Berlin – ich liebe dich immer noch

berlin-april-2019

Som du måske har lagt mærke til på min IG, så har jeg for nyligt været i Berlin. Igen, igen. Det er bare en by, jeg aldrig bliver træt af. Og hvor jeg altid tænker, at jeg skulle have prøvet at bo i den i mine 20’ere. Men det er vel aldrig for sent 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Jeg var i Berlin med to veninder – Hanna og Michella – og vi var på jagt efter god kaffe. Noget som Berlin har masser af. Hanna ejer Godthåb & Kaffe, så for hende er der er masser af inspiration at hente i denne skønne by. Nu ejer jeg ikke en kaffebar, men jeg drikker meget kaffe – og noget af den bedste kaffe, jeg har fået, har været i Berlin. Og Berlin inspirerer mig altid.

prince-berlin.jpg

Udover at være på jagt efter kaffe så var vi også dernede for at spotte Michellas veninder Kristine og Lis, som skulle deltage i halvmarathon om søndagen. Utroligt nok spottede vi Kristine hele 2 gange i mængden af de farverige løbere, men Lis var bare ikke til at spotte (#hvorerlis). De gennemførte begge, og vi fejrede det med dem dagen efter, hvor vi spiste lækkert asiatisk mad på Prince tæt på Alte Schönhauser Str./Neue Schönhauser Str. Udover lækker mad så havde de også nogle virkelig gode cocktails, så jeg fik smagt et par stykker. Cool indretning (vi sad i cozy sofaer) med fed 90’er R&B musik i baggrunden – man skulle tro, de vidste vi kom 🙂

fathers-berlin.jpg

Området/vejene omkring Alte Schönhauser Str./Neue Schönhauser Str. er fuld af fede butikker og gode restauranter, og jeg plejer altid at svinge forbi, når jeg er i Berlin. Udover adidas Originals Flagship Store, New Balance Store og VANS Store Berlin, hvor jeg købte nogle super fede sneakers, så ligger den cool Father Carpenter kaffebar også i dette kvarter – gemt væk i en hyggelig gård. Der var vi (selvfølgelig) forbi, og jeg fik det lækreste stykke banana bread med hjemmelavet peanutbutter og syltetøj. Kaffen var god – som altid.

silo-berlin.jpg

Den eneste kaffebar, vi vidste, vi ville forbi, var Silo Coffee. Dette sted er super populært – og med god grund. Deres kaffe er virkelig god, og deres mad er super lækker. Man kan ikke reservere bord. Så man møder op og venter på sin tur. Heldigvis kom vi ikke til at vente særlig længe, da vi kiggede forbi om mandagen til sen morgenmad. Nu har jeg været der et par gange, og jeg prøver at bestille noget nyt hver gang. Denne gang faldt valget på deres pandekage bagt i ovn med mascarpone og bærkompot. Silo ligger i Friedrichshain kvarteret, hvor der er masser af gode butikker, kaffebarer og restauranter samt flere gode second hand butikker. Sidstenævnte er noget, som Berlin er kendt for. Så hvis du er til second hand, så må du forbi Berlin.

coffee-berlin.jpg

Vi var også forbi Impala Coffee i Schöneberg og F5 Coffee – to meget forskellige kaffebarer; men cool på hver sin måde. Den ene med en lidt rodet indretning, men hyggelig – og den anden med en stilet og enkel indretning, men super cool. Vi snakkede også om kaffebaren No Fire No Glory, vi nåede dog ikke forbi den. Der er simpelthen for mange gode kaffebarer i Berlin til at kunne nå forbi dem alle. Men jeg kan varmt anbefale den samt THE BARN og Röststätte. Der skal jeg forbi næste ganng, som forhåbentlig bliver allerede i løbet af sensommeren.

Berlin er for mig en super inspirerende, og jeg har en følelse af, at jeg ville passe meget godt ind i den pulserende by. Turen denne gang blev ekstra hyggelig pga. det gode selskab. Hanna, Michella og jeg sang os igennem Berlin – et enkelt ord kunne sætte os alle tre igang med en sang. We like to sing. And dance. And laugh. And drink a lot of coffee. And we did all of those things in Berlin. Bis zum nächsten mal, Berlin 🙂

Med mig i solrige Berlin var mine nye Adidas Originals Yung-1 – CRYSTAL WHITE / CLEAR ORANGE / COLLEGIATE ROYAL. Super fed model og cool farvekombination.
Adidas

Falang – thaimad & karaoke, what’s not to like

falang-2019.jpg

Hvis du har boet i København et stykke tid, så kan du nok huske Café det gule hus i Istedgade. Efter mange år som café og så som Spisestedet SKANK, så er facaden nu blevet skrigende lyserød, og der serveres thaimad, og man kan synge karaoke. Stedet hedder nu Falang (thailandsk karaoke-asiateria), og det er klubejerne Simon og Simon (siger jeg som om, jeg kender dem), der har åbnet det hippe sted.

Hvis man har været i Thailand, så har man nok også hørt ordet ‘falang’. Det er de lokales slang for en hvid turist i de områder, hvor der er kulørte lamper, bølgende latter og god stemning til langt ud på natten.

Nogen vil nok mene, det er for hipt/out there – men min veninde og jeg var tosset med de kulørte lamper, stærke mad og den gode stemning i baren.

Vi var der en ganske almindelig torsdag aften, hvor der var max booket og godt gang i den. Vi havde fået plads i baren, som passer mig fint. Så kan man snakke lidt med bartenderen og holde lidt øje med alle omkring en. Og når bartenderen nu byder på Russian Cocain (du tager et shot med vodka & kahlua og bider derefter i en lime vendt i rørsukker og friskkværnet kaffe), så siger man selvfølgelig “ja tak” – det smagte forbavsende godt.

Maden var virkelig lækker – stærk men godt. Vi valgte 3 små retter og 2 støre retter, som vi delte. De små retter var CEVICHE – 95 kr. (hamachi, lime, løg, thaibasilkumsolie, peberfrugt), FORÅRSRULLER – 3 STK – 55 kr. (svinekød, kål, gulerødder, sur-sød sauce) og FRIED CHICKEN – 3 STK – 75 kr. (southern style kylling, tamarind hot sauce). Og de større retter var SPRØD GRIS – 145 kr. (grønt, rød karry, frisk peber, thaibasilikum) og SOM TAM KRABBE – 155 kr. (friteret soft-shell krabbe, papayasalat, chili mayo). Alt var lækkert, men jeg var især tosset med deres fried chicken og sprød gris – mums.

Jeg er en af dem, som ikke god til stærk mad – men jeg vil gerne være det. Så jeg prøver mig frem. Og der er Falang et godt sted at teste ens smagsløg. Udover deres indretning med mange farver er der bare en god stemning, som jeg synes om. Nogen vil nok mene, at der sker for meget, og stedet er lidt for smart i en fart. Men jeg er en fan. Og jeg skal så meget tilbage hurtigst muligt og smage nogle af deres andre retter – og have deres fried chicken igen. Og hvem ved – måske skråle med på noget Celin Dion 🙂

Med mig på Falang – udover min veninde – var mine super fede PUMA RS-X TOYS. Jeg elsker farvekombination, og jeg er ikke den eneste – jeg har fået flere komplimenter. Og så er det bare en behagelig model – win-win.
PUMA

Obrigado Lisboa – du var sgu skøn

lissabon-2019

I mange år er jeg blevet anbefalet at tage til Lissabon, men jeg har altid fundet på noget andet. Nu blev det endelig tid til at tage afsted, og jeg kan sige med det samme – det ikke er sidste gang, jeg besøger Lissabon. Skøn by. Lidt slidt nogle steder – som så mange storbyer – men på den charmerende måde. Og så forelskede jeg mig fuldstændig i deres huse med deres flotte og farverige azulejos kakler/klinker samt deres gamle sporvogne. For ikke at snakke om de mange flotte udsigtspunkter (miradouros) og den friske havduft.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom fredag formiddag til det lille guesthouse Hall Chiado, hvor jeg boede lige ud til den smalle, stejle gade Rua do Alecrim i det hyggelige Chiado kvarter og med udsigt til Atlanterhavet. Med en forlænget weekend i Lissabon, så handlede det om at få oplevet så meget som muligt. Og med perfekt vejr – sol, blå himmel og 20 grader – så gik jeg afsted til fods, så snart jeg var kommet på plads på mit værelse.

lissabon-2019_1

Nu vil jeg helst gå rundt og opleve en by, for man oplever bare mere til fods – man skal ikke være dårligt gående i Lissabon, for hold da op hvor er der mange stejle bakker/gader og mange trapper. Men hvis du bliver træt i benene, så kan du hoppe på en af de mange små sporvogne. Fredag blev dagen hvor jeg holdte mig tæt på havet og fik set en masse historiske steder. Jeg fandt ud af, at Golden Gate Bridges’ lillebror ligger i Europa og hedder Ponte 25 de Abril – så den måtte jeg tæt. På modsatte side af broen i Almada ser man the Sanctuary of Christ the King statuen, som står med ansigtet/kroppen mod Lissabon. Statuen minder utroligt meget om Cristo Redentor statuen i Rio de Janeiro – endnu en by jeg gerne vil opleve. Et virkelig flot syn med broen og statuen i baggrunden.

lissabon-2019_2

Da jeg havde beundret broen – og drømt mig lidt tilbage til San Francisco – så gik jeg videre langs kysten til først Padrão dos Descobrimentos (Opdagernes monument) og derefter til Torre de Belém (Belémtårnet). Jeg forstå godt, hvorfor dette tårn fra middelalderen er med på UNESCOs Verdensarvsliste – wauw, fantastisk syn. Da jeg boede så tæt på havet, så måtte jeg selvfølgelig nyde solnedgangen der. At se solen gå ned bag Lissabons bakkede kvarterer og med udsigt til Ponte 25 de Abril og the Sanctuary of Christ the King statuen er et syn, jeg under alle. Breathtaking.

lissabon-2019_3

Både frokost og middag blev nydt på Time Out Market (også kemdt som Mercado da Ribeira), som lå lige rundt om hjørnet fra mit hotelværelse. Dette marked minder lidt om Torvehallerne bare meget større og bedre udvalg. Og så bliver det lidt af en fest om aftenen, hvor DJ’en skruer op for musikken, og folk hygger/drikker/spiser ved lange borde. Fredag fik jeg til frokost en lækker risotto negro with scallops and seaweed hos Chef Alexandre Silva, og om aftenen valgte jeg samme sted pimentos padron og pork croquetes. Tidligere havde jeg testet den populærer pastéis de nata (en portugisisk æggetærte-wienerbrød), som Manteigaria (også placeret i Time Out) gør som nogle af de bedste i Lissabon. Med lidt kanal og flormelis på toppen og en espresso, så kan jeg klart anbefale, du tester denne lille tærte, hvis du har en sød tand. Og hvem har ikke det 🙂

lissabon-2019_4

Lørdagen startede med en sen morgenmad hos Copenhagen Coffee Lab, hvor jeg med det samme følte, at jeg var tilbage i København. Den danske kaffebar har 4 kaffebarer i Lissabon, og jeg besøgte den på Rua Nova da Piedade tæt på det hyggelige lille torv Praça das Flores. Det var ret sjovt at træde ind og som det første se bogen “Den Lille Havfrue” af H.C. Andersen. Og derefter se en lille tavle, hvorpå der stod “Øko æg med rugbrød” – og på det lille menukort kunne man også se koldskål og flødebolle. Kaffebaren var indbydende med deres lyse indretning med hvide møbler, gulv og loft. Og deres kaffe var god – rigtig god. Så god at jeg vendte tilbage dagen efter og tog en to-go cappuccino med over på det lille torv og nød på en bænk i solen.

lissabon-2019_5

Da jeg havde hygget færdigt på Copenhagen Coffee Lab, gik jeg videre ud i Lissabon små bakkede gader, og jeg var bl.a. forbi udsigtspunktet – Miradouro de São Pedro de Alcântara. En virkelig smuk udsigt der desværre blev lidt hæmmet af et opsat hegn – jeg tænker, der var noget renovering i gang. Til frokost gik jeg mod Loja das Conservas, som er en skøn lille butik med massevis af farverige dåser med sardiner, tun, makrel, torsk, blæksprutter m.m. Jeg elsker butikker som denne, og jeg gik derfra med bl.a. en makrel paté, spicy tun og sardiner i teriyaki sauce. Ved siden af denne delikatessebutik lå en lille restaurant – Loja das Conservas Petiscos, som anvender delikatesserne i dåserne til at lave lækre portugisiske retter. Den ene tjener virkede en smule presset, da der blev fyldt op i restauranten – og han var alene på posten. Men da jeg efter mange ture til Barcelona er vant til, at det nogle gange tager lidt tid – så nød jeg bare min special øl. Jeg valgte Sardinhas em tempura (sardiner i tempura), Pataniscas da bacalhau (torskekroketter) og Folhado de atum com citrinos (tunruller med citron). Sardinerne var lige en anelse større end jeg havde regnet med og smagte lidt for meget af fisk, men jeg smagte dem – og resten var lækkert.

lissabon-2019_6

Efter frokost gik jeg mod Lissabons historiske handelsplads, Praça do Comércio, der i 1980’erne blev brugt til parkeringsplads. I dag er den igen en smuk plads, og dens beliggenhed giver et flot udsyn til den anden side af Tejo-floden. Ved pladsen ligger også den flotte Arco da Rua Augusta – a symbol of the Portuguese capital’s recovery from the destruction of the 1755 earthquake. Fra Praça do Comércio pladsen gik jeg videre mod den smukke Sé Catedral de Lisboa (Katedralen i Lissabon). Derfra gik jeg videre afsted mod et af de flotteste udsigtspunkter i byen – Miradouro de Santa Luzia, hvor man fra en lille have kan se ud over bydelen Alfama. Går man et stykke længere op ad den snoede, stejle vej ligger endnu et flot udsigtspunkt – Miradouro das Portas do Sol. Lissabon vrimler med smukke udsigtspunkter og skønne små torve, som bare venter på at blive fundet.

lissabon-2019_7

Jeg havde læst om en rooftop bar, som hed PARK – og med solen stille og rolig på vej ned gik jeg mod den i håb om at kunne få en drink med en flot udsigt til solnedgangen. Desværre var jeg ikke den eneste, der havde fået den idé, og tagterrassen var ikke den største. Så det må jeg have til gode til næste gang. Aftensmaden blev igen nydt i Time Out, hvor jeg testede to tartar-retter hos Tartar-ia – salmon tartar og beef tartar. Begge retter var super lækre, og det samme var det glas rosé, jeg fik til.

lissabon-2019_8

Søndagen startede på Fábrica Coffee Roasters, som er nævnt på flere lister over bedste kaffebarer i Europa. Det kunne man også fornemme på de mange lokale, turister og hipster på stedet. Kaffen var okay, men jeg var personligt mere til kaffen hos Copenhagen Coffee Lab. Efter jeg havde fået min kaffe, så gik turen videre ud i smukke Lissabon, hvor jeg vendte tilbage til Miradouro de São Pedro de Alcântara og nød en kold øl samt udsigten.

lissabon-2019_9

Frokosten snuppede jeg på the mill – en populær australsk/portugisisk café med blogger venlig mad. Jeg valgte (selvfølgelig) smashed avocado on sourdough with piri piri, lime juice and coriander /with a side of roasted cherry tomatoes and poached egg. Så kan man snakke om flot mad, og så smagte det sgu også godt. Servicen var super på det lille sted, hvor der var masser af medarbejdere – og så kører de charmerende sporvogne lige ude for døren. Super hyggeligt. Cool indretning i lyse farver med en fed sort/hvid mønstret marmordisk og den klassiske kagemontre i glas. Der ville jeg gerne tilbage. Resten af søndagen var afslappet, og inden jeg hentede en pizza med hjem til hotelværelset, så nød jeg lige endnu en fantastisk solnedgang.

lissabon-2019_0

Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at jeg skal tilbage til Lissabon – jeg burde have været der meget tidligere. Nu ved jeg, hvorfor folk har anbefalet denne skønne og smukke by – og jeg vil give anbefalingen videre. Tag afsted til Lissabon – jo før, jo bedre.

Med mig i Lissabon var mine splinternye Adidas Originals EQT Support 91/18 – Core Black / Clear Granite / Sub Green. Super fed model med en cool farvekombination som var perfekt til de stejle gader.
Adidas

My hometown – Køge ‘A

koege-2019

Da jeg flyttede til København i 2000, så havde jeg nok en idé om, at det ville smitte af på mit sydsjællandske accent – men jeg blev klogere. Min accent er lige så stærk, som da jeg flyttede fra Køge – bare spørg mine kollegaer 🙂 Min kærlighed for Køge har heller ikke ændret sig, selvom byen har ændret sig en helt del, siden jeg flyttede fra den. Men charme har den stadig samt en masse mennesker, som jeg elsker.

Follow my blog with Bloglovin

For nyligt fik jeg mulighed for at vende tilbage til Køge for en kort periode, da jeg var hus-/hundesitter for min veninde og hendes familie, mens de var på skiferie en uges tid. Det var lidt mærkeligt at komme fra en lille lejlighed til et hus med 1. etage – men det var sjovt at prøve og fedt at have en have, når nu vejret viste sig fra sin forårsagtige side. Hundene var skønne – virkelige dejlige, men jeg fik min ilddåb som “hundeejer” med to hunde, som ikke helt havde prøvet at skulle være sammen 24/7 samt deles om opmærksomheden. Hund skal jeg have på et tidspunkt – bare ikke lige med det samme. Køge skal jeg også tilbage til på et tidspunkt – bare ikke lige med det samme. Men hvis du nogensinde kommer forbi Køge, så vil jeg anbefale følgende steder:

Jan’s Kaffebar er en hyggelig lille kaffebar i Brogade, som åbnede i 2017. Min mange år i København har nok gjort mig til lidt af en kaffesnob – jeg ønsker en virkelig god kop kaffe, når jeg skal betale alt mellem 35 og 50 kr. for en cappuccino. Køge har for mig altid været lidt for meget halvlunken mælk og kedelig kaffebønner – indtil Jan’s Kaffebar kom til. Her er en mand med kærlighed for kaffen, og så bruger han lokale kaffebønner fra Køge Kafferisteri. Jeg støtter op om Jan og hans kaffe, så snart jeg har chancen – og du bør gøre det samme. Hvis ikke Jan’s Kaffebar har åbent, som går jeg forbi Kaffekælderen – der ligger i samme gade. Med deres hjemmebagt brød og kager, som kan nydes i deres hyggelige kaffestuer eller i deres gårdhave lige ned til Køge Å, er det helt sikkert et sted, du bør tage forbi.

Hvis du er til kaffe, chokolade og delikatesser – og hvem er ikke det – så bør du helt sikkert kigge forbi Kaffekrukken og TeBønnen. Begge steder har jeg købt mange værtindegaver samt lækkerier til mig selv, og det vil jeg blive ved med. Smut forbi og forkæl dig selv eller andre.

Et sted hvor jeg har brugt rigtig meget tid – og penge – er Hugo’s kælder. En ølbar du ikke må gå glip af. I min gymnasietid startede weekenden altid på Hugo’s med fredagsøl og meyer, og nogle af mine sjoveste J-dage har været i Hugo’s Kælder. Med deres live musik samt deres mange lækre øl, så er stedet 100% et besøg værd. Afsted med dig 🙂

Køge Havn er endnu et af de steder, hvor jeg har brugt meget af min ungdom pga. diskotekerne og barerne placeret på havnen. I dag kommer jeg der for maden, da der ligger mange restauranter. Jeg kan anbefale Bossa Nova og Lucky Sushi, hvor de har noget lækkert mad. Men jeg ved også, at Ibsens Pub & Vinbar og mikrobryggeriet Bryghuset Braunstein er populære steder. Der er sket meget på og omkring havnen de senere år, og jeg skal i løbet af i år have set mere af det.

Nu er jeg jo ret glad for tapas, og det gør de ret godt hos Brasseriet Baum – et andet populært sted hvor de også har masser af lækkert vin. Jeg er altid på udkig efter lidt nyt til min lejlighed, så når jeg er i Køge, prøver jeg altid at kigge forbi VIVO DESIGN, hvor der er masser af lækkert interiør, smukke møbler og eksklusivt design.

Køge bliver ved med at vokse. It’s a good thing – men samtidig kan jeg frygte, at Køge mister noget af den charme, byen altid har haft. På et eller andet tidspunkt ender jeg nok i Køge igen, men der er stadig lidt for stille til mit temperament. Det er dejligt at komme ned i gear i en weekend, men så savner jeg også Købehavns puls. Men hvis du ikke har været i Køge, så skal du gøre dig selv en tjeneste og besøge denne dejlige by. Og hvis du allerede bor i Køge, så brug den og støt op om det lokale 🙂

Med mig i Køge ‘A var mine splinternye ADIDAS ZX 500 RM – black, som jeg købte i Barcelona. Super behagelig model med nogle fede detaljer. Og mens jeg var i Køge, kom jeg også til at købe endnu et par Adidas – dem kommer du nok til at se snart på bloggen.
Adidas

Behøver jeg næsten sige, hvor jeg har været igen?

barcelona-jan2019

Som du nok har bemærket, så startede jeg 2019 med en tur til Barcelona. Fordi jeg kan. Og fordi den by bare gør et eller andet ved mig. Ja, jeg elsker tapas, fodbold og sol, som Barcelona har masser af. Men det er ikke (kun) det. Jeg ligner på ingen måde resten af indbyggerne med mit lyse hår og hud samt blå øjne, men af en eller anden grund føler jeg mig bare hjemme. Byen har en stemning/energi, som bare passer til mig. Og så trækker det da ikke ned, at Barcelona vrimler med smukke mennesker 😉

Follow my blog with Bloglovin

Jeg kan snart ikke huske, hvor mange gange jeg har været i denne smukke by – men jeg har vidst rundet 10. Og selvom jeg har mine favoritter, som jeg altid lige skal forbi, så prøver jeg også at finde/teste nye steder. Barcelona er en virkelig stor by, så du kan altid finde noget nyt.

Lad mig starte med Casa Bonay – hotellet som er blevet et af mine favoritter. Jeg har skrevet lidt om dette skønne sted, første gang jeg boede her – men jeg gør det gerne igen. Der er mange hoteller i Barcelona, så det handler om at finde det hotel, som opfylder dine krav. Jeg kan godt li’, at et hotel har en fed stil/indretning samt god service. Og det har Casa Bonay masser af. Jeg elsker deres lounge/lobby Libertine, hvor man kan hænge ud og drikke en kop kaffe, drikke et glas vin, øl eller en af deres lækre cocktails, mens du måske nyder lidt af deres mad. Mange lokale kommer i løbet af dagen og sidder i deres hyggelige sofaarrangement eller ved et af deres to fede langborde, hvor der er indbygget opladere. At Casa Bonay så samtidig har Satan’s Coffeebar og restauranten King Kong Lady (“Bistropical” exotic kitchen), er jo bare fantastisk. Og så har jeg ikke fortalt dig, om deres hyggelige tagterrasse, hvor de har en urtehave og restauranten Chiringuito. Casa Bonay er et must, hvis du vil forkæle dig selv med lækker mad, god kaffe og et über cool hotel.

Et af de nye steder, som jeg var forbi denne gang, var Kælderkold – en lille, hyggelig ølbar. Jeg er en øl-kvinde, så jeg er altid på jagt efter en bar med gode øl – dem er der heldigvis masser af på Kælderkold. Og så kan man også snuppe lidt snacks til; jeg valgte lidt oliven. Kælderkold med de 15-20 ølhaner på den hvide klinkevæg bag den aflange bar minder om så mange andre ølbarer – men det er en god ting. Cool lille ølbar hvor man snupper en kold eller to, inden det er videre ud i Barcelonas smalle gader langs Ramblaen.

Vejret (10-12 grader, blå himmel og sol) var med mig denne gang på trods af, at det var midt januar. Så jeg fandt et ledigt bord udenfor på det lille sted Catalina Café/Bar, hvor jeg nød en kold fadøl samt lidt muslinger og lidt pan con tomate (brød med tomat og olivenolie). Det jeg bl.a. elsker ved Barcelona er de mange små barer, hvor man kan snuppe en kold øl og lidt mad. Hvad der også er masser af i Barcelona er steder, der serverer Pintxos – et lille stykke brød, hvorpå en ingrediens eller blanding af ingredienser er anbragt og fastgjort med en tandstik. Et af de steder er TXAPELA på Passeig de Gràcia – en af de større gader, hvor der er mange turister. Disse steder kan nogen gange være turistfælder, så da jeg satte mig derind, havde jeg ikke de største forventninger. Men deres Pintxos var faktisk helt okay, og de havde nogle ingredienser, som jeg ikke havde prøvet andre steder. Så et fint sted til en lille snack.

En af mine favorit restauranter i Barcelona er Flax & Kale – the first Healthy Flexitarian Restaurant in Barcelona, som serverer den lækreste mad. Jeg har været flere gange på Flax & Kale Tallers, men denne gang fik jeg besøgt en anden af deres steder – nemlig Flax & Kale Passage. Dette sted er ligeså cool indrettet som deres første restaurant. De har nogle af de samme ting på menuen, men har også fornyet sig med Gluten Free Healthy Pizzas, Healthy Asian Fusion Cuisine and Kombucha Lab. Jeg vil altid vende tilbage til Flax & Kale, for de gør det bare super godt. Du må prøve en af deres steder, hvis du er i Barcelona.

Når jeg rejser, så er jeg altid på jagt efter et nyt par sneakers – Barcelona er ikke en undtagelse. Der er et par gode sneakershops, som jeg altid lige skal forbi. En af dem er LimitEDitions WMNS-BORN, som kun handler limited editions sneakers i kvindestørrelser. Love it. Sædvanligvis kan man kun få de fede sneakers i herrestørrelser, så jeg elsker den shop. Og jeg fandt da også et par fede adidas Originals Zx 500 RM i sort, som du nok får at se på bloggen snart.

Med mig i dejlige Barcelona var mine nye Puma Cali – White/Black, som jeg er blevet super glad for. En virkelig fed model som jeg godt kunne finde på at købe i andre farvekombinationer, men lige nu er jeg bare tosset med den hvide version.
Puma

Babbo-ria – Frederiksbergs nye perle med lækker mad, indbydende indretning og et team, som brænder for det

babbo-ria-2018

I sidste uge var jeg forbi Babbo-ria, som ligger lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg bor. Og med en instagram beskrivelse, der lyder som følgende: bread lovers • coffee lovers • pasta lovers • spaghetti lovers • pizza lovers • cheese lovers • disco lovers • crazy lovers • just lovers – så er der en god chance for, at dette bliver et nyt stamsted.

Follow my blog with Bloglovin

Babbo-ria ligger på Godthåbsvej 10, hvor der tidligere har ligget Meyers, Au Bistrot og Husted’s Vin & Brød – og jeg håber virkelig, at dette nye sted holder længere end de andre, for det oser bare af hygge så snart, man træder ind ad døren. Allerede ved indgangen bliver du mødt af gule klinker på hver side af døren, og den varme gule farve fortsætter indenfor på væggene. Kombineret med mørke træborde – et langbord (which I love) samt nogle små borde og siddepladser ved vinduerne – og en dæmpet belysning i form af nogle cool industriagtige loftlamper, en fed designer loftlampe og nogle glødepærer ved vinduespladserne, så har man bare opskriften på en virkelig indbydende indretning. Og så håber man bare, at maden rammer plet på samme måde. De gjorde den heldigvis.

Deres aftenmenu byder på 6 småretter bl.a. burrata, som jeg så meget skal prøve samt 3 pizzaer og 3 pastaretter. Og så er der også lige ost og tiramisu til dessert. Min veninde og jeg valgte begge pizza, og min fennikelsalami pizza med grønkål, taleggio, mozzarella og parmesan var virkelig lækker. Jeg skal så meget igennem hele deres menukort, for alt lyder lækkert. Til min pizza nød jeg et glas af min absolute favorit hvidvin – Charles Smith’s Kung Fu Girl. Dog kommer jeg nok ikke til at kunne den næste gang, men så er jeg sikker på, at de har en anden god hvidvin – for god vin er der også masser af hos Babbo-ria.

Med en indbydende og charmerende indretning samt lækker mad, så er man næste i mål. Men prikken over i’et hos Babbo-ria er, at menneskerne, som står bag disken og i køkkenet, er nogle virkelig søde og imødekommende mennesker. Man kan mærke, at de brænder for dette – og de vil gøre alt for, at du får en god oplevelse og kommer tilbage. De kan være sikre på, at jeg vender tilbage. Babbo-ria bliver et af mine nye stamsteder, og jeg vil klart anbefale dig at smutte forbi i 2019. Det vil du helt sikkert ikke fortryde.
Babbo-ria

Med mig på Babbo-ria var mine ultra fede PUMA RS-X TOYS. Jeg har kigget på denne model et stykke tid, men der har ikke lige været en farvekombination, jeg var helt solgt på – til denne model kom. Jeg elsker farverne, og det er en virkelig behagelig sko, som sidder perfekt på foden. Et virkelig godt Black Friday køb.
PUMA

L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok