Henckell – ny café på Gammel Kongevej

Henckell

Søndag den 21. maj – hvor en masse seje mennesker løb marathon i perfekt vejr – valgte jeg at prøve den nye café på Gammel Kongevej, Henckell. Jeg ved ikke helt, om jeg skal kalde den ny, for Henckell har ligget på Gammel Kongevej i mange år. Dog i form af en lille, bitte café, som tilbyder god kaffe, lækre sandwiches og friske smoothies. Den lille café ligger stadig på Gammel Kongevej 108, men den har nu fået en storebror lidt længere oppe ad gaden. Og storebror har sådan lidt Berlin/Hamburg stemning over sig med sin indretning. Which I like.

Follow my blog with Bloglovin

Noget af det første jeg så, da jeg nærmede mig caféen var de lyse træbænke udenfor – langs det store vinduesparti – og “borde” lavet af de sorte Fritz-Kola sodavandskasser med en lys træplade ovenpå. Opfindsomt – og så er jeg tosset med Fritz-Kola. Da solen strålede ned over udendørsbænkene, fandt jeg en ledig plads der – men først bestilte jeg (selvfølgelig) lige en gang tapas. Denne tapas (100 kr.) bestod af 2 slags pølse – italiensk trøffel salami og fennikel salami, marmelade af friske figner, kalamata oliven, vagtelterrin med cornichoner, bagt artiskok med hvidløg, manchego ost, soya bagte mandler, serrano skinke, grøn pesto med hvid sommer trøffel og ristet brød. Fin anretning og passende portion til en let frokost. De havde også flere sandwich, som lød lækre – men det må blive næste gang.

Indretningen har for mig den der Berlin/Hamburg stemning over sig, som jeg så godt kan li’. Masser af lyst træ bl.a. et super cool rundt træbord med fede sorte træstole, masser af grønne planter, siddepladser ved vinduespartiet med høje lyse træstole, træbænk langs den ene væg med sort hynde og forskellige puder samt lyse træstole, fire lange lyse træreoler/-holder – lige indenfor døren – til blade/magasiner, hvide vægge, sort loft hvor store industri-agtige loftlamper er monteret på galvaniserede vandrør. Godt tænkt – for så kan man gemme ledninger væk i rørene. De samme vandrør er monteret i loftet langs vinduespartiet, hvorpå der ned fra fra hænger nogle skrivebordslamper. Alt i alt en super fed og stil anderledes stil end hvad jeg ellers har set på caféer rundt omkring i byen. Men nu har jeg jo heller ikke set dem alle. Endnu. Henckell er helt klart et besøg værd. Næste gang håber jeg, de har fået gang i fadøllet og der er en plads i solen udenfor.
Henckell

Med mig på gaden denne solrige søndag var mine super fede Asics Gel Lyte Runner – red. Jeg elsker farven rød, så naturligvis elsker jeg disse røde sneakers.
Asics

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s