mest populære. Super sted at snuppe lidt hurtigt mad.

På Haight Street stødte jeg også på kaffebaren Ritual Coffee Roasters, som lavede en virkelig god kop kaffe og havde en simpel men cool indretning. Eneste minus var, at der intet wifi var – som gik igen flere steder i S.F. Men måske er det egentlig et plus, for så har man ikke snuden i sin Mac eller iPhone. En anden kaffebar, jeg fandt, var Flywheel Coffee Roasters, som ligger for enden af Haight Street overfor Golden Gate Park. Der var wifi, for alle sad med deres snuder i en Mac – jeg valgte at læse en bog istedet. Den kaffebar, hvor jeg fik den bedste kop kaffe, var på Blue Bottle Coffee. Virkelig superb kaffe. De havde bl.a. en lille biks i Ferry Building Marketplace, som var noget nyt for mig – og endnu et sted som Joseph havde anbefalet. En virkelig fed bygning med nogle lækre boder (mad, kaffe m.m.) lige ved vandet. What’s not to like?

Noget af det, som jeg elsker ved San Francisco, er netop, at man er så tæt på havet – og jeg var forbi mindst en gang om dagen. Der er bare noget fantastisk ved at sidde og kigge ud over havet – og det gør selvfølgelig ikke noget, hvis udsigten er Golden Gate Bridge og Alcatraz. Fuldstændig fantastisk. Noget andet, som jeg elsker, er mexicansk mad – more specific tacos. Joseph havde anbefalet mig at prøve Tacolicious på Valencia Street, og igen var han spot on – fantastisk sted. Jeg fik deres house beer crafted lager (santa monica, california), som var super, sammen med en fantastisk lækker starter – pescadillas (tuna confit, avocado salsa, lettuce, crema, pickled red onions, cotija cheese). Off to a good start, but then I make the rookie mistake. Til de to tacos, jeg derefter fik serveret (baja-style pacific cod + chicken chile verde) vil jeg prøve nogle marineret rødløg – de kan da ikke være så stærke. Øhh jo – det var de så. Sindssyg stærke da de var marineret med en orange chili. Så jeg kunne så ikke spise/smage mere efter det. Jeg har vidst en revanche til gode næste gang, jeg er i San Francisco. Valencia Street var en super cool gade med en masse små, fede butikker og lækre madsteder bl.a. Foodhall på hjørnet af 16th Street og Valencia Street. Selvfølgelig var der også en fed sneakershop – Shoe Biz – hvor jeg desværre måtte gå tomhændet fra. Jeg elsker street art, og det er der masser af i San Francisco bl.a. i Clarion Alley – en sidegade til Valencia Street. Hvis du er i San Francisco, så skal du udforske noget af det fantastiske street art, der er rundt omkring i byen.

Det er vidst ikke til at skjule, at jeg stadig er head over heals in love with San Francisco. Som overskriften siger “you still have my heart”. Jeg fik set en masse de 5 dage, jeg havde i the City by the Bay – men jeg nåede slet ikke alle de ting, som Joseph havde anbefalet. Og der er ting, som jeg vil gense. Så jeg vender helt sikkert tilbage. Og har du ikke været S.F., så sæt denne fantastiske by på din bucket liste – you won’t regret it.

Nu lovede jeg jo i forrige indlæg, at jeg ville fortælle, om jeg rent faktisk fik nogle sneakers med hjem fra USA. For a long time I thought the answer would be “no”. Nu er det ikke, fordi der mangler sneakershops i USA, og inden jeg tog afsted, sagde jeg da også flere gange, at jeg ville være skuffet, hvis jeg ikke kom hjem med mindst 2 par sneakers. Pressure was on, and so the hunt began. Jeg var inde i alle sneakershops, jeg gik forbi – nogle flere gange (Nice Kicks og Adidas Store). Men uden held. Lige indtil dagen inden jeg skulle hjem, hvor Line og jeg tog i den nærmeste Ross. Line kunne ikke have, at jeg tog tilbage til DK uden nye sneakers – love her for that 😉 Og endelig fandt jeg ikke bare et men to par sneaks, som kunne passe ind i samlingen. For jeg bliver altså nødt til at tænke på plads eller mangel på samme, når jeg shopper sneaks. Jeg kunne snildt have 50-60 par herhjemme, men jeg skal jo også gå med dem. Og to par skal helst ikke ligne hinanden for meget. Med det i baghovedet fandt jeg et par klassiske hvide, blå og røde low Converse All Star samt et par über cool hvide PUMA BASKET, som har en lyserød sål med grønne palmer. What’s not to like 🙂 Og så gav jeg kun 30 dollars pr. par. De lyserøde Adidas sneaks, som de ikke havde i min størrelse i Adidas Store i S.F., fandt jeg herhjemme – og dem måtte jeg bare eje. De er så fede og fantastiske at have på. Så jeg kom ikke sneakless hjem fra USA – thank god. Men jeg har stadig nogle sneakers til gode i USA – endnu en grund til at jeg skal tilbage. Soon.

Kraków – wrócę

krakow

Hvis du undrer dig over, hvad wrócę betyder, så skulle det gerne være “Jeg vender tilbage” – hvis Google Translate ikke lyver for mig. Mit første besøg i Kraków men 100% ikke det sidste – en fantastisk by. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, udover det var billigt – og det var det. Også i en grad. 9 polske zloty (ja – du læste rigtigt) for 0,4 liter fadøl, som er ca. 16 danske kroner (og ja – du læste rigtigt igen). Den lader jeg lige stå et øjeblik, mens jeg tænker “Hvorfor er jeg ikke i Kraków lige nu?”.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg var i Kraków med to kolleger – Tina og Anne-Mette – og vi havde lejet en Airbnb lejlighed. Igen til ingen penge, når man tænker størrelsen og placeringen. Vi boede tæt på Old Town og Jewish Quarter, og vi gik rundt til alt. Det fede ved Kraków er, at byen ikke er større end du kan gå rundt til det meste. Og gider du ikke lige gå, så kan du tage en af deres mange sporvogne. Igen siger jeg bare – hvorfor var det lige, at København droppede sporvognene? Det er så pisse hyggeligt.

auschwitz-2017

Inden jeg fortæller om Kraków, så vil jeg lige fortælle om vores tur til Auschwitz-Birkenau – en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Og et sted som ingen af os aldrig må glemme. Hvordan mennesker kan behandle andre mennesker på den måde, vil jeg aldrig forstå. Den ondskab, den grusomhed, den ligegladhed med andre mennesker – det er ikke til at forstå. Det er en mærkelig følelse at gå rundt i lejren, for man ved, hvad der er foregået for kun lidt over 70 år siden. 1,1 millioner mennesker mistede livet i Auschwitz-Birkenau fra 1940-1945 – over 200.000 af dem var børn og unge. Flere gange blev det næsten for meget, som f.eks. da vi gik igennem et gaskammer i Auschwitz. Det var utrolig overvældende at gå igennem det lille, kulsorte rum, hvor så mange uskyldige mennesker havde mistet livet. Man kunne ane kradsemærker på væggene, og man kunne se de to firkantede huller i loftet, hvor giften blev droppet ned i. Også i Auschwitz – i en af de mange blokke – var der bag glas udstillet bunke på bunke af menneskehår, som tyskerne havde solgt videre til brug i forskellige produkter. Det var på en og samme gang et ekstremt og uvirkeligt syn. Da vi nåede Birkenau og gik langs togskinnerne på en grusvej – op mod resterne af de to største gaskamre – var filmen ved at knække for mig. Foran mig gik en familie (far, mor og deres lille søn på måske 3 år), og jeg forestillede mig, de mange familier der for ikke så forfærdelig længe siden havde gået på den selv samme grusvej – på vej i den visse død. Så hjerteskærende og så meningsløst. Turen til Auschwitz-Birkenau var på mange måder en skræmmende og uhyggelig oplevelse, og jeg gik derfra med en tom, sørgelig følelse i kroppen. Men hvis du nogensinde er i Kraków, så skylder du dig selv – og alle dem der mistede livet – at besøge Auschwitz-Birkenau.

And on a lighter note. Puha – det var lidt af en mundfuld, hva? At skrive og sikkert også at læse. Men som du måske kan fornemme, så gjorde turen til Auschwitz-Birkenau et stort indtryk på mig. Det samme gjorde Kraków, som jeg vil fortælle lidt mere om – nu bliver det lidt lettere læsning. I promise.

krakow-food-2017

Kraków er på mange måder en fantastisk by – ikke større end man kan gå rundt til det meste, masser af historie, hyggelige kvarterer og en masse gamle bygninger at se. Og ja – så er det latterligt billigt. Jeg har allerede fortalt, hvor billig en fadøl er – prøv den polske øl Tyskie – men alt andet er også billigt. Lørdag aften spiste vi ude på en fin restaurant – SZARA KAZIMIERZ, hvor vi alle tre startede med en polish style tartar with a side of vodka, hvorefter vi fik hovedretter med henholdsvis kylling, ørred og laks. Vi fik vin til maden samt kaffe bagefter, og vi kom af med under 700 kr. For os alle tre. WHAT?!

Med disse priser spiste vi ude alle dagene – det kunne nærmest ikke betale sig at lave sin egen mad. Vi fik bl.a. sushi til frokost både søndag og mandag hos Urara Sushi, hvor jeg fik den bedste lakse sashimi. Ever. Om søndagen fik jeg Salmon spring rolls, Salmon sashimi, Sesame tuna, Gyoza dumplings with marinated pork og en Asahi beer, og jeg gav 93 polske zloty, som svarer til ca. 170 kr. WHAT?!

Søndag aften spiste vi aftensmad på Ed Red (the first steakhouse in Poland that offers dry aged beef and cooperates exclusively with local beef producers), som vi havde læst om på en blog, inden vi tog afsted. Og kødet/maden – eller vinen – skuffede på ingen måde. Mums. Jeg blev overtalt af Anne-Mette til at give østers endnu en chance, da de var åndssvage billige – 11 polske zloty (ca. 20 kr.). Der er en ret sjov video af mig, mens jeg spiser den østers – den får du ikke lov til at se. Men jeg kan sige, at jeg stadig ikke er overbevist. Jeg fik ca. 250 gram lækker New York Steak med homemade french fries og béarnaise med en skøn polsk hvidvin. Jeg skal helt sikkert tilbage til Ed Red.

Vi boede ikke langt fra Old Town og The Jewish Quarter i Kazimierz, hvor vi opholdte os mest. The Jewish Quarter var bare super hyggelig og havde nogle virkelig cool steder – det var lige et kvarter for mig. Jeg kan anbefale Alchemia ved Plac Nowy samt Singer – to cool steder at snuppe en fadøl eller drink. Begge steder har en original indretning – på Singer står der gamle Singer symaskiner på bordene. Fed detalje.

Kraków var en dejlig overraskelse, som jeg forelskede mig i – jeg glæder mig allerede til at besøge denne fantastiske by igen. Der er stadig så meget at opleve og nyde. Hvis du ikke allerede har været i Kraków, så skal den på din bucket list. I dag.

Med mig i Kraków var mine hvide Puma Basket Classic, som jeg bare aldrig bliver træt af. Men jeg kom faktisk også hjem med et par nye adidas sneakers, som du sikkert får at se her på bloggen i den nære fremtid. Jeg stødte også på en virkelig cool sneakershop – SNEAKER STUDIO med deres helt egen shop kun med kvinde sneakers. Love it. Der skal jeg forbi igen næste gang, jeg er forbi Kraków.
Puma