Sneakers, kaffe & mad – 3 ting jeg elsker ved København

sneakers & coffee

Jeg elsker sneakers. Og jeg elsker kaffe. Så selvfølgelig ville jeg elske Sneakers & Coffee – en lille, super cool sneakershop i Jægersborggade som også sælger kaffe. How could I not love that. Faktisk er der flere, som har sagt – når jeg har fortalt dem om shoppen – at det da var sådan en shop, jeg kunne have åbnet. Og de har ret. Men jeg er glad for, at en anden fik den fantastiske idé.

Follow my blog with Bloglovin

Fredagen i Distortion-ugen – hvor jeg havde regnet at skulle ligge med seriøse tømmermænd på min fridag – var jeg forbavsende frisk, da torsdagen på Vesterbro blev stille og roligt; for første gang var jeg hjemme inden gadefesterne sluttede kl. 22. Så jeg nåede forbi 2 nye steder om fredagen – Sneakers & Coffee og Verdenshjørnet. Begge på Nørrebro.

Jeg må indrømme, at Sneakers & Coffee (utrolig nok) var gået forbi min næse, indtil en kollega fortalte mig om stedet. Denne fantastiske lille sneakershop, som også serverer kaffe, holder til i Jægersborggade, der er blevet en gade med virkelig mange cool steder. Indretningen i den lille shop er cool & casual. I det første rum, man træder ind i, er det første, man ser, en disk med den fedeste træfront, hvorpå der er en kæmpestor sneakers – også i træ. På disken står espressomaskinen og til venstre for den hænger 2 cool sneakers posters. På væggen til højre for disken er der et setup med nogle fede Stance sokker, og på gulvet ligger der et orientalsk tæppe. Du træder igennem en større åbning og kommer ind i rummet med sneakers samt lidt tøj og caps. Måden, hvorpå sneakersrummet er indrettet, minder om en walk-in garderobe eller hvordan mit ekstra rum ville være indrettet – hvis jeg havde en 3-værelses lejlighed.

Sneakers samt tøj og caps er udstillet i et valnøddetræ reolsystem, som fylder en hel væg. Til højre er der en gammel mørkegrøn lædersofa, hvor du kan sætte dig og drikke en kop kaffe eller prøve et par sneakers – jeg gjorde det sidste og gik derfra med et par über cool Puma – Limited Edition. En anderledes/fed indretning og super service. Fyren, der stod bag disken, anbefalede, at jeg prøvede Verdenshjørnet, da jeg fortalte, hvad jeg bloggede om. Så der gik jeg hen og fik aftensmaden. Men jeg vender helt sikkert tilbage til Sneakers & Coffee, for jeg skal også prøve deres kaffe – og så er der alle de fede sneakers.
Sneakers & Coffee

Verdenshjørnet
Verdenshjørnet
Verdenshjørnet åbnede den 18. november sidste år, og jeg hørte først om det, da jeg var forbi Sneakers & Coffee – jeg må vist til at holde øje med NV. Dette madmarked med street food from all over the world ligger på Skodagrunden på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej. Verdenshjørnet sætter fokus på lækker mad fra Nørrebros mange forskellige madkulturer. Madmarkedet vil være Nørrebros fælles samlingssted og bygge bro mellem bydelens mange forskellige kulturer – and we need that in these times.

Verdenshjørnet er bygget op omkring to opvarmede tipitelte – Tipi Bar, hvor du kan sidde i super cool omgivelser og nyde noget mad og måske en kold øl eller drinks. Omkring tipiteltene er der også en masse siddepladser, hvor du kan nyde maden, som du har købt fra en af de mange foodtrucks – der er ti faste stadepladser og madkoncepter. I et af hjørnerne sidder man på paller og i liggestole, og der hænger en lyskæde med kulørte lamper – super hyggeligt. Det minder mig om Berlin, og de cool hang-out oaser, som de bl.a. har ved floden. Bænkene er en god måde at komme i snak med andre, og jeg fik mig en god snak med et ældre par – vi startede med at snakke om den mad, vi hver især havde købt, og derfra snakkede vi om lidt af hvert bl.a. at rejse. Jeg havde valgt 3 tacos fra Tacos Chilangos, som var okay – men jeg har smagt bedre tacos i København. Verdenshjørnet er et cool sted, som vil være fantastisk at besøge en varm sommeraften – og nyde lidt street food og en cocktail. Så jeg håber, der bliver masser af varme sommeraftener.
Verdenshjørnet

Med mig på gaden den fredag var mine fede New Balance W530 – White/Teal/Purple, som nok er det par sneakers, jeg har været aller gladest for. Jeg elsker bare 530 modellen og har den også hængende omkring halsen – som en pendant i min sølv halskæde. Det næste må være, at modellen bliver foreviget på min krop #tattoo
New Balance

One comment

  1. Sidsel · august 17, 2018

    Hej Louise
    En kommentar til et lidt gammelt indlæg. Vi sidder med et speciale hvor vi bruger Sneakers & Coffee som case og kunne vildt godt tænke os at snakke med nogle “kunder” af butikken. Har du lyst til at mødes med os og svare på et par spørgsmål om deres “koncept” med både at have kaffe og sneakers?
    Vh Michala og Sidsel
    Skriv gerne en sms til os hvis du vil hjælpe. Tlf: 60658789

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s