Burgers are forever – especially at Halifax

Halifax

Mit go-to burgersted, når jeg bare vil have en rigtig god burger, har i lang tid været Halifax – burgerkæden som har eksisteret siden 2007. I går efter et par timers sneaks scouting (mange butikker besøgt, men ingen sneaks købt) var jeg blevet godt sulten. Så da jeg gik hjem via Vesterbro, lå det lige til højrebenet at snuppe en sen frokost på restauranten på Vesterbrogade. Jeg har været på denne restaurant en enkelt gang før, hvor servicen var virkelig god. Heldigvis havde det ikke ændret sig. En stor smilende og venlig ung kvinde tog imod mig ved indgangen, fandt hurtigt et bord ved vinduet og var forbi efter maden var blevet serveret og høre om alt var, som det skulle være. Ikke noget at sætte en finger på. God og venlig service er desværre ikke altid det man støder på i København, så derfor sætter jeg ekstra pris på det, når man rent faktisk får det.

Follow my blog with Bloglovin

Stilen på Halifax, Vesterbrogade er sådan lidt rodet – men en god gang rodet. En gennemtænkt blanding af ting/stilarter. Forskellige farvet vægge (hvid, lyseblå, mørkeblå), hvid mosaik belagt væg og bar, en masse cool Halifax plakater i rammer på nogle af væggene, spejle med en sjov facon på en væg, sølvfarvet industrilamper over bordene, american style diner booth med lyse borde og sorte + mellembrune læderbænke er dominerende i hele restauranten, forrest i restauranten ved vinduespladserne er der et mørkebrunt trægulv og i resten af det store lokale er der et skakternet vinylgulv i forskellige blå nuancer og ca. 1/2 meter fra det mørkeblå loft hænger et sort metalgitter med et lidt tilfældigt mønster. Der sker meget i restauranten, men det passer til stedet – I like it.

En anden ting, som jeg elsker, er maden – og ligesom med servicen så skuffede den heller ikke. Altid virkelige lækre burgere og fries. Hvis jeg skulle sætter en finger på noget, så er det, at der måske godt kunne være et stykke american apple pie eller en milkshake – en eller anden form for dessert. Dog skal det siges, at jeg altid har svært nok ved at spise burger og fries færdig – så jeg ville nok ikke have plads til dessert. Hvis du aldrig har været på Halifax, så sammensætter du selv din burger ved først at vælge en af deres otte versioner: København, Biarritz, Liverpool, Kreta, Lone Star, Zihuatanejo, Zürich eller Nakskov. Derefter vælger du bollen – klassisk lys bolle, mørk grovbolle eller salat istedet for bolle. Så skal du vælge kødet – okse, kylling, vegetar eller rösti. Så skal der vælges fries, og der har jeg en klar favorit – nemlig sweet potato fries. Men du kan også få almindelige fries, vinegar fries, kartoffelmos eller grøn salat. Sidst men ikke mindst så vælges der dip til dine fries, og du kan vælge mellem chipotle, aioli, remoulade, salsa, mayonnaise, chili og estragonmayo. Jeg valgte, hvad jeg oftest gør en København (aioli, cheddar, chipotle, syltede agurker, tomat, salatløg og salat – 125 kr.) i klassisk lys bolle med 175 gram okse, sweet potato fries med mayonnaise. MUMS! Jeg har svært ved at se, at jeg nogensinde bliver træt af deres burgere. Burgermæssigt har de hos mig helt sikkert fået en konkurrent i Jagger i Istedgade. Men hos Jagger slår deres fries på ingen måde Halifax’ – og de har ikke sweet potato fries, som er en streg i regningen hos mig. Er du til burgere – og hvem er ikke det – så skal du gøre dig selv en tjeneste og tage et smut forbi en af de mange Halifax restauranter, som ligger i København.
Halifax

Mine nye favorit sneaks – måske netop fordi de er de nyeste – Arkk Raven (Black/Nude Nubuck) var med på gaden i går. Sådan en fed model. But I think they are going to get a run for their money – very soon. If you know what I mean. Ya you do 😉
ARKK Copenhagen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s