Pizzeria 54 – molto buono

pizzeria 54

Hvis du er til italiensk mad – og hvem er ikke det – så skal du prøve Pizzeria 54. Det er folkene bag Osteria 16 og Spaghetteria, der har åbnet denne italienske perle på Vesterbro.

Jeg var forbi Pizzeria 54 for at par uger siden med to veninder, og vi havde en hyggelig aften på den lille restaurant, hvor vi blev forkælet med simpel men super lækker mad. De har en menu til 250 kr., som vi valgte – og vi gik ikke sultne derfra. De første to retter, vi fik, var carpaccio og en radicchio salat med stracciatella ost. Derefter fik vi en puntarelle salat samt vitello tonnato. Og vi sluttede af med to pizzaer – prociutto & rucola og cima di rapa & salsiccia. Til antipasti retterne var der selvfølgelig hjemmebagt brød, som blev serveret i brødposer. Desværre var brødet i den første brødpose en anelse brandt i bunden, men det var også det eneste, vi kunne sætte en finger på. Alle retter var virkelige lækre, og jeg var især glad for radicchio salaten med stracciatella samt vitello tonnato. Kombinationen af kalv og tunsovs er bare en klassiker, som fungerer skide godt sammen. Hvis der havde været plads til dessert, så havde jeg snuppet en citrontærte – men det var der desværre ikke. Denne gang.

Follow my blog with Bloglovin

Pizzeria 54 ligger i et lille lokale, hvor hver kvadratmeter er udnyttet – så du skal forvente, at du sidder tæt på de andre. Det er ikke alle, som bryder sig om det – jeg synes, det er hyggeligt. Man træder mere eller mindre ind i deres “bar” og disk, hvor “baren” er en spejlvæg med hylder og sprutflasker på bl.a. en masse Aperol flasker. I like it. Bagerst i lokalet – hvor vi sad – er det lille køkken og en kølemontre, hvor man bl.a. kan se deres desserter. Væggene er hvide, og de små kvadratiske sorte borde har en koboltblå kant – fed detalje. Servicen var fin på trods af, at der var pakket den aften. Jeg må få prøvet deres to andre steder – Osteria 16 og Spaghetteria – i 2018.
Pizzeria 54

Jeg havde mine splinternye adidas I-5923 “Black Boost” med mig på gaden, som jeg købte i London. Jeg kalder dem mine referee sneakers, og de er bare super fede.
Adidas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s