California love – you know the song, I know the feeling

los angeles

Som du nok har opdaget, er jeg for nyligt hjemvendt fra Californien – sorry for the photo spam #sorrynotsorry

Meget er sket, siden jeg besøgte Californien for 17-18 år siden. Denne gang havde jeg en mobil med kamera samt det der internet. Not so much in 1999/2000 – der stod den på kamera (ikke digital – men det hvor du først ved, om billederne er gode, når filmen er blevet fremkaldt), telefonbokse og internetcaféer. Oh the good old days – hvordan overlevede vi dog 😉

Jeg har valgt at dele min tur op i to indlæg – Los Angeles/San Pedro og San Francisco. So here we go.

Nu var jeg så heldig, at jeg kunne bo hos min gamle fodboldveninde Line og hendes familie – Josephine, Catherine og Leroy samt katten Twix og hunden Sascha – i San Pedro. Noget jeg er dybt taknemmelig for, da det gav mig en helt anden oplevelse af L.A., end jeg ellers ville have haft, hvis jeg havde boet på et hotel Downtown. For det første ville jeg ikke have kommet rundt og set så meget, som jeg gjorde, da jeg er et af de mennesker, der ikke har et kørekort. Og det skal du have i L.A., hvis du vil rundt og se noget – du går ikke bare hen til Beverly Hills og Rodeo Drive eller cykler op til Hollywood skiltet. Afstandene er bare meget større, og så er en velfungerende offentlige transport i L.A. nærmest ikke eksisterende. Så havde det ikke været for Line og hendes mand Leroy, så havde jeg ikke oplevet så meget, som jeg gjorde. So once again – thank you so much Line & Leroy for your hospitality, I will be back.

Follow my blog with Bloglovin

Nu har jeg jo været i L.A. før, og jeg har set de turist ting, man bare skal se, første gang man er over there såsom Hollywood skiltet, Walk of Fame, Pretty Woman hotellet, Beverly Hills og Rodeo Drive, Melrose Avenue, Griffith Observatory, Santa Monica Pier, Venice Beach og Boardwalk, Universal Studios m.m. Så de ting havde jeg ikke behov for at gense igen på nær Venice Beach og Boardwalk samt Santa Monica Pier. Da jeg backpackede med min veninde i 1999, boede vi på et hostel lige ved Venice Beach – i starten af Boardwalk, tæt ved Muscle Beach. Så jeg ville gerne tilbage og se, om vores hostel stadig lå der – og det gjorde det satme. Og det lignede fuldstændig sig selv. Talk about flashback. Det var fedt at være tilbage på Venice Beach samt Boardwalken og gense Santa Monica Pier. Jeg havde lidt glemt, hvor bred/dyb stranden er – men jeg trodsede den, så jeg kunne gå til vandkanten og kigge ud over Stillehavet. Der er bare noget ved at være så tæt på havet. Jeg tror, det er derfor, jeg bl.a. er så tosset med San Francisco (som du hører mere om senere) samt hvorfor jeg faldt for San Pedro. På Santa Monica Pier havde jeg læst om Pier Burger, som på trods af den meget turistpræget placering skulle servere en god burger – det måtte jeg selvfølgelig teste. Så jeg valgte deres Pier Burger med American Cheese og 100% Certified Angus Beef, og den var virkelig god – levede helt sikkert op til anmeldelserne. Så den kan du godt teste, hvis du er forbi Santa Monica Pier.

Andre restauranter jeg nåede at teste i San Pedro var Yellow Vase, IHOP, P.F. Chang’s, Nelson, Tequila Jack’s og Sushi 21. På Yellow Vase – a breakfast and lunch cafe in San Pedro that specializes in cakes and floral designs – fik vi en super lækker morgenmad i form af en Croissant Sandwich (scrambled eggs, cheese, spinach and bacon), mens vi havde udsigt til Stillehavet samt Catalina Island, som gemte sig i morgentågen. Havudsigten havde jeg lidt tidligere nydt på den morgenhike, som Line havde taget mig med på i Forrestal Nature Reserve. Fuldstændig fantastisk start på dagen. Jeg var super heldig at nyde mange flotte udsigter både ved Stillehavet samt i San Bernardino Mountains #grateful

IHOP, som står for International House of Pancakes, skal man forbi, hvis man er til american pancakes – og hvem er ikke det. Familien Riffel og jeg var forbi en morgen efter tide pooling ved White Point Beach. Jeg valgte en 2 x 2 x 2 combo (two eggs with two signature buttermilk pancakes served with two crispy strips of hickory-smoked bacon or two savory pork sausage), og så var der ikke mindre end 4 slags sirup, man kunne vælte ud over sine pandekager – Blueberry, Old Fashioned, Butter Pecan og Strawberry. Og så havde de også lige fået en Bacon & Maple French Toasted Donut – whaaat?? Her er beskrivelsen af den – Flavors collide in this sweet, savory sensation of a donut dipped in our signature vanilla batter, French Toasted, and topped with maple glaze and hickory smoked bacon. Den måtte vi da smage, så vi bestilte en til deling. Lad mig sige det sådan – jeg kunne ikke spise en hel alene. Der er en grund til, at der ud for denne ikke stod antal kalorier, som der gjorde ved alt andet. Den ville sprænge kalorieskalaen. But who cares – I’m not counting.

P.F. Chang’s – Asian Cuisine & Chinese Food Restaurant – kendte jeg ikke, men Line hev mig med forbi en dag til frokost, da hun vidste, at jeg er tosset med ginger beer – og de skulle have en super lækker hjemmelavet ginger beer. Hun løj ikke, og maden var også virkelig god. Jeg valgte deres signature dish – Chang’s Chicken Lettuce Wraps. Super ret hvis man prøver at undgå ris og nudler, da man fylder store stykker iceberg salat med kylling retten. Finger food – which I like.

Nu havde jeg jo minus erfaring med restauranter i San Pedro, men det havde min veninde Line heldigvis. Så dagen inden jeg tog til San Francisco, tog vi alle fem på Nelson’s, som er en af flere skønne restauranter på det fantastiske L.A. Oceanfront Resort – Terranea. Nelson’s ligger bogstaveligt talt på kanten af Stillehavet. Og da vi sad udenfor og nød vores mad, betød det, at vi overværede en smuk solnedgang. It never gets old. Maden var super lækker, og vi fik bl.a. en Hot Bavarian Pretzel (garlic butter, sweet beer mustard, cheese sauce) som appetizer (yummy), og jeg valgte en Lobster Roll (maine lobster, citrus aioli) med sweet potato fries. Min drinks var selvfølgelig (I should say) en Dark’N’Stormy, som blev serveret i en super cool kobber kop. Pudsigt nok står den kop nu hjemme i mit køkken – nogen gemt den i sin taske. Og så ved du, at det ikke var mig – thanks Line 😉 Cool sted med den mest fantastisk udsigt og lækker mad. Hvis jeg nogensinde vinder i Lotto, så skal jeg bo på det resort i et par uger, for det var niiiice.

Nu er det nok ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker mexicansk mad – og hvis du ikke vidste det, så gør du det nu. Nu har Line og Leroy tidligere boet i Long Beach, hvor Tequila Jack’s ligger ved vandet. Tequila Jack’s er en mexicansk restaurant, som Line og Leroy blandt andet besøgte på Taco Tuesday. Så da vi nåede min første tirsdag i L.A., blev vi da nødt at besøge Tequila Jack’s – my treat. Tacos til $1.20 pr./stk. – det kan man ikke finde det til herhjemme. Og en anden ting, vi heller ikke har herhjemme, er Coronitas – Corona bare i de sødeste små flasker. Så sådan en spand skulle vi da have til vores tacos og chips. Nu hed stedet jo Tequila Jack’s, så selvfølgelig skulle en af os have noget med tequila. Det blev Line, for jeg har ikke den bedste erfaring med tequila. Hun fik så også den største margarita, jeg nogensinde har set. “Glasset” eller rettere sagt bowlen den blev serveret i, mindede mig om min tur til Kos – back in the day. Tøsetur med masser af bowler og masser af sjov 😉 Når jeg kommer tilbage til L.A., så ville jeg meget gerne tilbage til Taco Tuesday på Tequila Jack’s – og så igen slutte aftenen af med en gåtur langs vandet med udsigt til Queen Mary. One more for the books.

Sushi 21 prøvede jeg den sidste aften, hvor jeg gav middag på familiens lokale sushi restaurant. Jeg havde tidligere sagt – I will try anything once. Så da Leroy fortalte om en Oyester Shooter, som han var helt tosset med, så kunne jeg jo ikke trække i land. Sådan gik det til, at jeg drak min første – og nok også sidste – Oyester Shooter, som bestod af østers, fiskeæg, vagtelæg, soyasauce, limejuice og sake. I dare you to try it. Jeg nåede også at smage søpindsvin den aften samt spise en hel tempura stegt kæmpereje – legs, eyes, everything. Det var lækker sushi, og jeg forstår godt, hvorfor familien Riffel er så glad for Sushi 21.

Som jeg nævnte tidligere oplevede jeg L.A. på en måde, som jeg ellers ikke ville have gjort, hvis jeg boede på et hotel Downtown – og det skyldes Line og hendes skønne familie, som bl.a. tog mig med på hikes. Vi nåede Heart Rock Trail (Cedar Pines Park), McBride Trail (Filiorum Reserve), Seascape Trail (Vicente Bluffs Reserve), Metate Trailhead (San Bernardino National Forest) m.m. Masser af fantastisk natur, som vi bare ikke har i DK – og så stødte vi også lige på en klapperslange ved Heart Rock Trail. Yikes. Der var også en first for mig i form af tide pooling – an outdoor activity which involves visiting the rocky intertidal zone along a coastline. Så vi var tidligt op en morgen og tog ned til White Point Beach, mens det stadig var lavvande, så vi kunne gå på stenene og se, hvad vi stødte på – der var vanvittig mange søanemoner. Den morgen kom vi også meget tæt på en falk samt en gruppe vaskebjørne. Ikke noget jeg lige ville opleve herhjemme. Familien Riffel tog mig også med op til deres hus i Crestline, som ligger i San Bernardino Mountains – og der oplevede jeg flere fantastiske udsigter bl.a. fra Strawberry Peak Fire Lookout samt over Lake Gregory. Og nårh ja – så spottede jeg også en sort enke lige udenfor hoveddøren. Det ville jeg ønske, jeg ikke havde – men i det mindste stødt jeg ikke på en bjørn. Jeg nåede også med til familiemiddag hos Leroy’s argentinske forældre, som har den mest fantastiske udsigt over Stillehavet – og vi overværede en utrolig solnedgang. Sådanne solnedgange gør bare en lykkelig. Jeg havde mange oplevelser i Los Angeles, som gjorde mig lykkelig og taknemmelig. Der går helt sikkert ikke 17-18 år, før jeg vender tilbage.

Et af de mere svære valg, da jeg skulle pakke, var selvfølgelig, hvor mange sneakers der skulle med samt hvilke 😉 Mit svære valg faldt på tre – mine hvide Puma Basket Classic, mine blå/hvide Adidas Iniki Runner Boost og mine sort/hvide Adidas X_PLR. Og ikke alle par kom med hjem – mine hvide Puma Basket Classic (which I love) fik et nyt hjem i San Pedro hos Josephine. For ja – en 10-årig bruger lige om lidt samme størrelse som mig. Og så tænker du sikkert, fik du så nogle sneakers med hjem? Det svar må du vente med til næste indlæg, hvor jeg fortæller om mit gensyn med San Francisco.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s