Så fik jeg endelig prøvet Sidecar

sidecar

I et stykke tid har jeg villet prøve Sidecar – en super hypet restaurant på Nørrebro. Hanna, som ejer Godthåb & Kaffe, og jeg fandt endelig en dag, hvor vi begge kunne i sidste uge – så afsted var det.

Menuerne hos Sidecar skifter alt efter hvilket tidspunkt, man besøger dem på – og jeg har hørt meget godt om deres weekendbrunch samt aftenmenu, hvor den står på asiatisk inspireret street food fra MAOBAO gutterne. Hanna og jeg ville begge gerne prøve deres aftenmenu, så brunch må blive en anden dag. Et lille tip: Book bord. For Sidecar er meget populær.

Follow my blog with Bloglovin

Det første indtryk jeg fik, da jeg trådte ind i lokalet, var en Berlin-vibe – et cool sted hvor man kan dase hele dagen. Jeg kunne sagtens forestille mig dette sted i Berlin. Siddepladserne er ved forskellige slags borde – der er et par store fællesborde, små tomandsborde samt firemandsborde, et par højborde foran baren og siddepladser ved det ene vinduesparti, mens der ved det andet vinduesparti er en hyggekrog med puder og et par siddepladser mere. En cool bar bagerst i lokalet er det første, øjet spotter, når man træder ind i restauranten samt en stor troldegren, der hænger ned fra det lyse loft. Store industri-agtige lamper hænger i loftet kombineret med nogle ovale loftlamper i lyst træ. I venstre side af lokalet, hvor de store fællesborde er placeret, er væggen sort. I højre side af lokalet, hvor de mindre borde + garderoben er placeret, er væggen lysegrå, hvorpå der er ophængt grønne planter på nogle anderledes “hylder” lavet af træstykker og snor. Fed detalje. Jeg er helt sikkert en fan af indretningen, som er lidt anderledes end andet jeg har set i København.

En anden ting, som jeg er super fan af på Sidecar, er deres aftenmenu – yummy. Vi valgte begge deres 5 retters menu (260 kr.) sammensat af køkkenet, men hvor man selv vælger den BAO (søde og bløde dampede hvedeboller med forskelligt fyld). Den første ret, vi fik, var de sprødeste fried panko shrimp with miso mayonnaise. Ret nummer to var hands down den bedste squash salat (zucchini, Asian pesto, pickled onion, tempura crisps, havgus cheese), jeg nogensinde har fået – den alene kommer jeg gerne tilbage for. Og de laver heller ikke en dårlig ginger mule 😉 Tredje ret var steamed edamame beans with smoked salt and tokarashi chili. Derefter var det vores BAO efter eget valg, hvor jeg fik den med gris (shredded mapo pork, cabbage, sour cream, tempura crisps), og Hanna fik den med aubergine (egg plant, japanese mayo, pickled saikon and onion). Begge var super lækre. Den femte og sidste ret var cold red braised veal shank with soba noodles. Maden var virkelig lækker og perfekt krydret – nu forstår jeg, hvorfor aftenmenuen er så hypet.

All in all var det en super hyggelig aften med lækker mad og det bedste selskab, men der var dog et par ting, som trak lidt ned i min bog. De 3 første retter kom meget hurtigt – der kunne de godt have ventet, til vi var færdige med en ret, før vi fik den næste. Måske er det med vilje, at de gør det på denne måde – men det kommer bare til virke som om, at de prøver at få os hurtigt ud af vagten. En anden ting, jeg ikke var super tosset med, var, at vi nåede at have 4 forskellige tjenere forbi os. Jeg ser helst i forhold til at give drikkepenge, at tjeneren, som tager imod ens bestilling, følger en gennem hele serveringen. That’s just me. Så selvom maden var lækker og servicen ok, så fik de ingen drikkepenge. En sidste ting, som i mine øjne er en no-no, er, når man kan se en tjener – eller i dette tilfælde begge tjenere – stå og spise i køkkenet. Og så mens vi gerne ville have fat i tjener, så vi kunne få vores regning. Jeg kan rigtig godt li’, når spisesteder har et åbent køkken, hvor man kan se, hvad der foregår – det viser, at de intet har at skjule. Men netop når der et åbent køkken, så er det altså ikke god stil, at en tjener stiller sig op og snupper lidt mad, så mange gæster kan se det. Jeg er ligeglad med, hvor sulten du er – stil dig et sted, hvor gæsterne så ikke kan se dig, når du snacker. På trods af disse – i min bog – minusser, så vender jeg helt sikkert tilbage til Sidecar, for jeg skal prøve deres weekendbrunch. Og mon ikke jeg også skal have deres squash salat igen – og en ginger mule eller to. I think so 😉
Sidecar

Med mig på Sidecar havde jeg mit nyeste medlem i sneaks-familien – de über cool Adidas Iniki Runner Boost (dark blue/white) med et retro look. En super fed sneaker som jeg lige skulle vænne mig til pga. boost sålen – men for fanden hvor er de fede. De vil blive brugt meget til sommer.
Adidas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s