TORO – lækker tapas på Vesterbro

TORO

I fredags fik jeg endelig prøvet TORO – tapasrestaurant på Istedgade. Hvis du har du fulgt min blog, så ved du, at jeg ELSKER Barcelona – og derfor også tapas. Siden TORO åbnede i 2015, har jeg altid ønsket at prøve stedet, da jeg har været en stor fan af resten af TORO familien – Tapa del Toro og Deli del Toro i Torvehallerne. Og det skuffede ikke. Jeg vil til hver en tid vælge tapas i Barcelona, dog TORO gør det virkelig godt – med simpel men lækker mad.

Follow my blog with Bloglovin

TORO ligger på hjørnet af Istedgade og Absalonsgade, og facaden mod de to veje er store vinduespartier – fra gulv til loft. Udenfor har de en masse borde og stole, som summer med liv om sommeren. Men skulle du have lyst til at snuppe en smøg eller bare trække lidt luft om vinteren, så er der varmelamper ved pladserne tættest på vinduerne. Når man træder ind ad døren på TORO, så er det første du ser det åbne køkken – som man ser mange steder, og som jeg synes om. Det viser, at de ikke har noget at skjule. Faktisk kan man sidde og kigge på kokkene, mens de tryller, da der er siddepladser langs den vinklet bar. Så vil du holde øje med, hvordan din mad laves – så sæt dig i baren.

Vi stolede på, at de lavede maden, præcis som de skulle – så vi havde booket et bord i restauranten. Siddepladserne langs de store vinduespartier – med stenpiller/-“væg” imellem dem – er træborde og -stole. Ikke de mest bekvemme stole, men det er heller ikke et sted, man nødvendigvis sidder hele aftenen. Det gjorde min veninde og jeg i hvert fald ikke – vi snuppede en cocktail på den super hyggelige Duck & Cover. Med stearinlys på hvert bord er der lagt op til hygge stemning. Der er kuglelamper i glas i loftet, og nogle super cool designer lamper med vintage glødepærer hen over baren – men det er en behagelig belysning. Hvor man dog stadig godt kan se, hvad der serveres.

Min veninde og jeg valgte at bestille nogle forskellige retter, så vi kunne smage en masse forskellige ting – en af de ting som jeg elsker ved tapas. Her er, hvad vi valgte: Vores brød og god spansk olivenolie (25 kr.), sliders (2) med kongekrabbe, bravas, syltet chili (125 kr.), pimientos de padrón (55 kr.), croquettas (3) jamon iberico (65 kr.), røræg, morcilla, brunet smør (85 kr.), carpaccio af højreb, aioli, hotsauce (105 kr.), chokoladetrøfler (2), kandiseret bacon, nødder (50 kr.) og gateau marcel (85 kr.). Det var små, men smagfulde retter. Mine favoritter var helt sikkert sliders med kongekrabbe (dem kunne jeg snildt have spist et par stykker af), croquettas med skinke (altid et hit) og selvfølgelig pimientos de padró (MUMS). Jeg bestiller altid pimientos de padró (de små grønne pebre), når jeg spiser tapas – så simpelt, men så godt. Til maden snuppede vi efter anbefaling af vores tjener et glas hvidvin (Chardonnay – Otazu – Navarra 85 kr.), som passede perfekt til maden. Den kandiseret bacon i chokoladetrøflerne skulle vi lede længe efter, og vi fandt den aldrig. Faktisk var desserterne – efter min mening – det mest skuffende den aften. Men så er det godt, at resten af maden var spot-on.

Servicen var også i top hos vores unge, kvindelig tjener. Det startede ellers mindre godt, da vi blev mødt af en fyr, som mest lignede en, der skulle være blevet hjemme. Ikke meget smil over ham. Men masser af smil og opmærksomhed var der heldigvis over vores kvindelige tjener. Og det gør bare en forskel. Så jeg skal nok vende tilbage til TORO i løbet af foråret/sommeren, for de gør det sgu godt.
TORO

I ny og næ så trækker jeg i andet end sneakers, selvom jeg ikke er meget for det. Dog greb jeg chancen fredag aften for at få luftet et par af mine gå i byen sko. Men fra morgenstunden og frem til mit visit på TORO havde jeg haft et par af mine favoritter på – mine hvide Puma COURT STAR. At de er et par af mine favoritter kan man tydeligt se, da de er godt slidte – og jeg må (desværre) nok snart smide dem ud. Eller i hvert fald sende dem på pension på mit loft, så de kun kommer frem, når jeg skal male. Kan du mærke, at jeg har svært ved at skille mig af med sneakers? 😉
Puma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s