Condesa – deliciosa mexicana

Condesa

Det er nu fedt, når en ganske almindelig hverdagsaften ender ud i lækkert mexicansk mad, gode drinks og fantastisk selskab. Så kan man ikke bede om meget mere. Og når det samtidig er et sted, som jeg ikke havde hørt om før, så bliver man ekstra glad – København har bare så meget at byde på. Man skal bare finde det. At jeg ikke havde spottet Condesa, og alle andre havde, hænger nok sammen med, at restauranten ligger inde i byen – tæt på Højbro Plads. Medmindre jeg skal have noget bestemt inde i byen, så færdes jeg der ikke super meget. Men denne mexicanske restaurant er helt klart et besøg værd, hvis du en dag er inde i byen.

Follow my blog with Bloglovin

I et stort kælderlokale på hjørnet af Fortunstræde og Ved Stranden ligger Condesa – Bar & Spiseri. Og som navnet indikerer så kan man også komme der bare for at drikke og danse fredag og lørdag – nice to know. Noget af det første jeg spottede, da jeg trådte ind i restauranten var mixerpulten med det røde Condesa neonskiltet hængende ind over noget af det første jeg lagde mærke til. I samme område af restauranten var der et par højborde med dertilhørende sorte barstole, hvor man nyde lidt mad eller bare en af deres cocktails. Og når musikken spiller, så er der dansegulv foran mixerpulten – langs højbordene. I den anden del af det L-formet kælderlokale er der en masse siddepladser i form af nogle højborde samt almindelig borde og et par diner booth bagerst i lokalet. Der er også en lang bar, hvor du kan sidde og nyde en øl eller cocktail, mens du holder øje med, hvad de laver i køkkenet.

Indretningen er en blanding af en masse ting og farver, men det passer til en mexicansk restaurant, der i min verden ikke skal være så stilren. Belysningen, som består af en masse forskellige lamper og fyrfadslys i røde glasstager, gør lokalet lidt mørkt – det brune flisegulv og olivengrønne vægge hjælper ikke ligefrem på det. Men det virker og er hyggeligt. Man kan stadig se, hvad man spiser. Og når musikken spiller, er det den eneste belysning, man har lyst til.

Da vi var 3 personer, så valgte vi at bestille lidt forskelligt og dele det. Det blev til Tosdada – guacamole, salsa (60 kr.), 4 x Fish tacos – chipotle mayo, cabbage, herbs (2 stk. 65 kr.), 2 x Hanger steak tacos – pickled onions, salsa verde (2 stk. 65 kr.), Cauliflower – cashew, chili oil, citrus (75. kr.), Butternut squash – XO sauce, onion, peanuts (75 kr.) og Fries – herbs, parmesan, mayo (75 kr.). Alt – undtagen butternut squash – var super lækkert og velsmagende. Butternut squash elsker jeg ellers, men deres version af det var noget kedeligt – det manglede smag/krydring. Men så var det jo godt, at alt det andet var så lækkert – især blomkålen. Deres guacamole var nok noget af det bedste, jeg nogensinde har fået – MUMS. Til maden snuppede jeg en Tecate (45 kr.), som er en mexicansk øl, som jeg har fået før, og som jeg synes er god. Men selvfølgelig kunne vi da ikke gå hjem uden også lige at dele en pitcher. Og det måtte da bare være Dark‘N’Stormy – rum, lime, angostura, ginger beer (275 kr.). Virkelig god Dark‘N’Stormy. Og på trods af et par uheldige episoder med servicen, så er det ikke sidste gang, jeg er på Condesa. Jeg skal helt sikkert forbi i det nye år. Og måske der også skal danses næste gang 😉
Condesa – Bar & Spiseri

Et par af mine gamle favoritter, som nok snart må på pension, mine Puma COURT STAR var med i byen den aften. Jeg har gået så meget med de sneakers, at jeg har måtte købe et par nye, som ligner dem vildt meget – det er bare Basket-versionen. Hvide sneakers går bare aldrig af mode.
Puma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s