KIHOSKH – en institution på Vesterbro

kihoskh

En favorit på Vesterbro og et sted, jeg altid ser mig selv søge til, er KIHOSKH – ‘en moderne købmand med et stort udvalg af dagligvarer, specialiteter og økologiske produkter’, som de selv skriver på deres hjemmeside. Placeret på hjørnet af Sønder Boulevard og Dybbølsgade er den moderne købmand blevet lidt af en institution på Vesterbro, og der er altid mennesker – i og udenfor KIHOSKH. Hvis jeg boede på Vesterbro, så ville jeg helt sikkert også hænge ud der.

Follow my blog with Bloglovin

Udenfor er der borde og bænke samt paller hvorpå der står blomster, planter, frugt og grønt, som man kan købe. Indenfor er der de ting, som du ville forvente at finde i en købmand – men der er også en masse specielle ting. Which I like. Ved disken står der blandt andet 3 rækker/kasser vinylplader, som du lige kan bladre igennem, mens du venter på din cappuccino eller venter på at købe en rugbrødssandwich. I KIHOSKH finder du også et stort sortiment af blade og tidsskrifter, og så finder du Danmarks måske største udvalg af øl fra danske såvel som udenlandske bryggerier hos KIHOSKH. Deres forkærlighed for øl er jeg tosset med, og jeg er ret sikker på, at det er denne forkærlighed, som er skyld i, at de har åbnet ølbaren Rbabarrab – lige ved siden af KIHOSKH. Du kan læse mit blogindlæg om Rbabarrab her.

I butikken er der flere forskellige områder med øl – det første område er lige indenfor døren, når du kommer ind i butikken. Her bliver du mødt at en lille reol med nogle særligt udvalgte øl. Går du til venstre herfra, vil du ganske uundgåeligt blive ledt mod Køleren. Her finder du et betydeligt større udvalg af øl – både traditionelle trappister, velkendte og helt nye. I Køleren finder du også både klassiske og spændende sodavand og limonader. Når du går videre rundt og kommer til kassen og så går lidt videre endnu, vil du på din højre side se en trappe. Denne nedstigning fører dig til Kælderen, hvor de har et fabelagtigt udvalg af øl. Nej, KIHOSKH er ikke en almindelig købmand.

Ved siden af Køleren står der flere rækker med tegneserier, som du kan købe – og der er noget for alle aldre. Og bag tegneserierne – ved vinduet – står en række bøger, som du måske også kan blive fristet af. Ved siden af tegneserierne – på nogle hylder – står der flere planter, man kan købe. På et hjørne – forbi Køleren – er der opsat en smal træreol, hvorpå der ligger en masse forskellige bøger; lidt mere der måske kan friste dig. Det er det, jeg elsker ved at gå og snuse i KIHOSKH – man ved aldrig lige, hvad man støder på af sjove, spændende, anderledes eller lækre ting. Deres originalitet er forfriskende – de vil ikke være ligesom alle andre købmænd. And I love that about them. Så næste gang du er på Sønder Boulevard så sving lige forbi KIHOSKH.
KIHOSKH

Med mig rundt i København var mine Nike Internationalist – Binary Blue/Stadium Green-Oatmeal-Sail, som jeg købte på min tur til Paris tidligere på året. En fed sneaks i nogle fede farver som jeg ikke har set andre gå med herhjemme – which is always nice 😉
Nike

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s