Bistro Royal – lækker mad, god service og det bedste selskab

Bistro Royal

Mine to ældste veninder har jeg kendt i 30+ år, som A) siger noget om min alder og endnu vigtigere B) gør mig utrolig taknemmelig. Disse to fantastiske kvinder har været med mig på mine op- og nedture; altid støttende og der hvis jeg har brug for det. Jeg ved bare, at vi vil være i hinandens liv, til vi er gamle og grå – de slipper sgu ikke af med mig 🙂 For at vise dem hvor meget jeg sætter pris på dem, havde jeg inviteret dem på Bistro Royal – en af Madklubbens mange restauranter. Jeg har i et stykke tid gerne ville prøve restauranten, da jeg har hørt godt om det – så jeg håbede, at stedet ikke ville skuffe. Thankfully it didn’t.

Follow my blog with Bloglovin

Bistro Royal ligger på hjørnet af Gothersgade og Kgs. Nytorv, hvor der tidligere lå en bank – så vidt jeg husker. Langs vinduespartierne ud mod Kgs. Nytorv er der opstillet flere mørkegrønne træbænke med dertilhørende runde borde, hvor man kan sidde og kigge på folk, der går forbi. Foråret har endnu ikke vist sig fra den mest varme side, så vi havde booket et bord indenfor. Da jeg trådte ind ad hjørne indgangen, blev jeg mødt af en smilende tjener, som hurtigt viste mig til vores bord. Til højre for indgangen er der en lang bar, hvor man kan sidde på nogle cool, høje lysebrune barstole med et højt ryglæn. Baren, hvor du også kan sidde og nyde deres mad, har noget hjemligt hygge over sig – ligesom resten af stedet har. Til venstre for indgangen er der langs vinduespartiet båse (diner booth style) med lysebrune læderbænke og dertilhørende lyse træborde. De samme lysebrune bænke er langs væggene med dertilhørende runde og firkantet træborde og Børge Mogensen stole. Der er højt til loftet, som er hvidt – og langs den mellemgrå væg er der cirka halvvejs op opsat hvide træplader, som giver et cool og hyggeligt look. Da jeg i løbet af aftenen skulle på toilettet, fandt jeg ud af, at der er endnu flere siddepladser inde bagved – som jeg tænker er i samme stil som det forreste lokale.

Hvor der er trægulv, er der siddepladser – så der er mange siddepladser, og man sidder tæt. Det tema/koncept går igen på de Madklubben restauranter, jeg har prøvet – og det er ikke altid fedt at sidde så tæt, så man kan følge med i, hvad nabobordet diskuterer. Jeg tænker, at de tætpakkede restauranter hænger lidt sammen med prisen på maden, som er ustyrlig billig. Og god. Virkelig god.

Vi valgte deres PRIX FIXE 3-retters menu til 300 kr., som bestod af HVIDE ASPARGES (dampede hvide asparges med hollandaise, karse og sort peber), BŒUF
(helstegt oksecuvette – man skærer selv, rødvinssauce, gyldne sprøde pommes frites og grøn salat) og COUPE ROYAL (karamelis med saltet karamel, nødder og knuste Oreos). De hvide asparges, vi fik til forret, var måske de bedste jeg nogensinde havde fået. Perfekt tilberedt med lige det rigtige bid i og en lækker hollandaise. Hovedretten var også super lækker – kødet var stegt perfekt, de gyldne pommes frites var tilpas sprøde og rødvinssaucen var spot on. Men nu vil jeg helst ikke spise sprøde pommes frites og rødt kød uden bearnaisesauce, så det havde jeg også bestilt – og YUMMY. Da vi nåede desserten var vi ikke ligefrem sultne, men kombinationen af karamelis med saltet karamel, nødder og knuste Oreos var bare for lækker – så vi spiste selvfølgelig op. Vi er vel opdraget ordentlig 🙂 Maden var sååå lækker og skuffede på ingen måde. Heldigvis skuffede servicen heller ikke – vores tjener var sød og opmærksom og anbefalede ikke virkelig god hvidvin til vores mad. Så da det blev tid til at betale, så gav jeg selvfølgelig drikkepenge. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg er på Bistro Royal.
Bistro Royal

Med mig i byen i fredags var mine splinternye hvide Puma COURT STAR. Dette er det andet par, jeg har af denne model – det første par sled jeg op. Det er bare en fed model, og så er de samtidig super behagelig at gå langt i – som er vigtigt for mig. Så nu må jeg se, hvor hurtig jeg slider dette par op.
Puma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s