New York – Ace Hotel & Midtown Manhattan

new york midtown manhattan

Efter nogle skønne dage i Bowery kvarteret så var det tid til at tage en Uber til Midtown og Ace Hotel New York. Jeg har tidligere boet på Ace Hotel i Portland, og jeg elskede stilen og stemningen på hotellet. Hvad jeg også elskede i Portland var, at der i hotellet var en restaurant samt kaffebar i form af Clyde Common og Stumptown Coffee Roasters. På Ace Hotel New York havde de The Breslin og Stumptown Coffee Roasters samt en stor og velbesøgt The Lobby Bar.

ace hotel new york

Ace Hotel New York lives in a historic, turn-of-the-century building in Midtown Manhattan, invested with the spirit of its surroundings, the culture of the city and the ancient bones of the building. Ace New York has become a central hub for New Yorkers and international travelers alike, and a hotbed of startups, freelancers and people who just want to kick it. However bustling the lobby gets, the hotel is a respite from New York’s mayhem — full of local art, thoughtful details and the best beds in the universe.

Ace Hotel New York havde en meget anderledes og mørkere stil end citizenM, som for mig var mere en New York’er stil. Jeg var også kommet højere op på Manhattan med højhuse, gule taxier og masser af larm omkring mig, som for mange er det billede, de har af New York. Når jeg trådte ud af hotellet og gik 50 meter ned af gaden, så kunne jeg kigge op på Empire State Building – kan det blive meget mere New York? Det eneste, der manglede, var en rooftop, som citizenM havde – men man kan ikke få det hele 🙂

stumptown coffee roasters

Som sagt lå Stumptown Coffee Roasters også i New York, og jeg havde glædet mig til deres kaffe, som jeg drak meget af i Portland. Det gjorde jeg også i New York, men jeg tror faktisk, jeg var mere til Gimme! Coffee i Bowery kvarteret – deres bønner var jeg bare lidt mere til. Der blev dog stadig drukket en masse kaffe hos Stumptown. Og jeg kan klart anbefale, at du smutter forbi, hvis du er i New York.

the lobby bar

The Lobby Bar var lige min stil med masser af siddepladser i midten af den store lobby i form af sofaer, lænestole og langborde samt ved de to barer. Der var folk i lobbyen hele dagen, hvor mange sad og arbejdede – men folk også bare kom for at nyde en kop Stumptown kaffe. Jeg startede alle mine morgener i lobbyen, hvor jeg nød det lækre mad, som The Breslin serverede. Og jeg nåede også at smage lidt af deres cocktails om aftenen, hvor mange kom forbi og nød en drinks eller øl. Super fed stemning.

flatiron building grand central empire state

Med mit ophold på Ace Hotel i Midtown fik jeg mulighed for at gense en del steder, som jeg havde set i 1999. Grand Central Terminal var et af de steder. Denne ikoniske jernbanestation er bare et fantastisk syn – især indenfor. Som du måske kan gætte, så var der rigtig mange, der ligesom mig også ville have det perfekte billede. Et andet gensyn var Empire State Building – dog på afstand – som jeg var oppe i toppen af i 1999. Denne bygning er meget New York for mig. Jeg nåede også forbi New York Public Library – dog kun udenfor – og så snuppede jeg frokost i Bryant Park på andendagen. Desværre måtte græsset ikke betrædes, men det er stadig et specielt sted at holde en pause midt i den altid travle by. Jeg boede super tæt på den meget specielle Flatiron Building, som jeg også kan huske gjorde indtryk, da jeg så den i ’99. Very cool. Der gik jeg næsten dagligt forbi – bare for synet.

boqueria

Nu lå Ace Hotel jo i et noget anderledes kvarter end Bowery, så man skulle nogle gå lidt længere for at finde de fede steder. Et af de fede steder – jeg fandt et par gader fra mig – var Boqueria. Jeg elsker jo tapas, så det var det perfekte fund for mig – det mindede mig super meget om Barcelona, da der blev snakket meget spansk blandt personalet (et godt tegn), og maden var meget af det samme, som jeg kan få i Barcelona. Så jeg fandt mit elskede Barcelona i New York. Virkelig god stemning – og et sted jeg sagtens kunne se mig selv komme ugentlig, hvis jeg boede i New York (wishful thinking).

gotham coffee

Min sidste fulde dag i New York startede på Gotham Coffee Roasters – i samme gade som Boqueria. Jeg er jo altid på jagt efter en god kop kaffe, og den lille kaffebar var et dejligt fund. God kaffe og venlig betjening. Og så var det lidt sjovt, at man kunne sidde og drikke kaffe og spise croissant, og tværs over gaden lå et fitness center med dertilhørende juicebar. Jeg foretrækker kaffen og croissanten til hver en tid 🙂

central park

Efter min kaffe og croissant gik jeg mod Central Park, som jeg gerne vil gense. Jeg gik bl.a. forbi Times Square på vejen, og der var jeg hurtigt videre – fuck, for et gedemarked. Jeg havde en idé om, at jeg ville leje en cykel, da jeg nåede parken, så jeg kunne komme hele vejen op. Men da jeg så, hvor mange andre der havde fået samme idé – og ikke alle var lige vant til at cykle – så droppede jeg den tanke og gik istedet rundt. Jeg nåede stadig 2/3 igennem den kæmpe store park, som er en virkelig skøn, grøn oase imellem højhuse og larm. Parken bød på søer, cricket, picnics, baseballbane masser af livemusik m.m. Hvis jeg boede i Midttown, så ville jeg klart søge parkerne. Men ærligt talt ville jeg nok bo i Bowery kvarteret. Det var bare mere mig.

mexicue

Nu er jeg jo en sucker for mexicansk mad, så den sidste aften blev det aftensmad på Mexicue, som lå super tæt på Ace Hotel. Jeg var klart mere til maden og indretningen på Tacombi (tjek det forrige indlæg), men det var stadig mexicansk – og det var stadig godt. Jeg fandt en plads i baren og nød nogle lækre tacos og en altid god Modelo fadøl – mecicanske øl er sgu lige mig. Efter aftensmad og et par virkelige gode cocktails i The Lobby Bar på Ace, så endte jeg min sidste aften i New York med et karbad. Jeg er virkelig bare en sucker for et karbad.

Mit tur til New York var virkelig et glædeligt gensyn, og der går helt sikkert ikke 20 år, før jeg vender tilbage. Vejret var med mig, hotellerne var med mig – og så var der bare så meget lækker mad og kaffe. Og så var det kun en brøkdel af New York, jeg så. Næste gang skal jeg helt sikkert udforske Brooklyn og Williamsburg, og så vil jeg også gerne se Harlem. Så hvis du skal til New York og mangler en rejse buddy, så er jeg klar 🙂

Med mig i New York – udover mine Adidas Originals Yung-1 – var mine ADIDAS ORIGINALS FLASHBACK – White/Black/White. Fede sneakers som dog er ved at være ret slidte, og jeg var tæt på at lade dem blive i New York – men de kom med hjem. Og efter en tur i vaskemaskinen er de fine hvide igen.
Adidas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s