BlueTaco – taqueria with a twist

Blue Taco

Kender du det, når du har gået forbi et sted mange gange og tænkt “Det sted må jeg snart prøve”? Sådan har jeg haft det med BlueTaco – for quite some time. Så det var dejligt endelig at få prøvet deres tacos i sidste uge. Jeg var på Nørrebro for at kigge på (og købe) et par nye sneaks i Hooha – en lille, super fed sneakershop, som du skal kende. På vej hjem besluttede jeg mig for at gå igennem Blågårdsgade, hvor BlueTaco med en lysegrøn facade ligger i starten af gaden i et lille, bitte kælderlokale med ca. 10 siddepladser. Ikke meget plads. Men udenfor har de nogle farvestrålende borde og bænke under et par store sorte parasoller, hvori der hænger en lang lyskæde med kulørte pærer. Super hyggeligt – jeg kan lige forestille mig, hvor pakket der vil være til sommer.

Follow my blog with Bloglovin

Når du træder ind i det lille kælderlokale mødes du først af en masse farver – en lyseblå disk lavet af træpaller; en væg med blå, grøn, gul, orange, rød og lilla samt røde højborde – også lavet af træpaller. Kigger man op er det hvide loft fuld af skilte og gamle nummerplader. Overfor den farvestrålende væg er der en sort væg, hvorpå deres tacos menu hænger på sorte skilte med farverige tekster. Man kan helt sikkert mærke den ægte latinamerikanske stemning i BlueTaco – til dels på grund af den latinamerikanske musik, som pumper ud af højtalerne. Jeg fik helt lyst til at hoppe på et fly til Mexico og prøve the real deal.

Som navnet indikerer, så er deres tacos blålige, fordi de er lavet af majsmel fra den blå majs, der er glutenfri. Jeg vidste ikke, at deres tacos var glutenfri – men det var da en dejlig overraskelse. Ikke at de nødvendigvis smager bedre end de tacos, jeg har fået mange gange hos Hija de Sanchez – de smager bare anderledes.

Der er 10 tacoer på deres menu, og der er noget for alle – også hvis du er vegetar eller veganer. Jeg valgte 3 for 100 kr. – Avocado (Pico de gallo, salsa achiote, coriander), Pollo Loco (Slow cooked chicken, red onions a la yucateca, jalapeños) og Coca Cola (Slow cooked beef, pickled carrot, spicy nuts). De var alle gode, men Pollo Loco og Avocadoen var klart bedst. Der var dog meget væde ved de to kød tacoer, så pas på tøjet. And don’t wear white. Ikke sidste gang jeg er forbi BlueTaco – at nyde et par tacos under de kulørte pærer til sommer er da for fristende.
BlueTaco

Med på gaden var mine Adidas Originals Stan Smith – Onix, som jeg nok må skille mig af med. Jeg er ikke meget for det, for de er fede – men jeg mangler plads. Sådan går det, når jeg ikke kan lade være med at købe nye sneaks. #sorrynotsorry
Adidas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s