Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike

Mallorca – mi hermosa isla

blog-hero-template

Jeg ved, det er et stykke tid siden, at der har været en indlæg – der har været brug for at trække stikket lidt. Samtidig skal der spares lidt op, for jeg har nemlig fået godkendt lidt orlov – mit voksenorlov, som jeg kalder det. Nu fylder jeg jo 40 i oktober, så lidt voksen er jeg vel ved at være 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Med et orlov lige rundt om hjørnet så er der ikke blevet rejst så meget eller holdt sommerferie, men jeg var dog for nyligt på Mallorca med familien – vi tog tilbage til Palma Nova og hotel Ponent Mar. Og det var ligeså skønt som for 3 år siden. Ponent Mar ligger lige ud til Middelhavet med den mest fantastiske udsigt – både om dagen og om aftenen – og det er et hotel, jeg kan se mig selv vende tilbage til hver 3. år. Siden sidst har de fået to ekstra etager samt en fuldstændig fantastisk tagterrasse med en lille pool. Behøver jeg sige, at udsigten er exceptionel på toppen af Ponent Mar? I think not.

Palma Nova er ikke en stor by, men der er det, vi har brug for – en lille strand 5 min. fra hotellet, en masse forskellige restauranter bl.a. vores favorit My Tapas og så kan man tage bussen ind til Palma. Skulle du have lyst til at gå i byen, så ligger Magaluf ikke langt fra Palma Nova. Det lod vi dog de unge om – jeg er sgu blevet for gammel til den slags gå i byen. Been there, done that.

Udover min dejlige familie så havde jeg også selskab af mine 3 nye flamingoer – Kelly, Brandon og Kelly. Min søde kollega Janni syntes, at det var på tide, at jeg fjernede semi foran blogger på min IG profil – så hun købte mig disse 3 små venner. For man kan jo åbenbart ikke være en rigtig blogger uden at blive fotograferet med en flamingo 😉 Som du kan se nedenfor, så hyggede Beverly Hills 90210 trekanten sig ligseå meget som mig i poolen på tagterrassen. At min kollega valgte at købe 3 små flamingoer, som han holde en dåseøl/fadøl viser bare, hvor godt hun kender mig 🙂

 
Ponent Mar er et virkeligt skønt hotel med et serviceminded personale, som altid er klar med et smil og en sjov kommentar – det sidste oftes fra vores bartender, som vi husker for 3 år siden. En uge føltes ikke helt nok på kanten af Middelhavet, men der blev slappet af – og det var hele pointen. Vi nåede også at være en smule kulturelle og så Hamsgrotterne, som var et fantastisk flot syn. Palma Nova og Ponent Mar har ikke set det sidste til mig.
Ponent Mar

Nu var en lukket sko ikke ligefrem det, som man havde mest lyst til på Mallorca i 30+ grader – men om aftenen fik jeg vist mine Reebok Classic Leather – white/gum lidt frem. En klassiker og en favorit.
Reebok

Stockholm – du underbare

stockholm

Nu har jeg været i Stockholm et par gange, og den er ikke blevet mindre skøn – tværtimod. Masser af god kaffe, lækker mad, cool sneakers – og så kan man gå rundt til det meste. Right up my alley 🙂

Follow my blog with Bloglovin

I og med at jeg har været i vidunderlige Stockholm før, så har jeg allerede besøgt/testet en del steder såsom Sneakersnstuff (den fedeste sneakershop), Six Feet Down (endnu en cool sneakershop), Fotografiska (…en av världens största samlingsplatser för fotografi och en av Sveriges mest populära turistmål), Urban Deli (restaurant, madbutik og Food Hall – all in one; super fedt sted), Grandpa (cool Scandinavian Life Store) og il caffé (kaffebar). Alle de steder var jeg forbi igen.

hobo-stockholm

Af de nye steder, jeg testede denne gang, vil jeg først fortælle om Hobo, som var hotellet jeg boede på. Når jeg rejser, prøver jeg at bo på forskellige hoteller – Hobo ville jeg helt sikkert bo på igen.

Hobo is our idea of community. A place where we live, work, create, learn and have fun together. 201 hotel rooms, plus two floors of bar and restaurant, a café, a stage and SPACEby, our pop-up area for collaborations between local creators, us and our guests.

Super cool hotel med en fed indretning og mange sjove detaljer såsom den Urban Farming urtehave, de har i deres lobby eller den grønne vandpistol som ligger og venter på en under vasken på toilettet. Jeg elsker sådan noget. Værelserne på Hobo er virkelig godt indrettet, og de har alle en væg, hvor der hænger nogle handy gadgets, som man kan låne, mens man bor på Hobo f.eks. en paraply eller et Stockholm kort. Jeg testede deres restaurant den første aften, og det var virkelig lækker mad. Jeg snuppede 2 af deres små retter, og så fik man noget lækkert hjemmebagt brød med hjemmelavet smør til. Mums. Lidt små portioner i forhold til prisen – men heldigvis var den svenske krone lav. Næste gang skal jeg prøve Restaurant TAK, som Hobo deler med deres søster hotel At Six. Den ligger på øverste etage, skulle have en fed tagterrasse og har en Nordic-Japanese menu. What’s not to like.

johan-stockholm

Et andet nyt sted, som jeg prøvede, var JOHAN & NYSTRÖM – en cool kaffebar med virkelig lækker kaffe. Stedet havde bare en speciel stemning, og gæsterne var i alle aldre. Første gang, jeg var forbi deres kaffebar i hjärtat av södra Stockholm, sad der en ældre herre i mørkeblåt jakkesæt med butterfly, en hat ved hans side, sjove/mønstret sokker og pæne sorte sko med guldpletter og nød hans kaffe. Han var helt sikkert en stamkunde, for folkene bag baren kendte ham – og en dreng fra lokalområdet hilste på et tidspunkt på ham, og de havde en kort samtale. Jeg elsker sådanne personligheder. Og jeg kom til at elske JOHAN & NYSTRÖM. Udover at de serverer en virkelig god cappuccino, så havde de en fed indretning – både i kaffebaren på Swedenborgatan, men også i kaffebaren i Odengatan. Dette ville være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Stockholm.

Jeg prøvede også Drop Coffee, som jeg havde læst var et must at prøve – I wasn’t that impressed. Hverken over kaffen eller servicen. Så der vender jeg nok ikke tilbage til.

snickarbacken-stockholm

Det sidste nye sted, jeg lige vil nævne, er Snickarbacken 7. I hjertet af Stockholm, i en bygning fra slutningen af ​​1800’erne, der engang var stalde, ligger Snickarbacken 7 – en café, udstillingsplads og en konceptbutik. Alt sammen i et og samme sted. Butikken tilbyder et omhyggeligt og personligt udvalg af homeware, smykker, papirvarer, kaffeartikler og meget mere. Caféen er integreret med udstillingsområdet og serverer både morgenmad og frokost. Jeg nød en let frokost, rabarberdrik og to-go kaffe, og jeg smutter gerne forbi næste gang, jeg er i Stockholm – for deres menu lød indbydende. Og kaffen var god. Win-win.

Stockholm var et dejligt break fra hverdagens rumlen, og jeg vil råde alle til at besøge denne skønne by. Tag toget derop – det er en smuk tur. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Stockholm – der er stadig masser, som skal prøves.

Med mig i Stockholm var mine über cool Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg købte på min seneste tur til Barcelona. Jeg er bare blevet så glad for de sneakers, og jeg elsker farven på dem.
Adidas

Barcelona – mi amor

barcelona

Hvis du kender mig, så ved du, hvordan jeg har det med Barcelona. Så det er kun passende, at blogindlæg nr. 100 er om Barcelona. Man skulle tro, at jeg ville blive træt af byen på et tidspunkt – men nej, Barcelona forbliver fantastisk i mine øjne. Og jeg vil fortsætte min tradition med at tage derned mindst en gang om året.

Follow my blog with Bloglovin

Med så mange gange, som jeg har været i Barcelona, så prøver jeg at teste nye steder hver gang. Og de sidste par gange har jeg boet på forskellige hoteller, for at jeg på den måde prøver nye områder. Jeg har stadig mine favoritsteder, som jeg altid vender tilbage til – men jeg klemmer altid nogle nye steder ind. Barcelona er en kæmpestor by, som bliver ekstra tydelig, når man flyver ind, og det er klart vejr. Det var det, da jeg jeg landede lørdag den 31. marts – og det var et fantastisk syn. Pludselig kunne man se linjerne = gaderne, som går ned gennem byens mange højhuse. Virkelig fedt syn.

barcelona-favorites-2018.jpg

Nogle af favoritterne, som jeg var forbi, var El Xampanyet (min absolute favorit tapasbar), Flax & Kale (delicious flexitarian healthy food), fedral café i det gotiske kvarter (lækker morgenmad), og Satan’s Coffee ved Hotel Casa Bonay (elsker alt ved denne kaffebar). Denne gang fik jeg også besøgt Satan’s Coffee Corner i det gotiske kvarter, der er ligeså cool indrettet, som deres kaffebar ved Hotel Casa Bonay. Jeg fik nok den bedste croissant, jeg har fået i rigtig lang tid hos Satan’s – men næste gang skal jeg prøve deres Japanese breakfast. Og så laver de selvfølgelig bare en virkelig god kop kaffe.

barcelona-tapasbars-2018.jpg

Et nyt tapassted, som jeg fik testet, var Cu-Cut Taverna Gastronomica – skråt over for mit hotel Granados 83. Første aften i Barcelona og jeg havde bare lyst til noget simpelt mad, så jeg valgte nogle blandede oliven, brød med tomat og olie, lækker spansk ost og selvfølgelig noget fantastisk – og altid lækkert – Jamón ibérico. Den spanske sortfodsskinke er bare slik – mums. Hyggeligt sted med en bar med en masse glashylder hængende over baren, der var fyldt med sprutflasker – fed detalje. Der var godt gang i tjenerne, som sang med til Spotify playlisten – R’n’B 2000’s hele aftenen. Ret sjovt. Et andet nyt sted, jeg fik testet, var Cerveceria Catalana – en super populær tapas restaurant i Barcelona. Total pakket mere eller mindre hele tiden. Men når man kun kommer en person, så plejer man at kunne klemme sig ind de fleste steder – jeg fik en plads i en af de to barer med rig udsigt til en masse herligheder. Jeg fik nogle lækre chicken croquettes, de altid fantastiske Pimientos de Padron, nogle gode Patatas Bravas med aioli og spicy sauce – og så fik jeg endelig prøvet Russian Salad. Og jo, jo – den er god nok; Russian Salad er en tapasret, som bl.a. består af mayonnaise, kartofler, ærter, gulerødder og tun. Maden var god, og clara’en var kold – men man kan få den samme slags tapas mange andre steder. Så jeg prøver noget andet næste gang.

barcelona-culture-2018

Jeg var super heldig med vejret i Barcelona – 16-18 grader med sol og blå himmel – så jeg nåede også at være lidt kulturel. Noget jeg normalt ikke dyrker så meget, men jeg nåede bl.a. forbi Park Güell, La Sagrada Familia, Font Màgica, Arc de Triomf, Parc de la Ciutadella og Montjuïc-bjerget, hvor jeg var forbi det olympiske stadion samt den olympiske park og Castell de Montjuïc. Det er muligt, at jeg spiser og drikker en hel del, når jeg er ude og rejse – men jeg går også virkelig meget. Jeg gik i gennemsnit 19 km. hver dag. Så man kan godt gå rundt i Barcelona på trods af, at det er en stor by – jeg vil faktisk anbefale, at du går så meget som muligt. For du oplever bare en by på en anden måde ved at gå rundt istedet for at tage en metro eller bus. Barcelona var igen, igen fantastisk, og jeg glæder mig allerede til næste tur.

Med mig i Barcelona var mine splinternye Nike Air Max 270, som jeg havde købt hos SNEAKERKIDS. Det er en super fed model, og jeg elsker farvekombinationen. Nu ledte jeg for en gangs skyld ikke efter sneakers i Barcelona. Men når man ikke leder, så er det selvfølgelig der, at et par sneakers sniger sig ind på en. I hate, when that happens. Så mon ikke du snart ser mine nye Adidas her på bloggen 🙂
Nike

London, baby

london shoreditch

Årets anden rejse blev til Shoreditch – et virkelig cool kvarter i øst London, som jeg helt sikkert skal tilbage til. Masser af fede butikker, kaffebarer og madsteder – hvorfor har jeg ikke hørt om Shoreditch før nu? At jeg samtidig var super heldig med vejret – blå himmel og strålende sol – var bare et ekstra plus. Shoreditch havde masser af streetart, som jeg bare elsker. Og så havde de deres egen svar på Paris’ tidligere love locks på Pont des Arts broen – hængelåse på et hegn ved Shoreditch High Street station. Anderledes og pisse charmerende – ligesom Shoreditch. I love it.

Follow my blog with Bloglovin

citizenm-februar-2018

Mit hotel, som jeg havde fået anbefalet af en kollega, var citizenM Shoreditch, hvor jeg fra 9. etage og med et væg til væg vindue havde den mest fantastiske udsigt over London. Om aftenen med alle lysene blev udsigten bare endnu bedre. Alt på værelset blev styret via en iPad – lys, gardin, TV, aircondition, alarm. Fed detalje. For et legebarn som mig så kan man komme til at bruge ret meget tid på bare at lege med lyset. Man kunne bl.a. vælge Romantic mood belysning – et mere passende navn for den belysning ville nok være sexy time mood. Damn, der var red light district over det. Jeg var tosset med deres indretning i reception/loungeområdet. Masser af siddepladser ved små borde, lange borde, i store sofaer samt udenfor på en smal, aflang altan. Og masser af farver – which I like – i form er puder, stole, sofa, sjove figurer i reoler samt streetart på nogle vægge. Jeg vil helt sikkert bo på citizenM igen.

Af en eller anden grund så blev jeg forbavset over, hvor mange kaffebarer der var i Shoreditch – drikker alle englændere ikke te? 🙂 Der må være nogen, som drikker kaffe, for der var mange hyggelige kaffebarer at vælge mellem i Shoreditch. Jeg nåede forbi den lille kaffebar Holy Shot på Bethnal Green Road – ikke langt fra Brick Lane – og jeg testede deres cappuccino. Som jeg gør på de fleste kaffebarer, jeg besøger. Den lavede de helt godt, og Holy Shot (elsker deres navn) var bare super hyggelig. Man kan spille et gammelt brætspil som f.eks. Monopoly, læse et af de cool magasiner/bøger eller blot nyde en kop kaffe i søndagssolen. Næste gang må jeg teste deres morgenmad.

coffee-shoreditch-februar-2018

En anden og endnu mindre kaffebar lige ved citizenM hotellet var 7 gr. Coffee Studio, hvor jeg snuppede en (you guessed it) cappuccino to-go. Til dels fordi vejret bare var for godt til at sidde indenfor, og så var kaffebaren virkelig lille – maks. 4-6 siddepladser. Men den var fyldt til randen med kaffeting. Og for en kaffenørd som mig, så kan man godt få lidt tid til at gå med at kigge på dem. Måske de lige havde det, jeg manglede til samlingen. Ikke denne gang.

the-common-februar-2018

Både lørdag og søndag fik jeg lækker morgenmad – lørdag på The Common E2 (53 Old Bethnal Green Road) og søndag på Attendant (74 Great Eastern Street). The Common E2 – a cafe and architecture studio – var fuldt pakket, da jeg fandt frem til stedet lørdag formiddag. Men jeg kunne lige klemme mig ned på en plads ved langbordet midt i det aflange lokale. Jeg valgte deres avocado with red pepper tahini, toasted sesame seeds, poached eggs on sourdough toast, en cappuccino og en koldpresset æblejuice. Alt var virkelig godt. Jeg var vild med deres kreative indretning – især den grønne oase/jungle bagerst i lokalet med en masse grønne planter. Store glødepærer hænger ned fra loftet i galvaniseret vandrør, som løber langs loftet i 3 rækker – fed detalje. Super hyggeligt sted eller som de selv skriver – “a community hub for coffee, food and meetings in the neighbourhood“. Jeg ville komme der ugentligt, hvis jeg boede i Shoreditch.

attendant-februar-2018

På Attendant – ikke langt fra citizenM – fik jeg morgenmad søndag, inden jeg tjekkede ud. Jeg valgte (selvfølgelig) deres pancake stack (Vanilla oat pancakes w/ raspberry puree, apple & elderflower compote, lemon & cinnamon cream topped w/ crunchy nut granola) – faktisk var jeg blevet anbefalet dem af en af tjenerne dagen før, hvor jeg var gået forgæves til en sen frokost. Det var pandekagernes sidste dag på menuen, og de skuffede ikke. Og selvfølgelig fik en cappuccino til dem samt en grøn, sund drik med grøntsager og æble. Jeg faldt for den cool indretning, så snart jeg trådte ind ad døren og så de mørkegrønne klinker langs baren samt på noget af væggen kombineret med hvidkalkede murstenvægge. Og så kigger man til venstre og ser deres plantevæg, som er samme længde som caféen. Wauw. Fede kobber pendant lamper hænger over baren, og det mørke, slidte trægulv passer perfekt til den grønne plantevæg samt grønne planter, der hænger ned fra loftet. Super service, lækker morgenmad og fed indretning – what’s not to like?

Da jeg ankom lidt sent til citizenM fredag, så spiste jeg aftensmad på hotellet – en helt okay burger. Men jeg tog revanche i stor stil lørdag aften, hvor jeg spiste på Smokestak – grown-up barbecue, wood-smoked meat and cocktails. Hvis du ikke er den store kødspiser, så skal du nok springe Smokestak over. Jeg er en kødspiser, og jeg havde fået anbefalet restauranten af en kollega – så selvfølgelig var det der, jeg skulle spise lørdag aften. Hold nu op hvor var jeg mæt, da jeg gik derfra – og hold da op hvor smagte det godt. Alt lød lækkert på menukortet, så jeg kom til at bestille mere, end jeg kunne spise. Den venlige tjener sagde, at portionerne ikke var så store – og det troede jeg på. Hun løj en lille smule 🙂 De var pænt store, så calçot tempura, aioli / crispy ox cheek, anchovy mayo / thick-cut pork ribs, pickled cucumber / charred greens, tahini, pomegranate, peanut var en tand for meget – men jeg gjorde et godt forsøg. Næste gang skal jeg smage deres salt baked beetroot, goat cheese, hazelnuts, som jeg så blive lavet hele aftenen, da jeg sad i baren.

smokestak-februar-2018

Side note: Hvis du rejser alene og ikke kan lide at gå ud og spise på en restaurant, fordi du skal sidde alene ved et tomandsbord, så vælg at sidde baren – hvis der selvfølgelig er en bar. Mange har spurgt mig, hvordan jeg har det med at spise alene, når jeg er ude at rejse. I dag har jeg det helt fint med det. Men da jeg startede med at rejse alene, så var det noget, jeg skulle vænne mig til. At spise i baren er en måde ikke at føle sig alt for solo i en restaurant – man kommer hurtigt i snak med tjener eller kokken. Eller sidemanden. Jeg kom i snak med en af kokkene på Smokestak. Plus jeg havde fuldt udsyn til alt den lækre mad blive lavet. Indretningen på Smokestak beskrives som – inspired by the inside of the smoker, with black carbon-stained concrete walls, steel panelling, roller-shutter garage doors, warehouse-style lighting, and leather touches from local designer Charlie Borrow, who has also created the leather-and-brass aprons worn by the Smokestak staff. Maden og indretningen passer super godt sammen – jeg er en fan af det hele. Og jeg skal helt sikkert tilbage til Smokestak.

Inden jeg afrunder dette blogindlæg, så må jeg lige nævne nogen af de mange gode butikker i Shoreditch som Pam Pam – a women’s sneaker, clothing and lifestyle store – med masser af fede sneakers og cool tøj. Sneakersnstuff, som jeg er stor fan af, har også en butik i Shoreditch. Jeg er ret tosset med tøjmærket Carhartt WIP, og de havde en lille, cool shop, som jeg var forbi – desværre gik jeg tomhændet derfra. Men jeg gik ikke tomhændet fra Urban Outfitters, hvor jeg fandt en fed FILA sweatshirt. Jeg nåede lige at runde søndagsmarkedet i Brick Lane, inden jeg skulle hjem. På en søndag med blå himmel og sol, summede Brick Lane af liv. Jeg var forbi Backyard Market, The Bricklane Foodhall, Brick Lane Bookshop, og jeg fik kigget lidt vintagebutikker. Fantastisk gade – smut forbi den næste gang du er i London.

Shoreditch – you had me at hello, I will be back 🙂

Med mig i London – og ofte med mig på gaden i København – var mine Reebok Classic Leather – white/gum. Jeg er virkelig kommet til at elske disse Reebok sneakers, og det vil være en model, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Du sidder sikkert og tænker – Louise, fik du købt nogen sneakers i London? Why thank you for asking – yes, I did. Jeg købte de über cool adidas Originals
I-5923 – Core Black/Ftwr White/Copper Flat-Solid, som du snart vil se på bloggen. Jeg kalder dem mine referee sneakers – du vil forstå hvorfor, når du ser dem.
Reebok

Helsinki – olet kaunis

helsinki

Til dem der ligesom mig ikke forstår skide meget finsk, så står der ovenfor “Helsinki – du er skøn”. For det var byen virkelig på trods af det grå vejr. Udover at jeg havde hørt Helsinki havde gode restauranter, og menneskerne kunne være lidt skøre – så havde jeg ikke de store forventninger til byen. Det vidste sig, den havde masser af gode restauranter/caféer – og jeg stødte på en enkel halvskør finne. Ikke dårligt. Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage, når det er lidt varmere, og solen titter frem – så vil byen kun blive endnu mere charmerende. Det er jeg sikker på.

Follow my blog with Bloglovin

Clarion Hotel Helsinki
Det var en kort weekendtur – fredag eftermiddag til søndag aften – hvor vi boede på et super cool hotel, Clarion Hotel Helsinki. Placeret lige ved havnen og med 4 glaselevatorer var der en fantastisk udsigt over Helsinki op til 15. etage, hvor mit værelse lå – lige under deres cool skyroom/skybar. Og selvfølgelig – har jeg lyst til at sige – var der også en lille pool på tagterrassen med dertilhørende sauna indenfor. Pool – under åben himmel og med dalende sne – samt sauna blev testet søndag morgen. Det kunne jeg godt starte hver søndag med. Jeg kan klart anbefale Clarion Hotel Helsinki.

I Helsinki var der både metro og sporvogne samt selvfølgelig busser, så det var nemt at komme rundt i byen. Samtidig var det super nemt at komme fra lufthavnen til Helsinki Hovedbanegård med tog – det tog ca. 30 min. Vi brugte dog kun den offentlige transport, da vi skulle frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. Resten af tiden gik vi rundt i byen, som jeg klart foretrækker. Og Helsinki er ikke større end man kan gå rundt i den. Noget vi ret hurtigt fandt ud af var, hvor gode finnerne var til engelsk. Vi blev ofte modtaget med et eller andet (uforståeligt) på finsk. Men da de så fandt ud af, at vi overhovedet intet forstod, så slog de over i perfekt engelsk. Noget anderledes end når jeg er i Barcelona og Berlin.

Café Bar No. 9 og Bier Bier
Helsinki bød på masser af god mad. Fredag aften – efter vi havde pakket ud – fandt vi frem til Café Bar No. 9, hvor vi noget lækkert mad og en god finsk lager fadøl. Faktisk fik vi to hver – de smagte godt 🙂 Super populært og hyggeligt sted med en varieret menu – jeg snuppede en wokret – SATAY (Sliced sirloin steak and vegetables in a coconut milky peanut sauce; 10 €). Jeg kunne sagtens se dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Helsinki. Efter vi havde fået lidt mad i maven, gik vi den korte vej over til Bier Bier – en super cool ølbar. Hyggelig vibe og indretning med mørke vægge, forskellige sofaer, gamle træborde og stole – der kan man hurtig snuppe et par øl. Begge steder ligger i Helsinki Design District, som er placeret midt i centrum.

Helsinki offers an ideal place to get to know Finnish design and to buy top-class Finnish design products. Located in the centre of Helsinki, the Design District Helsinki is an area full of design and antique shops, fashion stores, museums, art galleries, restaurants and showrooms. Here you can find the most interesting names, classics, trend-setters and so much more.

Papershop og R-Collection
To cool butikker i Helsinki Design District, som vi var forbi om lørdagen, er Papershop og R-Collection. Jeg elsker butikker som Papershop, som har flotte postkort, papir, blokke, tegninger m.m. Denne gang gik jeg tomhændet derfra, men jeg skal forbi igen næste gang, jeg er i Helsinki. Det samme gør sig gældende for R-Collection, som er et familieejet finsk brand, der laver noget virkelig cool tøj og accessories. Vi stødte på flere second hand butikker, og jeg måtte ind i en af dem for at tjekke, om de havde nogle cool t-shirts. No luck. Er du til second hand butikker, så tænk på Helsinki næste gang du skal ud og rejse.

helsinki

Juuri og Birri
Juuri – endnu en lækker restaurant i Helsinki Design District – havde vi booket bord på lørdag aften, hvor vi skulle prøve deres specialitet – deres sapas. Finske tapas. Eller som de selv beskriver det – Juuri’s bite-sized tastes that draw their influence from local food tradition. Forventningen til maden var høj fra min side fra starten af, da menuen lød virkelig lækker – og heldigvis skuffede den ikke. Faktisk var deres sapas virkelig lækre. Og deres hjemmelavet brød (3 forskellige slags) samt hjemmelavet smør – mums. Vi delte 7 forskellige sapas – Rainbow trout with cabbage and horseradish, Burbot with potato, Cabbage with sour cream, Finncattle milk with beetroot, Peas with marjoram, Lamb with cucumber og Finncattle beef with celeriac. Skulle jeg vælge en favorit, så må jeg sige, at deres regnbueørred med kål og peberrod var virkelig fantastisk. Jeg vil klart anbefale, at du smutter forbi Juuri, hvis du nogensinde er i Helsinki. Og bed gerne om en plads i deres hyggelige kælder. Lørdag aften – efter alt den lækre mad på Juuri – sluttede vi af med en øl på den über cool brewpub Birri. En ølpub som også serverer god mad. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at prøve maden på Birri sammen med noget af deres gode øl. For en øl-elsker og mad-elsker som mig, så er Helsinki virkelig the place to be.

Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee
Jeg havde læst mig til, at Kallio kvarteret skulle være super cool med gode madsteder og kaffebarer – vi nåede to af dem om lørdagen. Ipi Kulmakuppila og Good Life Coffee. På den lyse og stilrene café Ipi Kulmakuppila serverer de en lækker brunch hver lørdag fra 11-15, så den hoppede vi på. I Helsinki er de rigtig gode til at tænke på vegetarerne, så der er stort set altid en vegetar mulighed (eller flere) på menuen. Det samme gjorde sig gældende for brunchen på Ipi Kulmakuppila. Cool sted – jeg var især tosset med deres solgule toilet. Desværre blev det kun til en kaffe to-go hos Good Life Coffee – en lille, virkelig hyggelig kaffebar med deres helt egen stil. Der skal jeg tilbage til – og ikke kun fordi kaffen var rigtig god. Jeg var tosset med deres indretning, og dette ville være min kaffebar, hvis jeg boede i Helsinki. I Kallio kvarteret ligger der også Hakaniemi Market Hall, som vi havde glædet os til at besøge. Desværre er de lige nu i gang med at renovere torvehallerne, så boderne er flyttet ind i midlertidige og ret så kedelige lokaler på torvet. Jeg glæder mig til at se de nyrenoveret torvehaller. Heldigvis er der også Old Market Hall ved havnen, og som navnet antyder, så er det det ældste marked i Helsinki. Super hyggeligt og skulle du have lyst, så kan du prøve alverdens ting rensdyr – reindeer snack, reindeer jerky, reindeer chips and so on. Jeg hoppede pænt over. Denne gang.

helsinki

Skiffer
Inden vi vendte snuden hjem mod DK, så nåede vi lige frokost hos Skiffer – en lille hyggelig restaurant, som laver rigtige gode (og store) pizzaer. Jeg havde hørt om dem hjemmefra, men der var ingen ledige borde, da vi prøvede at gå forbi fredag aften. Er man under 6 mennesker, kan man ikke booke borde – så må man tage en chance. Heldigvis var vi de første ved restauranten, da de åbnede kl. 13 om søndagen – så denne gang var der et bord til os. Jeg snuppede deres Perry Light pizza med brie, pære, pecannødder, græskarkerner og citrusmarineret ruccola. Virkelig god men også virkelig stor – så jeg kunne ikke spise op. Er du til en god pizza, så skal du forbi Skiffer. Der er rigtig mange grunde til at tage til Helsinki – maden, øllet, vandet lige omkring en, sporvogne (så charmerende), gode kaffebarer, sauna etc. Så tænk lige på Helsinki næste gang du skal ud og rejse – jeg vender helt sikkert tilbage, når det bliver lidt varmere.

Mine Reebok Classic Leather – white/gum – var med mig i Helsinki. Dem og mine splinternye Timberland for det var noget koldere end i DK. Det er ikke optimalt at gå med hvide sneakers om vinteren, men de er bare fede.
Reebok

Malmö – min älskning

malmø

Årets sidste tur ud over de danske grænser blev en weekend getaway til skønne Malmø, som næsten ikke kan betegnes som udlandet – jeg kommer hurtigere til Malmø end min hjemby Køge. Plus der er altid virkelig mange danskere. Jeg troede ikke, at jeg ville nå Malmø inden årsskiftet. Men da der på hotels.com dukkede et tilbud op på 1 overnatning på MJ’s – et hotel jeg har villet prøve et stykke tid – så slog jeg sgu til. Lidt forkælelse inden juleræset virkelig sætter ind.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg kan sige med det samme, at jeg skal helt sikkert tilbage til MJ’s i 2018. Udover Casa Boney i Barcelona så er det nok det cooleste hotel, jeg har boet på. Total gennemført stil hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer, såsom mønstret på deres forskellige glas. Flamingoen er lidt af et tema på MJ’s, hvor de bl.a. har en stor lyserød stol lavet af bittesmå flamingoer. Der står små flamingoer ved deres gamle lamper, og i det mønstret gulvtæppe på etagerne er der også flamingoer. Dette hotel er jo enhver bloggers drøm – især flamingo stolen 🙂

Når man træder ind på MJ’s, træder man lige ind i deres über cool hotelbar, hvor der ligesom med alt andet er tænkt på detaljerne. Mørk mønstret marmor bordplade i baren, barudstyr i guld, lys lilla barstole med blomstermønstret ryglæn, antikke lamper med blomstermønstret lampeskærme, store mørkegrønne samt dyremønstret sofaer – total cozy og kitch på samme tid. Inde midt i hotellet ligger der en indendørs gårdhave, som samtidig fungerer som deres restaurant. Man er omgivet af træer og blomster og sidder på havemøbler med masser af store, bløde puder. Så hyggeligt. Går man igennem gårdhaven, ligger der endnu en cool bar inde bagved med en lys mønstret marmorbordplade og et glasloft belagt med lyserøde roser. Det er svært at beskrive hvor gennemført MJ’s stil er – den skal simpelthen opleves. Og når ja – så var der karbad på mit dejlige dobbeltværelse. Så du kan bande på, at jeg sluttede lørdagen af med at varmt boblebad. Inden jeg slængede mig i den store king-size seng. Husk at forkæle dig selv 🙂

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har været i Malmø – men jeg prøver at besøge et nyt sted, hver gang jeg er derovre. Denne weekend var heller ikke en undtagelse. Min frisørveninde havde anbefalet Cafe No. 6 – en hyggelig lille kaffebar, som serverer søde sager og en let frokost. Super imødekommende service, lækker og simpel mad og god kaffe. Jeg vender helt sikkert tilbage til sommer og drikker en kop kaffe i den lille tilhørende have, som ligger overfor caféen. Et andet sted, som min veninde havde anbefalet mig – og som utroligt nok var gået min næse forbi, var Malmö Saluhall. Man kan vel bedst beskrive det som en mindre version af Torvehallerne i København. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så er det “ETT HIMMELRIKE FÖR MATÄLSKARE”. Og der var også nogle indbydende boder. Jeg fik ikke lige testet noget af maden, men det skal jeg helt sikkert tilbage og gøre i det nye år.

Malmö har nu også fået deres egen Grandpa – en super fed livsstilsbutik, som fokuserer på trendy mode og stilren indretning. De har nogle virkelig cool ting til hjemmet eller klædeskabet. Jeg kom til at købe et par gule Hestra handsker i Grandpa samt en guidebog – de har så mange fede ting. De har 3 butikker i Sverige – Stockholm, Göteborg og Malmö. Så nu mangler jeg kun at besøge deres butik i Stockholm – måske det bliver i 2018 🙂 Jeg anbefaler dig at kigge forbi Grandpa næste gang, du er i Malmö. I dare you to not find something you want.

Er du til fedt designertøj og cool sneakers, så skal du også forbi Aplace, som ligger tæt ved Davidshallstorg. Selvom jeg ikke er den, som ejer en masse designertøj, så plejer jeg altid lige at svinge forbi Aplace. Det kunne jo være, jeg fandt noget, jeg bare ikke kunne leve uden. Tæt på Aplace – på Södra Förstadsgatan – er der kommet en ret fed sneakershop, som hedder STASP. Helt klart et besøg værd hvis du er til sneakers. Og jeg mener – hvem er ikke det i dag 🙂

Jeg havde tænkt mig at prøve at få bord på Bastard – en super populær restaurant – lørdag aften, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men så var det jo godt, at der lå en hyggelig vinbar L’Enoteca lidt længere nede ad gaden. Hylderne bag den lange bar var spækket med vin, og den vinkyndige bag baren lod mig smage på nogle gode hvidvine, som ville passe til min risotto. L’Enoteca skal jeg forbi en anden gang, for jeg skal smage deres tapasbræt og selvfølgelig drikke en masse god vin.

Med mig i Malmö denne weekend inden juleaften var mine Reebok Classic Leather – white/gum. Jeg er virkelig glad for disse klassiske hvide Reebok, som jeg købte på min fødselsdagstur i Barcelona. I Malmö kom jeg også til at købe et par sneakers – dem ser du helt sikkert på bloggen i det nye år.
Reebok

GLÆDELIG JUL