Sol, shopping og tapas – hermosa barcelona

barcelona

Årets første rejse i 2016 blev ikke overraskende til Barcelona, og det var fantastisk at vende tilbage så hurtigt. Dem som har fulgt min blog vil vide, at jeg også var i Barcelona i oktober 2015 – ja, jeg er tosset med denne skønne by. Når jeg har brug for et break – alle tidspunkter på året – så er Barcelona den by, som jeg tænker på først. Ned til bedre vejr end i lille Danmark, de små hyggelige tapasbarer samt strand & storby i én perfekt kombination. Sidst bloggede jeg om nogle af mine favoritter i den spanske perle – Hotel Banys OrientalsEl Xampanyet og Cafés El Magnífico. Men efter 7 ture til Barcelona har jeg flere favoritter, og her kommer nogle flere af dem.

Follow my blog with Bloglovin

Café Bar Cèntric
cafebarcentric-februar2016
En lille, hyggelig café/bar, som jeg stødte på i oktober sidste år, var Cèntric i El Raval kvarteret. Så efter Barcelonas 2-1 sejr over Atletico Madrid i La Ligas topopgør, som jeg var så heldig at overvære på Camp Nou, måtte jeg da forbi Cèntric og fejre sejren med nogle øl/clara og selvfølgelig lækker tapas – Iberian ham, Patatas Bravas og Padrón peppers. MUMS! Den ikke ret store café på Carrer de les Ramelleres 27 er proppet med små runde træborde med stole, samtidig med at der (selvfølgelig) er siddepladser i den 90 grader mørkebrune bar. Også ved deres store vinduesparti samt lige indenfor døren er der siddepladser ved højborde – så der er godt gang i den, når stedet er fyldt op, som det var denne lørdag aften. Jeg snuppede en plads ved vinduet, så jeg kunne kigge på alle de folk, som myldrede forbi udenfor. Caféen summede, og der var en blanding af turister (som mig) samt lokale (helt klar flest lokale). At Cèntric var proppet til bristepunktet, syntes jeg kun var fantastisk – der var en super hyggelig stemning i caféen. Men det var jo også lørdag, og Barcelona havde lige vundet topopgøret. Den cool indretning tilføjer til hyggen med gamle lamper hængende over baren, hvis ene bagvæg er belagt med små mosaik klinker, mens den anden væg er belagt med et stort spejl, hvorpå sprutflasker står fremme på hylder. Over denne spejlvæg er der malet med en mørkegrøn farve, hvorpå der hænger nogle gamle sort/hvide fotografier. Den mørkegrønne farve på væggen passer perfekt til den mellembrune trævæg modsat spejlvæggen. All in all – et super hyggeligt sted, hvor end du er til en kold øl, mad eller blot en kop kaffe. Helt klart et besøg værd, da der samtidig er god og venlig betjening.
Cèntric

bubó
bubo
En anden favorit i El Born kvarteret er bubó. Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg har en sød tand – så lige siden jeg på min først tur til Barcelona stødte på denne lille fantastiske kagebutik, har jeg været hyppigt forbi. Bubó ligger et par minutters gang fra mit hotel – man skulle tro, at det var planlagt. Bag en glas skydedør åbner der sig en lille himmel af søde sager i form af først og fremmest de flotteste og lækreste kager, men den lille butik byder også på diverse nødder betrukket med chokolade, chokoladestykker og -plader, macarons m.m. Kagerne, som hver især er små mesterværker, er præsenteret i en glasdisk/-montre – og man får lyst til at prøve dem alle. Men lad dig ikke snyde af størrelsen på kagerne, for selvom de nødvendigvis ikke er kæmpestore, så mætter den utrolig lækre smag. Man kan smage, at der er brugt gode råvarer og kælet for smagen og udseendet. Har du en sød tand som mig, så gør dig selv en tjeneste og smut forbi bubó i El Born.
bubó

Uölker – Sneakers & CO Barcelona
uolker-februar2016
Som den sneaks-freak jeg er, så er jeg altid på jagt efter sneakershops – hvor end jeg er. Uölker er en sneakershop i El Born, som jeg utroligt nok først fandt frem til i oktober sidste år. Utroligt fordi den ligger i “mit” kvarter, og der skulle gå så mange år, før jeg fandt denne lille perle. Sneaks på sneaks står på rad og række ovenpå lyse, lange og høje træbokse. Udover sneaks har de også nogle very cool caps og rygsække. Bag deres disk på flere lange hylder står de sejeste old school robotter – über cool. Fremover vil jeg helt sikkert tage et smut forbi Uölker, når jeg er i Barcelona. Denne gang fandt jeg ikke nogle sneaks, jeg bare ikke kunne leve uden – måske næste gang. Som så ofte før var de fedeste sneaks kun i herremodeller. Typisk.
Uölker

Med på min forlænget weekend var mine Nike SB Trainerendor – Black/White, som jeg faktisk købte i Barcelona i oktober. Jeg er super glad for disse sneaks – de sidder bare perfekt på foden. Et par sneaks kan da ikke gøre det, så jeg havde også taget mine Puma COURT STAR – White med, som var det sidste par, jeg købte i 2015. En virkelig cool hvid læder sneaks, som også sidder perfekt på foden. Som du nok har gættet, så tog jeg ikke tomhændet hjem fra Barcelona, hvor jeg udover en masse tøj selvfølgelig også fandt et par nye sneaks. Hvilken sneaks jeg købte, må du vente med at se – men jeg kan fortælle, at de er sorte og hvide and very nice.
Nike
Puma

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s