Malmö – min älskning

malmø

Årets sidste tur ud over de danske grænser blev en weekend getaway til skønne Malmø, som næsten ikke kan betegnes som udlandet – jeg kommer hurtigere til Malmø end min hjemby Køge. Plus der er altid virkelig mange danskere. Jeg troede ikke, at jeg ville nå Malmø inden årsskiftet. Men da der på hotels.com dukkede et tilbud op på 1 overnatning på MJ’s – et hotel jeg har villet prøve et stykke tid – så slog jeg sgu til. Lidt forkælelse inden juleræset virkelig sætter ind.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg kan sige med det samme, at jeg skal helt sikkert tilbage til MJ’s i 2018. Udover Casa Boney i Barcelona så er det nok det cooleste hotel, jeg har boet på. Total gennemført stil hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer, såsom mønstret på deres forskellige glas. Flamingoen er lidt af et tema på MJ’s, hvor de bl.a. har en stor lyserød stol lavet af bittesmå flamingoer. Der står små flamingoer ved deres gamle lamper, og i det mønstret gulvtæppe på etagerne er der også flamingoer. Dette hotel er jo enhver bloggers drøm – især flamingo stolen 🙂

Når man træder ind på MJ’s, træder man lige ind i deres über cool hotelbar, hvor der ligesom med alt andet er tænkt på detaljerne. Mørk mønstret marmor bordplade i baren, barudstyr i guld, lys lilla barstole med blomstermønstret ryglæn, antikke lamper med blomstermønstret lampeskærme, store mørkegrønne samt dyremønstret sofaer – total cozy og kitch på samme tid. Inde midt i hotellet ligger der en indendørs gårdhave, som samtidig fungerer som deres restaurant. Man er omgivet af træer og blomster og sidder på havemøbler med masser af store, bløde puder. Så hyggeligt. Går man igennem gårdhaven, ligger der endnu en cool bar inde bagved med en lys mønstret marmorbordplade og et glasloft belagt med lyserøde roser. Det er svært at beskrive hvor gennemført MJ’s stil er – den skal simpelthen opleves. Og når ja – så var der karbad på mit dejlige dobbeltværelse. Så du kan bande på, at jeg sluttede lørdagen af med at varmt boblebad. Inden jeg slængede mig i den store king-size seng. Husk at forkæle dig selv 🙂

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har været i Malmø – men jeg prøver at besøge et nyt sted, hver gang jeg er derovre. Denne weekend var heller ikke en undtagelse. Min frisørveninde havde anbefalet Cafe No. 6 – en hyggelig lille kaffebar, som serverer søde sager og en let frokost. Super imødekommende service, lækker og simpel mad og god kaffe. Jeg vender helt sikkert tilbage til sommer og drikker en kop kaffe i den lille tilhørende have, som ligger overfor caféen. Et andet sted, som min veninde havde anbefalet mig – og som utroligt nok var gået min næse forbi, var Malmö Saluhall. Man kan vel bedst beskrive det som en mindre version af Torvehallerne i København. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så er det “ETT HIMMELRIKE FÖR MATÄLSKARE”. Og der var også nogle indbydende boder. Jeg fik ikke lige testet noget af maden, men det skal jeg helt sikkert tilbage og gøre i det nye år.

Malmö har nu også fået deres egen Grandpa – en super fed livsstilsbutik, som fokuserer på trendy mode og stilren indretning. De har nogle virkelig cool ting til hjemmet eller klædeskabet. Jeg kom til at købe et par gule Hestra handsker i Grandpa samt en guidebog – de har så mange fede ting. De har 3 butikker i Sverige – Stockholm, Göteborg og Malmö. Så nu mangler jeg kun at besøge deres butik i Stockholm – måske det bliver i 2018 🙂 Jeg anbefaler dig at kigge forbi Grandpa næste gang, du er i Malmö. I dare you to not find something you want.

Er du til fedt designertøj og cool sneakers, så skal du også forbi Aplace, som ligger tæt ved Davidshallstorg. Selvom jeg ikke er den, som ejer en masse designertøj, så plejer jeg altid lige at svinge forbi Aplace. Det kunne jo være, jeg fandt noget, jeg bare ikke kunne leve uden. Tæt på Aplace – på Södra Förstadsgatan – er der kommet en ret fed sneakershop, som hedder STASP. Helt klart et besøg værd hvis du er til sneakers. Og jeg mener – hvem er ikke det i dag 🙂

Jeg havde tænkt mig at prøve at få bord på Bastard – en super populær restaurant – lørdag aften, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men så var det jo godt, at der lå en hyggelig vinbar L’Enoteca lidt længere nede ad gaden. Hylderne bag den lange bar var spækket med vin, og den vinkyndige bag baren lod mig smage på nogle gode hvidvine, som ville passe til min risotto. L’Enoteca skal jeg forbi en anden gang, for jeg skal smage deres tapasbræt og selvfølgelig drikke en masse god vin.

Med mig i Malmö denne weekend inden juleaften var mine Reebok Classic Leather – white/gum. Jeg er virkelig glad for disse klassiske hvide Reebok, som jeg købte på min fødselsdagstur i Barcelona. I Malmö kom jeg også til at købe et par sneakers – dem ser du helt sikkert på bloggen i det nye år.
Reebok

GLÆDELIG JUL

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s