L.A. // Part two: Big Bear, paint nite, Griffith Observatory & then some

los-angeles-part-two.jpg

Tilbage i San Pedro, L.A. efter nogle skønne dage i Seattle og Portland havde jeg 12 dage, inden det var tilbage til Danmark – og de blev udnyttet fuldt ud. Jeg startede med at forkæle Line og mig selv hos DuBunne Spa i Torrance, hvor vi nød en formiddag med først 20 minutters boblebad – vi fik hver især vores helt eget rum med stearinlys og dæmpet lys, hvor vi nød en mimosa, boblebadet og roen. Derefter stod den på 60 minutters full body massage (ja tak), og vi sluttede af med 30 minutters ansigtsbehandling. Super skønt og lige hvad vi havde fortjent.

Follow my blog with Bloglovin

gyu-kaku-2018

Bagefter nød vi en lækker frokost på Gyu-Kaku Japanese BBQ. Jeg var tosset med deres koncept, hvor der i midten af hvert bord en lille grill, hvor man sidder og griller sit eget kød. Vi valgte en frokost menu, hvor vi fik en miso suppe, en salat, ris samt 4 slags forskellige kød. Super hyggeligt at sidde og stege sit eget kød, som smagte skønt. Og den kolde Sapporo var prikken over i’et. Om aftenen tog vi afsted mod San Bernardino bjergene og Crestline – lysene fra Los Angeles, når man kører op i bjergene i mørket, er virkelig et fantastisk syn.

big-bear-2018

Om lørdagen tog vi en dagstur til Big Bear Lake. Vejen derop bød på en masse smuk natur, og det samme gjorde området omkring Big Bear Lake. Da vi nåede Big Bear, tog vi til Snow Summit – et skiområde som selvfølgelig var uden sne. Men man kunne stadig tage East-Mountain Xpress skiliften op til Skyline Taphouse. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så jeg har aldrig siddet i en skilift – another first. Jeg ville nok have ønsket, at der lå sne under os istedet for den tørre natur – min højdeskræk blev virkelig testet. Men hold da op hvor var det en flot udsigt, som ventede os på toppen. Vi gik lidt rundt deroppe, nød lidt frokost og udsigterne, hvorefter Leroy, Catherine og Josephine tog liften ned igen, mens Line og jeg hikede ned. Det var lidt stejlere end, vi havde regnet med – men det var det værd. Flere flotte udsigter. Dem er der mange af i San Bernardino Mountains. Søndag aften, da vi var tilbage i San Pedro, nød vi en dejlig middag sammen med min venindes skønne svigerforældre. De bor i et kompleks med pool, jacuzzi og den vildeste udsigt ud over Stillehavet – ved solnedgang bliver den bare endnu vildere.

paint-nite-2018

Sidste år skulle Line og jeg have været til Paint Nite, men kurset blev aflyst. I år – efter endnu en aflysning – fik vi endelig prøvet det. Og for fanden – hvor var det sjovt. Det blev afholdt på Mimi’s, hvor vi startede med lidt lækker mad, hvorefter vi gik ind i lokalet ved siden af (med vores drinks) og skulle være kreative. Vi fik 3 farver – sort, hvid og blå – og med de 3 farver, skulle vi male en ø med et par palmer på og månen/måneskinnet over havet i baggrunden. Maleriet, som vi skulle tage udgangspunkt i, stod allerede, så alle kunne se det. Men underviseren guidede os samtidig igennem, hvordan vi skulle komme frem til samme resultat ved at male det påny – der kom mange forskellige malerier ud af det. Dog alle med samme elementer. Det var virkelig sjovt at teste min kreativitet, og jeg kom ret godt i mål med det – men helt tilfreds er man (læs jeg) vel aldrig 🙂

harbor-breeze-cruise-2018

Onsdag den 19. september var jeg med hele familien på havet, da vi med Harbor Breeze Cruises sejlede ud fra Long Beach og var på havet i 2,5 time i håb om et spotte en hval eller delfin. Eller begge dele. Der blev ikke spottet nogen hvaler, men vi så delfiner – så mange delfiner. Over flere gange sejlede vi omkring pods/store grupper af delfiner, og hvor er de bare nogle fantastiske dyr. Så legesyge, så flotte. En af guiderne fortalte os at for hver delfin, man så oven vande, så var der 2-3 under vandet. Hvis det er sandt, så så vi hundredevis af delfiner den dag. Dette var første gang, jeg så delfiner i det fri – så jeg var over the moon happy. Også selvom vi ingen hvaler så denne gang – men det kan stadig nås. Efter vores cruise nød vi noget lækkert mad hos Yard House – the world’s largest selection of draft beer. Lækker mad og Half Yard beer – what more do you want?

griffith-observatory-2018

Lige siden 1999, hvor jeg backpackede i USA med min veninde Louise, har jeg drømt om at vende tilbage til Griffith Observatory. Så jeg var super glad, da jeg fik lokket Line med en tur til Griffith Park, hvor vi hikede den korte tur op til Griffith Observatory. På den korte tur er der nogle fantastiske udsigter over downtown L.A. og L.A. skyline – også selvom det var noget foggy. Synet af det ikoniske Hollywood skilt i det fjerne vil altid være meget speciel, fordi jeg har vokset op med at se det i film og tv-serier. Griffith Observatory – selve bygningen – er for mig også noget specielt, noget jeg forbinder med L.A. og de mange gode oplevelser, jeg har haft der.

grand-central-market-2018

Efter Griffith Observatory kørte vi via Hollywood Boulevard downtown mod Grand Central Market, som har eksisteret siden 1917. Sidste år havde jeg læst om markedet, men jeg nåde aldrig forbi – så jeg var glad for, at Line var med på idéen. Hun havde heller ikke været der før, så det var en first for os begge. Et super cool marked med alt, hvad hjertet begærer, hvis du er en foodie som mig. Vi havde svært ved at beslutte os for, hvad vi skulle prøve til frokost – men valget faldt på La Tostadería, der serverede seafood tacos. Og virkelige lækre seafood tacos. Skønt marked hvor vi også lige nåede et snuppe en kop kaffe hos G&B coffee.

angel-flight-2018

Lige overfor Grand Central Market lå Angel Flight – verdens korteste jernbane. The 117-year-old funicular takes passengers on a short ride between Hill Street and Grand Avenue on Bunker Hill. Originally opened in 1901, Angels Flight® — the world’s shortest railway — has given more than 100 million rides along its hillside track. Vi måtte selvfølgelig prøve verdens korteste jernbane, hvor vi kom op og så Los Angeles oppefra.

fashion-district-2018

Inden turen gik hjem til San Pedro så svingede vi forbi Fashion District og Santee Alley, som er lidt af et syn – her kan man købe alt mellem himmel og jord. Jeg købte dog ikke noget her, men det gjorde jeg i Staples Center – jeg måtte eje en Lebron James shirt. And now I do. Det var en virkelig skøn dag i Los Angeles med flere firsts. De 4 uger i USA var fulde af en masse fantastiske oplevelser, og det har taget mig noget tid at bearbejde de mange indtryk. Turen var en perfekt start på mit orlov, og jeg vil altid være taknemmelig for, at min veninde og hendes familie åbnede deres hjem for mig og tog mig med rundt i det store land. Tak Line 🙂

Mine Nike Air Max 270 blev ikke brugt meget i L.A., da vejret simpelthen var for godt til sneakers – mine Nike klip-klapper blev brugt mest. Men jeg fik flere positive kommentarer på de fede sneakers i USA – jeg var åbenbart ikke den eneste, der var vild med farvekombinationen.
Nike

Portland // The fabulous Rose City

portland

Da jeg sad i Amtrak toget på vej mod Portland var jeg super spændt. Jeg havde læst og hørt gode ting om byen, så mine forventninger var høje. De blev heldigvis indfriet – byen skuffede på ingen måde. Også selvom jeg kun havde 3 dage i den.

Follow my blog with Bloglovin

ace-hotel

Jeg har havde booket mig ind på Ace Hotel – et virkelig cool hotel som en veninde havde fortalt mig om. Og hvor var jeg glad for den anbefaling, for det hotel er efterfølgende kommet på min top 3 over favorit hoteller. Deres stil var helt unik, varm og charmerende – og jeg elskede de små detaljer. Som f.eks. at jeg for første gang in forever fik nøgler til mit hotelværelse. Intet nøglekort der ofte driller men et sæt nøgler – en nøgle til værelset og en nøgle til wc’et på gangen. Eller den old school photobooth i lobbyen som var meget populær. Lobbyen i sig selv er så fed med en stor mørkegrønne sektionssofa omkring et stort kvadratisk fælles kaffebord, hvor der i midten af bordet er en masse forskellige planter. Over det klinkebelagt kaffebord hænger en virkelig cool tredelt lysekrone. Lobbyen er et populært sted for både lokale og rejsende at hænge ud og indhente en del læsning, arbejde eller socialisere. På mit værelset stod der, da jeg ankom, en skål med lidt hjemmebag samt en lille seddel, hvorpå Ace Hotel ønskede mig velkommen. It’s all in the details 🙂

clyde-common

Og som om hotellet ikke var nok i sig selv, så havde de også lige den cool restaurant Clyde Common på den ene side og den lækre kaffebar Stumptown Coffee på den anden side. Et hotel med lækker kaffe og mad/drinks – what more do you want? Clyde Common var super populær – forståeligt nok. For de havde noget lækkert mad, skønne cocktails og gode øl. Så som du nok allerede har gættet besøgte jeg dette cool sted hver dag. Amerikanerne er virkelig gode til happy hour konceptet, og jeg ville ikke være uhøflig 🙂 Over nogle Fried Padrón Peppers & Cheddarwurst Croquettes samt en virkelig god fadøl (Clyde Common Lager by Rosenstadt – Portland, OR) spurgte jeg bartenderen, hvad jeg bare skulle se i Portland. Hun sagde, at Portland er mest kendt for deres mad- og drikkesteder – så man må sige, at jeg var kommet til det rigtige sted. Jeg ville kalde Clyde Common lidt af et hipster sted – men på den fede måde. Og det samme var kvarteret, som Ace Hotel lå i. Imødekommende mennesker med mange forskellige og cool stilarter – jeg kunne sagtens se mig selv bo i det område.

stumptown-coffee

Ace’s anden nabo var Stumptown Coffee, hvor de havde virkelig god kaffe. Så det fik jeg dagligt – gerne flere gange om dagen. Det samme gjorde rigtig mange lokale samt hotellets gæster. Det var ikke den største kaffebar, så mange satte sig ind i Ace’s lobby i deres sofaer. Super venlig betjening af de lige tilpas hipster baristaer. Jeg ville 110% hente min morgenkaffe hos Stumptown, hvis jeg boede i Portland. Fra kaffebarens vinduespladser kunne man se over til Union Way shopping arcade – reminiscent of Paris’ intimate passageways, clean Scandinavian architecture and Middle Eastern bazaars. Via Union Way kunne man gå fra Ace Hotel til Powell’s City of Books, som var en af de få ting, som bartenderen nævnte, jeg skulle se. En kæmpe stor boghandel hvor jeg prøvede at finde et par bøger på egen hånd, men jeg måtte give op og spørge om hjælp. Om du er til bøger eller ej, så skal du forbi Powell’s City of Books, hvis du nogensinder besøger Portland – det er lidt af en oplevelse.

rose-garden

Jeg bevægede mig også lidt væk fra Ace Hotel, Stumptown Coffee og Clyde Common, og jeg besøgte onsdag den 12. september Washington Park, hvor du kan besøge Oregon Zoo, Portland Children’s Museum, World Forestry Center, Hoyt Arboretum, Portland Japanese Garden og International Rose Test Garden. Sidstenævnte var det som fangede min opmærksomhed. Jeg elsker hvide roser – og hold da op hvor var der mange hvide roser. Og røde, gule, lyserøde og alle andre farver du kan tænke på. Et fantastisk syn og virkelig et besøg værd – jeg kan lige forestille mig duften om sommeren. Og så fandt jeg ud af, at nogle sorter havde ret sjove navne som Playboy, Sexy Rexy og Cutie Pie.

food-trucks

Da jeg gik fra Washington Park ned mod Ace Hotel, var det blevet frokosttid – så jeg smuttede forbi det populære Alder Street Food Cart Pod. Denne samling af omkring 50-60 food trucks ligger mellem SW Alder og Washington streets fra SW 9th til SW 10th avenues, hvor du kan finde alt slags mad. Det var svært at beslutte sig, for der var rigtig meget, som lød lækkert – men mit valg faldt på maden hos Whole Bowl. Deres motto var “IT’S LIKE EATING A HUG”, så jeg måtte bare prøve det. De havde kun en ret – en bowle med rice, Tillamook cheddar, sour cream, cilantro, avocado, black olives, black & red beans, salsa and tali sauce. Super simpelt og virkelig lækkert.

Portland var virkelig alt det, jeg havde håbet på – og jeg har kun set en lille del af denne skønne by. Så jeg skal tilbage til byen og udforske den lidt mere og nyde dens gode mad og drinks. Prikken over i’et på Seattle & Portland turen var indflyvningen mod L.A. og landingen i LAX omkring solnedgang – det er virkelig et syn, som jeg vil unde alle at opleve. Udover himlen og solen så er der alle de mange millioner lys og de lange røde og hvide linjer (biler) som snor sig gennem byen – et fuldstændig fantastisk syn. Prøv det.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum var med i Portland, men de kom ikke med hjem til København. Jeg lod dem blive i L.A., så den yngste af min venindes piger kunne arve dem. De var i mine øjne blevet slidte – andres øjne ville nok ikke mene det samme. Men jeg skal have et par igen, for det er bare en klassisk og fed model.
Reebok

Seattle // Space Needle, coffee & then some more coffee

seattle

Efter nogle dejlige dage i San Pedro, L.A. og en fantastisk road trip tog jeg flyet til Seattle onsdag den 5. september, hvor jeg havde 5 dage til at udforske byen, som jeg aldrig har besøgt før. Stort set med det samme fandt jeg ud af, at Seattle havde et eller andet over sig – det er svært at forklare; det var mere en følelse. Seattle felt right. Jeg elskede deres træhuse – hovedsageligt i earthy colors med en enkel pangfarve ind imellem – som for mig skriger Seattle; det er sådan, jeg har fået vist byen via film, tv og musikvideoer. Men hvad jeg ikke lige havde regnet med var, hvor bakket byen var – det kunne mærke i bentøjet nogle aftener. Og så var der virkelig mange cyklister – det var nærmest som at være hjemme igen og så ulig L.A.

Follow my blog with Bloglovin

sesttle-coffee

Noget, som Seattle er kendt for, er byens kaffekultur – det vrimler med kaffebarer. Så det var noget jeg havde glædet mig til at udforske – for som du måske har opdaget, så er jeg ret glad for kaffe 🙂 Jeg kunne have brugt alle 5 dage på at trave rundt på kaffebarer, men så ville der ikke være tid til andet – så jeg forsøgte at besøge én om dagen. Torsdag besøgte jeg Street Bean Coffee Roasters i Belltown samt Fremont Coffee Company, som (obviously) ligger i det über cool kvarter Fremont – I could live there. Fredag nåede jeg forbi Moore Coffee Downtown, og lørdag besøgte jeg den teeny-tiny kaffebar Monorail Espresso – også Downtown, som har ligget der siden 1980.

evoke-coffee

Den sidste – og også den cooleste – kaffebar, jeg nåede at besøge, var Evoke Coffee. En stilren kaffebar – hvide vægge, lysegråt betongulv og sorte møbler og loft. Det lyder muligvis kedeligt, men det virker. Og så er jeg vild med, at det første man ser – når man træder ind – er en hvid klinke-væg med ordene “but first, coffee”. Er du ikke til hunde, så skal du nok ikke besøge denne kaffebar, da ejerne havde et par hunde med på arbejde – og blot mens jeg sad der, kom der 2 hunde mere med deres ejere. Luckily I love dogs 🙂 Hvis jeg boede i Seattle, så ville dette helt sikkert være et af mine stamsteder. Kaffen var god, og deres mad lød også til at være lækkert. Men da jeg havde en smule tømmermænd, så var kaffe det eneste, jeg havde lyst til – I will try the food next time.

space-needles-2018-1

Noget af det, jeg vidste, jeg ville se i Seattle, var Space Needle. Et vartegn for byen, og noget af det første jeg tænker på, når jeg tænker Seattle. Jeg havde købt en billet, hvor jeg kunne komme derop om dagen og igen om aftenen, for jeg ville gerne se Seattle ved højlys dag og ved solnedgang og mørke. Damn det var vildt – både ved højlys dag samt ved soldnedgang og mørke. En fantastisk udsigt over Seattle. På upper level er der floor-to-ceiling glass med glasvægge og glasbænke. Det er ret creepy, når man sætter sig på bænken og læner sig op ad glasvæggen, fordi glasvæggene skråner lidt ud af. Der skulle jeg lige trække vejret dybt, inden jeg lænede mig tilbage. Det samme – og mere dertil – skulle jeg, da jeg gik ned på lower level, hvor noget af gulvet er et roterende all-glass floor. Wow – that’s crazy scary. Man ved jo godt, at man ikke falder igennem – men ens hjerne/frygt fucker med en. But I did – fuck you, fear.

space-needles-2018-2

Efter mit første besøg til toppen af Space Needle omkring middag, gik jeg rundt i Seattle og bare nød de fede kvarterer Queen Anne og Fremont og oplevede bl.a. den skønne udsigt fra Kerry Park, hvor man kan se Seattle skyline. Om aftenen tog jeg så tilbage til Space Needle – lige inden solnedgang. Udsigten om dagen var fantastisk, og det samme kan siges om udsigten ved solnedgang samt når det blev mørkt. Wauw, wauw. Jeg vil råde alle til at besøge Space Needle, hvis du en dag befinder dig i Seattle. You will not regret it.

pike-market

Udover at besøge Space Needle og drikke en masse kaffe, så nåede jeg også forbi det meget kendte Pike Place Market. Dette marked, som ligger på en stejl skråning i Seattles downtown område, med udsigt over Elliot Bay, har fungeret uafbrudt siden 1907. Og det er dermed det landbrugsmarked, der har været i funktion længst. Det var sjovt at opleve, men der var simpelthen for mange mennesker/turister til, at jeg syntes, det var sjovt. Så ligeså snart jeg havde set dem kaste med fisk – noget som fiskemarkedet er kendt for – så gik jeg videre ned til Waterfront Park via Post Alley, hvor jeg så Seattle Great Wheel (Seattle’s Ferris Wheel at Pier 57). I Post Alley kan man opleve The Market Theater Gum Wall, som er en “brick wall covered in used chewing gum”. Lyder ikke super lækkert – which it is not – men det er meget farverigt.

underground-2018

Min venindes mand Leroy havde fortalt mig om en underground tour, som man kunne tage i Seattle. Så Efter Pike Place Market og Waterfront Park gik jeg afsted mod BILL SPEIDEL’S UNDERGROUND TOURSeattle’s most unusual attraction, a humorous stroll through intriguing subterranean storefronts and sidewalks entombed when the city rebuilt on top of itself after the Great Fire of 1889. Den 75 minuter guidet tur i undergrunden var en anderledes oplevelse, som også blev sjov, da guiderne var skuespillere – and they like to perform.

Udover at Seattle har en masse gode kaffebarer, så har de også masser af gode restauranter og ølbarer – et par af dem, som jeg nåede at teste, var Local 360 og Redhook Brewlab.

local360-2018

Local 360 var en super cool økologisk gastropub i Belltown, hvor jeg både nåede at spise morgenmad samt aftensmad. Deres koncept – our emphasis is on local sourcing, with the majority of our ingredients falling within a 360 mile radius of Seattle – var jeg tosset med. Deres service var super opmærksom (always a plus), og der var ingen uniformer – blot folk i deres normale hverdagstøj. I like that. Hvad jeg også var tosset med var deres indretning, som var præget af træ – de havde en masse diner booth i træ med plads til 2-6 personer og en super fed, lang og bred bar i marmor med træfacade. Helt sikkert et sted jeg ville hænge ud, hvis jeg boede i Seattle.

brewlab-2018

Redhook Brewlab var et bryggeri i det super cool kvarter Capitol Hill. I like beer. Så da jeg havde vandret lidt rundt i Capitol Hill og kigget butikker og skulle have lidt at spise, så var Redhook Brewlab lige til højrebenet. Der kunne jeg få en kold øl, en triple cheese pizza og samtidig se noget football. Det blev til flere øl, da jeg faldt i snak med en i baren – så der var lidt tømmermænd dagen efter. Men øllet var godt, og servicen super venlig – my kind of place.

Seattle var alt, hvad jeg havde håbet på og lidt mere dertil – og jeg skal helt sikkert tilbage til byen. Da jeg satte mig på Amtrak toget afsted mod Portland den 10. september var det med lidt af et crush på Seattle. A crush I need to explore some more.

Med mig i Seattle var mine skønne Nike Air Max 270, som blev brugt godt i den bakkede by – vigtigt at have et par gode sneakers med når man skal gå langt. Og jeg elsker bare de sneakers.
Nike

L.A. // Part one: relaxation & a road trip

la-part-one-2018.jpg

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg været MIA på bloggen et stykke tid. Og hvis du følger mig på Instagram (@_sneakersinthecity_), så ved du hvorfor – jeg har været 4 uger i USA. Turen bød på en masse fantastiske oplevelser, som ikke kan beskrives i et enkelt indlæg – så jeg har delt min tur op i 4 indlæg: L.A. – Part one, Seattle, Portland og L.A. – Part two. Hope you enjoy it – I sure did 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Ligesom sidste år, da jeg var i L.A., boede jeg hos min veninde Line og hendes familie i San Pedro. Og de første par dage brugte jeg på at komme ned i gear og ind i L.A. time på deres skønne deck. Der sad jeg gerne til efter middag. Eller så dasede vi ved Leroy’s forældres pool/jacuzzi, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet samt til Catalina Island, der dog altid gemmer sig i disen, når jeg har været der.

sequoia-2018

Labor Day, en fridag, var mandag den 3. september – så vi havde en lang weekend til rådighed i og med, at pigerne og Leroy også havde fri om fredagen. Det betød road trip. Så fredag morgen stod hele familien – Line, Catherine, Josephine og Leroy – samt jeg tidligt op og begav os afsted mod de to nationalparker – Kings Canyon National Park og Sequoia National Park som ligger op ad hinanden. Fredag nåede vi både at være i Kings Canyon og Sequoia, hvor vores første stop var General Grant – the second-largest tree in the world, standing 267 feet tall, and nearly 29 feet wide at the base. Disse gigantiske sequoia træer er et utroligt syn, som alle skulle opleve. Derefter kørte vi ned i Kings Canyon, som er USA’s dybeste kløft med højdeforskelle på op til 2500 meter. Og der er nogle fuldstændige fantastiske udsigtspunkter på vejen igennem kløften. Vejen ned i kløften ender blindt ved “Roads End”, hvor man er omgivet af bjerge og kun kan vende om og køre tilbage igen. Så det gjorde vi. Men inden vi nåede “Roads End”, så stoppede vi ved Grizzly Falls – a 75-foot waterfall). Et rigtig flot vandfald der dog var mærket af, at det har været en tør sommer. Men stadig et flot syn. Derefter kørte vi til det smukke Roaring River Falls – dropping 40 feet through a narrow granite gap, the falls’ rushing waters foam, froth and churn with dramatic effect. På stien tilbage fra det larmende Roaring River Falls stødte vi på 3 kvinder, som blot lige ville advare os om, at de netop havde set en sort bjørn passere stien. Okay så. Vi havde snakket om, at der var en mulighed for, at vi kunne se en bjørn – nu blev det lige pludselig meget virkeligt. I’m not gonna lie – jeg tror aldrig, jeg har kigget mig så meget omkring på en sti før på vej tilbage til bilen. Heldigvis var bjørnen gået videre – jeg tror ikke, jeg var helt klar til at se den lige foran mig på stien. Inden vi nåede frem til Stony Creek Lodge, hvor vi skulle overnatte, nåede vi også lige forbi Hume Lake – endnu en fantastisk udsigt. De er alle steder i de to nationalparker.

falls-park-2018

Efter en overnatning på Stony Creek Lodge drog vi afsted igen – der var stadig en del mere, som skulle opleves. Mens vi sad i bilen og snakkede om, hvor ærgerligt det var, at vi havde misset bjørnen dagen før med 5-10 minutter, løb en sort bjørn ud foran vores bil. Not kidding. Dette var den første af to gange den dag, at mit hjerte galoperede. Jeg tror, at bjørnen var stille og roligt på vej over vejen, da vi kom svingende rundt om hjørnet og skræmte den, hvorefter den fik fart på og nærmest væltede ned i skoven på højre side af bilen. Heldigvis skete der intet med bjørnen eller os, men fuck det var en crazy oplevelse.

Lørdagen fortsatte med en vandretur op til Tokopah Falls, som beskrives på følgende måde: Officially 1,200 feet high, Tokopah Falls is a series of small cascades. Though none of the individual drops is especially high, that does not diminish from the beauty of the falls and the Tokopah Valley in general. Det var en virkelig smuk – men også en smule hård – vandretur op til Tokopah Falls, som også viste tegn på en tør sommer. Der var ikke meget vand, men det var stadig vandreturen værd. Naturen i de kæmpestore nationalparker tager virkelig pusten fra en. Wauw. Vi har smuk natur herhjemme, men over there er det bare lige på et andet niveau. General Sherman – verdens største enstammede træ i forhold til dets masse – var vores næste stop. Dette gigantiske træ, som er 83 meter højt, og er over 11 meter i diameter ved bunden, er et utroligt syn. Træerne herhjemme falmer ligesom lidt i sammenligning.

tokopah-falls-2018

Derefter besøgte vi Giant Forest Museum, inden vi hoppede på en shuttle op til Moro Rock – a granite dome rock formation. Atten år tidligere havde jeg været oppe på toppen af Moro Rock sammen med Line, Leroy og Anette (endnu en fodboldveninde), og udsigten i 6,725 ft/2,050 meter højde tager virkelig pusten fra en – ligesom de 91 meter til toppen gør. Jeg husker ikke, at jeg var ligeså bange i 2000, da jeg besteg Moro Rock – men for anden gang den dag galoperede mit hjerte. Min højdeskræk blev virkelig testet. Og samtidig var der virkelig mange mennesker pga. Labor Day. Så man gik meget tæt langs en smal sti, hvor der flere steder ikke var gelænder men blot lave granitsten. Og da der kun er en vej op og ned, så skulle man hele tiden forbi mennesker – ikke fedt hvor der ikke var et gelænder, man kunne holde fat i. Prøv at google Moro Rock – så får du en idé om, hvad jeg snakker om. På trods af galoperende hjerte, højdeskræk og begyndende panik så var det det hele værd – det er en fuldstændig fantastisk udsigt. Så får du nogensinde chancen for at bestige Moro Rock, så gør det – men vælg en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Efter Moro Rock var det tid til at forlade nationalparkerne for denne gang og køre mod Visalia, hvor vi overnattede.

moro rock

Søndag formiddag begav vi os afsted mod Morro Rock og Morro Bay – en klippeø og en fiskerby ved Stillehavet. På vejen ud til kysten kørte vi bl.a. forbi James Dean mindemærket, som ikke er langt fra stedet, hvor han omkom ved en trafikulykke i 1955. Inden vi nåede Morro Bay, tog vi lige en smuttur forbi Cass Vineyard and Winery og nød lidt lækker vin og mad. Når vi nu kørte forbi så mange vingårde, så måtte vi da besøge en af dem – en eller anden dag må det blive til en vinrejse. Da vi nåede Morro Bay, og solen var ved at gå ned – kunne vi desværre ikke se solnedgangen for skyerne. Men Morro Rock var ikke til at misse fra vores hotelværelse. Smukt.

winery-and-rock-2018

Dagen efter, inden vi drog tilbage til San Pedro, nåede vi at gå ned til Morro Rock – et bevis på tidligere tiders vulkansk aktivitet i området. Klippen menes at være 21 millioner år gammel, og fungerer som fuglereservat for de mange havfugle i området. Selvom det var tåget/diset, så var den kæmpe klippe virkelig et flot syn. Og så så vi en masse legesyge oddere – what’s not to like. Man kan ikke gå rundt om Morro Rock, men vi gik langs den, så langt vi kunne. Og hvor vi ikke kunne komme længere, blev vi mødt af et ret utroligt syn – hundredevis hvis ikke tusindevis af stentårne – rock piles/rock spires. Så selvfølgelig måtte jeg også markere, at jeg havde været der.

morro-bay-2018

Noget af det, man finder ud af, når man tager på road trip i USA, er, hvor ufattelig stort landet og afstandene er. Man kan køre mange timer uden at se en masse. Ret fascinerende. Og når man selv bor i et super fladt land, så skal der ikke mange bjerge til at gøre en (mig) målløs. En virkelig fantastisk road trip med the Riffel’s, hvor man må sige, at jeg fik en på opleveren og tog en masse minder med hjem.

Inden du får L.A. // Part two, så skal du lige høre lidt om først Seattle og derefter Portland – to steder jeg ikke havde været før, men som jeg helt sikkert skal tilbage til. Hvorfor må du lige vente lidt med at få at vide, men jeg skriver på Facebook, så snart de to indlæg er klar på bloggen. Så hvis du ikke vil gå glip af de næste 3 indlæg om min tur til USA, så hold øje med min Facebookside eller slå notifikationer til så du ved, når jeg poster noget.

Mine hvide Reebok Classic Leather – white/gum har været med mange steder, og de var også med mig i USA. Dog blev de ikke brugt super meget i L.A., da mange af mine dage hovedageligt blev brugt i mine Nike klipklapper. Men modellen er bare en klassiker og en af mine favoritter, som passer til alle outfits.
Reebok

At rejse (og spise) alene

to-travel-2018

En af mine kollegaer – den samme kollega som købte de 3 flamingoer til mig – spurgte mig for nyligt, hvorfor jeg ikke skrev et indlæg om at rejse alene. Pudsigt nok har jeg gået og leget med tanken om at skrive sådan et indlæg et stykke tid – så tak for skubbet, Janni; nu gør jeg det sgu 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg i snart mange år rejst (og spist) alene, og det var da helt sikkert noget, jeg lige skulle vænne mig til. Nu er det ikke fordi, jeg ikke vil have selskab på mine rejser – I do. Men som en af de eneste – hvis ikke den eneste – singler i venindekredsen, så kan det være svært at finde nogle at rejse med. For veninderne rejser selvfølgelig med deres familier, som jeg fuldt ud forstår. Dog besluttede jeg mig for længe siden, at det da ikke skulle stoppe mig i at rejse – hvorfor skulle det dog det. Nogle ville nok sige – hvad med selskabet? Kommer du ikke til at kede dig alene? Og er det ikke svært at spise alene? Alle gode og fuldt forståelige spørgsmål. Nogle jeg sikkert også spurgte mig selv, da jeg stod foran min første alenetur.

Hvad jeg har fundet ud af på mine mange rejser er, at jeg har det virkelig godt i mit eget selskab – min introverte side er blevet stærkere med årene. Jeg kan sagtens gå en hel dag uden at behøve at skulle snakke med nogen – ikke at det sker så tit. Der skal jo bestilles mad og drikke.

Det med at spise alene har jeg gjort i mange år i København, så det var ikke svært at vænne sig til. Et godt råd er at sætte sig i baren, hvor du – hvis du har lyst – kan komme til at snakke med tjeneren eller kokken, som jeg f.eks. gjorde i London på SMOKESTAK. Vi snakkede mad og gode restauranter i København, da han havde planlagt en tur til København kort tid efter. Jeg kan også anbefale dig at tage en bog eller magasin med. Og husk på – du gør det helt sikkert meget værre, end det virkelig er. Folk er fuldstændig ligeglad med, at du sidder alene. Faktisk ser jeg flere og flere, som spiser alene. Og skulle der være nogen, der kigger på dig – så bare smil til dem 🙂

En anden ting, jeg har fundet ud af ved at rejse alene, er, at det er nemmere for folk at tage kontakt til dig, når man står alene. Når man står to eller flere og snakker, så er det ofte svære for andre at starte en samtale/tage kontakt. Jeg har prøvet det flere gange på min favorit tapasbar El Xampanyet i Barcelona, hvor man står tæt og derved har endnu nemmere ved at falde i snak. Der var f.eks. den samtale jeg havde med et kinesisk nygift par, der var på bryllupsrejse i Europa. Selvom de ikke snakkede det bedste engelske, og jeg på ingen måde snakker kinesisk – så fandt vi ud af, at manden og jeg delte samme fødselsdagsdato. Og så var der også den gang, hvor jeg faldt i snak med et brasiliensk par omkring vores tjener, som var en tro kopi af Luis Suárez. Og pludselig var Suárez #2 med i vores samtale.

Hvis du aldrig har rejst alene, kan jeg kun sige – prøv det. Vælg en kort tur f.eks. en weekend i Berlin – og find ud af om det er noget for dig. Du kan gøre og se lige, hvad du har lyst til. I dit eget tempo. Og føler du ikke for at spise ude en aften – så bestil roomservice. Hent Ulmon CityMaps2Go som har nogle gode offlinekort, hvor du kan lave lister med de ting, du gerne vil se. Undersøg transport fra lufthavn til hotel inden du tager afsted, så du ikke først skal finde ud af det, når du er landet.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage afsted på egen hånd eller i det mindste er blevet åben overfor at gøre det en dag. Det er slet ikke så farligt, og faktisk lærer man utroligt meget om sig selv ved at rejse på egen hånd. Eller så finder du i det mindste ud af, at det overhovedet ikke er dig. In the words of Nike – just do it!

Mine Nike Air Max 270 har ofte været med mig på gaden – også i udlandet; jeg elsker denne model – og farvekombinationen er super fed. Jeg tror sgu, den skal med til USA.
Nike

BEHOV TO GO – pizzapusher tæt på søerne

behov pizza

Kender du de dage, hvor man bare har lyst til pizza? En rigtig god pizza. Sådan en dag havde jeg i tirsdags. Så jeg smuttede forbi BEHOV TO GO, som min kollega Mia havde nævnt for mig. Dog var det deres sted i Nordvest, som vi havde snakket om – men jeg kunne ikke lige overskue at gå til NV. Så det glædede mig at se, at de også har en lille biks tæt ved søerne. Afsted med mig.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg havde læst lidt Google anmeldelser, inden jeg gik afsted – og der var nogle, der ikke var super flatterende; noget med ikke at være personale-/serviceminded. Så jeg frygtede lidt, at jeg ville blive skuffet. Dog blev mine bange anelser gjort til skamme – super venlig og imødekommende service fra jeg trådte ind ad døren. De dårlige oplevelser må have været i Nordvest, for jeg kunne ikke genkende det i biksen på Åboulevarden.

Og hvad så med pizzaen, tænker du så? Jeg har smagt mange pizzaer i København, og BEHOV pizza gør det virkelig godt. Det fede ved dette sted er, at du kan bygge din egen pizza for 100 kr. ved at udfylde en bestillingsseddel – very cool. Du kan vælge mellem 3 deje (klassisk, fuldkorn eller glutenfri), og så kombinere den med 3 slags saucer (rød, grøn eller hvid) samt en masse bagte og ubagte toppings såsom pancetta, ventricina, meatballs, svampe, syltede rødløg og ansjoser. Jeg valgte at starte fra toppen af deres menu med GRETHE (Tomatsauce, Fior di latte (øko), basilikum, olivenolie – 80 kr.) på listen af “de urørlige”. På denne liste er der også BLEGFIS, SÆSON, NAPOLITANER, KØDLØS, LUNEFULD, STORM, OBELIX og BLÆRERØV. Sjove navne og jeg skal nok få smagt nogle af de andre pizzaer.

Den lille biks, som ligger i Strangas (tænk kager) gamle lokale på Åboulevarden, har rustrøde vægge, hvorpå der hænger nogle virkelig fede København graphic design posters i sorte rammer samt nogle træhylder. Der er et sort flisegulv, et par træborde, et højbord ved den ene væg samt vinduespladser ved et højbordet ud mod hjørnet af Åboulevard/Kleinsgade. En cool indretning.

Næste gang jeg skal have en pizza – og ikke gider vente 45-60 minutter hos Forno a Legna – så kan du bande på, at jeg smutter forbi BEHOV TO GO. De har også en brunch pizza – worth a try, right? 🙂
BEHOV TO GO

Jeg havde mine spritnye Asics Gel-Saga – White/Orchid med på BEHOV, og jeg må bare sige, at jeg er såååååå glad for disse nye sneakers. Super fed farvekombination og så sidder de perfekt på min fod og er virkelig gode at gå i. Win-win.
Asics

Mallorca – mi hermosa isla

blog-hero-template

Jeg ved, det er et stykke tid siden, at der har været en indlæg – der har været brug for at trække stikket lidt. Samtidig skal der spares lidt op, for jeg har nemlig fået godkendt lidt orlov – mit voksenorlov, som jeg kalder det. Nu fylder jeg jo 40 i oktober, så lidt voksen er jeg vel ved at være 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Med et orlov lige rundt om hjørnet så er der ikke blevet rejst så meget eller holdt sommerferie, men jeg var dog for nyligt på Mallorca med familien – vi tog tilbage til Palma Nova og hotel Ponent Mar. Og det var ligeså skønt som for 3 år siden. Ponent Mar ligger lige ud til Middelhavet med den mest fantastiske udsigt – både om dagen og om aftenen – og det er et hotel, jeg kan se mig selv vende tilbage til hver 3. år. Siden sidst har de fået to ekstra etager samt en fuldstændig fantastisk tagterrasse med en lille pool. Behøver jeg sige, at udsigten er exceptionel på toppen af Ponent Mar? I think not.

Palma Nova er ikke en stor by, men der er det, vi har brug for – en lille strand 5 min. fra hotellet, en masse forskellige restauranter bl.a. vores favorit My Tapas og så kan man tage bussen ind til Palma. Skulle du have lyst til at gå i byen, så ligger Magaluf ikke langt fra Palma Nova. Det lod vi dog de unge om – jeg er sgu blevet for gammel til den slags gå i byen. Been there, done that.

Udover min dejlige familie så havde jeg også selskab af mine 3 nye flamingoer – Kelly, Brandon og Kelly. Min søde kollega Janni syntes, at det var på tide, at jeg fjernede semi foran blogger på min IG profil – så hun købte mig disse 3 små venner. For man kan jo åbenbart ikke være en rigtig blogger uden at blive fotograferet med en flamingo 😉 Som du kan se nedenfor, så hyggede Beverly Hills 90210 trekanten sig ligseå meget som mig i poolen på tagterrassen. At min kollega valgte at købe 3 små flamingoer, som han holde en dåseøl/fadøl viser bare, hvor godt hun kender mig 🙂

 
Ponent Mar er et virkeligt skønt hotel med et serviceminded personale, som altid er klar med et smil og en sjov kommentar – det sidste oftes fra vores bartender, som vi husker for 3 år siden. En uge føltes ikke helt nok på kanten af Middelhavet, men der blev slappet af – og det var hele pointen. Vi nåede også at være en smule kulturelle og så Hamsgrotterne, som var et fantastisk flot syn. Palma Nova og Ponent Mar har ikke set det sidste til mig.
Ponent Mar

Nu var en lukket sko ikke ligefrem det, som man havde mest lyst til på Mallorca i 30+ grader – men om aftenen fik jeg vist mine Reebok Classic Leather – white/gum lidt frem. En klassiker og en favorit.
Reebok

Tivoli Food Hall – mad, mad og lidt mere mad

tivoli-food-hall-2018

Hvis du følger min blog, så ved du, at jeg spiser ude en helt del – like a lot. Så da jeg hørte, at der ville komme en food hall ved Tivoli, blev jeg glad – men samtidig en lille smule nervøs for, hvilken mad det ville være.

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg været forbi et par gange, og indtil videre har det kun været positivt. Jeg har prøvet Chicks by Chick, som jeg tidligere har blogget om, da jeg prøvede deres restaurant på Vesterbro. Den er nu lukket, men de har nu en stand i Tivoli Food Hall. I weekenden prøvede jeg The Bird & Kissmeyer, hvor de laver lækre gourmettoast – jeg fik CHICKEN MANGO (Organic chicken in spicy mango. Matured cheddar & organic Danish Gouda. Spinach and pickled onions.) og en skøn EDELWEISS SNOWFRESH fadøl. Hos The Bird & Kissmeyer finder du en kærlig nytænkning af toast, ølentusiasme og excentrisk ginnørderi – 3 ting jeg elsker. Så du kan bande på, at jeg vender tilbage og prøver nogle af deres gindrinks.

Jeg skal helt sikkert også prøve nogle af de andre stande, som Zócalo (mexicansk mad), Tapa Del Toro (jeg har nydet deres tapas mange gange i Torvehallerne) samt Le Petit Vinbar (endnu en favorit fra Torvehallerne). Der er noget for alles smag, og er du i nærheden af Tivoli – så kig forbi food hall. Med det gode sommervejr vi har nu, så er der heldigvis mulighed for at sidde udenfor – langs Tivoli. Hvis du altså kan finde en plads.
Tivoli Food Hall

Med mig på gaden i weekenden var mine elskede Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) – jeg elsker bare disse sneakers. Fed model, fede farver og så sidder den bare perfekt på foden. What else could I ask for 🙂
Nike

Den Go’e Kaffebar på Frederiksberg

den-goe-kaffebar

Frederiksberg Allé er ikke den vej, som jeg færdes mest på, medmindre jeg krydser den for at komme fra Frederiksberg til Vesterbro eller omvendt. Men i sidste uge spenderede jeg lidt længere tid på Frederiksberg Allé, da jeg var forbi Den Go’e Kaffebar. Jeg har villet prøve denne kaffebar i et stykke tid, så en fridag gav mig muligheden.

Follow my blog with Bloglovin

Den Go’e Kaffebar er en lille hyggelig kaffebar med venlig service og god kaffe. Med den skønne sommer, vi har haft indtil videre, er deres udendørs siddepladser med direkte udsigt til Frederiksberg Allé helt perfekte. Du kan sidde enten i solen eller i skyggen af et af de store træer langs Frederiksberg Allé på nogle små mørkegrønne borde med dertilhørende stole.

Indenfor er væggene blå – halvvejs op mørkeblå og resten af vejen op til loftet lyseblå. Disken til venstre for indgangen har en træfront, som er malet rød – men hvor man stadig kan ane det lyse træ bag farven. Overfor disken er der tre små vægmonteret borde i lyst træ med sorte ben med dertilhørende skamler med lyse sæder og sorte ben. Ved de små borde samt andre steder i kaffebaren hænger der antikke væg-/ og loftlamper. Ved vinduet – hvor jeg sad – er der et lyst træbord med dertilhørende 4 barstole i træ, hvor sædet er lyst og benene mørkeblå. Bagerst i lokalet kan man enten slappe af i de lyse fletmøbler eller ved det kvadratiske træbord med lyseblå bordplade og dertilhørende gamle træstole. Den Go’e Kaffebar er et besøg værd, hvis du er i nærheden af Frederiksberg Allé – jeg vender helt sikkert tilbage.
Den Go’e Kaffebar

Med mig på gaden på min fridag var mine nye sorte Vans Old Skool – en klassik, cool sneaker, som jeg købte på min tur til Stockholm. Jeg vil mene, at Vans har noget for alle – jeg valgte Old Skool modellen, all black.
Vans

Stockholm – du underbare

stockholm

Nu har jeg været i Stockholm et par gange, og den er ikke blevet mindre skøn – tværtimod. Masser af god kaffe, lækker mad, cool sneakers – og så kan man gå rundt til det meste. Right up my alley 🙂

Follow my blog with Bloglovin

I og med at jeg har været i vidunderlige Stockholm før, så har jeg allerede besøgt/testet en del steder såsom Sneakersnstuff (den fedeste sneakershop), Six Feet Down (endnu en cool sneakershop), Fotografiska (…en av världens största samlingsplatser för fotografi och en av Sveriges mest populära turistmål), Urban Deli (restaurant, madbutik og Food Hall – all in one; super fedt sted), Grandpa (cool Scandinavian Life Store) og il caffé (kaffebar). Alle de steder var jeg forbi igen.

hobo-stockholm

Af de nye steder, jeg testede denne gang, vil jeg først fortælle om Hobo, som var hotellet jeg boede på. Når jeg rejser, prøver jeg at bo på forskellige hoteller – Hobo ville jeg helt sikkert bo på igen.

Hobo is our idea of community. A place where we live, work, create, learn and have fun together. 201 hotel rooms, plus two floors of bar and restaurant, a café, a stage and SPACEby, our pop-up area for collaborations between local creators, us and our guests.

Super cool hotel med en fed indretning og mange sjove detaljer såsom den Urban Farming urtehave, de har i deres lobby eller den grønne vandpistol som ligger og venter på en under vasken på toilettet. Jeg elsker sådan noget. Værelserne på Hobo er virkelig godt indrettet, og de har alle en væg, hvor der hænger nogle handy gadgets, som man kan låne, mens man bor på Hobo f.eks. en paraply eller et Stockholm kort. Jeg testede deres restaurant den første aften, og det var virkelig lækker mad. Jeg snuppede 2 af deres små retter, og så fik man noget lækkert hjemmebagt brød med hjemmelavet smør til. Mums. Lidt små portioner i forhold til prisen – men heldigvis var den svenske krone lav. Næste gang skal jeg prøve Restaurant TAK, som Hobo deler med deres søster hotel At Six. Den ligger på øverste etage, skulle have en fed tagterrasse og har en Nordic-Japanese menu. What’s not to like.

johan-stockholm

Et andet nyt sted, som jeg prøvede, var JOHAN & NYSTRÖM – en cool kaffebar med virkelig lækker kaffe. Stedet havde bare en speciel stemning, og gæsterne var i alle aldre. Første gang, jeg var forbi deres kaffebar i hjärtat av södra Stockholm, sad der en ældre herre i mørkeblåt jakkesæt med butterfly, en hat ved hans side, sjove/mønstret sokker og pæne sorte sko med guldpletter og nød hans kaffe. Han var helt sikkert en stamkunde, for folkene bag baren kendte ham – og en dreng fra lokalområdet hilste på et tidspunkt på ham, og de havde en kort samtale. Jeg elsker sådanne personligheder. Og jeg kom til at elske JOHAN & NYSTRÖM. Udover at de serverer en virkelig god cappuccino, så havde de en fed indretning – både i kaffebaren på Swedenborgatan, men også i kaffebaren i Odengatan. Dette ville være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Stockholm.

Jeg prøvede også Drop Coffee, som jeg havde læst var et must at prøve – I wasn’t that impressed. Hverken over kaffen eller servicen. Så der vender jeg nok ikke tilbage til.

snickarbacken-stockholm

Det sidste nye sted, jeg lige vil nævne, er Snickarbacken 7. I hjertet af Stockholm, i en bygning fra slutningen af ​​1800’erne, der engang var stalde, ligger Snickarbacken 7 – en café, udstillingsplads og en konceptbutik. Alt sammen i et og samme sted. Butikken tilbyder et omhyggeligt og personligt udvalg af homeware, smykker, papirvarer, kaffeartikler og meget mere. Caféen er integreret med udstillingsområdet og serverer både morgenmad og frokost. Jeg nød en let frokost, rabarberdrik og to-go kaffe, og jeg smutter gerne forbi næste gang, jeg er i Stockholm – for deres menu lød indbydende. Og kaffen var god. Win-win.

Stockholm var et dejligt break fra hverdagens rumlen, og jeg vil råde alle til at besøge denne skønne by. Tag toget derop – det er en smuk tur. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg er i Stockholm – der er stadig masser, som skal prøves.

Med mig i Stockholm var mine über cool Adidas Prophere – Red/Maroon/Ftwr White, som jeg købte på min seneste tur til Barcelona. Jeg er bare blevet så glad for de sneakers, og jeg elsker farven på dem.
Adidas