Barcelona – need I say more?

barcelona

Igen blev jeg mindet om, hvorfor jeg skal tage til Barcelona omkring min fødselsdag – fantastisk vejr (22-24 grader) var det hele min fødselsdagsweekend. Barcelona is the gift that keeps on giving. Hvis du kender lidt til mig, så ved du, at jeg er super glad for Barcelona – det er snart svært at holde styr på, hvor mange gange jeg har besøgt denne skønne by. Men det må være 8-10 gange.

Follow my blog with Bloglovin

Før denne tur havde der været store demonstrationer samt uroligheder, så jeg var en anelse spændt på, hvad jeg kom ned til. Umiddelbart var der ikke noget at mærke, før lørdagen hvor jeg skulle ud til Camp Nou og se Barcelona mod Malaga. Inden jeg tog mod stadion, havde jeg lagt mærke til en masse helikoptere, som kredsede over mit hotel – så jeg tænkte, at der nok skete et eller andet omkring Plaça de Catalunya. Og det må man sige, der gjorde. En kæmpe demonstration var i fuld gang, da jeg gik mod metroen. Dagen efter fandt jeg ud af, at der havde været 200.000 mennesker på gaden. På Camp Nou fornemmede man også, alle de følelser der er i spil omkring Barcelonas løsrivelse. Masser af sange, tilråb og catalanske flag. Barcelona vandt 2-0, så jeg var glad – en ekstra fødselsdagsgave.

Nu hvor jeg har været i Barcelona så mange gange, prøver jeg altid at teste nogle nye steder. Samtidig med at jeg genser nogle favoritter. En af disse favoritter er den familieejet El Xampanyet – den lille tapasbar der er opkaldt efter den hjemmelavet mousserende vin, de serverer. Og som jeg kommer for at nyde, hver gang jeg er i Barcelona. Det gjorde jeg også på min fødselsdag den 20. oktober. Udover den hjemmelavet mousserende vin, så serverer de simple men lækre råvarer. De lokale bruger det til lidt let, inden de tager videre på en restaurant – jeg kan sagtens spise mig mæt i den lille tapasbar. Du kan regne med, at stedet er pakket – men der er altid plads til lidt flere. Det opmærksomme (og sjove) personale bag baren, skal nok finde en plads til dig – stående eller siddende. Så snyd ikke dig selv for at besøg hos El Xampanyet næste gang, du er i Barcelona.

Casa Bonay

Et nyt sted, jeg besøgte, var det hotel, som jeg boede på. Normalt bor jeg på Banys Orientals i Born kvarteret, som ligger tæt på en anden favorit – kaffebaren Cafés El Magnífico. Men da Banys var fuldt booket, måtte jeg finde et andet sted – det blev Casa Bonay. Og lad mig sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg besøger det hotel. Helt klart det cooleste hotel jeg nogensinde har boet på. Og så havde de den fedeste tagterrasse, som jeg nød dagligt. Indretningen på hotellet var spot on, og servicen var i top. Da jeg ankom om fredagen – på min fødselsdag – blev jeg taget fantastisk imod af den brasilianske receptionist. Da hun fandt ud af, at jeg havde fødselsdag, fik jeg en af deres cool muleposer. Virkelig god stil. Casa Bonay er mere end bare et hotel – Casa Bonay er også en kaffebar i form af Satan’s Coffee Corner, en Southeast Asian restaurant i form af Elephant, Crocodile, Monkey samt en tapas bar i form af Libertine. Jeg var omringet af kaffe, mad/tapas og cocktails – a dream come true.

satan_libertine_monkey-2017

Elephant, Crocodile, Monkey, som serverer virkelig lækker mad i form af asian tapas, spiste jeg på fredag aften – fødselsdagsmiddag. Og maden skuffede på ingen måde – super lækker. Satan’s Coffee Corner startede jeg på hver morgen, inden jeg gik på opdagelse i Barcelona. Jeg havde hørt om Satan’s før, men jeg havde aldrig været forbi – det vil jeg være fremover. They serve a great cup of coffee, which I appreciate. Hvad jeg også sætter pris på er den fede indretningen, som går igen på resten af hotellet – især på Libertine. En super cool tapas bar/lounge, hvor folk kommer og arbejder flere gange om ugen ved et af de to sorte langborde. Eller måske de bare dropper forbi til en kop kaffe i en af deres sofaer eller cocktail i deres bar. I løbet af ugen har de forskellige arrangementer i Libertine, og fredag/lørdag bydes der op til dans/fest i form af musik/DJ’s. Jeg var noget ked af, at jeg skulle rejse hjem tirsdag eftermiddag, for tirsdag aften havde de movienight, hvor de viste en dokumentar på deres projektor og servede øl og tacos. My kind of night. Som du nok fornemmer, så elskede jeg at bo på Casa Bonay, og jeg vender helt sikkert tilbage. The sooner, the better.

flax_federal-2017

Nogle andre nye steder jeg var forbi, var Flax & Kale samt Federal Bar Gothic. To super fede steder som jeg ville besøge ugentligt, hvis jeg boede i Barcelona. Flax & Kale beskriver sig selv som en Healthy Flexitarian Restaurant, og deres motto er – Eat better > Be happier > Live longer. Stort sted med en cool tagterrasse. Jeg prøvede deres savoury pancakes (gluten-free pancakes {almond flour + buckwheat + red quinoa + corn + chinese little onions + turmeric}, boletus, rocket, tomato, picos de gallo, avocado, cashews sour cream, adzuki beans, poached egg) samt en green smoothie (coconut water, coconut milk, kale, melon, apple, spinach, basil, almond butter, linen seed, agave syrup). Virkelig lækker mad – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve mere af deres plantebaseret mad. På Federal Bar Gothic – gemt godt af vejen – fik jeg en avocadomad med et pocheret æg samt en lime/ingefær drik. Desværre havde det pocheret æg fået lidt for meget, men resten af maden samt drikken var lækker. Indretningen på Federal Bar Gothic er super fed – jeg skal helt sikkert tilbage og prøve deres kaffe.

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg efter mine mange besøg i Barcelona fået nogle favoritter – et par af dem er Bar del Pla og Bar El Born, som jeg nåede forbi. Bar del Pla havde jeg ikke besøgt i et stykke tid, så det var et dejligt gensyn med lidt lækkert tapas og en kold clara (øl + sodavand). Virkelig hyggeligt sted. Bar El Born er en lille finurlige bar med imødekommende personale, hvor jeg enten kommer for at nyde en kop kaffe eller en clara – det blev en clara denne gang sammen med en af deres lækre empanadas med kød. Begge steder kan jeg klart anbefale.

En tur til Barcelona omkring min fødselsdag er blevet en dejlig tradition, som jeg vil holde fast i. Det er virkelig en skøn by – løsrivelse eller ej.

Jeg havde mine hvide Puma Basket Classic samt Nike Air Huarache Run Ultra GS (Wolf Grey) med mig i Barcelona, men det var kun mine Nike, som kom med retur. Mine Puma’er var godt slidt, så jeg lod dem blive på Casa Bonay. Det betød dog ikke, at jeg ikke kom hjem med to par sneakers. For jeg var så heldig at finde et par hvide Reebok Classic Leather Trainer hos 24 KILATES, en cool sneakershop. Lucky me 🙂
Puma
Nike

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s