Sneak-less in Berlin

Berlin

Berlin 2 – Sneakers 0. Ja, du læser korrekt. Min 2. tur til Berlin i år, og endnu en gang kommer jeg hjem uden et par nye sneaks. Men jeg er også kræsen med mine sneaks – I don’t buy them, unless they are just right. Og der skal også have plads til dem herhjemme.

Selvom jeg kom sneaks-less hjem, så var det stadig en super forlænget weekend. Berlin er en fantastisk by med en masse skønne kvarterer, fede kaffebarer og lækre restauranter. Forår eller efterår – Berlin er et besøg værd hele året, for byen har så meget at byde på. Hvad der gjorde denne tur det endnu bedre var, at jeg havde selskab af ejerne af Godthåb & Kaffe – Hanna & Hakim – og vi travede Berlin rundt (vi gik 20 kilometer en af dagene) for at prøve så mange af deres cool kaffebarer som muligt. Det blev til en hel del – Father Carpenter Coffee Brewers, Silo Coffee, The Barn, Ben Rahim, 19grams, Fenster, The Visit Coffee Roastery, Röststätte Café samt Distrikt Coffee og No Fire No Glory, som jeg vil fortælle lidt mere om nedenfor. Udover at være en coffee lover, så er jeg også en foodie – så selvfølgelig fik vi også noget lækkert mad på bl.a. Distrikt Coffee (bedste pandekager jeg har fået – EVER), Hasir (lækkert tyrkisk mad) og Vadolí (chef-designed pizza) samt The Butcher (gourmet burger i det cooleste lokaler), som jeg også vil fortælle lidt mere om.

Follow my blog with Bloglovin

Som sagt var det endnu en fantastisk tur til Berlin – jeg synes byen bliver bedre for hver gang, jeg er i den. Og det havde været fedt at prøve at bo i den i et år eller to. Måske det skal på min bucket list. For det er vel aldrig for sent at bo i Berlin – er det? 😉
Nu lidt mere om Distrikt Coffee, No Fire No Glory og The Butcher.

Distrikt Coffee
Distrikt Coffee
Jeg havde hørt om Distrikt Coffee før, men aldrig været der – fremover skal jeg forbi hver gang jeg er i Berlin. Meget populær kaffebar, og det forstår jeg godt. De serverer en virkelig god cappuccino brygget på nogle fantastiske Fjord Coffee kaffebønner. Vi stødte på Fjord kaffebønner på flere af de gode kaffebarer, og Fjord Coffee er et projekt, som Silo Coffee og Father Carpenter Coffee Brewers har sammen. Selvfølgelig måtte jeg da have en pakke med hjem til min Hario V60 – lidt kaffenørd/-snob er man vel. Tilbage til Distrikt Coffee. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg på Distrikt Coffee har fået de bedste pandekager – EVER. Faktisk var der fire. På menuen er de præsenteret som – Buttermilk pancakes with banana, maple berry preserve, citrus butter & basil. Vi syntes, det lød godt – og da vi så dem blive serveret til et andet bord, så skulle vi alle tre have det samme. De var SÅ lækre. Og der var også lige tilføjet lidt flormelis og ristet havre flager på toppen samt (hvad vi gættede på var) et par klatter mascarpone på siden. Bare fordi. MUMS siger jeg bare. Det blev en sen morgenmad og tidlig frokost på Distrikt Coffee med de 4 pandekager samt cappuccinoen – og vi var heldige at få et bord ret hurtigt. For som sagt er det et meget populært sted, hvor du bliver skrevet på en venteliste. Da vi kom, fik vi at vide, at der måske ville gå 50 minutter. Heldigvis gik der kun et kvarter. Men alt den tid vi sad der – og nød vores pandekager – strømmede det ind med folk. Jeg skal helt sikkert tilbage og prøve mere af deres simple men super lækre mad.

Selve indretningen på kaffebaren var lidt rustik med rå, lyse murstensvægge og gamle slidte møbler – simpelt, men lige som det skal være. En cool detalje var de kobberrør, som de havde brugt til at gemme ledninger fra deres vintage pærer, som hang ned fra loftet og på væggene. Very cool. Man kunne ikke mærke på personalet, at de havde super travlt – for det havde de. De var smilende og venlige – og selvfølgelig (har jeg lyst til at sige) var det en ung aarhusianer, som serverede for os. Vi stødte også på en dansker bag kaffedisken på Father Carpenter Coffee Brewers – der er bare mange danskere i Berlin. Og jeg forstår dem sgu godt. Skal du til Berlin, så gør dig selv den tjeneste at smutte forbi Distrikt Coffee – det er ventetiden værd.
Distrikt Coffee

No Fire No Glory
No Fire No Glory
Jeg boede i Prenzlauer Berg, også kaldet Prenzl’berg – og en af mine kollegaer havde fortalt mig om No Fire No Glory. Så da jeg søndag skulle finde noget morgenmad – og selvfølgelig kaffe, så smuttede jeg forbi denne hyggelige kaffebar. Igen et populært sted som serverer en virkelig god cappuccino og fantastisk Pain au Chocolat. Deres almindelig croissant fandt jeg dagen efter ud af også er virkelig lækker, hvor jeg fik den med smør og hjemmelavet marmelade. Boede jeg i Berlin kunne No Fire No Glory sagtens blive et stamsted. Det, der var lidt sjovt, var, at de har kaffebønner fra Coffee Collective, som jo ligger lige rundt om hjørnet fra mig. It’s a small world.

Indretningen på No Fire No Glory var et mix af forskellige cool ting. Grå og hvide vægge, brune træmøbler, træstole med sorte lædersæder, sort lædersofa, stort “maleri” over sofaen – det er malet på et kæmpestort stykke pap, stor L-formet kaffedisk med sort facade og brun træbordplade samt en super fed espressomaskine. Udenfor havde de en masse siddepladser under en stor markise. Og med solen lige på fra morgenstunden kan jeg forestille mig, at der fuldt pakket om sommeren. Der sad også folk udenfor både søndag og mandag. Fed musik fyldte rummet, og personalet var venlige. Næste gang jeg er i Berlin, skal jeg helt sikkert forbi og prøve nogle af deres søde sager.
No Fire No Glory

The Butcher
The Butcher
Gourmet burgere har i et stykke tid være in i mange storbyer, så det er det selvfølgelig også i Berlin. Jeg havde læst om flere forskellige, inden jeg tog afsted – men The Butcher stødte vi tilfældigvis på, da vi var på vej mod Vadolí. Fra et kæmpe stort vinduesparti kan man fra gaden se direkte ind i køkkenet, hvor de står og steger bøffer – vi var solgt med det samme. Hvad vi ikke vidste var, at der faktisk ligger et designer hotel ovenover The Butcher – Sir Savigny Hotel. Så vi endte med at sidde i deres über cool lobby ved det fedeste træbord og i nogle super cool designer stole. Alt vægplads i lobbyen var en stor bogreol med fede bøger m.m. I et rum ved siden af var der en brændeovn og lidt mere dæmpet belysning, og man sad i designer lænestole samt sofaer. Måske man tog en cocktail med derind efter burgeren – whatever you want. I deres baggård havde de (selvfølgelig) et super fedt lounge område, som jeg kan forestille mig summer hele aftenen og natten om sommeren. Når man først træder ind på The Butcher bliver man mødt af en lang stålbar, hvor du også kan sidde og nyde din burger på nogle virkelige fede barstole. Eller du kan sidde ved nogle 2 personers højborde/båse til venstre i det aflange lokale. Og med hvide klinker på væggene og et gråt betongulv, så er indretningen på The Butcher bare super gennemført og gennemtænkt. Man kan godt se, at restauranten ligesom er en del af et designer hotel.

Nu var vi super vilde med indretningen, og heldigvis lavede de også nogle virkelige lækre burgere. Vi tog alle 3 deres The Butcher With Cheese – Prime Aberdeen Angus beef, lettuce, tomato, gherkin, grilled onion & Dutch Edam cheese. Og nu er jeg jo en sucker for sweet potato fries, så dem skulle jeg selvfølgelig have med deres egen The Butcher sauce – en blanding af mayo, ketchup og sennep. Maden var virkelig lækker, og jeg kunne godt li’ at deres burger kun var 160 gram – så man rent faktisk kan komme igennem den. Man kunne også få burgere med mere kød, men 160 gram var fint til mig. De havde også andre ting på menuen såsom The Codfather – deres fish & chips version. Så jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste gang, jeg er i Berlin. Servicen var okay – ikke prangende, men okay.
The Butcher

Nu vidste jeg, at vi ville komme til at gå en hel del i Berlin – så jeg havde taget et par af mine favoritter sneaks med. Mine hvide Puma COURT STAR, som bliver svære og svære at holde fine hvide, er bare en virkelig god sneakers – også at gå i en hel dag. Jeg havde håbet på, at jeg kom hjem med et par nye sneaks denne gang – men nej. Lidt skuffende – men så må jeg jo bare vende tilbage snart igen og gøre et nyt forsøg 😉
Puma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s