Den Go’e Kaffebar på Frederiksberg

den-goe-kaffebar

Frederiksberg Allé er ikke den vej, som jeg færdes mest på, medmindre jeg krydser den for at komme fra Frederiksberg til Vesterbro eller omvendt. Men i sidste uge spenderede jeg lidt længere tid på Frederiksberg Allé, da jeg var forbi Den Go’e Kaffebar. Jeg har villet prøve denne kaffebar i et stykke tid, så en fridag gav mig muligheden.

Follow my blog with Bloglovin

Den Go’e Kaffebar er en lille hyggelig kaffebar med venlig service og god kaffe. Med den skønne sommer, vi har haft indtil videre, er deres udendørs siddepladser med direkte udsigt til Frederiksberg Allé helt perfekte. Du kan sidde enten i solen eller i skyggen af et af de store træer langs Frederiksberg Allé på nogle små mørkegrønne borde med dertilhørende stole.

Indenfor er væggene blå – halvvejs op mørkeblå og resten af vejen op til loftet lyseblå. Disken til venstre for indgangen har en træfront, som er malet rød – men hvor man stadig kan ane det lyse træ bag farven. Overfor disken er der tre små vægmonteret borde i lyst træ med sorte ben med dertilhørende skamler med lyse sæder og sorte ben. Ved de små borde samt andre steder i kaffebaren hænger der antikke væg-/ og loftlamper. Ved vinduet – hvor jeg sad – er der et lyst træbord med dertilhørende 4 barstole i træ, hvor sædet er lyst og benene mørkeblå. Bagerst i lokalet kan man enten slappe af i de lyse fletmøbler eller ved det kvadratiske træbord med lyseblå bordplade og dertilhørende gamle træstole. Den Go’e Kaffebar er et besøg værd, hvis du er i nærheden af Frederiksberg Allé – jeg vender helt sikkert tilbage.
Den Go’e Kaffebar

Med mig på gaden på min fridag var mine nye sorte Vans Old Skool – en klassik, cool sneaker, som jeg købte på min tur til Stockholm. Jeg vil mene, at Vans har noget for alle – jeg valgte Old Skool modellen, all black.
Vans

Stockholm – du underbare

stockholm

Nu har jeg været i Stockholm et par gange, og den er ikke blevet mindre skøn – tværtimod. Masser af god kaffe, lækker mad, cool sneakers – og så kan man gå rundt til det meste. Right up my alley 🙂

Follow my blog with Bloglovin

I og med at jeg har været i vidunderlige Stockholm før, så har jeg allerede besøgt/testet en del steder såsom Sneakersnstuff (den fedeste sneakershop), Six Feet Down (endnu en cool sneakershop), Fotografiska (…en av världens största samlingsplatser för fotografi och en av Sveriges mest populära turistmål), Urban Deli (restaurant, madbutik og Food Hall – all in one; super fedt sted), Grandpa (cool Scandinavian Life Store) og il caffé (kaffebar). Alle de steder var jeg forbi igen.

hobo-stockholm

Af de nye steder, jeg testede denne gang, vil jeg først fortælle om Hobo, som var hotellet jeg boede på. Når jeg rejser, prøver jeg at bo på forskellige hoteller – Hobo ville jeg helt sikkert bo på igen.

Hobo is our idea of community. A place where we live, work, create, learn and have fun together. 201 hotel rooms, plus two floors of bar and restaurant, a café, a stage and SPACEby, our pop-up area for collaborations between local creators, us and our guests.

Super cool hotel med en fed indretning og mange sjove detaljer såsom den Urban Farming urtehave, de har i deres lobby eller den grønne vandpistol som ligger og venter på en under vasken på toilettet. Jeg elsker sådan noget. Værelserne på Hobo er virkelig godt indrettet, og de har alle en væg, hvor der hænger nogle handy gadgets, som man kan låne, mens man bor på Hobo f.eks. en paraply eller et Stockholm kort. Jeg testede deres restaurant den første aften, og det var virkelig lækker mad. Jeg snuppede 2 af deres små retter, og så fik man noget lækkert hjemmebagt brød med hjemmelavet smør til. Mums. Lidt små portioner i forhold til prisen – men heldigvis var den svenske krone lav. Næste gang skal jeg prøve Restaurant TAK, som Hobo deler med deres søster hotel At Six. Den ligger på øverste etage, skulle have en fed tagterrasse og har en Nordic-Japanese menu. What’s not to like.

johan-stockholm

Et andet nyt sted, som jeg prøvede, var JOHAN & NYSTRÖM – en cool kaffebar med virkelig lækker kaffe. Stedet havde bare en speciel stemning, og gæsterne var i alle aldre. Første gang, jeg var forbi deres kaffebar i hjärtat av södra Stockholm, sad der en ældre herre i mørkeblåt jakkesæt med butterfly, en hat ved hans side, sjove/mønstret sokker og pæne sorte sko med guldpletter og nød hans kaffe. Han var helt sikkert en stamkunde, for folkene bag baren kendte ham – og en dreng fra lokalområdet hilste på et tidspunkt på ham, og de havde en kort samtale. Jeg elsker sådanne personligheder. Og jeg kom til at elske JOHAN & NYSTRÖM. Udover at de serverer en virkelig god cappuccino, så havde de en fed indretning – både i kaffebaren på Swedenborgatan, men også i kaffebaren i Odengatan. Dette ville være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Stockholm.

Jeg prøvede også Drop Coffee, som jeg havde læst var et must at prøve – I wasn’t that impressed. Hverken over kaffen eller servicen. Så der vender jeg nok ikke tilbage til.

snickarbacken-stockholm

Det sidste nye sted, jeg lige vil nævne, er Snickarbacken 7. I hjertet af Stockholm, i en bygning fra slutningen af ​​1800’erne, der engang var stalde, ligger Snickarbacken 7 – en café, udstillingsplads og en konceptbutik. Alt sammen i et og samme sted. Butikken tilbyder et omhyggeligt og personligt udvalg af homeware, smykker, papirvarer, kaffeartikler og meget mere. Caféen er integreret med udstillingsområdet og serverer både morgenmad og frokost. Jeg nød en let frokost, rabarberdrik og to-go kaffe, og jeg smutter gerne forbi næste gang, jeg er i Stockholm – for deres menu lød indbydende. Og kaffen var god. Win-win.

Stockholm var et dejligt break fra hverdagens rumlen, og jeg vil råde alle til at besøge denne skønne by. Tag toget derop – det er en smuk tur. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Stockholm – der er stadig masser, som skal prøves.

Med mig i Stockholm var mine über cool Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg købte på min seneste tur til Barcelona. Jeg er bare blevet så glad for de sneakers, og jeg elsker farven på dem.
Adidas

Nelle’s – en perle i Odense

nelles-2018.jpg

Jeg ved, at jeg havde lovet et indlæg om min tur om Stockholm – men det må du lige vente lidt på. For jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle om Nelle’s Coffe & Wine, som ligger i Odense.

Første gang jeg stødte på Nelle’s på Rosenbæk Torv var i 2013, hvor jeg var i Odense i 3 dage for at blive gennemtestet på OUH i håb om, at jeg kunne donere en nyre til min lillebror. Det kunne jeg, hvis du undrer dig – og jeg har siden besøgt Nelle’s ved alle opfølgningssamtaler efter operationen samt i forbindelse med Tinderbox sidste år. Nelle’s er bare my kind of place – god kaffe, lækker mad, bagværk og juice. Og så kan man også få tapas og vin. Win-win all the way.

Follow my blog with Bloglovin

Der er flere Nelle’s i Odense, men jeg har kun været på den ved Rosenbæk Torv, som var deres første. Jeg elsker deres indretning. Det første, man ser – når man træder ind i lokalet – er en den aflange disk lavet af OSB plader. Samtidig kan man ikke undgå at kigge på væggen til højre, der er fyldt med 20 sorte rammer (5 rækker med 4 rammer i hver række) med nogle fede grafiske plakater. OSB plader fremgår andre steder i lokalet bl.a. bagerst i lokalet, hvor det er anvendt til et højbord langs en hvid væg med en sort malet “tegnserie”. Forskellige farvet barstole i træ er ved højbordet, og i starten af højbordet står en gammel vintønde med sprutflasker ovenpå. Bagerst i lokalet er også en masse små kvadratiske træborde med sorte træstole til, og der hænger pærer ned fra loftet i en hvid fatning og med sort ledning. Nelle’s har også en 1. etage, men jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har siddet deroppe – jeg har altid valgt et af de små kvadratiske borde bagerst i lokalet.

“Husk at leve gode dage” står i versaler over disken, når man kommer ind ad døren hos Nelle’s – og det står også som det første på deres hjemmeside. Jeg kunne ikke være mere enig. Og jeg vil blive ved med at besøge Nelle’s, når jeg er i Odense. Jeg synes, du skal gøre det samme.
Nelle’s

Med mig i Odense var mine adidas I-5923 “Black Boost” a.k.a. my referee sneakers. Fed model som man også får virkelig godt i, som er vigtigt for mig.
Adidas

Hooked – Nørrebros Seafood Kitchen

hooked

Første gang jeg prøvede Hooked var på mit arbejde, hvor de havde fået Hookeds foodtruck ud og serverer frokost for os. Allerede den gang vidste jeg, at jeg skulle prøve det igen. Men det tog lidt tid, inden jeg tog mig sammen til at prøve deres restaurant på Nørrebro.

Follow my blog with Bloglovin

Restauranten, som åbnede i maj 2017, var jeg forbi på en ganske almindelig mandag – og jeg var ikke den eneste, som var forbi på ugens første dag. Mange mennesker havde fået den samme idé – and I understand why. Hooked – Lobster Rolls, Burgers, Salads, Fish & Chips, Wraps and much more – serverer noget virkelig lækker mad. Jeg valgte deres American Lobster Roll Combo (Brunet smør, lime, ristede løg, purløg og mayo; serveres med vinegar fries og dip – 125 kr.) samt deres Mac & Cheese Croquettes (3 stk – 40 kr.). And man – it was gooooood. Jeg skal så meget forbi i løbet af sommeren og smage nogle af de andre retter som deres Asian Lobster Roll og deres take på en Poke Bowl.

Indretningen på Hooked er lige mig – hvide kvadratiske fliser halvvejs op og resten af væggen op til loftet er malet lysegrå; fronten på deres disk er også belagt med de hvide fliser; 3 store industriagtige loftlamper med glødelamper hænger ned gennem det aflange hjørnelokale; træmøbler i lyst træ med en mellemblå overflade; siddepladserne er ved højborde, små borde, aflange borde og der er vinduespladser samt bænke udenfor. Jeg kan godt li’, når steder gør noget ud af detaljerne – og det synes jeg Hooked gør. De har blandt andet en ketchup flaske samt vinegar powder dåse stående på hvert bord med håndskrevne mærkater. Og der er malet en stor sort fisk på en af de lysegrå vægge, hvor dens dele er markeret og beskrevet f.eks. head, tail osv. Og hvis du skal en tur på deres toilet, så går du forbi en sort dør, hvor der er en hvid stregtegning af en sværdfisk, hvori der står “Personale”. Det er småting – men det er disse småting, som tilføjer noget til mit samlet indtryk af Hooked. Og det er et klart godkendt herfra. Hvis vi får en god sommer, så gætter jeg på, at der bliver pakket på deres bænke udenfor – jeg skal i hvert fald nok kigge forbi igen. Og igen.
Hooked

Med mig på Hooked var mine Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg havde med hjem fra Barcelona. Det er en af de modeller, som jeg lige skulle vende mig til – for jeg var ikke tosset med den i starten. Men da jeg så den i denne farvekombination, så måtte jeg bare eje dem. Og den sidder fantastisk på foden.
Adidas

Barcelona – mi amor

barcelona

Hvis du kender mig, så ved du, hvordan jeg har det med Barcelona. Så det er kun passende, at blogindlæg nr. 100 er om Barcelona. Man skulle tro, at jeg ville blive træt af byen på et tidspunkt – men nej, Barcelona forbliver fantastisk i mine øjne. Og jeg vil fortsætte min tradition med at tage derned mindst en gang om året.

Follow my blog with Bloglovin

Med så mange gange, som jeg har været i Barcelona, så prøver jeg at teste nye steder hver gang. Og de sidste par gange har jeg boet på forskellige hoteller, for at jeg på den måde prøver nye områder. Jeg har stadig mine favoritsteder, som jeg altid vender tilbage til – men jeg klemmer altid nogle nye steder ind. Barcelona er en kæmpestor by, som bliver ekstra tydelig, når man flyver ind, og det er klart vejr. Det var det, da jeg jeg landede lørdag den 31. marts – og det var et fantastisk syn. Pludselig kunne man se linjerne = gaderne, som går ned gennem byens mange højhuse. Virkelig fedt syn.

barcelona-favorites-2018.jpg

Nogle af favoritterne, som jeg var forbi, var El Xampanyet (min absolute favorit tapasbar), Flax & Kale (delicious flexitarian healthy food), fedral café i det gotiske kvarter (lækker morgenmad), og Satan’s Coffee ved Hotel Casa Bonay (elsker alt ved denne kaffebar). Denne gang fik jeg også besøgt Satan’s Coffee Corner i det gotiske kvarter, der er ligeså cool indrettet, som deres kaffebar ved Hotel Casa Bonay. Jeg fik nok den bedste croissant, jeg har fået i rigtig lang tid hos Satan’s – men næste gang skal jeg prøve deres Japanese breakfast. Og så laver de selvfølgelig bare en virkelig god kop kaffe.

barcelona-tapasbars-2018.jpg

Et nyt tapassted, som jeg fik testet, var Cu-Cut Taverna Gastronomica – skråt over for mit hotel Granados 83. Første aften i Barcelona og jeg havde bare lyst til noget simpelt mad, så jeg valgte nogle blandede oliven, brød med tomat og olie, lækker spansk ost og selvfølgelig noget fantastisk – og altid lækkert – Jamón ibérico. Den spanske sortfodsskinke er bare slik – mums. Hyggeligt sted med en bar med en masse glashylder hængende over baren, der var fyldt med sprutflasker – fed detalje. Der var godt gang i tjenerne, som sang med til Spotify playlisten – R’n’B 2000’s hele aftenen. Ret sjovt. Et andet nyt sted, jeg fik testet, var Cerveceria Catalana – en super populær tapas restaurant i Barcelona. Total pakket mere eller mindre hele tiden. Men når man kun kommer en person, så plejer man at kunne klemme sig ind de fleste steder – jeg fik en plads i en af de to barer med rig udsigt til en masse herligheder. Jeg fik nogle lækre chicken croquettes, de altid fantastiske Pimientos de Padron, nogle gode Patatas Bravas med aioli og spicy sauce – og så fik jeg endelig prøvet Russian Salad. Og jo, jo – den er god nok; Russian Salad er en tapasret, som bl.a. består af mayonnaise, kartofler, ærter, gulerødder og tun. Maden var god, og clara’en var kold – men man kan få den samme slags tapas mange andre steder. Så jeg prøver noget andet næste gang.

barcelona-culture-2018

Jeg var super heldig med vejret i Barcelona – 16-18 grader med sol og blå himmel – så jeg nåede også at være lidt kulturel. Noget jeg normalt ikke dyrker så meget, men jeg nåede bl.a. forbi Park Güell, La Sagrada Familia, Font Màgica, Arc de Triomf, Parc de la Ciutadella og Montjuïc-bjerget, hvor jeg var forbi det olympiske stadion samt den olympiske park og Castell de Montjuïc. Det er muligt, at jeg spiser og drikker en hel del, når jeg er ude og rejse – men jeg går også virkelig meget. Jeg gik i gennemsnit 19 km. hver dag. Så man kan godt gå rundt i Barcelona på trods af, at det er en stor by – jeg vil faktisk anbefale, at du går så meget som muligt. For du oplever bare en by på en anden måde ved at gå rundt istedet for at tage en metro eller bus. Barcelona var igen, igen fantastisk, og jeg glæder mig allerede til næste tur.

Med mig i Barcelona var mine splinternye Nike Air Max 270, som jeg havde købt hos SNEAKERKIDS. Det er en super fed model, og jeg elsker farvekombinationen. Nu ledte jeg for en gangs skyld ikke efter sneakers i Barcelona. Men når man ikke leder, så er det selvfølgelig der, at et par sneakers sniger sig ind på en. I hate, when that happens. Så mon ikke du snart ser mine nye Adidas her på bloggen 🙂
Nike

Pizzeria 54 – molto buono

pizzeria 54

Hvis du er til italiensk mad – og hvem er ikke det – så skal du prøve Pizzeria 54. Det er folkene bag Osteria 16 og Spaghetteria, der har åbnet denne italienske perle på Vesterbro.

Jeg var forbi Pizzeria 54 for at par uger siden med to veninder, og vi havde en hyggelig aften på den lille restaurant, hvor vi blev forkælet med simpel men super lækker mad. De har en menu til 250 kr., som vi valgte – og vi gik ikke sultne derfra. De første to retter, vi fik, var carpaccio og en radicchio salat med stracciatella ost. Derefter fik vi en puntarelle salat samt vitello tonnato. Og vi sluttede af med to pizzaer – prociutto & rucola og cima di rapa & salsiccia. Til antipasti retterne var der selvfølgelig hjemmebagt brød, som blev serveret i brødposer. Desværre var brødet i den første brødpose en anelse brandt i bunden, men det var også det eneste, vi kunne sætte en finger på. Alle retter var virkelige lækre, og jeg var især glad for radicchio salaten med stracciatella samt vitello tonnato. Kombinationen af kalv og tunsovs er bare en klassiker, som fungerer skide godt sammen. Hvis der havde været plads til dessert, så havde jeg snuppet en citrontærte – men det var der desværre ikke. Denne gang.

Follow my blog with Bloglovin

Pizzeria 54 ligger i et lille lokale, hvor hver kvadratmeter er udnyttet – så du skal forvente, at du sidder tæt på de andre. Det er ikke alle, som bryder sig om det – jeg synes, det er hyggeligt. Man træder mere eller mindre ind i deres “bar” og disk, hvor “baren” er en spejlvæg med hylder og sprutflasker på bl.a. en masse Aperol flasker. I like it. Bagerst i lokalet – hvor vi sad – er det lille køkken og en kølemontre, hvor man bl.a. kan se deres desserter. Væggene er hvide, og de små kvadratiske sorte borde har en koboltblå kant – fed detalje. Servicen var fin på trods af, at der var pakket den aften. Jeg må få prøvet deres to andre steder – Osteria 16 og Spaghetteria – i 2018.
Pizzeria 54

Jeg havde mine splinternye adidas I-5923 “Black Boost” med mig på gaden, som jeg købte i London. Jeg kalder dem mine referee sneakers, og de er bare super fede.
Adidas

London, baby

london shoreditch

Årets anden rejse blev til Shoreditch – et virkelig cool kvarter i øst London, som jeg helt sikkert skal tilbage til. Masser af fede butikker, kaffebarer og madsteder – hvorfor har jeg ikke hørt om Shoreditch før nu? At jeg samtidig var super heldig med vejret – blå himmel og strålende sol – var bare et ekstra plus. Shoreditch havde masser af streetart, som jeg bare elsker. Og så havde de deres egen svar på Paris’ tidligere love locks på Pont des Arts broen – hængelåse på et hegn ved Shoreditch High Street station. Anderledes og pisse charmerende – ligesom Shoreditch. I love it.

Follow my blog with Bloglovin

citizenm-februar-2018

Mit hotel, som jeg havde fået anbefalet af en kollega, var citizenM Shoreditch, hvor jeg fra 9. etage og med et væg til væg vindue havde den mest fantastiske udsigt over London. Om aftenen med alle lysene blev udsigten bare endnu bedre. Alt på værelset blev styret via en iPad – lys, gardin, TV, aircondition, alarm. Fed detalje. For et legebarn som mig så kan man komme til at bruge ret meget tid på bare at lege med lyset. Man kunne bl.a. vælge Romantic mood belysning – et mere passende navn for den belysning ville nok være sexy time mood. Damn, der var red light district over det. Jeg var tosset med deres indretning i reception/loungeområdet. Masser af siddepladser ved små borde, lange borde, i store sofaer samt udenfor på en smal, aflang altan. Og masser af farver – which I like – i form er puder, stole, sofa, sjove figurer i reoler samt streetart på nogle vægge. Jeg vil helt sikkert bo på citizenM igen.

Af en eller anden grund så blev jeg forbavset over, hvor mange kaffebarer der var i Shoreditch – drikker alle englændere ikke te? 🙂 Der må være nogen, som drikker kaffe, for der var mange hyggelige kaffebarer at vælge mellem i Shoreditch. Jeg nåede forbi den lille kaffebar Holy Shot på Bethnal Green Road – ikke langt fra Brick Lane – og jeg testede deres cappuccino. Som jeg gør på de fleste kaffebarer, jeg besøger. Den lavede de helt godt, og Holy Shot (elsker deres navn) var bare super hyggelig. Man kan spille et gammelt brætspil som f.eks. Monopoly, læse et af de cool magasiner/bøger eller blot nyde en kop kaffe i søndagssolen. Næste gang må jeg teste deres morgenmad.

coffee-shoreditch-februar-2018

En anden og endnu mindre kaffebar lige ved citizenM hotellet var 7 gr. Coffee Studio, hvor jeg snuppede en (you guessed it) cappuccino to-go. Til dels fordi vejret bare var for godt til at sidde indenfor, og så var kaffebaren virkelig lille – maks. 4-6 siddepladser. Men den var fyldt til randen med kaffeting. Og for en kaffenørd som mig, så kan man godt få lidt tid til at gå med at kigge på dem. Måske de lige havde det, jeg manglede til samlingen. Ikke denne gang.

the-common-februar-2018

Både lørdag og søndag fik jeg lækker morgenmad – lørdag på The Common E2 (53 Old Bethnal Green Road) og søndag på Attendant (74 Great Eastern Street). The Common E2 – a cafe and architecture studio – var fuldt pakket, da jeg fandt frem til stedet lørdag formiddag. Men jeg kunne lige klemme mig ned på en plads ved langbordet midt i det aflange lokale. Jeg valgte deres avocado with red pepper tahini, toasted sesame seeds, poached eggs on sourdough toast, en cappuccino og en koldpresset æblejuice. Alt var virkelig godt. Jeg var vild med deres kreative indretning – især den grønne oase/jungle bagerst i lokalet med en masse grønne planter. Store glødepærer hænger ned fra loftet i galvaniseret vandrør, som løber langs loftet i 3 rækker – fed detalje. Super hyggeligt sted eller som de selv skriver – “a community hub for coffee, food and meetings in the neighbourhood“. Jeg ville komme der ugentligt, hvis jeg boede i Shoreditch.

attendant-februar-2018

På Attendant – ikke langt fra citizenM – fik jeg morgenmad søndag, inden jeg tjekkede ud. Jeg valgte (selvfølgelig) deres pancake stack (Vanilla oat pancakes w/ raspberry puree, apple & elderflower compote, lemon & cinnamon cream topped w/ crunchy nut granola) – faktisk var jeg blevet anbefalet dem af en af tjenerne dagen før, hvor jeg var gået forgæves til en sen frokost. Det var pandekagernes sidste dag på menuen, og de skuffede ikke. Og selvfølgelig fik en cappuccino til dem samt en grøn, sund drik med grøntsager og æble. Jeg faldt for den cool indretning, så snart jeg trådte ind ad døren og så de mørkegrønne klinker langs baren samt på noget af væggen kombineret med hvidkalkede murstenvægge. Og så kigger man til venstre og ser deres plantevæg, som er samme længde som caféen. Wauw. Fede kobber pendant lamper hænger over baren, og det mørke, slidte trægulv passer perfekt til den grønne plantevæg samt grønne planter, der hænger ned fra loftet. Super service, lækker morgenmad og fed indretning – what’s not to like?

Da jeg ankom lidt sent til citizenM fredag, så spiste jeg aftensmad på hotellet – en helt okay burger. Men jeg tog revanche i stor stil lørdag aften, hvor jeg spiste på Smokestak – grown-up barbecue, wood-smoked meat and cocktails. Hvis du ikke er den store kødspiser, så skal du nok springe Smokestak over. Jeg er en kødspiser, og jeg havde fået anbefalet restauranten af en kollega – så selvfølgelig var det der, jeg skulle spise lørdag aften. Hold nu op hvor var jeg mæt, da jeg gik derfra – og hold da op hvor smagte det godt. Alt lød lækkert på menukortet, så jeg kom til at bestille mere, end jeg kunne spise. Den venlige tjener sagde, at portionerne ikke var så store – og det troede jeg på. Hun løj en lille smule 🙂 De var pænt store, så calçot tempura, aioli / crispy ox cheek, anchovy mayo / thick-cut pork ribs, pickled cucumber / charred greens, tahini, pomegranate, peanut var en tand for meget – men jeg gjorde et godt forsøg. Næste gang skal jeg smage deres salt baked beetroot, goat cheese, hazelnuts, som jeg så blive lavet hele aftenen, da jeg sad i baren.

smokestak-februar-2018

Side note: Hvis du rejser alene og ikke kan lide at gå ud og spise på en restaurant, fordi du skal sidde alene ved et tomandsbord, så vælg at sidde baren – hvis der selvfølgelig er en bar. Mange har spurgt mig, hvordan jeg har det med at spise alene, når jeg er ude at rejse. I dag har jeg det helt fint med det. Men da jeg startede med at rejse alene, så var det noget, jeg skulle vænne mig til. At spise i baren er en måde ikke at føle sig alt for solo i en restaurant – man kommer hurtigt i snak med tjener eller kokken. Eller sidemanden. Jeg kom i snak med en af kokkene på Smokestak. Plus jeg havde fuldt udsyn til alt den lækre mad blive lavet. Indretningen på Smokestak beskrives som – inspired by the inside of the smoker, with black carbon-stained concrete walls, steel panelling, roller-shutter garage doors, warehouse-style lighting, and leather touches from local designer Charlie Borrow, who has also created the leather-and-brass aprons worn by the Smokestak staff. Maden og indretningen passer super godt sammen – jeg er en fan af det hele. Og jeg skal helt sikkert tilbage til Smokestak.

Inden jeg afrunder dette blogindlæg, så må jeg lige nævne nogen af de mange gode butikker i Shoreditch som Pam Pam – a women’s sneaker, clothing and lifestyle store – med masser af fede sneakers og cool tøj. Sneakersnstuff, som jeg er stor fan af, har også en butik i Shoreditch. Jeg er ret tosset med tøjmærket Carhartt WIP, og de havde en lille, cool shop, som jeg var forbi – desværre gik jeg tomhændet derfra. Men jeg gik ikke tomhændet fra Urban Outfitters, hvor jeg fandt en fed FILA sweatshirt. Jeg nåede lige at runde søndagsmarkedet i Brick Lane, inden jeg skulle hjem. På en søndag med blå himmel og sol, summede Brick Lane af liv. Jeg var forbi Backyard Market, The Bricklane Foodhall, Brick Lane Bookshop, og jeg fik kigget lidt vintagebutikker. Fantastisk gade – smut forbi den næste gang du er i London.

Shoreditch – you had me at hello, I will be back 🙂

Med mig i London – og ofte med mig på gaden i København – var mine Reebok Classic Leather – white/gum. Jeg er virkelig kommet til at elske disse Reebok sneakers, og det vil være en model, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Du sidder sikkert og tænker – Louise, fik du købt nogen sneakers i London? Why thank you for asking – yes, I did. Jeg købte de über cool adidas Originals
I-5923 – Core Black/Ftwr White/Copper Flat-Solid, som du snart vil se på bloggen. Jeg kalder dem mine referee sneakers – du vil forstå hvorfor, når du ser dem.
Reebok

La Neta – autentisk, mexicansk gademad på Nørrebro

la neta

Jeg fik endelig prøvet Mikkellers La Neta – et taqueria på Nørrebro. Nu er jeg ikke den store fan af Mikkellers øl, som så mange andre, men jeg er kæmpe fan af mexicansk mad. Så La Neta skulle testes. Heldigvis gik jeg ikke skuffet derfra. Og Mikkellers La Sirenita øl var faktisk ikke så dårlig.

Follow my blog with Bloglovin

La Neta betyder sandheden på mexicansk slang, og Mikkellers mexicanske restaurant på Nørrebro serverer autentisk, mexicansk gademad. Og gør det godt. Hvis jeg boede på Nørrebro, så ville jeg nok være der en gang om ugen. Jeg startede med Guacamole con totopos / Guacamole med majschips og husets øl – La Sirenita. God start – guacamolen var lækker, og husets øl var forbavsende god. Derefter fik jeg en Bistec tacos og en Campechana tacos grande. Bistec er en lille majstortilla med grillet oksekød. Og Campechana er en stor hvedetortilla med marineret svine- og oksekød med smeltet ost og guacamole. Noget, jeg er tosset med, er deres salsa station – overfor baren i midten af lokalet. Ved salsa stationen kan man selv bestemme hvor meget hakket løg, hakket koriander eller salsa (3 forskellige slags), man vil have på sin mad. Og du kan gå ligeså mange gange, du har lyst. Salsaerne havde styrke 1 chili, 2 chili og 3 chili – jeg valgte salsaen med 1 chili. Skulle salsa 1, 2, eller 3 ikke være nok, så står der på alle borde flasker med flere stærke saucer. Så du kan få din tacos ligeså stærk, som du vil.

Den kvadratiske hvide klinke fliser på La Netas facade går igen indenfor, hvor de er at finde på væggene samt ved disken til venstre for indgangen. På nogle af væggene er de hvide klinker sammensat med en græsgrøn farve og en postkasserød kant eller en koboltblå væg med en solgul kant. Masser af pangfarver i indretningen. Selv på toilettet hvor væggene er belagt med bittesmå mørkegrønne mosaik fliser. I baren – i midten af lokalet – er disken også belagt med hvide klinker, og man sidder på nogle solgule barstole. De samme solgule barstole går igen ved vinduespladserne. Over klinkedisken hænger der store glødepærer ned fra loftet i tykke reb. Og der hænger planter ned fra loftet hen over baren. Ret cool bar. La Neta er større end jeg lige troede, når jeg så restauranten udefra. Masser siddepladser før baren, ved baren og bag baren på langborde/-bænke og orangerøde klapsammen stole og firkantet borde. Da jeg kom lidt i seks, var der ikke mange mennesker – men med et var der fuldt pakket. La Neta er blevet super populært – og jeg forstår det godt. Jeg er fan, og jeg vender helt sikkert tilbage.
La Neta

Med mig på Nørrebro var mine sort/hvide Adidas X_PLR, som jeg købte i Krakow sidste år. Ikke dem jeg går mest med men virkelig en behagelig model, som sidder godt på foden. Jeg må gå noget mere med dem i 2018.
Adidas

Sliders på Vesterbro

sliders

I sidste uge – efter en tur hos frisøren – smuttede jeg forbi Sliders, som nu også er at finde på Vesterbro. Der er meget længe siden, jeg har besøgt Sliders på Nørrebro – men jeg husker deres klaver, som man kan sidde og spise ved. Fedt touch. Så mine forventninger til indretningen på Vestebro var høje. Heldigvis blev de indfriet.

Follow my blog with Bloglovin

Super cool og stylet indretning – jeg er mega fan. Sliders ligger på et hjørnet af Istedgade og Flensborggade, og hele vejen rundt om hjørnet er der vinduer og siddepladser ved alle vinduerne på nogle fede designer barstole i mørkt træ og med sorte lædersæder. Nogle cool, cylinderformet loftlamper hænger ned over den sorte glas bordplade ved alle vinduespladser. Bagerst i lokalet er der en væg, som ligner den er beklædt med grønt græs, hvorpå der står Sliders i hvidt neonrør. Ved den grønne væg er der to højborde med dertilhørende barstole. I resten af lokalet er der 3 langborde med mørke glas bordplader og dertilhørende lange bænke med mørkegrønt læderbetræk. Det er korteste af de 3 borde står op ad en ret cool “plantevæg”, som er ved siden af baren. Denne “plantevæg” består af lyse brædder halvvejs op, og over brædderne er der så en hvid reol med en masse rum, hvor der står grønne planter hist og pist. En fed detalje som jeg er ret vild med. Det er efter min mening den mest stylet burgerrestaurant i København.

At der er tænkt på detaljerne, ser man også, når man får serveret sine sliders. Det er ikke bare en kedelig bakke, men en über cool bakke med høje kanter hvor der står Sliders på siden. Maden, de berygtede mini burgere også kaldet sliders, er god – rigtig god. Jeg valgte et meal deal med 3 sliders og en gang fries med mayo samt Sliders egen øl. Deres fries og mayo var spot on, og det samme var 2 ud af de 3 sliders. Jeg var ikke så tosset med månedens slider – Panko paneret mørksej, brændt hvidkål vendt med olivenolie og citron, frisk tomat, toppet med chiliremoulade. Den smagte for meget af fisk efter min smag. Men Decadent Dane (Flammegrillet bøf af hakket oksekød, smeltet vesterhavsost, karamelliserede løg og syltet æble) og Crispy Oriental Variety (Svin braiseret i kokosmælk, sesamolie, citrongræs og hvidløg, salat af mynte, frisk chili og koriander, toppet med knuste flæskesvær og gomamayonaise) var begge virkelige lækre.

Jeg vender helt sikkert tilbage til Sliders på Vesterbro en anden pga. maden men ligeså meget pga. den gode service. Betjeningen var imødekommende og venlig – noget som desværre ikke er en selvfølge i København. Men også der gør Sliders det godt. Hvis du ikke har prøvet Sliders endnu, så kan du godt se at komme afsted. Og tag gerne mig med.
Sliders

Dagens sneakers var mine Nike Internationalist – Binary Blue/Stadium Green-Oatmeal-Sail, som jeg købte i Paris sidste år. Desværre har jeg ikke fået gået så meget med dem i 2017, så det må jeg gøre noget ved i 2018.
Nike

Helsinki – olet kaunis

helsinki

Til dem der ligesom mig ikke forstår skide meget finsk, så står der ovenfor “Helsinki – du er skøn”. For det var byen virkelig på trods af det grå vejr. Udover at jeg havde hørt Helsinki havde gode restauranter, og menneskerne kunne være lidt skøre – så havde jeg ikke de store forventninger til byen. Det vidste sig, den havde masser af gode restauranter/caféer – og jeg stødte på en enkel halvskør finne. Ikke dårligt. Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage, når det er lidt varmere, og solen titter frem – så vil byen kun blive endnu mere charmerende. Det er jeg sikker på.

Follow my blog with Bloglovin

Clarion Hotel Helsinki
Det var en kort weekendtur – fredag eftermiddag til søndag aften – hvor vi boede på et super cool hotel, Clarion Hotel Helsinki. Placeret lige ved havnen og med 4 glaselevatorer var der en fantastisk udsigt over Helsinki op til 15. etage, hvor mit værelse lå – lige under deres cool skyroom/skybar. Og selvfølgelig – har jeg lyst til at sige – var der også en lille pool på tagterrassen med dertilhørende sauna indenfor. Pool – under åben himmel og med dalende sne – samt sauna blev testet søndag morgen. Det kunne jeg godt starte hver søndag med. Jeg kan klart anbefale Clarion Hotel Helsinki.

I Helsinki var der både metro og sporvogne samt selvfølgelig busser, så det var nemt at komme rundt i byen. Samtidig var det super nemt at komme fra lufthavnen til Helsinki Hovedbanegård med tog – det tog ca. 30 min. Vi brugte dog kun den offentlige transport, da vi skulle frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. Resten af tiden gik vi rundt i byen, som jeg klart foretrækker. Og Helsinki er ikke større end man kan gå rundt i den. Noget vi ret hurtigt fandt ud af var, hvor gode finnerne var til engelsk. Vi blev ofte modtaget med et eller andet (uforståeligt) på finsk. Men da de så fandt ud af, at vi overhovedet intet forstod, så slog de over i perfekt engelsk. Noget anderledes end når jeg er i Barcelona og Berlin.

Café Bar No. 9 og Bier Bier
Helsinki bød på masser af god mad. Fredag aften – efter vi havde pakket ud – fandt vi frem til Café Bar No. 9, hvor vi noget lækkert mad og en god finsk lager fadøl. Faktisk fik vi to hver – de smagte godt 🙂 Super populært og hyggeligt sted med en varieret menu – jeg snuppede en wokret – SATAY (Sliced sirloin steak and vegetables in a coconut milky peanut sauce; 10 €). Jeg kunne sagtens se dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Helsinki. Efter vi havde fået lidt mad i maven, gik vi den korte vej over til Bier Bier – en super cool ølbar. Hyggelig vibe og indretning med mørke vægge, forskellige sofaer, gamle træborde og stole – der kan man hurtig snuppe et par øl. Begge steder ligger i Helsinki Design District, som er placeret midt i centrum.

Helsinki offers an ideal place to get to know Finnish design and to buy top-class Finnish design products. Located in the centre of Helsinki, the Design District Helsinki is an area full of design and antique shops, fashion stores, museums, art galleries, restaurants and showrooms. Here you can find the most interesting names, classics, trend-setters and so much more.

Papershop og R-Collection
To cool butikker i Helsinki Design District, som vi var forbi om lørdagen, er Papershop og R-Collection. Jeg elsker butikker som Papershop, som har flotte postkort, papir, blokke, tegninger m.m. Denne gang gik jeg tomhændet derfra, men jeg skal forbi igen næste gang, jeg er i Helsinki. Det samme gør sig gældende for R-Collection, som er et familieejet finsk brand, der laver noget virkelig cool tøj og accessories. Vi stødte på flere second hand butikker, og jeg måtte ind i en af dem for at tjekke, om de havde nogle cool t-shirts. No luck. Er du til second hand butikker, så tænk på Helsinki næste gang du skal ud og rejse.

helsinki

Juuri og Birri
Juuri – endnu en lækker restaurant i Helsinki Design District – havde vi booket bord på lørdag aften, hvor vi skulle prøve deres specialitet – deres sapas. Finske tapas. Eller som de selv beskriver det – Juuri’s bite-sized tastes that draw their influence from local food tradition. Forventningen til maden var høj fra min side fra starten af, da menuen lød virkelig lækker – og heldigvis skuffede den ikke. Faktisk var deres sapas virkelig lækre. Og deres hjemmelavet brød (3 forskellige slags) samt hjemmelavet smør – mums. Vi delte 7 forskellige sapas – Rainbow trout with cabbage and horseradish, Burbot with potato, Cabbage with sour cream, Finncattle milk with beetroot, Peas with marjoram, Lamb with cucumber og Finncattle beef with celeriac. Skulle jeg vælge en favorit, så må jeg sige, at deres regnbueørred med kål og peberrod var virkelig fantastisk. Jeg vil klart anbefale, at du smutter forbi Juuri, hvis du nogensinde er i Helsinki. Og bed gerne om en plads i deres hyggelige kælder. Lørdag aften – efter alt den lækre mad på Juuri – sluttede vi af med en øl på den über cool brewpub Birri. En ølpub som også serverer god mad. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at prøve maden på Birri sammen med noget af deres gode øl. For en øl-elsker og mad-elsker som mig, så er Helsinki virkelig the place to be.

Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee
Jeg havde læst mig til, at Kallio kvarteret skulle være super cool med gode madsteder og kaffebarer – vi nåede to af dem om lørdagen. Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee. På den lyse og stilrene café Ipi Kulmakuppila serverer de en lækker brunch hver lørdag fra 11-15, så den hoppede vi på. I Helsinki er de rigtig gode til at tænke på vegetarerne, så der er stort set altid en vegetar mulighed (eller flere) på menuen. Det samme gjorde sig gældende for brunchen på Ipi Kulmakuppila. Cool sted – jeg var især tosset med deres solgule toilet. Desværre blev det kun til en kaffe to-go hos Good Life Coffee – en lille, virkelig hyggelig kaffebar med deres helt egen stil. Der skal jeg tilbage til – og ikke kun fordi kaffen var rigtig god. Jeg var tosset med deres indretning, og dette ville være min kaffebar, hvis jeg boede i Helsinki. I Kallio kvarteret ligger der også Hakaniemi Market Hall, som vi havde glædet os til at besøge. Desværre er de lige nu i gang med at renovere torvehallerne, så boderne er flyttet ind i midlertidige og ret så kedelige lokaler på torvet. Jeg glæder mig til at se de nyrenoveret torvehaller. Heldigvis er der også Old Market Hall ved havnen, og som navnet antyder, så er det det ældste marked i Helsinki. Super hyggeligt og skulle du have lyst, så kan du prøve alverdens ting rensdyr – reindeer snack, reindeer jerky, reindeer chips and so on. Jeg hoppede pænt over. Denne gang.

helsinki

Skiffer
Inden vi vendte snuden hjem mod DK, så nåede vi lige frokost hos Skiffer – en lille hyggelig restaurant, som laver rigtige gode (og store) pizzaer. Jeg havde hørt om dem hjemmefra, men der var ingen ledige borde, da vi prøvede at gå forbi fredag aften. Er man under 6 mennesker, kan man ikke booke borde – så må man tage en chance. Heldigvis var vi de første ved restauranten, da de åbnede kl. 13 om søndagen – så denne gang var der et bord til os. Jeg snuppede deres Perry Light pizza med brie, pære, pecannødder, græskarkerner og citrusmarineret ruccola. Virkelig god men også virkelig stor – så jeg kunne ikke spise op. Er du til en god pizza, så skal du forbi Skiffer. Der er rigtig mange grunde til at tage til Helsinki – maden, øllet, vandet lige omkring en, sporvogne (så charmerende), gode kaffebarer, sauna etc. Så tænk lige på Helsinki næste gang du skal ud og rejse – jeg vender helt sikkert tilbage, når det bliver lidt varmere.

Mine Reebok Classic Leather – white/gum – var med mig i Helsinki. Dem og mine splinternye Timberland for det var noget koldere end i DK. Det er ikke optimalt at gå med hvide sneakers om vinteren, men de er bare fede.
Reebok